kronikken blog

Hr. og fru Danmark glemt i energi-renoveringsstrategien

Illustration: Privatfoto

*Kurt Emil Eriksen er Senior Political Advisor hos VELUX Gruppen og medlem af arbejdsgruppen bag den energirenoveringsstrategi, der forventes præsenteret af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets i slutningen af 2013. *

Mens vi i byggebranchen er inviteret med i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets arbejde med at lægge en strategi for energirenovering, er en vigtig aktør i fare for at blive glemt i processen: boligejerne selv!

Energirenoveringsstrategien skal sikre store økonomiske og miljømæssige gevinster for det danske samfund og bidrage til at gøre Danmark CO2-neutralt i 2050, og inddragelsen af byggebranchen sikrer, at strategien ikke blot bliver fyldt med store tanker og visioner, men også baseres i den praktiske virkelighed, som den senere skal leve i.

Men samlet set er vi i byggebranchen teknisk funderet, og nytænkning i forhold til menneskelige faktorer er ikke en disciplin, vi har for vane at dyrke. Historisk set har vi fokuseret ensidigt på at nedbringe energiforbruget til opvarmning - og dermed glemt bygningernes levevenlighed og boligejernes behov i mixet; det er problematisk.

Det er det for det første, fordi energioptimering alene ikke sikrer attraktive, sunde og levevenlige bygninger. Gennemsnitligt tilbringer vi danskere op mod 90 procent af vores tid inden døre i bygninger, der i 30 procent af tilfældene har et så utilstrækkeligt indeklima, at det øger risikoen for astma, allergi, bakteriedrevne og depressionsrelaterede sygdomme. Dertil kommer betydningen af luftkvaliteten og mængden af dagslys for boligejernes velbefindende.

For det andet er det boligejerne, der skal motiveres til at realisere den kommende strategi gennem renovering af deres hjem og bygninger. Incitamenter i form af økonomiske tilskud eller fradrag løser ikke problemet alene. Derfor er det nødvendigt at etablere en dialog med hr. og fru Danmark om deres behov og den oplevede værdi, som de forventer at få, når de for eksempel har investeret en halv million kroner i deres bolig.

Men hvordan kommer vi så problematikkerne i møde? Mit svar lyder: gennem dialog, opkvalificering og bedre regulativer.

Boligejerne er underrepræsenteret i arbejdsgruppen bag den nye strategi, hvilket er en fejl. Det skal rettes ved at invitere repræsentanter for boligejerne, som for eksempel Parcelhusejernes Landsforening, ind i arbejdet med strategien. Ikke mindst fordi boligejerne spiller en indflydelsesrig rolle i strategiens fremtidige succes. Derudover burde brugerundersøgelser og studier af danskernes oplevelse af bygningerne også indregnes i forslaget. Det bliver de ikke nu!

Dernæst kommer opkvalificeringen af rådgivningen til boligejerne. Hvis en boligejer i dag står på tærsklen til renovering, bør de fagfolk, han kontakter, kunne forklare de fordele, renoveringen vil medføre. Desværre er rådgivning inden for de menneskefølsomme områder som indeklima, luftkvalitet og dagslysforhold en mangelvare i den danske byggeindustri. Simpelt hen fordi fokus primært har været på at spare energi.

Problemet med den manglende rådgivning kan afhjælpes på flere måder. For det første bør byggeindustriens krav til efteruddannelse og opkvalificering bringes på omgangshøjde med den nyeste viden, så håndværkerne er i stand til at rådgive kunderne hen imod en både energivenlig og sund bygning.

Samtidig spiller arkitekterne en betydelig rolle i forbindelse med rådgivningen. Arkitekterne kan se projektet i en helhed og identificere de boligforbedringer, der vil være i boligejernes interesse at foretage, og derfor bør de bringes frem som den centrale rådgiver for boligejerne.

Til sidst er der de mærkningsordninger og regulativer, som boligejerne møder på deres vej frem mod en renovering. Her ses også en tendens til at udelukkende at fokusere på energiforbruget. Den nye energirenoveringsstrategi bør inkorporere og skærpe kravene til indeklima, dagslys og adgang til frisk luft sammen med energibesparelserne. Krav, der samtidig burde afspejle sig i mærkningsordningerne for huse.

Det kunne for eksempel ske ved at mærke bygninger ud fra en kvalitativ skala over deres levevenlighed - der både indbefatter energiforbrug og indeklima. På den måde ville hr. og fru Danmark kunne se, hvad de rent faktisk får for pengene - når nu det er dem der betaler!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man bor i Hellerup, i et hus til et par milliarder, betyder det sikkert ikke noget at spendere endnu flere penge på endnu flere ligegyldige mærknings ordninger. Men bor man i de tyndt befolkede områder, hvor et hus næppe kan trække en pris over en ½ mille, da vil omkostninger til mægler, mærkninger, stempel, afgifter og hvad ved jeg, efterhånden overstige prisen på selve huset :-\ Disse ordninger burde være aldeles frivillige og noget der aftales mellem parterne, og betalt af køber :-\

Set fra den mørke udkant, ligner det et forslag til at sikre rådgiverne en permanent indtægtskilde...

  • 0
  • 0

Nu er der åbnet op for at fjernvarmen også skal betragtes som en ren investering der skal give et eller andet afkast. Det må vel så betyde, at diverse renoveringsprojekter også baseres på en form for afkast. Besparelsen i energiforbrug skal altså også dække en eller anden forrentning af den investerede kapital. Det har private husejere altid fornemmet og regnet med, hvorfor mange velmenende forslag ikke er blevet til noget. Så vidt jeg husker er der nogle kommuner/energiselskaber som har haft stor succes med konsulenter som tog husejerens parti og så på det fra hans vinkel. Som en husejer der yderst fornuftigt havde konkluderet, at en varmepumpe aldrig ville kunne betale sig med det lille varmeforbrug han havde. Det er ellers et ofte hørt argument, at man skal isolere før man sætter en varmepumpe ind. Men er det så nødvendigt med varmepumpen? Der er for mange halvstuderede røvere i den branche. Den samme installatør som foreslår et nyt 20kW gasfyr, er ikke bleg for i stedet at anbefale en varmepumpe med 6kW varmeeffekt.

  • 0
  • 0

"...Boligejerne er underrepræsenteret i arbejdsgruppen bag den nye strategi, hvilket er en fejl..."

Man kan også være grov og sige, at det vil være en fejl at invitere ejerne med. Tænk på at ejerne står i krise; priserne er helt i bund, mange kan ikke sælge eller få økonomi i projektet. Det betyder formentlig at de fleste ikke kan tænke langsigtet, og at vægten dermed vil ligge på kortsigtede lettelser for husejerne. Ikke det vi har brug for, samfundsøkonomisk og ifht miljøet...

  • 0
  • 0

Jeg forstår godt din kommentar og intentionen er ikke at skabe en ny ordning med yderligere omkostninger for boligejerne. Min idee er, at når nu mærkningsordningen er etableret og skal gennemføres, så har det værdi at man vurderede bygningens indeklimamæssige fordele/ulemper.

Jeg har set mange boliger, hvor der samtidig med en renovering er sat større vinduer i. Det giver bedre dagslysforhold og en meget bedre oplevelse for boligejerne. Det er noget de boligejere jeg har talt med har værdisat.

Det jeg efterlyser, er at der skabes en dialog om værdiskabelsen for boligejerne, når de nu skal igang med at renovere. Det er boligejerne der står foran de store renoveringsopgaver og jeg er enig med dig i, at man bliver nød til at se på økonomien udfra en helhedsbetragtning, som også skal indbefatte huspriserne.

  • 0
  • 0

Der mangler sammenhæng i den første energipolitik. Man ønsker, at boligejerne skal energioptimere og renovere, men samtidig ændrer man hele tiden det økonomiske grundlag herfor. Energiinvesteringer er for en stor dels vedkommende ret langsigtede (i det mindste hvad angår klimaskærmen), og det der i dag ser ud som en fornuftig investering / optimering er i morgen blevet urentable, fordi politikkerne og energiselskaberne igen og igen ændrer reglerne og afgifterne.

Alene i denne folketingssamling er der ændringer på vej - eller allerede vedtaget - omkring solceller, biobrændsler, el-afgifter, forsyningssikkkerhedsafgift, nye regler for brændeovene osv. For el-selskabernes vedkommende kommer der tariffer for solcelleejerne, fjermvarmeselskaberne vil sætte priserne op for at forrente anlæggene (dobbeltbetaling da de allerede er betalt via skyhøje tilslutningsafgifter).

Samtidig er der indgået et energiforlig, hvori det pålægges energiselskaberne at øge energibesparelserne (forbrugsreduktioner) med 75%.

Men hvor er den overordnede sammenhæng i dette mismask af ændringer?

For når energiselskaberne skal reducere forbruget, kommer de til at mange indtægter - og hvor skal de komme fra? Det ser ud til, at det løses ved at hæve de faste omkostninger i form af abbonnementer, tilslutningsafgifter osv., men herved forsvinder forbrugernes incitament til at reducerer forbruget, for det bliver ikke billigere samlet set.

Det mangler en overordnet plan for hvorledes selskaberne skal kompenseres for det manglende salg, hvem der skal levere regulerkraft, og hvem der skal lukke ned osv. Eller måske for hvem der skal levere til udlandet, når der er overproduktion.

Der er jo ingen husejere, forbrugere eller lejere som der er ved deres fulde fem, som p.t. ønsker at bruge penge på at energirenovere, når det ikke kan betale sig fordi et mindre forbrug bare udmønter sig i en uændret størrelse regning på energi.

Der er behov for en langsigtet sammenhængende plan og politik, hvor man ikke hele tiden lader energiforbruget agere malkeko for statskassen og energiselskaberne, men i stedet bruger afgifterne intelligent til at begrænse brugen af fossile brændsler og fremme brugen af vedvarende energi, på en måde, så det bliver rentabelt at investere i forbedringer og optimeringer, og ikke hele tiden ændrer i grundlaget for investeringerne.

  • 0
  • 0

Det mangler en overordnet plan for hvorledes selskaberne skal kompenseres for det manglende salg, hvem der skal levere regulerkraft, og hvem der skal lukke ned osv. Eller måske for hvem der skal levere til udlandet, når der er overproduktion.

Det ville være en stor forbedring, hvis man fjernede kravet om energibesparelser fra energiselskaberne. De er jo overvejende private (lader som om), og de må så tage det som det kommer hvis kunderne køber mindre af dem. Fik roebønderne dækning på grund af sukkerafgiften? Eller fedtbønderne på grund af fedtskatten. Der må være andre og mere uvildige til at vurdere hvor energibesparelser er fornuftige.

  • 0
  • 0

Et af de problemer vi står over for i arbejdet med renoveringsstrategien er netop at boligejerne får mange forskellige informationer om energibesparelser og at det kan være svært at skelne.

Det er også derfor at jeg peger på at vi skal have en bedre dialog med boligejerne og det kan ske ved at vi får efteruddannet og opkvalificeret håndværkere og rådgivere, så de på en objektiv måde kan hjælpe og vejlede boligejerne.

Jeg tror det vil have langt større effekt, end skærpelser i bygningsreglementer og andre tvangsindgreb.

  • 0
  • 0

Du har ret i at mange boligejere sikkert er pressede på økonomi og friværdier, men det betyder vel ikke at man ikke skal inviterer dem med i arbejdet om en renoveringsstrategi.

Jeg tror kun vi kan få gang i boligrenoveringen, ved at tale med dem der skal investerer i det, altså tale med boligejerne.

  • 0
  • 0

Der er behov for en langsigtet sammenhængende plan og politik, hvor man ikke hele tiden lader energiforbruget agere malkeko for statskassen og energiselskaberne, men i stedet bruger afgifterne intelligent til at begrænse brugen af fossile brændsler og fremme brugen af vedvarende energi, på en måde, så det bliver rentabelt at investere i forbedringer og optimeringer

Det er min opfattelse at renoveringsstrategien, netop skal lede frem mod en langsigtet og sammenhængende plan for renovering af den danske bygningsmasse. Det er den vision vi arbejder udfra.

Jeg syntes godt om din tanke om at energiafgifter skal bruges til at begrænse CO2 udledninger og fremme VE. Det vil jeg tage med til de drøftelser gruppen har om grønne afgifter m.v.

  • 0
  • 0

Problemet med den manglende rådgivning kan afhjælpes på flere måder. For det første bør byggeindustriens krav til efteruddannelse og opkvalificering bringes på omgangshøjde med den nyeste viden, så håndværkerne er i stand til at rådgive kunderne hen imod en både energivenlig og sund bygning.

Kunne I så ikke også til på f.eks. kravene til rørisolering og fjernevarme units. Pga. de ringe krav til isolering af rør inden for klimaskærmen ser vi stadig uisolerede fjernvarme units der sættes ind, uisolerede rør i metervis, sat ventiler uden kapper m.v. Mange af fjernvarme selskaberne kører stadig med minimumskrav til de units der installeres. Få så vidt angår håndværkerne som rådgive så er det ikke optimalt. De rådgiver kun inden for eget område, og magter ikke at få overblik over en energirenovering hvor der indgår andre fag end deres eget, men det resultat, at kunderne fejlrådgives og fejlinvesterer. Rådgivningsopgaven skal lægges et andet sted hvis det skal virke ordentlig. Helst hos uvildige rådgive der ikke samtidig skal leve af af sælge, isolering, vinduer og varmeinstallationer.

  • 0
  • 0

[quote] Rådgivningsopgaven skal lægges et andet sted hvis det skal virke ordentlig. Helst hos uvildige rådgive der ikke samtidig skal leve af af sælge, isolering, vinduer og varmeinstallationer.

Jeg tror at det kan være et af de forslag der skal arbejdes yderligere med, men jeg tror nu også på at håndværkerne kan være gode rådgivere for boligejerne.

  • 0
  • 0

Det er helt rigtig som én af jer skriver at når vi nedbringer energiforbruget i vores huse, mister energiselskaberne store indtægtskilder, man glemmer bare at energirenoveringen af husene er et led i større energirenoveringsplan som netop nu er i gang i samfundet, hvor flere og flere ting skal drives af energi - eksempelvis kommer størstedelen af befolkningen om 30-40 år formentlig til at køre i el-biler som skal drives af el. Hvis ikke vi har vores egen vindmøllepark eller et større solcelleanlæg i vores baghaver er energien til biler formentlig noget man skal købe sig til ude i byen. De store energiselskaber skal ikke se energirenoveringen som et tab i indtægtskilder og derefter prøve at kompensere for deres tab ved at øge priserne på afgifter m.m., derimod burde de rette blikket mod fremtiden og se på hvilke muligheder der er for at sælge miljørigtig energi. Hvis man er den sidste til at indse at fremtiden er grønnere og mere miljørigtig vil man ender som den største taber i regeringens miljøspil.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten