Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Hold nu op med at kalde det for en flyvende bil

Nu må medier og andet godtfolk stoppe med at bruge udtrykket 'flyvende bil', hver gang et større eller mindre virksomhed har sat propeller og batteri på et badekar.

Som for eksempel her og her.

Det har intet med biler at gøre.

Kald dem persondroner eller elektrisk helikoptere, for det er det de er.

De kommer ikke engang i nærheden af at løse samme opgave som 99 procent af al køretøjer til vejtransport i dag løser: nemlig et dagligt behov for at transportere sig selv om en vis mængde gods over kortere eller længere afstande.

At tro, at luftrummer om få år vil være befolket af et utal af individuelle flyvende enheder, er helt hen i vejret. Bare støjen fra sådan en drone vil være vildt irriterende.

Det er jo ikke fordi jeg forudser afviklingen af en teknologisk udvikling. Selvfølgelig vil persondroner komme på markedet og selvfølgelig vil der være nogen som køber dem og selvfølgelig vil de med tiden blive mere effektive og få længere rækkevidde. Men derfra til at tro, at parkeringspladsen foran skolen vil være et virvar af persondroner, som lige skal sætte lille Absalon og Dagmar af, før turen går til arbejdet i nærmeste kontorsilo, giver ingen mening.

Man behøver ikke at være særlig synsk for at kunne forudse, at vi om få år vil se droner med plads til 4-6 personer, begynde at flyve i rutefart mellem faste punkter internt i storbyer og ud til lufthavne. Vi vil sandsynligvis også se, at den type droner bliver brugt militært og til sygetransport, hvor hurtig udrykning er afgørende og afstanden kort.

Men persontransport i stor stil over afstande, hvor almindelige fly ikke er egnede, vil ske med et solidt anker i jordens overflade.

Bjørn Godske er redaktør på IndustryTech og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke lige så forkert at kalde det en "persondrone"? Droner er vel netop kendetegnet ved at de er "et førerløst luftfartøj" som wikipedia skriver.

  • 4
  • 1

Jeg er enig i konklusionen, men jeg tror at problemet ikke kun er begrænset til den mulige støjforurening, der vil også være "turbulensforurening".

For at holde de små personfartøjer i luften, er det nødvendigt at sende en masse luft nedad, og enhver parkeringsplads for fartøjerne vil blive et mindre inferno af vindstød og turbulens, som det ikke vil være særlig rart for personer at opholde sig i nærheden af.

Der vil ogå være andre store begrænsninger: Selvom de fleste gladeligt sætter sig ind i et trafikfly, vil der givetvis være en pænt stor del af befolkningen, der - mere eller mindre irrationelt - vil have det meget svært med at være passager i et lille luftfartøj af denne type.

Endelig er der den visuelle forurening, som nogen vil mene er tilstede, hvis der på himlen hele tiden er udsigt til en masse små fartøjer.

(Skrevet af en, der elsker at flyve rundt i små luftfartøjer!)

  • 3
  • 2

For at holde de små personfartøjer i luften, er det nødvendigt at sende en masse luft nedad, og enhver parkeringsplads for fartøjerne vil blive et mindre inferno af vindstød og turbulens, som det ikke vil være særlig rart for personer at opholde sig i nærheden af.

Ikke nok med det, det vil vel også potentielt kunne skabe nogle meget farlige situationer.

Hvis man har prøvet at lege med en lidt større drone, f.eks. en Phantom, vil man vide at det er utroligt meget luft den flytter, faktisk er der en sand storm under den.

Så der skal være temmelig meget fri luft under en fuldskala "drone", for at undgå at andre lavere flyvende ikke skal miste opdrift - det vil så medføre at der skal være en skrap trafikkontrol for at undgå ulykker.

  • 3
  • 0

Som jeg ser begrebet "Flyvende bil", så dækker det over et fartøj, som du kan have holdende i garagen. Du kører hen til et passende sted og letter, hvis det giver mening på den pågældende tur.
Man flyver så et stykke, hvor det giver mening i forhold til hastighed eller mulighed for at skyde genvej. Så lander man igen og kører det sidste stykke.

Fartøjet skal kunne føres uden en 100 timer lang uddannelse og have en anskaffelses- og driftøkonomi, som giver mening for menigmand.

Og det fartøj jeg lige har beskrevet, forekommer stadig at ligge langt ude i fremtiden, selvom folk har arbejdet på at gøre det til virkelighed i årtier.

  • 8
  • 0

Ordet bil er afledt af automobil, som bare betyder "selv-bevægende". Ordet er dannet for at man kunne betone modsætningen til en hestevogn, der krævede netop en hest for at kunne bevæge sig).
Jeg er enig i at vi næppe kommer til at se tusinder af flyvende biler/person-droner i himlen, men måske nok, som artiklen foreslår, en flytning af bustrafik fra vej til luftbåren transport.

  • 0
  • 0

Stanley Hooker affærdigede alle multistråle lodret-startere fordi de betød sikker og hurtig død hvis en enkelt stråle faldt ud.
Er det anderledes idag?

  • 1
  • 0

tanley Hooker affærdigede alle multistråle lodret-startere fordi de betød sikker og hurtig død hvis en enkelt stråle faldt ud.
Er det anderledes idag?

Mener at det er en essentiel fordel ved multistråle. Hvis en eller to af dem falder ud, er der tilstrækkelig redundans i de andre til at lande rimelig sikkert.

Selv den originale flyvende bil havde denne feature.

https://en.wikipedia.org/wiki/Moller_M400_...
"The Skycar has four nacelles, each with two computer-controlled Rotapower engines. All eight engines operate independently and, as demonstrated during a tethered flight, allow for a vertical controlled landing should any one fail.[11]"

  • 1
  • 0

Fint link

Billedet med "den blå drone" ligner ganske rigtigt ikke en bil. Men kigger du videre i billederne så dukker Terrafugiaen op, der både kan køre og flyve:)

Men læser man teksten i dit indlæg så har det vis ret lange udsigter før end flyvende biler bliver tilladte i Kina :)

Men et flyvende apparat der kan flyves af enhver, der ikke har en flyveuddannelse er utopi.

  • 0
  • 1

Er lidt betænkelig med alle flyvende objekter fremtiden har at byde.

Drone med nyttelast 120 kg og 3,280 fod, hvordan registreres patientens vægt i en stresset situation.

120 kg svarer kun til " skinny " Amerikaner, så chance for at blive ramt af drone på afveje er overhængende.

  • 0
  • 0

Hvordan skulle det lade sig gøre at parkere denne alt for store flyvende bil i en trængsels ramt storby ?
Der mangler en elektrisk cykel som afmonteres 5-10km fra storby Centrum. Først da er man virkelig flyvende. Uden vil det jo udvikle sig til en parodi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten