close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Huse(t)s æstetik

Dansk husbyggeri har altid været offer for modeluner, af økonomiske årsager (f.eks statslånshusene), af klart politiske grunde (f.eks Bedre Byggeskik) og ofte bare som rene modefænomener, (f.eks nationalromantismen og neoklasikken)

Vores hus er primært rationelt, men ikke kun, vi har tænkt meget over æstetikken og husets samspil med landskabet.

Mange besøgende på "bedriften" har udbrudt "det er ligesom at være på landet midt i byen", hvilket også var en af de allerførste tanker der slog mig, da jeg banede mig vej igennem meterhøje brombær i 2012, for at finde ud af hvad det var der var sat til salg.

Derfor var deciderede byhusarkitekturer ude af billedet og referencerammen blev i stedet landbrugsejendommens stuehus.

Hvis blodbøgen havde stået mere frit på grunden, ville vi have bygget trelænget omkring den, forudsat vi kunne overbevise os selv om at den ikke ville lide overlast.

Sammen med den snoede indkørsel og vores "rail-fence" giver blodbøgen en klar referenceramme, så vi behøvede faktisk ikke at bygge mere end to længer for at få associationen til "på vej hjem til gården":

Af rationelle grunde har vi indbygget garagen i huset, men porten er samtidig med til at skubbe det visuelle indtryk i retning af flerlænget bondegård.

Det sydvestsjællandske bondeplateau har ikke særegne egnsfarver, der blev kun kalket og tjæret som nødvendigt, men som tiderne blev bedre kom der lidt mere spræl i paletten.

Kalken kom man stadig ikke udenom, nogle få huse fik okker i den, men de fleste forblev stadig hvide

Vinduernes og dørenes alkydmaling kunne derimod fås i mange farver og blå blev en af favoritterne.

Selvom vi i princippet godt kunne lide ideen om at hvidkalket stuehus er der grænser for hvor meget vedligehold vi gider, så huset blev i røde mursten med blå vinduer og at vinduerne skulle have sprosser gav naturligvis sig selv.

Med røde mursten bliver det for meget med røde tegl, men omvendt er sortglasserede tegl først noget der dukker op på proprietærgårdene, vores tegl skulle findes et sted midt i mellem.

Efter modem overvejelse blev det brune tegl i "ædelengoberet" udførelse, hvilket vil sige at de ikke er så blanke som glaserede tegl, men heller ikke så matte som rå tegl.

Men vores hus ligger også klods op af jernbanen og det kunne ikke gå upåagtet hen, men præcis hvorledes det skulle afspejles var os uklart.

Vi overvejede om vi kunne købe murstenene til vores hus fra godsbanegården ved Slagelse Station, men nedrivningen trak ud, stenen skulle i givet fald auktioneres og det ville vi ikke vente på.

Men så kom svaret næsten helt af sig selv da vi skulle vælge hoveddør:

Jernbanenørder vil genkende udskæringen som Andet Afstandsmærke.

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Jernbanenørder vil genkende udskæringen som Andet Afstandsmærke.

De fleste af os har kørekort, så det er forhåbentligt ikke kun jernbanenørder der kender symbolet.

  • 0
  • 3