Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ETF bloghoved

Hvad er din formel?

Min første dag på studiet var..… øhh….det kan jeg faktisk ikke huske! Jeg kan huske rusturen, at min cykel blev stjålet efter 1 måned, at jeg skulle betale 3 måneders leje forud til et privat værelse, at jeg skulle investere i bøger og lommeregner og at jeg skulle til at lære en hel masse nye mennesker at kende. Det var nyt, det var spændende, det var udfordrende og det var sjovt.

Jeg kan også huske mine første eksaminer. Nogle gik let, andre var overraskende svære. Og så kan jeg huske, at jeg synes, at mange af dem, jeg læste med, var virkelig dygtige! Imponerende dygtige! Og samtidig var de enormt sjove og inspirerende at være sammen med.

Lige nu begynder tusinder af unge på en uddannelse over hele Danmark. Forhåbentlig er de blevet godt modtaget af såvel undervisere som studerende. Desværre falder mere end 25% fra eller skifter studie…Det er simpelthen et af de mest triste tal. Både for de unge og for samfundet.

Så hvad kan alle vi, der er kommet godt igennem og har en afsluttet uddannelse bag os, mon give af gode råd?

Hvordan får de unge mennesker størst mulig fagligt udbytte og studieglæde med sig? Findes der en formel?

Monika – en ingeniørstuderende på miljøteknologi på DTU – er superstudent fra gymnasiet med et af landets flotteste gennemsnit, har et bud på en formel, som hun tidligere har delt med EkstraBladets læsere. Hun taler om at vælge uddannelse med hjertet, om at glemme karakterræset og fokusere på at knække koden til studiet i stedet – og ikke at glemme at have det sjovt.

Monika er top-engageret. Ikke kun i studiet, men også i foreningslivet. Ud over en plads i IDAs hovedbestyrelse, sidder hun også i Forretningsudvalget i Danske Studerendes Fællesråd. Det er hun også dygtig til!

Selv var jeg nok fagligt tændt af muligheden for at kunne bruge mine matematik-evner til noget fornuftigt. Og så var det også enormt spændende at møde mine medstuderende og at opleve en fælles lyst og interesse for fagene. Personligt åbnede der sig en verden af muligheder. Både mht. det sociale studieliv med madklubber og kollegiefester, men også med det utal af muligheder, der er, når man, som jeg, flyttede fra en lille by til en langt større by med de tilbud, der naturligt følger med.

Så udover fritidsjob på et plejehjem var jeg engageret i en del foreningsliv – både i og udenfor DTU – både fagligt og studenterpolitisk. For mig var det en helt fantastisk tid at læse – det var også blod, sved og tårer, men mest af alt, var det en rejse med oplevelser og læring. Og jeg under sådan, at alle de nye studerende må få en ligeså fantastisk tid, at de må gennemføre med bravur og at de bliver stolte af de resultater, de opnår.

Så hvad er dit bedste råd til de nye studerende og måske især til det rekordstore antal unge, der har valgt at starte på en ingeniøruddannelse? Hvis vi nu fik sænket frafaldet med bare 10%, så tænk på den værdi, du hjælper Danmark med!

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kunne godt have brugt at nogle af mine undervisere på studiet havde set disse tre:

https://www.youtube.com/watch?v=iMZA80XpP6Y
https://www.youtube.com/watch?v=SfloUd3eO_M
https://www.youtube.com/watch?v=w6rx-GBBwVg

Derudover handler det om at de potentielle studerende ikke skal lokkes ind på et studie med lovning om alt hvad de ønsker sig. Vil du være ingeniør? Fint. Der er bare de her krav: {indsæt}. F.eks. mener jeg at alle som vil læse til elektronik ingeniør bør være klar over at der er en stor del matematik - det er ikke kun at programmere apps eller bygge robotter - det er blot et aspekt.

Selvfølgelig skal et studie være sjovt, men nogen gange er det bare røv! Og det skal man også tage med. Man skal have en vilje til at gå gennem en masse hårde ting, for derefter at komme til at lave det man drømmer om. Og det skal nye studerende vide; det kræver hårdt arbejde og i perioder er man træt af det hele. Den eneste måde at nå dine mål er hårdt arbejde.

  • 3
  • 0

Og det skal nye studerende vide; det kræver hårdt arbejde og i perioder er man træt af det hele. Den eneste måde at nå dine mål er hårdt arbejde.


Og der kræves en vis portion stædighed - du skal have besluttet dig for, at ville være ingeniør.

Jeg tror at mange af dem der falder fra, er dem som ikke helt har besluttet sig. Når de så opdager at studiet er hårdt og de måske har svær ved matematikken, så vælger de en anden uddannelse.

Det er måske ikke et problem, hvis de så får en uddannelse og får et job.

Erhvervslivet sætter ikke så store krav til matematik, og mange jobs i erhvervslivet klares fint med mindre kvalifikationer, end dem der opnås som civilingeniør. Resultaterne bliver måske ringere, men for virksomheder betyder den tid udviklingen tager meget, og kvaliteten mindre. Jeg tror fint, at erhvervslivet kan klare sig med mindre end de kvalifikationer der opnås på civilingeniøruddannelsen. Deres primære problem, er for stor grundighed, og at kunne få tingene færdig til tiden.

At de studerende falder fra, er ikke et stort problem, hvis det sker i starten af studiet, og de kan få kurserne de har haft overført til andre uddannelser, og her fortsætter et studie. Måske har de bedre jobchancer på et nemmere studie, med højere karakterer, selvom de ikke opnår samme kvalifikationer.

  • 1
  • 0

Til min bachelor studiestart (i 2010) var der 50 - vi sluttede ca. 30 efter 3,5 år.
De første 10 var væk inden for 2 uger. Jeg antager det er dem, der skulle have SU de næste måneder og blot startede på et tilfældigt studie, hvor der ikke var adgangskrav.
De efterfølgende måtte droppe eller gå om grundet familieproblemer, eller dumpet eksamener - lige på nær 2.

Den ene gjorde det karaktermæssigt meget godt, men ville heller være politimand eller fysioterapeut (hvilket er et stykke fra IKT-ingeniør) og den sidste syntes det var for hårdt.

Så de første 20% (de 10 personer) kunne være "fjernet" med et interview, som man udførte med de studerende.
- "Hvad kunne du tænke dig at lave efter studiet?"
- "Hvad tror du der skal ske på denne uddannelse?"
- "Der vil være en del matematik - tror du, du kan klare det (da du fik 2 i matematik B)"
- ...

Det er ikke et job interview, men blot en hurtig udsortering, af dem der ikke vil ind, men blot skal have deres "jeg er optaget og vil have SU".

Derudover er generel oplysning i form af en video om, hvad den enkelte uddannelse kan tilbyde både under og efter studiet, være en RIGTIG god idé - bare 5 minutter pr. retning. Op på Youtube og så smør tykt på.

  • 0
  • 0

Jeg synes ikke der er noget galt for at optaget på universiteterne blev mere interview-prægede og at man i sin studietid stiftede bekendtskab med reelle problemstillinger, som erhvervslivet har hyret universitetet til at undersøge. Det forbereder de studerende mere på hvad der venter dem på jobmarkedet, giver dem noget rock solid erfaring som gør dem unikke (i stedet for at lave det ene skuffeprojekt efter det andet, suk..) og kan måske endda være med til at øge indtægterne for universitetet (som selvfølgelig bør komme de studerende til gode).

Mine bedste erfaringer fra universitetet kommer netop fra laboratoriearbejde (nej ikke de der standardforsøg man trækker alle de studerende igennem, fordi det skal man..!) og projekter, hvor man tænker ud af boksen. Jeg var f.eks. med i en gruppe ét semester der beskæftigede sig med en virkelig problemstilling, som en erhvervshavn var interesseret i at undersøge, men på et feasibility studie niveau uden de store omkostninger for havnen. Det var en af de afgørende semestre i min studietid, uden sammenligning.

Tilbage til den oprindelige problemstilling, så løser det ovenstående nok ikke meget på frafaldet, da det nok handler om noget helt andet, nemlig et for stort optag, der kun er fokuseret på taxameterpenge. En løsning på dét problem, løser ikke det problem der ønskes løst - flere skuffestuderende med en videregående uddannelse

  • 0
  • 0

Studerende som er trukket op af en skuffe.. :) kort sagt studerende, der alle har lavet de samme projekter, de samme forsøg og de samme studieakvititeter - samme som de sidste 5 årgange har lavet

Okay, måske er det ikke et rigtigt ord, men det er heller ikke noget positivt ord, så måske vi bare skal lade det være ude af ordbogen? Samlebåndsstuderende havde nok været et mere passende ord - beklager

Edit: Jeg har lige tjekket.. Samlebåndsstuderende optræder faktisk nogle få gange på Google ;)

  • 0
  • 0

Det er da fint og godt med mål om hvor mange der skal have videregående uddannelser og uha hvor er vi lykkelige når vi endnu engang kan se at optaget på ingeniørlinjerne er steget, men hvad pokker nytter det når vi derved får studerende der ikke kan de helt helt basale ting. Der har været 1. semesters elever som ikke kunne isolere m i n=m/M, eller ikke kan forstå hvorfor du har en ændring i ladning på 2 når du går fra -1 til 1.

Som andre har været inde på, er en stor del af frafaldet rent faktisk ikke noget vi vil have løst ved at slæbe dem igennem men ved at undgå at de overhovedet kommer ind til at begynde med.

  • 1
  • 0

De første 10 var væk inden for 2 uger. Jeg antager det er dem, der skulle have SU de næste måneder og blot startede på et tilfældigt studie,

Ja vi kunne jo lægge ud med at FJERNE SUen!!!

Ok - det var måske lidt provokerende, men det er F.... også provokerende at det skal være nødvendigt at lokke, nøde, tigge ingeniørstuderende som får tilbudt et studie, en adgangsbillet til en højt betalt karriere, som unge i hele den resterende Verden ville give deres mors højre arm for at få.

Men - helt seriøst - hvis man først fik udbetalt sin SU efter 4 eller 6 måneders studie (bagudbetalt), så kunne man låne dem i sin bank eller hos mor og far og så var man - om ikke andet - forpligtet overfor dem hvis man droppede ud inden, hvis man har svært ved at føle sig forpligtet overfor samfundet. Lidt som de her gratis-arrangementer, hvor man bliver opkrævet 250,- i "no-show" gebyr!

  • 1
  • 1

Dengang jeg gik på AUC mener jeg at at "frafaldet" fra start til slut var omkring 60%. Mange fandt ud af at de ikke havde interessen for studiet, eller energien, nogle få havde ikke evnerne - de fleste fandt simpelthen en anden uddannelse som passede dem bedre.

Hvorfor er det blevet et problem at folk bliver klogere og foretager et andet valg baseret på det de har lärt? Hvis det forholder sig sådan, Hvorfor skal "vi" mindske "frafaldet"?

Jeg mener at det politiske system har besluttet at "frafaldet" skal väre en KPI for kandidatfabrikken og anvendes direkte til styre fordelingen af ressourcer. Dette er politikernes projekt, det giver desvärre ikke megen mening for "os andre" - som laver noget andet cirka hvert 3-5 år, präcis som de "frafaldne" studerende formodentligt gör!

Risikoen er at: Hvis "frafaldet" er et stort problem så kan man forholdsvis enkelt mindske det ved at släkke kravene nok til at alle der kan sidde på en stol kan gennemföre uddannelsen, göre det svärere at overföre ECTS-point mellem uddannelserne, naturligvis forkorte SU'en så der kun er eet skud i "bössen", indföre brugerbetaling på hver uddannelse og forlägge udannelserne i tid så det tager 9 måneder at skifte.

Dette vil helt sikkert minimere frafaldet. Det vil også maximere udueligheden af de kandidater som gennemförer og sikre beskäftigelsen hos HR-afdelingen, samt psykologer og stress-konsulenter som alle vil möde masser af (umotiverede) mennesker der arbejder (dårligt) med noget de egentligt ikke ville.

Mit forslag er at göre det lettere, mere uproblematisk at falde fra.

I stedet for pinedöd at fastholde de forkerte mennesker på den forkerte uddannelse skal det väre nemt at ombestemme sig og välge en anden vej - også senere i livet. I England kan man tage en universitetsuddannelse og arbejde samtidigt, I Danmark er det helt umuligt uden at sälge alt.

Målet må väre at kandidaterne opnår det bedste de kan, med de evner og interesser de har.

"Ret Valg Fra Begyndelsen" lyder så fint og effektivt; I praksis fungerer det aldrig - selv vi stålsatte ingeniörer som ved alting anvender formelle metoder til at ändre projekter i löbet af eksekveringen ("Systems Engineering", PROPS, AGILE ... ). Hvorfor ikke erkende dette allerede på uddannelsen?

Dygtige folk har man altid brug for - om deres eksamen präcis hedder det ene eller det andet er ikke så vigtigt i längden; Det udjävner sig med tiden, efter det förste job er det resultaterne der täller, ikke eksamenspapiret.

  • 0
  • 0

Som fx at goere det klart for dem at hvis de bare klarer sig igennem studiet vil 99% af dem aldrig skulle vide hvad La G Transform er ! Eller 90 % procent af resten af det man maa boevle med paa studiet. Fortael dem helt klart at de selv kan vaelge om de vil beskaeftige sig med den slags eller hellere vil lave de 1000 andre ting vi laver nu. Jeg startede studiet i Aalborg og her faldt 200 fra efter 1 semester. Mange fordi de ikke kunne forestille sig et job hvor man skulle regne og boevle saa meget.
Fortael dem at hvis de evner at se paa ting og kunne generere loesninger paa tekniske problemer vil de faa mere i loen end de kolleger der skal regne paa det (ofte).

Og saa lad noerderne om at nyde at omsaette ligninger til andre dimensioner.........

  • 0
  • 0

Det har været min formel

På første del, 2 år opgav jeg nationaløkonomi, bogholdning og kemi, men læste ekstra filosofi, og tog de muligheder der fandtes 1951 til udenlandspraktik.

På anden del studerede jeg virkeligt, forberedte og skrev lige så mange notatet til Meldahls forelæsninger som vores små hefter til undervisningen.
Bifaget Landbrugsmaskiner forsømte jeg vist en del. Slitage på harvejærn!

Eksamensarbejdet, en 20 MW STAL-turbine, gennemførte jeg med god hjælp på STAL, og med konsultation af førstedelsprofessorene i geometri oo statik, og opdagede, at de slet ikke forstod turbiner.

I mit arbejde fik jeg engang efter computertiden en medarbejder, som heller ikke viste så meget om turbiner, men hun hade den uvurdelige egenskab, at hun vidste, hvem hun skulle spørge og spurgte derfor sjældent mig.
Hun konstruerede 10 nye lejelåg ca 10 ton stk. til O1, fik dem støbt i Italien og bearbejdet i Budapest uden fejl for os.

Mine opfindelser type ØSTERS er meget andres med mine ændringer og med andre tillæmpninger type PFBC.

Mvh Tyge

  • 2
  • 0

Nu er det ikke kun på ingeniørstudierne at frafaldet er stort. Jeg har selv lige skiftet studie, og det har jeg da det overhovedet ikke trist med. Jeg vil da have været ret så trist, hvis jeg ikke gjorde ikke. Trist for samfundet? Det er ret snæversynet at se det på den måde.
Jeg tror på, at det er sundt at man har prøvet noget. Det er ikke en fejl at have valgt forkert, men det er en fejl ikke en gøre noget ved det. Bare fordi jeg har skiftet studie, så tænk på den værdi jeg alligevel kommer til at bidrage med.

  • 2
  • 1

Jeg startede selv på KU med matematik som hovedfag og datalogi som bifag. Da jeg fandt ud af, at min interesse mere lå indenfor datalogien end matematikken, skiftede jeg hovedfag. Siden skiftede jeg fra KU til AU, hvorfra at jeg dimitterede, men forsat på datalogi.

Disse to studieskifte tæller som at jeg er faldet fra på to studier, mens at der i virkeligheden er tale om samme uddannelse. Det første skifte skete endda på bachelor delen, så der var reelt tale om helt samme uddannelse. Selvfølgelig forsvinder der da en del studerende fra studierne, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der nok er en del andre i samme situation som mig, hvor at frafaldet reelt bare er noget papirarbejde.

  • 2
  • 0

Sikke dog en høj kvalitet i diskussionen, I bringer på banen! Tak for det! Frithiof og Boris hvor har I ret i pointen om, at det ofte slet ikke er det, man har lært på studiet, man kommer til at bruge i sit arbejdsliv!

Jeg fik det gode råd, når det stod lidt svært til med et fag: "tænk på Frida - du kommer kun til at bruge 10% af det, du lærer, så pyt med at det ikke er topkarakter!" Det var min kære moster i Canada, der kom med det gode råd (hun havde taget en læreruddannelse i Danmark, som ikke var anerkendt i Canada, så hun startede forfra - det sætter tingene i perspektiv!)

Og til Frithiof, hvilken god pointe du har med, at vi jo alligevel skifter projekt eller område hvert 5.-6. år. Det er jo så sandt! Så ja, hvis de unge blot gennemfører det de trives bedst i, så får vi de bedste kandidater på arbejdsmarkedet! Og Rasmus - der er måske noget "fusk" med frafaldstallet og "optimeringsøvelse" for nogen mht SU, men jeg tror nu alligevel, det er de færreste, der udnytter systemet.
Og tak til Tyge for at dele dine erfaringer!!

"Stædighed, hårdt arbejde og have fun" bliver min konklusion på en formel so far :-).

Ps. Uanset at jeg i dag arbejder med ikke så ingeniør-agtige emner i dagligdagen , så er jeg stadig så stolt og glad over at være ingeniør! :-). Og ikke mindst det kæmpe netværk, jeg har til alle mine ingeniør-venner!

  • 1
  • 0

Dygtige folk har man altid brug for - om deres eksamen präcis hedder det ene eller det andet er ikke så vigtigt i längden; Det udjävner sig med tiden, efter det förste job er det resultaterne der täller, ikke eksamenspapiret.


Jeg er ikke helt enig. Jeg har været jobsøgende, siden jeg blev færdig med studiet for 14 år siden. Og ingen arbejdsgivere har ansat mig, eller prøvet det. Det job jeg har haft, har jeg haft hos en bekendt fra uddannelsen. Mit sidste job var i staten. Altså, intet job i det private erhvervsliv. Måske skyldes det, at jeg har tendens til ordblindhed.

  • 0
  • 0

Det lider jeg også af, men opfatter det ikke som et hinder i ing.arbejde.

I gamle dage hade jeg sekretær og nu har jeg svensk og engelsk stavekontrol og det er godt nok for en svensk civilingeniør.
Men mange har måske forstået, at jeg har stave- mm. vanskeligheder med dansk uden stavekontrol, og det har altid været et problem, når vores børn og børnebørn ville have min højtlæsning på alle sprog.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Jeg glemte muligheden, at udvikle et nyt sprog, som ikke skaber ordbindhed.

Det er måske muligt, og jeg mener, at menneskeheden i det mindste burde forske i muligheden, at hjælpe ca 15 % af alle til forståelse af kommunationen i al fremtid.

Mvh Tyge

  • 1
  • 0

Min "formel" for at klare mig igennem studiet blev at planlægge et udlandsophold på et halvt, det var på 8. semester og gav et "skifte" i studierne som gjorde at jeg ikke kørte træt. Set i bagklogskabens klare lys var det en rigtig god beslutning at tage en smut til udlandet.

  • 0
  • 0

Nogle gamle og nye eksempler på vellykkede udenlandsstudier:

1) mine egne:
- Tyskland Büssing tunge lastbiler og busser 1951
- Sverige Sandviken høgt legerede rør, valseværk 1952
- Tyskland Bosch mest dieselpumper 1954

2) Naboens to Ph. D. sønner:
- Tyskland: Erosion på styrestave
- USA: Lysledere

3) Vores yngste plejebarn, læge:
- Syning i Barselona

4) Vores yngste søns formel:
- Ingen formél akademisk uddannelse, men data via firma både i Las Vegas og på Revieraen

Det er vel den vej det går for de unge nu for tiden, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Jeg har netop færdiggjort min bachelor i Informationsteknologi (baIT) på AAU. Det, som kendetegner informationsteknologistudiet bedst, er at man prøver og studere på de forskellige skoler, (Computer Science, Humanistic Information and Communication og Business) Sådan man opnår en grundlæggende viden i alle lejrene, men ikke er ekspert i nogle af dem.

Generelt kan jeg rigtigt godt lide uddannelsen, fordi man får et syn på hvordan virkeligheden er stykket sammen på en helt anden måde, end for eksempel en softwareingeniør får. Man får værktøjer til at vurdere om projekter er økonomisk bæredygtige, hvordan virksomhedens situation og strategi kommer til udtryk, samt man får adgang til at kunne forstå software og udvikling i praksis. Det er helt klart at software ingeniøren har meget specialiserede værktøjer (Jeg har haft 4 semestre som Softwareingeniør), men helhedsbilledet får man aldrig, og gennem det hårde arbejde opnår man en følelse af, at der ikke nogen der er klogere end en selv på ens felt, og andre felter er mindre væsentlige end ens eget.

Det er en farlig tankegang, når der skal modtages ny læring, og selvom jeg synes Softwareingeniør-uddannelsen er teoretisk godt skruet sammen, så fejler den notorisk i at formidle hvordan man udvikler i en virksomhed, hvad der er fokus på og hvordan dette kan udnyttes til at drive et mere succesfuldt projekt. Projekterne har højt teknisk fokus, hvilket er godt, men der mangler virksomhedskontakten og virksomhedskulturen.

på informationsteknologi var fokus altid rettet mod virksomheden og brugerne. Det teoretiske grundlag er selvfølgelig langt fra software-ingeniøren, men jeg synes godt man kunne lære de studerende at arbejde med udvikling i virksomheder, allerede efter de første 2 semestre.

BaIT viser også en række svagheder i Universitetsmiljøet. Selvom jeg vil give AAU et 12 tal på at forsøge at ensrette kommunikationen og studiemiljøet for alle, er realiteten oftest dog en anden. Gennem det enkelte semester vi havde på humanistisk informatik, var kommunikationen så rodet, at halvdelen ikke anede hvordan eksamen var stykket sammen og eksamensdatoerne blev offentliggjort 14 dage før eksamen. Uacceptabelt for en hvilken som helst læreanstalt. På Business havde man en super god virksomhedskontakt, men undervisningen var tilegnet Global Forretningsudvikling (GBE), og hang direkte sammen med deres studieordning. Der var derfor ikke plads til, at den studieordning BaIT arbejdede under, kunne underbygges i undervisningen.

På BaIT skal man vende sig til at hvert semester kommer man ind i en ny studiekultur, med en ny form for afleveringer, med en ny form for projekter. Det er spændende, men det gør det også svært at forstå fra starten af hvad der faktisk forventes til eksamen.

Det jeg har lært mest af, er at sørge for altid og have læst til forelæsningerne, og anvende det praktisk med det samme. I projekterne er det super vigtigt at universiteterne leverer en bæredygtig vej ind i virksomhederne, i form af projekter udført for disse, uanset hvilken uddannelse man tager.

Sørg for at holde dig ajour med viden. Selvom det kan være godt at læse en artikel fra 1970 for at forstå den fra 2014, så er det vigtigt at man selv opsøger nye og mere tidsvarende teorier i projektarbejdet.

Sørg for at læse en masse artikler. Selvom det måske ikke er lige indenfor dit felt, kunne det være du lærte noget nyt :). Udnyt at Universitetets biblioteker er blandt de bedste i verden.

/Christoffer

  • 0
  • 0

Jeg kan kun tilslutte mig de stemmer som har ytret imod "skuffestuderende", men trækker mere i retningen af at man skal skabe relevante projekter med relationer til det virkelige erhvervsliv.

jeg har læst en Bachelor i produktudvikling og teknisk integration, på Erhvervsakademiet i Odense.
og der har de i stor grad benyttet projekter i samarbejde med erhvervslivet.
min opfattelse er at man som studerende har nemmere ved at holde fokus og interresse på et "rigtigt" projekt, frem for et fiktivt skoleprojekt.
samtidig giver kontakten til virksomhederne og de studerende et ret godt indblik i hvilke jo de kan forvente at havne i bagefter.

samtidig har jeg også oplevet nogle ret betydeligt fordele ved gruppeprojekter (jeg var selv stor modstander af det i starten, men som jeg hurtigt så en lang række fordele ved).
udover den oprindelige idé bag gruppe projekterne, som var at lære de studerende hvordan man arbejder i gruppe projekter (noget de næsten helt sikkert vil skulle gøre i deres senere job), så opdagede jeg at grupperne også var ret effektive til at støtte hinanden.
Når vi var 4-5 personer om et fælles projekt, sad vi ret tit sammen privat og arbejde på det.
udover at give nogle ret gode sociale forhold, så giver det også mulighed for at støtte hinanden i de forskellige fag (noget som man ellers havde siddet med selv).

jeg ser det lidt som en god måde for ihvertfald at redde nogle af de personer som ellers ville droppe ud, "fordi det er for svært"

når det kommer til om man har valgt den rigtige uddannelse fra starten af, tror jeg det er meget individuelt hvor meget man selv som studerende er villig til at gå på kompromi med sit "drømmestudie": jeg har en bekendt som valgte at læse filosofi og historie som hans hovedfag (fordi det var hans drøm), men der findes bare ikke job i den virkelige verden som rammer hans ønsker, så han går nu på 10'ende år og arbejder med noget helt andet.
derfor tror jeg også det er vigtigt at få de studerende til at acceptere at de måske bliver nød til at rette deres uddanelsesretning til løbende.

personligt startede jeg i en verden af mekaniske konstrution, med en idé om at jeg skulle være tal-knuser... Alt det beregningsmæssige gik for den sags skyld også meget godt, men jeg opdagede undervejs at jeg faktisk var væsentlig bedre når det kom til at visualisere de forskellige konstrutioner (3D modeller, tegninger osv.).
det resulterede til sidst i at min bachelor ikke blev i maskinkonstruktion, men produktudvikling (med maskinkonstruktion som særligt fokusområde).
skiftet har jo været væk fra "drømmen", men over til noget jeg rent faktisk havde et mere naturligt flair for, og derfor har det nok været tilsvarende nemmere at gennemføre.

  • 1
  • 0