close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Hvad har en robot med Industri 4.0 at gøre?

I en tid hvor alle – selv politikerne og erhvervslederne – taler positivt om automation og produktion, bliver robotterne ofte brugt som et billede på den (nye) teknologiske udvikling.

Robotterne er et håndgribeligt og letforståeligt visuelt billede på den udvikling, som har stået på i mange år, der nu accelererer kraftigt, og som vi nu ofte omtaler som Den 4. Industrielle Revolution eller Industry 4.0

Robotten er vores slave

Ordet Robot udspringer af ordet ”slave” og er i sin oprindelige udgave, en mekanisk slave der adlyder og tjener mennesket.

Det er denne antagelse der både har fascineret og skræmt os gennem tiden.

En robot som antog menneskelige former, og som blev mere og mere selvbevidst om egen fysiske og intellektuelle overlegenhed.

En robot som på et tidspunkt ville overtage herredømmet i verden, og dermed gøre mennesket til sin slave.

Det er denne ”menneskekopi” som primært har levet i science fiction filmene og i tegneserierne, som – på godt og ondt – har skabt vores ”følelsesmæssige” forhold til denne teknologi.

Maskinen skulle betjenes af mennesker

Da de første maskiner gjorde sit indtog i produktionen, var der fortsat behov for en betydelig inddragelse af mennesker i produktionen.

Maskinen udførte nogle af de centrale håndterings og bearbejdningsprocesser, men det var fortsat industriarbejderne der skulle betjene maskinen.

De skulle sørge for at råmaterialerne blev tilgængelige for maskinen, og de skulle fortsat foretage en række – ofte farlige – arbejdsopgaver.

Arbejdsopgaver der krævede fleksibilitet og fingerfærdighed, men som ofte også skulle udføres i et højt tempo og var nedslidende.

Industri Robotten som ”løven i buret”

Det var i denne sammenhæng at Industrirobotterne så dagens lys.

Her var fokus i første omgang ikke maskinen selv, men på de menneskelige arbejdsfunktioner der skulle til for at betjene maskinen.

Indenfor industrien, opstod der i løbet af 50’erne og 60’erne de første ideer til den Industrielle Robot.

Som altid var det en kombination af tilfældigheder, gode ideer og hårdt arbejde, der gjorde forskellen.

Den klassiske industrirobot var en ”standalone” enhed, der erstattede simple menneskelige arbejdsfunktioner.

Industrirobotten var – og er fortsat ofte – en kraftkarl uden hjerne.

Uden hjerne, forstået på den måde, at den gør hvad den er programmeret til, hverken mere eller mindre.

Dette gør den pålidelig og driftsikker, men også farlig for mennesker og ufleksibel.

Det er derfor, at industrirobotten ofte står låst inde i sit bur som en anden ”King Kong”.

Industrirobotten som din kollega

Tænk hvis man kunne kombinere den oprindelige forestilling om en robot som en ”menneskekopi” med industrirobottens positive sider.

Tænk om robotten kunne blive din gode kollega.

Det er jo netop en af de væsentlige trends indenfor moderne automation og produktionsteknologi, at fokusere på høj fleksibilitet, samtidig med at kvalitet og produktiviteten er i top.

Det er faktisk et af grundelementerne i Den 4. Industrielle Revolution eller Industry 4.0

Har du set den digitale tvilling af din robot?

I den kommende tid vil jeg forsøge, at komme med nye vinkler på hvordan robotteknologien, vil ændre vores måde at tænke automation og produktion på.

Ikke fordi robotten som sådan er en ny teknologi, men fordi værktøjerne til engineering og simulering (virtual design & commissioning) , kommunikations interfaces etc. nu for alvor gør, at det giver mening at tale om robotten som et fuldgyldig familiemedlem af Industry 4.0 familien.

  • Hvordan Robot-automation og PLC-automation kan, og skal ses i en sammenhæng

  • Hvordan man via moderne digitale værktøjer kan simulere fysiske bevægelser, og hvordan denne viden kan indgå i engineeringen af den samlede automationsløsning

Læs også tidligere indlæg omkring robotter på denne blog

Robotterne kommer, Part I

Robotterne kommer, Part II

Sæt X i kalenderen

Sæt allerede X i kalenderen tirsdag d. 5.9.2017, hvor DAu afholder vores kommende DAu konference omkring netop robotteknologiens rolle indenfor automation og produktion.

Læs mere om DAu på vores hjemmeside, på LinkedIn og nu også på Facebook.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Frank Faurholt
er formand for Dansk Automationsselskab (DAu), en non-profit organisation, der samler hele automationsbranchen, både brugere, leverandører, uddannelse og forskning. Han er også salgsdirektør i Siemens Industry og har mere end 25 års erfaring med automation og industriel it.
Kommentarer (0)