projekt globalt bloghoved

Hvad får ø-stater og de fattigste lande med hjem fra COP21?

Prøv at forestille dig at være i mine sko, sagde Tuvalus statsminister, Enele Sopoaga, i sin tale til COP21 i Paris med henvisning til, at få regeringsledere i verden "can say the total of his territory and all citizens will disappear, if we allow temperature increase of 1.5 degrees."

Sådan en tale gør et stort indtryk, som det gør med de andre regeringsledere fra de små ø-nationer i Stillehavet. For dem er resultatet af COP21 af største betydning! For at få indflydelse under de igangværende forhandlinger i Paris er disse lande gået sammen med en række fattige lande i dannelsen af "Climate Vulnerable Forum" (lande skrøbelige overfor klimaforandringer).

Klimatilpasning helt nødvendigt

Jeg kiggede ind til et møde i et fyldt møderum, hvor det viste sig, at mødelederen var Philippinernes præsident, Aquino! Mange stod op for, der var ikke stole nok til alle deltagerne fra 43 lande, som for at få indflydelse i COP21 har tilsluttet sig "Climate Vulnerable Forum". De 43 lande er i den såkaldte Manila-erklæring bl.a. fremkommet med et krav om "full de-carbonisation by 2050 ...and 100% renewable energy production by 2050". Dvs. målsætninger, som er tæt på den danske klimaplans målsætninger. Dette forum bør Danmark og EU lave en alliance med i forhandlingerne!

På mødet talte mange om, at de lokale samfund selv kan gennemføre megen tilpasning med lokale ressourcer. Men de har som meget fattige lande også brug for omfattende støtte fra verdens rige lande. F.eks. er det meget dyrt at etablere effektive advarselssystemer og opførelsen af dæmninger. Det er derfor afgørende for dem, at de industrialiserede lande sætter midler af til deres klimatilpasningen i de kommende år.

Hvem skal betale regningen?

En af de største knaster for at nå til enighed i næste uge i Paris er, om de rige lande er villige til at give tilstrækkelig finansiering. Udregningen af, hvad de enkelte lande bør bidrage med for at hjælpe udviklingslandene med klimatilpasning- og omstilling, er foretaget ved at kigge på landenes historiske ansvar for klimaforandringerne som følge af udledning af klimagasser og deres økonomiske kapacitet.

De fattige lande forventer, at de rige lande "betaler regningen for deres fest". Det gør de, fordi de fattige lande kun udleder - og historisk har udledt - en brøkdel af den mængde CO2, som de rigeste indbyggere på kloden sender ud i atmosfæren. Den britiske udviklingsorganisation Oxfam har i dag i Paris offentliggjort en ny rapport, der viser, at klodens rigeste 10% indbyggere står for halvdelen af alle CO2-udslip, mens de 3,5 milliarder fattigste - halvdelen af verdens befolkning - tilsammen kun udleder det samme niveau på 10% CO2. Det som Oxfam kalder "ekstrem klima-uretfærdighed".

Jo højere oppe i toppen af rigdomspyramiden, des skævere: Et gennemsnitligt medlem af klodens rigeste ene procent elite udleder således 175 gange mere kulstof end en person fra de fattigste 10% af verdens befolkning.

Der mangler mange penge til tilpasning

I Bella Centret for seks år siden blev det besluttet at give udviklingslandene - stigende frem til år 2020 - et samlet beløb på 100 milliarder dollars om året. Opgørelser viser, at de rige lande de seneste par år har nået et årligt niveau på ca. 60% af dette beløb. Det store problem er, at kun 16% af disse penge går til klimatilpasning i de fattige lande, mens 84% går til reduktion af CO2-udslip (mitigation). Som jeg hørte mange deltagere sige på mødet, "Climate Vulnerable Forum", kommer meget få internationale midler ud til projekter indenfor klimatilpasning. Det er ikke interessant for den private sektor at investere i.

Næste år vil den danske regering give ca. 150 mio. kr. til klimatilpasning, som kanaliseres via den internationale GEF's (Global Environment Facility) (GEF) særlige fond for de mindst udviklede landes tilpasning. Som beskrevet tidligere i Ingeniøren (se link), er klimapuljen med sine i alt 300 mio. kr. næste år blevet reduceret fra tidligere 500 mio. kr. om året.

Det vrimler rundt med begreber i COP21 forhandlingerne. Der forhandles således om flere mekanismer for at støtte de fattige lande, der rammes hårdest af klimaforandringerne. Men det bliver i en anden blog, en anden dag, at I kan høre om "Loss and damage mechanism" og om REDD+ mekanismen, der belønner fattige lande, der reducerer afskovning.

Det kan være hårdt at høre om så mange problemer, når jeg følger mange møder på én dag. Men det er bestemt også meget fascinerende at møde mennesker fra hele verden i det store COP21 -konferencecenter for COP21, som er større end Bella Centret.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har lange udsigter og har man taget højde for at der er dobbelt så mange mennesker på jorden? Skal vindmøllerne og solcellerne klare alt det? aaa.. det går s'gu nok alt sammen.

Hvornår tør vi sige fy-ordet: A-kraft? Er det ikke på tide, at Danmark prøver på at overtale englænderne, franskmændene og mange andre lande, til at bygge nogle flere A-kraftværker. For vi skulle jo helst ikke have noget i klemme. Tænk hvis vi skulle genåbne Roskilde, så Danmark i det mindste kunne bidrage med noget forskning.

  • 6
  • 4

"En af de største knaster for at nå til enighed i næste uge i Paris er, om de rige lande er villige til at give tilstrækkelig finansiering" Der er jo kun en vis mængde penge, og nu bruger vi dem på at forbedre klimaet, så behøver de jo ikke penge til at modvirke noget. Måske disse lande har set hvordan vindmøller betales for ikke at producere, så måske de ser en mulighed for at få betaling for ikke at grave kul op.

  • 3
  • 8

Igen er løsningen på alle problemerne: transfer af penge. Og 'de rige/de fattige' retorik.

De såkaldt fattige lande skal til at udvikle sig og til at begrænse deres vilde befolkningseksplosion. Tag ansvar for jeres eget land! Der er jo mange eksempler på lande, fx Malaysia, som har tiltrukket investeringer. Men det kræver, at man ikke bare ligger i skyggen under et træ og lader kvinderne knokle. Som man desværre ser det mange steder i Afrika.

  • 2
  • 1

John Johansen, tjaaa, helt forkert er det jo ikke!!!!

Arrh! Et billede hvor Tyskland har en skrantende el-infrastruktur, som ikke lever, bare nogenlunde, op til hvad man burde forvente. Er en rigtig dårlig undskyldning for, at påstå som ovenfor. - I det mindste burde nogle %-satser være nævnt. Taler vi om 50, 10, 1, 0,1 eller endnu mindre % af vindmøllernes produktion?

Vi er, i Europa, end ikke nået halvvejs, i den omlægning af infrastrukturen som er/bliver nødvendig i den nærmeste fremtid.

Måske vi burde droppe Femernforbibdelsen, men derimod kræve at Tyskland får fingeren ud, og lynhurtigt skaber en el-infrastruktur som 'virkelig batter'. - Både øst-vest og nord-syd.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten