close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Hvad er dyrest: kulfiber eller almindeligt konstruktionsstål ?

Kære læsere

Der er et dumt svar på den slags spørgsmål, som næsten altid er rigtigt:

"Det kommer an på..."

Det gør det naturligvis. Det kommer an på anvendelsen. Kræver anvendelsen en kompliceret form, er det f.eks. et ventilhus, en pumpe impeller eller en plejlstang, så er det meget kompliceret at benytte kompositmaterialer. Kulfiber er jo ikke et homogent materiale, men har ligesom træ, en fiberretning, hvor det er exceptionelt stærkt, og en retning på tværs af fiberretningen, hvor det ret let flækker.

Skal man f.eks. fremstille en plejlstang i komposit, skal man derfor meget omhyggeligt finde ud af hvor kræfterne er, og hvilken retning de har. Det kræver modellering af både emnet, og belastningen, ikke bare statisk, men som funktion af tiden.

Illustration: Privatfoto

Det er rygende langhåret.

Herefter skal man så lave en form, og have støbt emnets fiberstruktur til at være parallel med de kræfter der optræder. Det er virkelig meget vanskeligt. Jeg ville helt sikkert bruge metaller hvis jeg skulle lave plejlstænger.

Men simplere belastninger, giver også simplere fremstilling. Mange belastninger kan opfattes som ren, simpel og statisk træklast, og i de tilfælde er det til at have med at gøre.

Lad os for sjov skyld sige vi skulle ophænge en masse på 10 tons. Den skulle hænge en meter under ophængspunktet. Hvad koster egentligt 10 tons trækstyrke i henholdsvis kulfiber og ganske almindeligt billigt konstruktionsstål ?

Konstruktionsstål laves efter normer. En af de mest gængse ståltyper hedder efter normen S235. I gamle dage ville det efter DIN normen hedde stål 37. Elasticitets grænsen for dette venlige og billige materiale ligger på 235 N/mm2, eller rundt regnet 2,35 tons pr. cm2. Skal vi ophænge ti tons i det, og tør vi belaste det helt til det er tæt på at flyde - så skal vi altså have et tværsnit på 10 tons / 2.35 tons/cm2 = 4,25 cm. Det svarer så nogenlunde til et fladstål på 50 x 10 mm som kan købes til 9,20 kr pr. kg incl. moms hos Lemvigh Muller Munch. Den en meter lange stand vejer 3,9 kg og koster dermed 35 kr og 88 øre.

Bemærk jeg er helt enormt praktisk her. Det er det billigste stykke jern jeg kan købe, der kan holde til lige netop det træk.

Hvad koster det samme i kulfiber så ?

Hos R og G i Tyskland forhandler de et utal af forskellige produkter til composit materialer. Her er et eksempel:

Kulfiber som roving

Produktet her en et bundt af kulfibre, hver 0,007 mm tykke. Hver fiber kan bære et lille lod på 15,7 gram, men da bundtet består af 50 tusind fibre kan et bundt altså klare at løfte en masse på 785 kg.

Et fiberbundt på 0,12 mm x 15 mm som dette kan bære Sirids lille røde bil. Foto: R&G Faserverbundwerkstoffe

Det kommer på en rulle som denne:

Roving er bundter af fibre som på denne rulle. Det er basis for vævning af måtter og vikling af beholdere. Foto: R&G Faserverbundwerkstoffe

Så langt så godt. Nu har vi kulfiber. Vi skal så bare tage 10 tons / 0,785 = 12,75 bundter parallelt, så kan vi klare 10 tons træk. Som tilfældet herover må vi dog tage tretten bundter for at det kan fungere. De tretten bundter vejer 200 gram i alt for en meter. Det er dog ikke klaret med de tretten bundter kulfiber. Vi skal også bruge godt 200 gram epoxy til at lime det sammen til en matrix. Det kan fås for almindelige dødelige hos LKR i Karlslunde. Thomas Kromand vil nok skulle have godt 100 kr pr. kg for den bedste flyepoxy. Det er altså 20 kr for de 200 gram der skal i trækstangen.

Incl. fragt og alt ballade kostede rullen med kulfiber fra R & G 1.027,00 kr. Den rummer to kg, så de 200 gram koster altså 102 kr og 70 øre. Man kan sagtens håndoplægge kulfiber rovingen i en lille U formet profil, og 50 % vægt indhold af fiber er langt fra ambitiøst. Ingen autoklaver, vakuumforme, hærde ovne eller noget andet hanky panky. Hvis man bruger en ordentlig dosis hanky panky kan man få fiberindholdet, og der med styrken op med ret mange procent, men dette er praktisk orienteret. De stang kan laves uden videre, og den vil ligge på 20 tons / cm2 i trækstyrke, eller otte ti gange alm. stål og fem gange lettere.

Lad os rekapitulere så:

Trækstang i bondejern: 35 kr og 88 øre.

Trækstand i kulfiber: 122 kr og 70 øre.

Så kulfiber er stadig væk dyrest. Øv. Da jeg startede bloggen troede jeg at vi var kommet dertil, hvor kulfiber kunne vinde når man bare købte trækstyrke.

Men kulfiberstangen vejer kun 400 gram mod jernstangen på 3,4 kg. Så går man tre gange op i pris, får man vægten ti gange ned. Et 50 x 10 mm fladstål modsvares af et 3 x 15 mm kulfiber profil.

Sindsygt.

Det dumme svar: "Det kommer and på" - indeholder så at det afhænger af hvor vigtig vægt er, og hvor meget kulfiber arbejde man kan amortisere udgiften til at køre til LKR på, udgiften til uddannelse af personel - epoxy arbejde kræver jo et kursus - og rigtigt mange andre ting. Man kan i princippet også bruge polyester, som ikke kræver kursus, men som er lidt tungere.

Hvis man laver en trækstang, vil man jo også skulle have noget at koble til på - så til ståludgaven skal der en boremaskine eller en svejsemaskine til for at lave noget at koble på. I kulfiber udgaven skal der noget meget mere kompliceret til. Man kan hverken få styrken ud ved bore et tværhul eller skære gevind i kulfiberstangen. Man vil f.eks. skulle lime stangen ned i et pænt langt stykke rør. Hermed starter balladen, for så snart kulfiber emnet skal kobles over i noget andet, skal der fintænkes, lige som i tilfældet med en plejlstang. Koblings delenes relative stivhed, tværsnit og relative belastning bliver faktorer. Så selv en simpel trækstang kan blive kompliceret at lave.

Ud over næsekeglen til Smaragd har der i raketterne her fra øen hidtil ikke været anvendt kompositmaterialer. Alle grundene står ovenfor. Lad mig understege at det bestemt ikke er prisen der er det primære problem, men altså de komplicerede kontaktflader til andre ting.

Nu er der en rulle kulfiber på vej fra R & G til RaketMadsens Rumlaboratorium. Ikke fordi jeg skal lave trækstænger, men fordi der findes andre komponenter der kan bruges i raketter, hvor der findes enkle, statiske træklaster, og gode svar på problemet med kontaktflader til andre materialer.

Peter Madsen

Interessant at du vil igang med kulfiber. Glæder mig virkelig til at høre mere om dette spændende emne fra din velskrivende pen. Kan du afsløre noget om hvilke dele du påtænker at lave i kulfiber. I øvrigt ærgeligt at man ikke kan lave brændkamre i kulfiber! ;-)

Hvilke fordele giver anvendelsen af en autoklave når man vil fremstille kulfiberemner?

Jeg ved ikke en dørk om kulfiber ud over at det er et materiale med mange anvendelser. Her er et par videoer fra hver sin side af det nørdede landskab der viser anvendelser af kulfulber. Indrømmet, den ene af videoerne er måske lidt reklameramt, men materialeegenskaberne træder da vist meget godt frem:
http://youtu.be/lQ2m-GSaX8E?t=12m58s
http://youtu.be/ubqkNu6lx5Y

  • 7
  • 1

Jeg forstår din fascination men at arbejde med kulfiber. Det er lækkert, det er liret, det er smart, men det er da vist også så langt fra KISS som det kan komme. Vi ved godt at du er et legebarn og gerne vil lege med alt det de voksne også har adgang til men... Videre! :-)

PS. Jeg kan ikke komme mig over nyheden om at du er blevet smidt ud af Nautilus-foreningen. Hvordan kan de dog se sig selv i øjnene. Far er ikke skuffet, far er VRED!

  • 7
  • 11

Jeg kan ikke komme mig over nyheden om at du er blevet smidt ud af Nautilus-foreningen. Hvordan kan de dog se sig selv i øjnene.


Godt spørgsmål! Jeg gad også godt vide hvad der er foregået der. Uanset hvordan man vender og drejer tingene er Peter fader til Nautilus og det kommer han altid til at være.

En ting bider jeg mig dog mærke i: Peter har gentagende gange sagt at projekter a la CS og Nautilus er sociale eksperimenter. Det ses med al tydelighed at disse langt fra altid lykkes!

Man må heller ikke være blind for at vi ikke får hele historien her på bloggen eller i offentligheden i det hele taget. Men det viser bare at når personlige relationer er slidt ned så er de for alvor slidt ned. Det eneste man kan håbe er at folkene bag projekterne en dag finder sammen igen! Lige nu er vandet vist temmeligt mudret!

Med håb om fredelig sameksistens og lys fremtid på sigt,
Klaus

  • 8
  • 0

Som beskrevet i bloggen så er det meget vanskeligt at lave mere komplicerede emner i kulfiber, specielt
ting som kan beskrives som "klumper" som f.eks. et ventilhus eller den nævnte plejlstang.

SuperHATVen skal bygges i metaller som altid. Jeg har kikket på om der var nogen lavt hængende vægtbesparelses frugter at hente, og det er der, men de har ikke noget med kompositmaterialer at gøre.

Henrik Østerlyng...du læser døgnrapport...

Ja, hvis jeg skal skrive en ærlig døgnrapport må den slags ting med.

Det fyldte et døgn med frustration, sorg og magtesløshed.

Men ingen kender pt. Nautilus fremtid, den vil formentligt være uvis i nogen tid. Eftersom hendes fremtid netop er ukendt, kan det jo godt tænkes at jeg en gang igen vil komme til at sejle med undervandsbåden. Gerne med sammen med medlemmer af foreningen der har ekskluderet mig. Men det må tiden altså vise. Pt. er situationen den at jeg er forhindret adgang til det fartøj jeg byggede gennem fem intensive år, hvor døgnrapporten ville hedde Nautilus, Nautilus og mere Nautilus, kun afbrudt af aktiviteter der skulle understøtte bygningen af Nautilus med f.eks. penge til materialer og husleje i HAB, hvor hun blev bygget længe for der var noget der hed CS.

Ikke at det forhindrer CS ved Mads Wilson i stolt at fortælle om alle de ubåde CS har bygget i dette klip:

https://www.youtube.com/watch?v=1ZHfcU4hh7Y

Wilson og CS bliver ubådsbyggere 13:45 inden i klippet. Han har undskyldt mange gange, man kan jo blive grebet af en god historie...og det ene ord tager det andet...Nå, til helvede med ham...men...

Den står som bekendt nu bag CS´ pigtråd, og er 24/7 kameraovervåget som alt andet på den anden side af jerntæppet.

Jeg har altid ønsket at alle der har lagt en indsats i ubåden, stor eller lille, også skal have adgang til den fremtiden. Det vil være mit synspunkt, uanset hvordan dens fremtid bliver.

Klaus,

En af de måder man kan opnå meget højt indhold af kulfiber i et komposit emne, og dermed høj styrke - er en metode der kaldes "prepreg"

Der købes kulfiberen med færdigt blandet med epoxy indhold. Det opbevares koldt, i fryser. Når det skal bruges tages det ud, formes, og varmes så op til hærdningen sker ved forhøjet temperatur.

Det er langt over målet til noget praktisk i vores verden her på øen. Man kan ikke udnytte de få procent ekstra det giver.

Vi kan tage et eksempel:

En HATV er i stål bygget i 4,5 mm gods. Dens diameter er 219,1 mm. Det rør den gøres af kan holde til ca. 100 bar før det flyder, og altså "pumpes op" til en permanent større diameter.

Udført i kulfiber med 50 % epoxy ville det samme opnås ved en godstykkelse på 0,5 mm i et materiale som har en densitet på 1,4 i stedet for 7,8.

Med alt high tech hanky panky kan det evt komme ned på 0,35 mm. Så snakker vi prepreg eller vakuum injektion.

Men hey, man kan slet ikke håndtere så tyndt materiale - alt vægten ville ligge i forbindelserne til andre ting, f.eks. dysen og intertank.

Så - spørger du mig - så er betydningen af en autoklave helt minimal.

Men - en stor en af slagsen kan binde penge, plads og personel steder hvor de ikke ved bedre.

Peter Madsen

  • 10
  • 5

Okay, det synes jeg vi skal analysere nærmere. Jeg vil skrive en blog som fortæller lidt om
de mekanismer der gør det vil gå sådan igen og igen, hvis ikke alle medlemmer i en forening ligner hinanden i et vidst omfang.

Peter Madsen

  • 6
  • 7

Ikke at det forhindrer CS ved Mads Wilson i stolt at fortælle om alle de ubåde CS har bygget i dette klip:


Helt enig i at den formidling var stærkt uheldig. Uden dig var hverken Nautilus eller CS blevet til noget. Det meget store skulderklap skal du helt klart have. Til gengæld er du en emminent formidler!

Mit indtryk af årsagen til smutteren her der er at brudet mellem CS og Peter Madsen slet ikke var italesat der på en måde som gjorde at man kunne sige at det var et projekt som du er ophav til og som nu er i sin egen forening. Endsige at du og CS var gået hver sin vej! Et hurtigt kik på bloggene fra den periode vil også afsløre at der var mange konflikter mellem dig og CS'erne på det tidspunkt. Og mit indtryk er at stemningen ikke er blevet meget bedre siden omend der er lidt mere ro på bloggene nu om dage.

Den eneste måde at sådanne kommunikationssmuttere undgås i fremtiden er at der findes en god historie til offfentligheden - vel og mærke også den store internationale offentlighed - om at CS og Peter Madsen nu er gået hver til sit og arbejder med hver sin tilgangsvinkel til bemandet suborbital rumfart hvor du er mere "CS classic" mens CS er mere prospaceramt.

Med alle de erfaringer du har gjort dig nu håber jeg virkelig at du kan få RML til at fungere og kommer godt igang med dine raketteeksperimenter og formidlingen heraf. Man kan allerede se på live transmissionerne at dine erfaringer med DR virkelig har ført til stort løft i kvaliteten. Seerne inviteres med inden for og det fungerer virkelig godt!

Men - en stor en af slagsen kan binde penge, plads og personel steder hvor de ikke ved bedre.


Enig, det er ikke et stykke værktøj med lavt overhead. Og skal jeg være helt ærlig tror jeg der går et pænt stykke tid før CS får gang i den autoklave til glas/kul fiber produltion fordi der mangler vigtige dele til styringen af autoklaven for ikke at nævne hele balladen med myndighedsgodkendelser.

Men jeg må også sige at jeg er rigtig glad for at dette stykke potentielt særdeles nyttige stykke værktøj blev beholdt som et sådant stykke potentielt nyttigt stykke værktøj. Så jeg vil gerne takke dig endnu engang for at den ikke endte som testkammer for raketmotorer!

  • 6
  • 2

At se et menneskes intense håb, vilje og drømme, banket til virkelighed i stål, gennem års hårdt arbejde og med venners hjælp, blive taget fra ham. Hvordan kan det skabe fryd hos nogen?

  • 7
  • 2

Okay, det synes jeg vi skal analysere nærmere. Jeg vil skrive en blog som fortæller lidt om
de mekanismer der gør det vil gå sådan igen og igen, hvis ikke alle medlemmer i en forening ligner hinanden i et vidst omfang.


Du skal selvfølgelig bare skrive alle de blogs du vil og om alle de emner du finder relevante. Og helt enig i at det er en interessant problemstilling.

Men helt ærligt tvivler jeg ærligt talt på at der kommer noget som helst konstruktivt ud af sådan en blog og i særdeleshed den efterfølgende debat. I stedet bliver det bare mere af samme ballade vi har set så meget til siden du forlod CS. Og helt ærligt, hvem gider det!?

Derfor dette velmente råd: tænk dig nu godt og strategisk om, ikk!? ;-)

  • 7
  • 0

Klaus, hvorfor skal CS nu blandes ind i at ubådsforeningen Nautilus har valgt at smide Peter ud? Du kunne da lige så godt have nævnt DARK eller DSC eller Half Machine eller Illutron?

  • 6
  • 5

Hørt hørt Morten.
Jeg er stooor CS fan.
Og vil minde om at vi kun hørt historien fra Peters mund..
Men der er ikke mange følelser der kan retfærdiggøre den handling som Morten beskrev så rammende.

(Ved godt at nautilus er en selvstændig enhed, men dette lugter af gamle CS følelser).
Selv når man begraver sine lig, så ligger de stadigvæk og stinker. Radiotavsheden fra CS side har tilsyneladende bare øget frustrationerne i enkelte/ flere CS medlemmer.
Det har omend givet mere ro på bloggene, hvilket er utroligt dejligt, men måske ikke uden omkostninger.

  • 2
  • 0

Christian, jeg syntes bestemt heller ikke jeg blander CS ind i denne ballade. Peter nævner selv CS i sine svar her og vi ved alle der er et vist personsammenfald mellem CS og Nautilus foreningen.

Det eneste jeg ønsker mig er at projekterne på refhaleøen fortsætter konstruktivt. Hvilket forhåbenligvis kan læses ud af mine indlæg her.

  • 9
  • 0

Nu er det ved at være længe siden at jeg havde 'materiale kunskab', som det hed på mit svenske universitet, så jeg er lidt rusten.

Det som jeg husker om Komposit materialer, var at forholdet mellem matrice-materiale og fiber/fyld, gjorde det samlede materiale stærkere som enhed. Dette var kun tilfældet ved det rette volumen forhold: For meget matrice materiale, og man fik matrice-brud (hvorefter fibrene ville brydes en efter en på grund af uens belastning). For lidt matrice materiale, og fiberen ville delaminere og bryde en efter en, på grund af uens belastning.

Som jeg husker det: Man kan ikke drage nytte af et kompositmateriales styrke, uden at have det relativt nøje forhold mellem matrice og fiber.

Det er nok grunden til at man i min industri, udelukkende bruger prepreg kulfiber.

Derudover, skal man naturligvis undgå luftbobler i matricen, da de giver samme spændingskoncentrationer som man kender fra homogene materialer.

Vakuum er derfor vigtigt - både for at fjerne luftbobler, og for at fjerne overskydende matrice materiale.

Jeg køber ikke argumentet om at det er 'hanky panky'. For stor mætning af matrice kan i princippet svare til at have et materiale, som har styrken af epoxien/resinen + 1 fiber, eftersom fibrene i princippet kan belastes og brydes en efter en, alt som epoxien/resinen brydes.

  • 5
  • 0

Tid trods for forvirringen og den ulykkelige situation er jeg glad for at se at folk herinde differentierer mellem CS og ubådsforeningen. Det betyder, at en af ubådsforeningens mærkesager, at etablere sig og hævde sig selv som en selvstændig forening, er lykkedes. Det er til trods for at ubådsforeningen ikke har gjort meget væsen af sig på de forskellige medier. Tiden er for det meste gået med konstruktivt fysisk arbejde på ubåden.

De fleste herinde kender det anstrengte forhold mellem CS og Peter Madsen. Da ubådsforeningen har elementer fra begge parter, er det også åbenlyst for læserne hvor nemt ubådsforeningen risikerer uforvarende at blive blandet ind i dette anstrengte forhold. Det har vi netop i ubådforeningen kæmpet for at holde os fri af og forsøgt at undgå at blive kastebold i de periodevise kontroverser, netop i forsøget på at prøve at etablere os som en selvstændig uafhængig forening.

Situationen er selvfølgelig at der er kommet kurrer på tråden. Både ubådsforeningens medlemmer og Peter er både frustrerede og desillusionerede, og skal i løbet af kort tid finde en løsning på den nuværende situation. Det gør vi i ubådsforeningen på onsdag, hvor vi afholder generalforsamling. Da Peter ulykkeligvis er gået hen og blevet part i hele miseren, så er vi i ubådsforeningen nød til at kunne samle tankerne for os selv for at definere foreningens fremtid.

Som formand for ubådsforeningen og på medlemmernes vegne skal jeg slutteligt gøre det klart, at den nuværende situation er alene et anliggende mellem Peter Madsen og ubådsforeningen. Det er denne gang CS, der uforvarende er blevet hvirvlet ind i sagen, af den simple årsag at ubåden i står på CS asfalt.

Selvfølgelig bliver situationen løst. Det sker på generalforsamlingen. I den forbindelse vil jeg af respekt for foreningens medlemmer undlade at begynde at gætte eller uforvarende igangsætte rygter om eventuelle mulige udfald, før foreningens medlemmer har fundet sig selv på onsdagens generalforsamling. Selvfølgelig vil konklusionerne fra generalforsamlingen efterfølgende blive offentligtgjort. Der er jo en del mennesker der undrer sig over hvad der sker og hvad fremtiden bliver for ubådsforeningen og ubåden.

  • 15
  • 2

Mit udsagn kunne vist misforståes, så tillad mig omformulere:

At se et menneskes intense håb, vilje og drømme, banket til virkelighed i stål, med venners hjælp og års hårdt arbejde, blive taget fra ham. Hvordan kan det skabe fryd hos nogen?

Der var intet ønske om at være tvetydig omkring venner.

  • 0
  • 0

at Nautilus fremtid skal afgøres på et møde hvor jeg end ikke må vise mig.

Og ja, klart det er et forhold mellem Peter og foreningen...men tro mig, alt hvad i gør skal I kunne forsvare over for almindelige mennesker.

Foreningen Nautilus og CS er dybt sammenkoblede.

Deraf hele problemet.

Peter Madsen

  • 7
  • 11

Hvis udfaldet bliver som Peter har udtalt, så har jeg svært ved at tro mine egne øre. Jeg forstår slet slet ikke hvordan det kan lade sig gøre. Peter er en meget stor del af skabelsen af Nautilus - uden ham var det nok aldrig sket. Ubåden er overdraget til en forening da det er umuligt for en eller to personer at vedligeholde og afholde udgifterne til dette. Yderligere så bidrager det til foreningsliv hvor flere kan være med til at få gavn af skabelsen. Og så smider man Peter ud? Kan folk ikke se hvor langt ude det er?

Hvis Peter gerne vil have mulighed for at råde over Nautilus på favorable præmisser når han vil, har tid og lyst, jamen så skal han da selvfølgelig have lov til det. Uden ham, ingen Nautilus. Husk for pokker dog det. Det er klart at mange andre har en stor del af kagen nu efter det store arbejde med renovationer - men det udelukker altså ikke Peters indsats.

Jeg er fuldstændigt foraget. Jeg forstår godt hvis Peter er frustreret og vred. Det ville jeg også være.

  • 11
  • 9

Det betyder, at en af ubådsforeningens mærkesager, at etablere sig og hævde sig selv som en selvstændig forening, er lykkedes.

Har i overvejet at videoen i denne blog-post (den næst-nyeste blogopdatering på jeres hjemmeside) kan bidrage til forvirringen?

Når jeg ser den, får jeg opfattelsen at 'UC3 Nautilus Group' er en onsdags workshop i CS. Jeg har svært ved at se hvordan man skulle få en anden opfattelse?

  • 4
  • 1

Det er ikke supergod stil at starte ubådsvideoen med en CS-intro /CS-logo og sige:
- "The rocketshop is dedicated to the reconstruction of UC3"

Det angiver en krafitig affiliation til Copenhagen Suborbitals. Havde jeg været Peter Madsen havde det også fået min manometer op i det røde felt.

  • 9
  • 3

Jeg var ude i en Marström M20, og så er man færdig med at sammenligne kulfiber med andre materialer og ævle frem og tilbage. En superstiv superlet 20 fods katamaran med masser af volumen og føles somom den slet ikke fortrænger noget vand, men bare ligger ovenpå vandet som en fjer.

  • 0
  • 0

Hvis nu man omviklede et andet let materiale som fx. træ eller byggeskum med omtalte kulfiber "tråd", ville man så kunne lave en plejlstang der var stærk som stål ?

Fx. hvis man tog et stykke let træ som fyrretræ eller noget hærtet byggeskum og fræste til ønskede plejlstang form. Herefter så omviklede denne plejlstang med omtalte kulfiber "tråd" som var det tape omkring emnet. Ville kulfiberen efter hærdning så ikke sikre at plejlstangen er næsten lige så stærk som stål ?

  • 0
  • 0