cirkulær økonomi bloghoved stor

Hvad du ønsker, skal du (måske) få: Ønskeliste til den nye regerings strategi for cirkulær økonomi

Strategier til at reducere Danmarks alt for høje ressourceforbrug og store affaldsmængder og deres konsekvenser for klima og miljø bør være centralt i den nye regerings miljø- og klimaprogram.

Det er ikke meget, der er sluppet ud om en kommende regerings politik på miljøområdet. Noget af det eneste vi ved er, at da SF trak sig fra forhandlingerne om en ny regering, udtrykte partiet et håb om, at det man havde fået skrevet ind i grundlaget om natur og miljø også ville være en del af en kommende regerings grundlag. Og Radikale trak sig fra regeringsforhandlingerne med et udsagn om, grundlaget ikke var tilstrækkelig ambitiøst på klimaområdet.

På baggrund af vores forskning i cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet og Danmarks hidtidige handlingsplaner har Stig Hirsbak, Arne Remmen og jeg lavet en ønskeliste til den nye regerings arbejde med cirkulær økonomi.

De seneste 5-7 år har cirkulær økonomi været et område med stort fokus i offentlig regulering, forskning og innovation - og i en del virksomheders og civilsamfundsorganisationers arbejde. Samtidig er cirkulær økonomi et område, der med den store sammenhæng mellem klimabelastning og ressourceforbrug både kan reducere klimabelastninger og forbruget af knappe ressourcer.

Men …… selvom cirkulær økonomi er et område med stor opmærksomhed, har den hidtidige danske regulering ikke har været ambitiøs med tiltag, der ændrer på dynamikker inden for produktudvikling og produktbrug og søger at reducere ressourceforbrug gennem reparation, genbrug og deleøkonomi.

Vi starter med at se tilbage på den foregående regerings tiltag og deres betydning og præsenterer derefter vores ønsker til den nye regerings arbejde med ovennævnte aspekter af cirkulær økonomi.

Hvad stod der i forståelsespapiret om cirkulær økonomi?

I forståelsespapiret fra 2019 for den afgåede regering stod som en af de første sætninger ”Vi forbruger mere af jordens ressourcer, end den kan holde til, og det har konsekvenser.” Og som overordnet målsætning stod ”En ny regering skal føre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.” Begrebet ”cirkulær økonomi” var nævnt én gang i forståelsespapir – nemlig i afsnittet om den måde, som regeringen ville udvikle sin miljøpolitik på: ”Inddragelse af interessenter. Med det mål at kvalificere og forankre Danmarks grønne indsats vil en ny regering løbende inddrage interessenter i arbejdet, både uafhængige eksperter, folkelige bevægelser og interesseorganisationer. Det gælder f.eks. på forskellige områder som fremme af en strategi for cirkulær økonomi, omstilling til et mere energieffektivt samfund, klogere affaldssortering og omstilling af den offentlige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling.”

Det mest konkrete om cirkulær økonomi i forståelsespapiret handlede om plast: ”Højere afgifter på plastik samt en plastikhandlingsplan skal bidrage til at reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper.” *Desuden var madspild nævnt med ordene *”…. tage initiativer, der mindsker madspild.”

Initiativer med henblik på at sikre længere produktlevetid af bl.a. elektronik og tøj indgik ikke i forståelsespapiret, og det er i forhold til disse områder vi håber en kommende regering vil være ambitiøs.

Den nationale handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2021

Et centralt dokument i den foregående regerings arbejde var Danmarks nationale handlingsplan for cirkulær økonomi med undertitlen ”National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032”. Planen kom i 2021 og er en national plan, som alle EU-lande skal udarbejde og revidere hvet 6. år. Handlingsplanen indeholdt en god analyse af problemerne med store affaldsmængder og behovet for længere produktlevetider, men der var stort set ingen tiltag på det område i handlingsplanen – bortset fra at man forventede at affaldsafgifter, der gradueres efter hvor besværlig affaldshåndteringen er, vil betyde at der udvikles og produceres produkter med længere levetid. Derudover blev det nævnt, at man ville følge EU’s arbejde med udvikling af produktkrav.

Aftalen om liberalisering af affaldssektoren

Et anden vigtig aftale i den foregående regeringsperiode var aftalen fra 2020 om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” – en aftale, der blev færdiggjort i 2022. Udgangspunktet for aftalen var, at man ville begrænse importen af affald, begrænse affaldsforbrænding og øge genanvendelse og genbrug. Aftalen blev imidlertid først og fremmest en aftale, der begrænsede kommunernes arbejde med genbrug og genanvendelse, privatiserede dette arbejde og planlagde en liberalisering af affaldsforbrænding med henblik på at reducere affaldsforbrænding. Efter aftalen er indgået, er affaldsforbrænding blev iscenesat som et klimatiltag, og der tales om øget affaldsimport, øget affaldsforbrænding og CO2-fangst som virkemidler. Dvs. aftalen har ikke betydet øget fokus på affaldsforebyggelse!

Vores ønskeliste til den nye regerings arbejde med cirkulær økonomi

Danmark skal lære af ambitiøse lande og tage initiativer om forlænget produktlevetid

Cirkulær økonomi er meget mere end genanvendelse af affald. Det er vigtigt, at den nye regering bliver mere ambitiøs end den foregående i arbejdet med at sikre, at forbrugerprodukter som elektronik og tøj får længere levetider. Danmark skal ikke bare afvente EU’s forhandlinger om udvikling af krav til forskellige produktgruppers ressourceeffektivitet med krav til tilgængelighed af reservedele m.m. Det kommer til at tage mange, mange år.

Ud over at deltage i EU-arbejdet bør regeringen iværksætte nationale tiltag, der lærer af ambitiøse landes tiltag inden for produkters levetid. Man skal eksempelvis lære af Frankrig med deres lancering af deres reparationsindeks og lave et lignende dansk initiativ. Og man skal lære af Østrig og Sverige og deres forskellige former for fradrag og kompensation for husholdningers reparationsudgifter.

Hvis de samme midler og i samme tempo var bevilget til affaldsforebyggelse som til CO2-fangst, så var Danmark nået længere med nationale og lokale initiativer inden for reparation og genbrug og havde sikret mange produkter længere levetid.

Cirkulær økonomi må således ikke primært blive et spørgsmål om genanvendelse af affald. I værste fald kan genanvendelse være med til at forkorte produkters levetid, hvis genanvendelse af forbrugerne bliver set som det primære miljøtiltag. I mange tilfælde er klimagevinsten ved genanvendelse meget mindre end klimagevinsten ved at forlænge produktets levetid gennem reparation og genbrug. Den relativt begrænsede klimagevinst ved genanvendelse – nogen gange nogle få procent af klimabelastningen fra produktionen af produktet - skyldes blandt andet, at en del produkter er designet, så genanvendelse kræver et stort energiforbrug for at gøre affaldet til nye ressourcer.

Offentlige midler til forbruger- og miljøorganisationers deltagelse i EU-arbejde med produktregulering og den europæiske reparationsbevægelses arbejde

Regeringen bør afsætte midler til, at forbruger- og miljøorganisationer kan deltage både i selve EU-arbejdet med udvikling af produktkrav og i den europæiske reparationsbevægelses arbejde med at udvikle krav, der kan forlænge produkters levetid gennem bedre design og billigere adgang til reservedele og reparation. Disse forbruger- og miljøorganisationer er vigtige for at styrke civilsamfundets lobbyarbejde som modvægt til virksomheders og erhvervsorganisationers lobbyarbejde, når overordnede planer og konkrete produktkrav til forlænget produktlevetid udformes gennem langvarige forhandlinger i arbejdsgrupper.

Forbedrede lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for lokale tiltag inden for cirkulær økonomi

Kommuner og kommunale affaldsselskaber ser ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” som en plan, der kan gøre det vanskeligt for dem at initiere og understøtte lokale tiltag inden for reparation og genbrug. Nogle kommuner og affaldsselskaber havde allerede iværksat initiativer med reparation og genbrug af hårde hvidevarer, der afleveres på genbrugspladser. En del affaldsselskaber havde rendvidere alene eller sammen med lokale aktører søgt at øge genbrug gennem genbrugsområder og genbrugsbutikker. En del kommuner og affaldsselskaber er imidlertid usikre på disse forskellige initiativers fremtid på grund af ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” og dens udmøntning i bekendtgørelser.

I de seneste 5-8 år er repair cafeer udviklet som civilsamfundsinitiativer i mange danske byer. Der er på få år startet cirka 60 nye cafeer, så der i dag er ca. 70 cafeer, hvor frivillige hjælper borgere ved at reparere produkter og dermed forlænge produkters levetid. Samtidig opsamles vigtig viden om godt og dårligt produktdesign.

Enkelte steder findes socialøkonomiske virksomheder med fokus på reparation og genbrug, men det er langt fra i samme omfang som i blandt andet Flandern i Belgien, hvor man gennem ændringer af reglerne for beskæftigelse i skånejobs, flexjobs o.l. har skabt et netværk af socialøkonomiske værksteder og butikker med flere tusinde ansatte baseret på samarbejde mellem velgørende organisationer - De Kringwinkel – der nærmest kan karakteriseres som en kombination af repair cafeer og genbrugsbutikker.

Heldigvis er lokal idéudvikling i gang i mange danske kommuner, som kan inspirere initiativer inden for blandt andet reparation, genbrug og deleøkonomi som strategier til at reducere ressourceforbrug, øge lokal beskæftigelse og udvikle og styrke lokale, sociale relationer. Næsten alle landets kommuner har udviklet eller i gang med at udvikle deres lokale DK2020-handlingsplaner støttet af Realdania, Concito og Gate21. Som noget nyt skal disse handleplaner også sætte fokus på scope 3 emissioner – dvs. blandt andet borgernes og kommunens indkøb og brug af produkter.

For at reparation, genbrug og deleøkonomi kan sikre et reduceret ressourceforbrug og øget beskæftigelse – både i byer og i såkaldte udkantsområder – bør den nye regering iværksætte følgende tiltag, der kan understøtte og styrke ovenstående lokale initiativer:

A) Sikre bedre rammer for lokale tiltag inden for reparation, genbrug og deleøkonomi ved blandt andet at muliggøre længere tid i beskæftigelse i flexjobs o.l. i både kommercielle og socialøkonomiske virksomheder.

B) Nytænke kommunalfuldmagten, så offentlig-privat samarbejde inden for reparation, genbrug og deleøkonomi får bedre muligheder og møder færre restriktioner.

C) Sikre gode forbrugerforhold ved køb af reparerede og brugte produkter ved at lade sig inspirere af det irske initiativ til en mærkningsordning for sådanne produkter.

D) Bedre økonomiske vilkår for tekniske skoler og FGU, så de får bedre muligheder for at være med i lokale initiativer inden for reparation, genbrug og deleøkonomi og sikre kompetenceudvikling og beskæftigelse inden for disse områder.

Stabile og ambitiøse bevillinger til Det Grønne Nationalregnskab og databaser for cirkulær økonomi

For at kunne følge hvordan det danske ressourceforbrug, produkters levetider, reparation, genbrug og deleøkonomi m.m. udvikler sig og hvilke samfundsdynamikker, der med- eller modarbejder reparation, genbrug og deleøkonomi er det vigtigt, at Det Grønne Nationalregnskab og arbejdet med at udvikle surveys og databaser for cirkulær økonomi får bedre og mere stabile økonomiske rammer. Vi kan ikke alene vurdere udviklingen inden for cirkulær økonomi og samfundets ressourceforbrug ved at måle på affaldsmængder, men har behov for viden om sociale og økonomiske dynamikker og om betydnngen af forskellige nye initiativer.

VI forventer ikke det nye regeringsgrundlag indeholder så mange detaljer om cirkulær økonomi, som vi har beskrevet her, men håber det vil være muligt at få ovenstående ønsker opfyldt i udmøntningen af regeringsgrundlaget.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovatio
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten