Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Hvad der så lige mangler

Kære læsere,

Denne blog er ikke skrevet kun for at give et lille indblik i hvad det rummer at få 2X testet. Egentligt er det ikke så meget anderledes end de rene test stands øvelser med TM65, men så aligevel. Nyt setup, ny teststand, langt vanskeligere adgang, for dette er ikke en laboratorie test, men et "flight stage"

Den er skrevet for at fortælle at det ikke handler om teknik, men om grænser for menneskers psykiske ydeevne.

Her følger en opdateret liste over ting vi mangler. Den er langt fra fuldkommen, men rummer de ting jeg lige kan se i mit eget hjørne. Den er ikke kronologisk - det er bare det jeg ved der skal gøres.

Man kan springe afsnittet over, og læse pointen 36 punkter længere nede.

1 Montage af afstivning på klodser over testplatform.

2 Isolering af bæresøjler

3 Tændsats

4 Fastboltning af tårn.

5 Fastboltning af flammedeflektor.

6 Montage af ventiler / rør for WASS

7 Blanding af EtOH og vand.

8 Vandtest, hvor der laves flow af hhv. 100 ltr vand i LOX system og 100 ltr vand i fuel system. Tryksætning til 6 bar, og måling af tid og middeltryk. Tryksætning i LOX skal være med ren luft, eller N2, tryksætning i fuel, alm trykluft.

9 Analyse af måleresultat.

10 Udtagning af ventiler / rens / affedt af samme.

11 Montage af tændsats,

12 Holdere for samme.

13 Montage af sprængplade 24 bar og sikkerhedsventil

14 Tørring af LOX system, 3 dage med varm luft fra XXXXXXXX af mærket Turbo Silencio 1200, ned gennem tank, ud der hvor LOX ventilen er fjernet.

15 Tankning af Fuel.

16 Tilrigning af He og N2 flasker i tryksætningsstation.

Illustration: CS

Foto: CS

17 Færdiggørelse af LOX rør ledning. Isolering, sidste studs, rørholdere.

18 Tilrigning af rør for LOX kølespiral, så den kan kobles på LOX slangen der ellers sidder på LOX påfylde studsen.

19 Montage af hjørneplader i VTC.

20 System test, hvor alt køres og det ses EC fungerer.

21 Tæthedsprøve for fuel og LOX system efter gensamling.

22 Opboring af huller i lukkeplader, gentagne montager til det spiller.

23 Platform at arbejde fra på platformen.

24 Rettelser af fejl konstateret i ovenstående.

Foto: CS

25 Skift trykluftslanger i nylon til kobber rør og messing fitting.

26 Stripsning af ledninger i LUT tårn.

27 Montage af faldskærmsmodul fra øverste adgangsbro.

28 Træk af kobberrør for tryksætning inden i raket.

29 Montage af fitting uden på raket til samling med trykluftslanger fra N2 og He lager.

30 Slanger for samme. 2 x 50 meter

31 Trykprøvning af disse, til 35 bar.

32 Afprøvning af tændsatsen detektions smelte ledning ved test af en tændsats.

33 Skaf 24 volt ventil spole til dumpventil.

Foto: CS

34 Forbindelse af LOX tanke med LOX røret.

35 Udarbejdelse af checkliste i samarbejde med PAD.

36 Operationelt:

a. Definition af roller på test dag.

b. Samtale med hver enkelt rolle haver om dennes opgaver.

c. Øvelse / gennemsyn af anvendt udstyr med hver enkelt.

37 Den aller værste af dem alle:

Få fortalt dem der skal udføre 1 - 36 hvad de korte overskrifter indebærer. Denne opgave er enorm, og i mange tilfælde lige så stor som opgaverne 1 - 36 selv. Det er selve pointen med denne blog at CS grænse som organisation ganske enkelt består I at jeg ikke kan fortælle folk indholdet af 1 -36 med en bit rate som er højere end en vis grænse. Nu mindre folk er vant til at arbejde med de her ting, i vores miljø...nu flere bytes skal der over mine læber, for at få det udført.

Hvor er spænd båndene ?

Hvordan skal den har lampe sidde og hvordan skal den tilsluttes ?

Hvor længe skal der være strøm på den her ventil for at dumpe alt tryk fra Fuel tank ?

Hvordan kommer man op på testplatformen, når den er lukket fra alle sider ?

Hvor stramt skal ventilboltene spændes for at ventilerne er tætte, men samtidig løse nok til at aktuatorerne kan åbne...

Jeg kan ikke svare på det. Jeg aner det ikke. Jeg kan ikke rumme alle disse ting og tage ansvaret for løsning af alle opgaver og hvad værre er, nu flere hjælpere der kommer og spørger om flere ting nu værre bliver det.

Jeg bliver meget presset hvis nogen gerne vil hjælpe. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg prøver at komme væk, uden at gøre nogen ked af det. Måske ud i peroxidfabrikken. Her hersker harmoni og orden. Ingen spørger om noget, jeg kan finde alt, for kun jeg tør komme her. Duften af højkoncentreret hydrogenperoxid er for mig blevet duften af ro, fordybelse, enkle fysiske love, som følger termodynamikkens universelle regler, og reagerer på en forudsigelig måde. Det er også duften af at være alene, koncentreret og klar over at man står med kimen til noget der kunne blive rigtigt godt og - frem for alt, enkelt. Den lille container er et tempel, hvor kun elektricitetens 50 hz hjerterytme bestemmer.

Vi står ved en skillevej, hvor noget skal ændres radikalt. Jeg er ikke anderledes end alle andre, jeg vil også bare have mit lille felt, min lille sweetie testmotor og hygge mig med, og så må nogen andre finde ud af få klaret alt den her kommunikation.

Jeg har hovedpine !

En gang kom en forsker ind på Sergej Korolevs kontor og spurte om Månen havde en hård eller blød overfalde. Korolev anede det ikke, man havde han sagt det var en russisk månelanding rykket år ud i fremtiden - fordi det så ville kræve undersøgelser, overvejelser, test, målinger, landinger, rapporter, papirer blanketter osv.

Så manden slyngede ud:

"Pavlov, min ven - Månen er halvhård. Som en sandstrand. Vi kan sagtens lande deroppe. Gå nu ud og lav nogen landingsfødder som bare kan lande på en sandstrand"

Korolevs gæt holdt...og han slap for yderligere. Men han kunne kun komme ud af hængedyndet ved at tage en risiko, som han ikke fortalte nogen om. Det er et dårligt sted at komme med en tonstung raket.

Jeg mener helt oprigtigt vi har nået, og måske overskredet en grænse. Vi skal enten forenkle radikalt og bygge store raketter med et design så enkelt som de HATVere vi har vundet så meget med, eller blive en professionel virksomhed hvor der er en professionel organisation, med faste mødetider, faste folk, og få folk om opgaven i forhold til nu hvor det er meget delt op og nogen er overbelastet, og alt for mange underbelastet, fordi disse ellers dygtige mennesker ikke har data nok til at løse opgaverne.

Foto: Jev Olsen / CS

Det er langt fra sikkert jeg ville kunne fungere godt i en sådan professionel virksomhed. Så løsningen skal, for mit vedkommende, findes som klogere "enginering" så kompleksiteten er lav nok til at jeg ene mand kan vide hvor alle spændbåndene er, og med hvilket moment de skal spændes.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det noget af det mest stressende for mennesker.

Computere gør det millioner gange i sekundet, men for mennesker er det tidskrævende og mentalt trættende. Det lydder som om der skal uddelegeres noget ansvar.

  • 5
  • 0

Hej Peter, tak for endnu en god blog. Altid en fornøjelse at læse! :-)

Jeg kommer til at tænke på en blog for et godt stykke tid siden hvor du fortalte at en statisk test dag typisk startede med at Herr Madsen sad på en sten og var 'synligt frustreret'.

Som jeg husker det fandt I den gang en løsning med checklister og/eller uddelegering. Eller noget i den stil. Kunne det tænkes at en tilsvarende løsning kunne findes her?

På en måde kan man sige at HEAT 2X er "dyr" fordi der ikke laves så meget til den model som kan bruges i de følgende HEAT 1600 modeller. På den anden side er det jo en god overgang mellem tryktanks raketterne før HEAT 2X og pumperaketterne efter HEAT 2X.

Fremadrettet kunne man håbe på standardisering af designet så folk dels lærer hvad der skal laves og dels kan det betale sig at lave dokumentation for hvordan tingene skal laves. Ikke nødvendigvis store powerpoint-ramte præsentation og hundredvis af word dokumenter. Men blot en klar kortfattet beskrivelse. Man skulle jo nødig drukne projektet i tung dokumentation. Mindre kan nemlig sagtens gøre det.

Lige nu tager jeg din udmelding som at du er hårdt presset af at der bliver hevet fat i dig hele tiden mens du prøver at løse dine egne opgaver. Og ja, det er dejligt at være populær. Så længe man selv kan følge med.

En anden ting man typisk ser er at når alle har løst deres delopgaver er der nogle meget store mænger arbejde tilbage med at stykke tingene sammen og rent faktisk få dem til at virke. Er det dig der sidder med integrationsaben i CS? Kunne andre i CS med fordel få den eller dele deraf?

Desuden: Husk at passe på dig selv! Stressskader er ikke at spøge med og de kan koste rigtigt dyrt på lang sigt hvis man ikke passer på. Du har allerede fået skader nok i denne vinter og der skulle nødig komme flere til!

  • 5
  • 0

Som det ses er opgavelisten stadig meget lang frem mod statisk test. Opgaverne er her til aften blevet uddelegeret til tovholdere på de enkelte opgaver, som derfra vil uddelegere dem yderligere til folk der kan løfte opgaverne.

  • 9
  • 0

Godt at høre, Thomas!


Jeg må ved ikke om det kun er mig der får indtrykket af at Peter er meget tæt på en skillevej,hvor fremtiden i CS er truet? Det er i hvert fald det indtryk jeg får når jeg læser de seneste (efterhånden mange) blogs. Hvordan det er kædet sammen med episoden omkring KvB og omstruktureringen i CS kan jeg selvfølgelig ikke svar på, men alt andet skulle være et ret seriøst tilfælde.

Jeg håber at der bliver lavet nogle ændringer så du igen kan begynde at vise din entusiasme for projektet som du før har gjort. Jeg er sikker på at du stadig har den - den bliver bare ikke formidlet med samme engagement som før. Efter min mening skal der være plads til Peter i CS.

  • 6
  • 0

Du ved altid hvor du har mig. Entusiastisk i gang med et eller andet. Hvis denne blog skal være noget skal den være ærlig. Både når det er skønt, og når det er hårdt. Når man som menneske møder de grænser, som man trods alt har.

CSerne tager hårdt fat.

Peter Madsen

  • 9
  • 2

...og dels kan det betale sig at lave dokumentation for hvordan tingene skal laves. Ikke nødvendigvis store powerpoint-ramte præsentation og hundredvis af word dokumenter. Men blot en klar kortfattet beskrivelse. Man skulle jo nødig drukne projektet i tung dokumentation. Mindre kan nemlig sagtens gøre det.

Jeg er helt enig med Klaus.
CS burde efter min mening udnævne en ansvarlig for dokumentation. Til at samle sammen, få sat det indsamlede i system, og gøre det tilgængeligt for dem der har brug for det.
Det er en opgave man ikke behøver at være raket-kyndig for at udføre, og hvis det bare kan hjælpe en smule... (Jeg tror faktisk det kunne hjælpe en del!)

  • 3
  • 0

Jeg fornemmer også at Peter er på nibbet til at forlade CS. Jeg håber virklig at dette er en forkert fornemmelse. For hvis han smutter, så er drømmen slut. Og det var en rigtig, rigtig stor drøm.

  • 2
  • 0

Rolig nu. Der er en masse ting med 2X der måske er teknisk suboptimale, hvilket alle erkender men nu er hun nu engang bygget, så op skal hun. Hvis 2X (Gud forbyde det) går op i metalspilter på søndag bliver der ikke bygget en ny 2X. CS er hooked på turbopumpe designs nu om dage og det er 2X teknologisk overlegent. Spørgsmålet er bare om CS har ressourser til at lave en HEAT 1600. Sidst jeg regnede efter havde CS 15 mandeår at gøre godt med og det er på den venlige side.

Nu satser vi på 2X. Går test eller flight galt er det i tænkeboks. Måske det er mere realistisk at satse på et Smaragd design og sende en kasse øl i LEO og holde human rumfart ud i strakt arm. En uprated Smaragd med Sapphire styring og med et "rigtigt" 2. trin er ikke at kimse ad.

  • 11
  • 0

Morten Brønsby:

CS burde efter min mening udnævne en ansvarlig for dokumentation. Til at samle sammen, få sat det indsamlede i system, og gøre det tilgængeligt for dem der har brug for det.
Det er en opgave man ikke behøver at være raket-kyndig for at udføre, og hvis det bare kan hjælpe en smule... (Jeg tror faktisk det kunne hjælpe en del!)

Jeg er ikke enig med dig i, at man kan dokumentere noget, man ikke har forstand på.

Bortset fra det, laves der dokumentation af de fleste grupper i CS.

Dit behandlingsforslag er såmænd udmærket, men diagnosen forkert (eller også er patienten). Det er ikke nemt for en udenforstående at rådgive om.

  • 8
  • 0

Men vi kæmper videre med "bæstet" HEAT2X. Jeg tror der er mange af os - Peter inklusive - der er blevet "overraskede" over HVOR stor en opgave det er at få en så kompleks maskine til at virke og få alle delene til at spille sammen. Husk at mange af de ting vi laver ikke er 100% planlagte - vi bygger nyt og prøver ting af - og det betyder nogen gange at man skal starte forfra på enkeltdele når man tror man er lige ved at være der. Simpelthen fordi ingen rigtigt kender det færdige resultat før det er der. Det er en rejse og en spændende en af slagsen.

Al den detaljerede planlægning plejer i da at løse fint med Flight-rollen. Hvem har den nu?

Teamet der er direkte involveret i HEAT2X er mere end 10 mand og endnu flere i støttefunktioner. De knokler allesammen lige nu for at nå i mål - hver med deres delopgaver. At koordinere denne indsats er ikke blot en opgave for flight men mere end en fuldtidsbeskæftigelse som Thomas Pedersen og bestyrelsen har ansvaret for.

Vi er alle slidte - men vi kæmper videre!

  • 11
  • 0

planlægning Flight laver handler om helt andre ting. Den starter først når man er i opsendelses området, og alt er bygget, testet og klart.

Vi prøvekører den typisk når vi tror alt er bygget, testet og klart, for at se om det nu også er det.

Peter Madsen

  • 3
  • 0

Situationen er vel meget enkelt den, at Peter og Kristian sammen har født et barn, CS, der nu er vokset sig så stort, at de, i dette tilfælde Peter, ikke længere kan styre det. Peters behov for enkelhed gennemsyrer alle hans projekter, og i min optik er der et evigt dilemma. På den ene side vil Peter kunne styre og overskue alle detaljer af de maskiner han bygger, og på den anden side er han pinlig bevidst om, at hvis tingene skal vokse sig endnu større, må han få hjælp af andre, der kan lave de ting, som han ikke selv forstår. Vil man styre alt, så begrænser man sine udfoldelsesmuligheder. Sammen kan man skabe virkelig store ting. Peters rolle i CS er vel allerede begrænset, og det er vel kun naturligt, at den bliver det i stigende grad, hvis kompleksiteten af raketterne bliver ved med at vokse.
Det store spørgsmål er, om CS har (måske for længst) en størrelse, en sammenhængskraft og viljestyrke, der gør at projektet ikke længere hviler på enkeltpersoner. Vi ser f.eks Thomas Pedersen tage rollen som projektleder på Heat2x. Om Peter kan overskue alt, overhovedet er med i CS eller bare er hjælper, konsulet eller andet er irrelevant for projektet, hvis CS blot er stærk nok som enhed. Frygten er selvfølgelig, at CS som frivillig organisation mister ambitionerne, og bliver kedelige. Men hey come on...se det lige i et lidt større perspektiv. Nogle gange virker det som om Peter og CS bare har lidt nerver på, fordi en fuldstændig sindsyg stor raket står klar til at blive fyret af. Og det kan gå helt galt. Ja. Det er jo ideen med test. Men se det lige ovenfra. CS har aldrig haft så mange støttemedlemmer og har aldrig bygget en større og mere kompliceret raket og har aldrig haft så meget plads på Refshaleøen. Det er et pænt godt udgangspunkt for at knokle videre, uanset om Heat2x springer i luften med et brag. Det væsentlige er, at CS aldrig bliver kedelige, at der er folk som insisterer på at udnytte den chance, de her har fået som raketklub, og dedikerer tiden til at knokle på. CS er bygget på drømme, ikke teknik. Dem har Peter og Kristian leveret, blandt andet gennem stor ærlighed på denne blog, og hvis CS tør drømme videre, så fortsætter CS og bliver aldrig kedelige. Det bliver spændende. Både på søndag og i fremtiden.

  • 18
  • 0

Bliver det i hvert fald et fantastisk brag, som I må huske at dokumentere og straks smække på forsiden af copsub.com.

Det værste ville faktisk være, at den fuser stille ud, eller at en elektronikfejl forhindrer tænding.

  • 3
  • 0

Det må være en barsk omgang at skulle gennem så meget organisatorisk turbulens som det sidste halve år har budt på og samtidigt være daglig tovholder i det projekt som vel er jeres største bedrift til dato. Læringskurven for CS synes stejl, til trods for den megen viden i på forhånd har haft. I Cs'ere er for seje!

  • 3
  • 1

Hold ud Thomas Petersen, Wilson, Bulskov, Elof, Steen Andersen, Meincke, Madsen, og alle alle I andre fantastiske folk i CS.

For det vi ser er at de tager teten.

Peter Madsen

  • 15
  • 0

Nogen gange er det jo forløsende i sig selv at få sat det på ord. Jeg må indrømme at jeg lige synes at ane et kæmpe og vidunderligt stort dampdrevet luftskib på nattehimlen, på vej fra KBH til Århus. men det var kortvarigt, -tak for en skøn blog.

-Og hvor er det fantastisk at I (alle) overhovedet magter noget så stort, totalt ukendt og uprøvet.

  • 0
  • 0