Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ETF bloghoved

Holder tvivlen kvinder væk fra ingeniørfaget?

I sidste uge deltog jeg i et foredrag arrangeret af DTU Alumne og Hypatia. Her mødte jeg Satya Tanner, der er uddannet australsk rumfartsingeniør og pilot i Royal Australian Air Force. Som kun den 16. kvindelige pilot af slagsen har hun prøvet at sidde meget ene kvinde. Fordomme og tvivl mødte hende undervejs både bevidst og ubevidst, som da hun fik spørgsmålet:

”How can a little thing like you fly such a big thing?”

Til det hun svarede: ”Hydraulics”. Ja den synes jeg var sød og værd at dele.

Denne aften havde hun dedikeret til at fortælle omkring hendes erfaring med at arbejde i 16 år som ingeniør og pilot i det australske luftvåben. Sidst hun præsenterede samme ”talk” var ved Googles hovedkvarter i Californien, så i kan nok forstå, at jeg som jeg sad der sammen med 60 andre ligesindede lyttede intensivt med alle sanser på højtryk.

Foredraget var egentligt mest omkring kvinder i ledelsesstillinger, da det er det hun på nuværende tidspunkt beskæftiger sig med, men hun havde også mange gode pointer omkring hvordan hendes liv som ingeniør havde formet sig, og hvordan hun oplevede det der med at være i mindretal.

Én væsentlig pointe vil jeg debattere i dag, og det handler omkring selvtillid. Hun argumenterede for, at for størstedelen af piger/kvinder gælder princippet om ”evidence based confidence”. Det vil sige, at selvtillid beror på egne erfaringer i større grad end en naturlig selvfølgelighed om, at man kan det man sætter sig for.

Den tanke kunne jeg egentlig godt tænke mig at diskutere med Jer i dag. Det siges for eksempel, at kvinder kun søger et opslået job, hvis de kan sige ja til samtlige af kravene, hvor mænd i højere grad pynter lidt på sandheden og mere ser kravene som en urealistisk ønskeliste fra arbejdsgivers side.

Tvivlen omkring egne valg

For at sætte debatten i gang vil jeg gerne dele en historie med Jer, som har med mine egne valg omkring det matematiske spor og om mine tvivl undervejs.

Jeg har igennem folkeskolen og gymnasiet altid haft dygtige matematik- og fysiklærere og egentligt været ganske god til det, og synes det var sjovt. Men alligevel tvivlede jeg på, om jeg mon var god nok til først matematisk gymnasium og senere hen ingeniørstudiet. For der var jo så meget snak omkring, hvor svært matematik og fysik var. Min mor gav mig et kærligt skub ind i gymnasiet og det skub er jeg meget glad for jeg fik! Senere har jeg jo erfaret, at det havde jeg ingen problemer med, da også her var dygtige fysik- og matematiklærere og gode medstuderende at regne opgaver med.

Da jeg søgte ind på ingeniørstudiet mødtes jeg med en studievejleder, der virkeligt udfordrede mig på, om jeg troede, jeg var stærk nok i matematikken. Jeg er sikker på, at det var meget velment, da DTU’s matematik-eksamen kaldes en stoptest, da omkring 50 % dumper. Men i mit tilfælde blev jeg så meget i tvivl, at jeg overvejede at droppe idéen helt. For det var jo en del år siden jeg havde haft matematik. Kunne jeg nu huske det hele? Var det naivt af mig at tro, at jeg kunne finde ud af noget så svært?

Men heldigvis stod jeg der sammen med en min rundviser Daniel, der allerede studerede på DTU, og vi tog et kig på hans matematikbøger og afleveringer, og jeg blev overbevist om at jeg var nødt til at prøve det for at afvise tanken. Det skal siges, at jeg kom igennem matematikkurserne uden alt for meget hurlumhej. For ja, selv kører jeg altså langt på literen på lyst, interesse og en god mængde udfordringer og tålmodighed. Og selv hvis jeg havde fejlet i det første forsøg som de 50% andre, så ville jeg da have været virkelig ked af det, hvis jeg ikke havde turde at prøve, bare fordi jeg var bange for at fejle og slå skår i mit ego.

Passer det at kvinders selvtillid er evidensbaseret?

Jeg kan i hvert fald sige, at for mit eget vedkommende, så har det passet at jeg ofte har tvivlet på mig selv inden jeg er kastet mig ud i noget nyt. Særligt hvis det jeg kastede mig ud var noget der var kendt som værende ”meget svært” såsom matematisk gymnasium eller ingeniørstudiet. Min egen selvtillid har i høj grad været evidens- eller erfaringsbaseret.

Jeg kan selvfølgelig ikke generalisere ud fra egne oplevelser, men jeg kan fortælle, at jeg også har hørt lignende historier fra kvindelige medstuderende, hvis far ikke var ingeniør. Jeg har aldrig spurgt mine mandlige medstuderende, men jeg havde indtryk af, at mange troede på sig selv indtil det modsatte var bevist. Hvis det nu er tilfældet, at der er en forskel her, så kan det måske være med til at forklare hvorfor, der er forskel på hvem der vælger de kendte svære uddannelser?

Er der mon andre derude der kan nikke genkendende til Satyas påstand om evidensbaseret selvtillid?

Er der forskel på kvinder og mænd i dette tilfælde?

Jeg kan kun udtale mig med sikkerhed om, at denne pointe så sandelig har passet på mig. Og jeg har hørt lignende historier fra mine veninder, der arbejder med finansiering eller andre hardcore discipliner. Den næste nærliggende tanke er, at hvis der er forskel, så er det måske noget der bør tages højde for, i forhold til hvordan vi rådgiver den yngre generation omkring valg af uddannelse fremadrettet.

Dette var mine tanker denne uge. Jeg ser frem til at høre fra Jer, og håber på en lige så livlig debat som sidst. Særligt, hvis der også er andre kvinder derude på tasterne ;-)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der forskel på kvinder og mænd i dette tilfælde?

Jeg føler at det rigtige (og korte) svar er: "Nej, ikke pga. biologi, men muligvis pga. af opdragelse."

Her har opdragelse betydningen opvækst, så både den direkte og indirekte opdragelse er medtaget.

Jeg har altid bestræbt mig på at tilskyde børnene til at være nysgerrige og spørgelystne, men idet man bevæger sig ud på et spor, hvor man mangler direkte rollemodeller, som man kan spejle sig i, bliver det sværere og tvivlen større. Dette gælder uanset køn (imho). I de fag, hvor det ene eller andet køn har en overrepræsentation, vil det være "op ad bakke" for det andet køn.

  • 2
  • 1

Nu har jeg lige siddet og arbejdet med et udkast til et jobopslag og min umiddelbare tilgang var at behandle listen med krav som en (urealistisk) ønskeliste. Jeg ændrede det siden til ønsker, men nu slår tanken mig at andre med mandlig tankesæt måske gør det samme i udformningen af jobannoncer, hvervemateriale osv.

Måske er der en uudtalt kontrakt hvor kravene sættes (urealistisk) højt og selvtilliden er (urealistisk) høj. Hvorefter man så justerer ind bagefter. Men hvis man ikke er med på spøgen, så er det jo klart at man føler sig udenfor.

  • 1
  • 0

Jeg synes aldrig jeg har oplevet at et bestemt køn blive set ned på eller holdt tilbage en nogen af de jobs jeg har haft. Tror lang hen af vejen det er mere noget der forgår i folks hoved end i virkeligheden.

oplever desværre en del som har det med at sætte sig i offer rollen. om det er kvinde i typiske mande job eller mænd som mener det er udland ske arbejdes kæftes de give skylden for de er arbejdsløse(selv om flertallet af danskerne har arbejde i deres fag) er jo lige meget. jeg mener ikke det er en generel ting at kønne bliver holdt uden for et bestemt arbejsområde

  • 0
  • 0

Hej Thea,

Jeg antager, at din klumme handler om unge kvinders valgkriterier, når et ingeniørstudium kunne være en mulighed.

Min evidensbaserede erfaring med min datter for få år siden er denne: Overbevist om, at hun har såvel en science som en humanistisk side fik jeg puffet hende til åbent hus på DTU og præsentationen af linjen Design og Innovation - som bla. har en bruger/markedsanalysedel. Denne linje havde på det tidspunkt 50% kvindelige studerende. Vi talte også med de studerende, der på messen præsenterede de andre DTU-studieretninger.

Hun valgte ikke dette studium, derimod en international marketing uddannelse, og arbejder i dag inden for dette felt.

Hendes fravalgskriterier: 1) fyrene/de studerende på messen var super-nørdede, 2) omgivelserne og lokalerne på DTU var ucharmerende og forfærdelige.

Drøftelser af fremtidsmuligheder, job- og indtjeningsmuligheder indgik ikke.

  • 0
  • 0

Jeg føler at det rigtige (og korte) svar er: "Nej, ikke pga. biologi, men muligvis pga. af opdragelse."

Nu handler det jo ikke om, hvad du 'foeler', men om hvordan det ser ud i virkeligheden.

Der findes et faenomen, der kaldes ligestillingsparadokset: det viser sig nemlig at jo mere ligestillet et samfund er, desto mere soeger maend hhv. kvinder ind i koens-traditionelle fag: groft sagt bliver drengene mekanikere og pigerne sygeplejersker. Den forklaring, man hidtil er landet paa, handler om at jo friere man er til at vaelge fag, desto mere vaelger man efter hjerte og tilboejelighed.

Denne norske dokumentar:

https://www.youtube.com/watch?v=tiJVJ5QRRUE

om emnet er ikke bare sevaerdig og oplysende, den er tillige skrigmorsom. Harald Eia er komiker, hvilket tilsyneladende har faaet de feministiske forskere til at saenke paraderne og sige nogle helt ustyrligt vanvittige ting for rullende kamera.

Den er en del af en serie paa seks, der alle er ligesaa gode og som bevirkede at koensforsningsinstituttet paa universitetet i Oslo blev nedlagt!!! (Tre udraabstegn!)

  • 2
  • 0

Hej Thea,

Hvad vil Du opnå?

Hvad nytter det at fremføre eksempler som Satya Tanner, der er uddannet australsk rumfartsingeniør og pilot i Royal Australian Air Force?

Du skriver: "Det vil sige, at selvtillid beror på egne erfaringer i større grad end en naturlig selvfølgelighed om, at man kan det man sætter sig for."

Det er vel den mest selvfølgelige banalitet. Selvtillid uden erfaring udmærker IDIOTER!

Vi kan vel være einige om at kvinder kan udøve mindst 95% af alle mandlige jobs! I to verdenskrige blev kvinderne tvunget til at overtage deres arbejde, for at holde industrien og erhvervslivet i gang. Og det gjorde de veldig godt.

Men hvad nytter det, hvis kvinder i Mint-fagene (Mathematik, Informatik, Naturvidenskab og Teknik)
i dag starter med 10% mindre løn og ender med 20% ved slutningen af arbejdslivet.

For at få familie og arbejde til at passe sammen går 43% af kvinderne på deltid. Hvis en ingeniør kun er begrænset til rådighed for sit firma, så beskæftiges vedkommende med mindre vigtige opgaver. På den måde reduceres løn yderligere i niveau og omfang.

Hvis det altså er situationen i dag, så lokker du dine artfæller på et forkert spor, hvis industri og håndværk ikke vil ændre noget ved situationen. Hvilke initiativer har du i gang her?

Bare at kunne bære en ingeniørtitel foran sig, som en monstrans, er værdiløs.

  • 1
  • 4

Jeg er gammel, og jeg har arbejdet i flere udviklingsafdelinger. Mit fag er elektronik og signalbehandling, og inden for det har jeg aldrig oplevet kvinder arbejde med udvikling. Selv i meget store afdelinger.

Jeg tror, at der var/er een meget vigtig grund til dette - Kvinder egnede sig ikke til det. Der var tale om en meget nørdet og indforstået verden, og jeg tvivler på, at det har ændret sig væsentligt.

Men hvorfor også? Hvad skal kvinder i de fag? Der er jo mænd nok, til at besætte de job der findes. Om det er meget anderledes i andre fag ved jeg ikke. Inden for kemi var der engang mange kvindelige ingeniører.

Hvorfor ikke bare lade udviklingen ske helt naturligt af sig selv? Det der er brug for, er ikke at få kvinder i stillingerne, men at få de bedste, hvad de så end er.

  • 1
  • 2

Tak til Anders M. Bertelsen for den norske dokumentar. Den var særdeles afslørende.

Der er kæmpe forskelle på kvinder og mænd - og tak himlen for det. Den gamle dekan på AU naturvidenskab mente, at ingeniørarbejde er en kunstart. Hvor havde han da ret. Ingeniører er kunstnere, og det bringer mig så til at se på, hvad de andre kunstnere er. Alle de store komponister - alle de store billedkunstnere - madkunstnere, arkitekter osv.. De er mænd alle til hobe (med et par få undtagelser, der bekræfter reglen).

Engang besøgte jeg et berømt institut, hvor vi en dag fik et meget teoretisk teknisk foredrag af en kvinde med udtalt tysk accent. Jeg lyttede opmærksomt, men kunne ikke løsrive mig fra hendes blå kæbeparti, og især den sorte krans af hår, der stak ud under den hvide bluses manchetter.

Lad kvinder være de uendeligt smukke skabninge de er. Der er i historien gjort alt for mange forsøg på at gøre mennesker til noget, de i hvert fald ikke er.

  • 0
  • 1