Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Hold igen med propagandaen: GMO kommer ikke til at løse fødevarekrisen

Kunne vi ikke bede bioteknologerne om en mere balanceret debat om GMO i stedet for ufortjent at hype GM afgrøderne som det middel, der redder os ud af fødevare-krisen - og samtidig skælde modstanderne ud for alverdens ting? Forskere (og fødevareministeren) har tilsyneladende ikke lært af den tidligere GMO-debat, hvor dialog mellem tilhængere og modstandere stort set ikke var til stede. Hype leverer ammunition til en ny runde skyttegravskrig om GMO.

Hvordan hindrer vi fødevare-mangel, når jordbrugs-produktionen er under pres på grund af et stigende befolkningstal og ekstreme klimatiske forhold? Er løsningen på det globale hungerproblem genetisk modificerede afgrøder (GM-afgrøder), der er tilpasset det ændrede miljø? På det seneste har der igen været en stærk promovering af GMO, som svaret på de udfordringer verdens fødevareproduktionen står overfor.

Hold igen med propagandaen

Her i Danmark har fx fødevareminister Eva Kjær Hansen været på banen med en vidensyntese om genmodificerede afgrøder i fødevareproduktionen. Også i Ingeniøren har der for nylig været flere bidrag fra bioteknologer, der gerne vil sælge GM-afgrøderne, som nødvendige for at løse fødevarekrisen.

Men hold igen med propagandaen - GMO kommer ikke til at spille nogen særlig rolle i løsningen af fødevarekrisen. Det er faktisk et forhold som de fleste eksperter, der ved noget om fødevarekrise, praktisk landbrug og klimaændringer er enige om. Det er helt andre ting, der batter.

GMO, fødevarekrise og miljø

I fremtiden får ulandene endnu større problemer med fødevareforsyningen, mens vi her i den nordlige del af Europa faktisk får bedre betingelser for landbrug. FN's klimapanel IPCC forventer, at Danmarks landbrugsproduktion stiger med den øgede temperatur og det øgende CO2-indhold i luften (IPCC, 2007, Working Group II). Så en reduktion i den danske produktion er næppe sandsynlig, og kan derfor ikke retfærdiggøre at vi skulle dyrke GMO.

Men hvad så hvis vi producerer til de sultne i ulandene, der vil få forringet deres dyrkningsbetingelser? Er det ikke et legalt argument for at dyrke GM-afgrøder her i Norden, at vi skal producere mere for at kunne eksportere til de lande, hvor fødevaremængden er utilstrækkelig? Men det løser ikke problemerne i udviklingslandene, at vi tjener penge på deres sult.

Udviklingslandene vil blive afhængige af importerede fødevarer i endnu højere grad end i dag, og med mindre de har andre varer, som vi efterspørger, vil deres økonomier sættes yderligere under pres. Men skal vi så have GMO i Danmark for at forbedre miljøet?

Nye sorter uden GMO

Når fødevareministeriet og også Pernille Sølvhøj Roelsgaard/Søgaard (her i Ingeniøren 3/12) skal promovere GM-afgrøder i Danmark, så bliver GM-kartofler med resistens mod kartoffelskimmel fremhævet, fordi de kan spare miljøet for en del pesticider. Og det er rigtigt, at dyrkning af skimmelresistente kartoffelsorter er den optimale løsning for både landmænd, forbrugere og miljø. Men der er mange nye, gode spisekartofler med god resistens fremavlet uden brug af genetisk modifikation. 

Så det er mere et spørgsmål om at få erstattet de gamle sorter med moderne, end det er et spørgsmål om gensplejsning. Heller ikke den herbicidresistente majs kan imponere. Nej, skal GM-afgrøder i Danmark have en fremtid, så skal der langt større nytteværdi på bordet for forbrugere og miljø.

Skræmmekampagner og myter  Pernille Sølvhøj Roelsgaard/Søgaard mener også (Ingeniøren 13/10) at forbrugerne modstand skyldes skræmmekampagner mod GMO. Fødevareminiseren kalder det "Myter om GMO" og professor Peter Olesen ved KU Life udtaler (Ingeniøren 12/12), at NGOerne er fundamentalistiske i deres modstand mod GMO.

Det er muligt at nogle få lufter myter om GMO, jeg har nu snarere en fornemmelse af at det er GMO-tilhængerne, der klynger sig til den hypotese, at skrækhistorier gør indtryk på forbrugerne. NGOerne er såmænd ikke mere urealistiske i deres afstandtagen, end bioteknologerne er i deres begejstring.

Men forbrugerne er ikke dumme; de lader sig ikke påvirke væsentligt af hverken den ene eller den anden type propaganda. Hvis man graver sig bare lidt ned i undersøgelserne af holdningerne til GMO viser det sig hurtigt, at det ikke er såkaldte myter og skrækhistorier, der giver modstanden mod GMO. Jeg har selv været med til en af de sidst publicerede undersøgelser af, hvad forbrugerne mener om GMO (EMBO, oktober 2009). Undersøgelsen omfatter interviews med over 22.000 personer fra 12 europæiske lande samt USA, Israel og Japan.

Miljøkonsekvenserne er det vigtige Undersøgelse viser, lige som de mange andre undersøgelser af holdningerne til GMO, at der ikke er tale om en generel skepsis over for GMO, men at accepten eller modstanden relaterer til den konkrete anvendelse af GMO. Vores undersøgelse, der specifikt var rettet med anvendelsen af GM-planter og GM-dyr til produktion af medicin viste, at størstedelen af de adspurgte - og her især danskerne! - var positive over for GM-afgrøder til produktion af medicin uden forudsætning af passende miljømæssig indeslutning.

Så borgerne kan sagtens acceptere den store risiko som GM-planter kan udgøre for miljøet, når bare nytteværdien er stor nok (for GM-medicinproducerende planter er der en betydelig risiko forbundet med sammenblanding med foder og fødevarer af samme afgrødeart). Så skrækkampagner virker åbenbart ikke på det store flertal.

Fødevareministeren ønsker nytteværdien inddraget i godkendelserne af GMOer, og det vil da være en stor forbedring i forhold til i dag, hvor kun de miljømæssige risici vurderes. Inddragelse af nytteværdien i vurderingen, vil også medvirke til at fjerne den stærke kobling mellem GMO og risiko, for en meget væsentlig årsag til at GMO forbindes med risiko er, at vores lovgivning ikke tillader andre legale argumenter imod GMO end dem, der kan indgå i en naturvidenskabelig risikovurdering.    Patenterne er et problem Hvis ulandene ønsker at udvikle og anvende GMO, så bør det sikres at bønderne ikke stavnsbindes til producenterne gennem patent på de gener, der indsættes i GM-afgrøderne. Der kan i dag frembringes genetisk modificerede klima-tolerante afgrøder, der kan modstå tørke og høje temperaturer og som kan gro på jorde med et højt saltindhold; planter som potentielt ville kunne være af interesse visse steder i ulandene.

Forskningen inden for dette felt er intens, og tilsyneladende er de store agrokemiske firmaer som for eksempel BASF, Syngenta, og Monsanto i fuld gang med at patentere gener, der giver planter tolerance overfor miljømæssig stress. Flere hundrede patentansøgninger er indsendt for at dække anvendelsen af klimarelaterede gen-familier. Talsmænd for de agrokemiske firmaer meddeler, at det er nødvendigt, at der udtages patent på generne for at imødegå verdens hungerproblemer på effektiv vis.

Men skal GMO have en fremtid i ulandene må patent-holderne give adgang til at anvende generne og til at opformere afgrøderne uden vederlag. 

Dyrkningserfaringer med GMO

Nu har verden dyrket GM-afgrøder kommercielt de sidste ca. 14-15 år, uden at vi har set store effekter på miljø og sundhed.  Mange GMO fortalere hævder derfor, at de genetisk modificerede afgrøder har vist sig sikre, og at vi roligt kan acceptere teknologien. Men det er basal populationsbiologisk viden, at når gener spredes - fx fra en GM-afgrøde til en vild population - så tager det sin tid. Før den transgene egenskab får en miljøeffekt, der kan erkendes, skal genet have en høj frekvens i populationen, dvs. at mange individer i populationen har modtaget genet.

I naturen går der typisk omkring 10-25 plante-generationer før et gen er spredt til halvdelen af populationens planter. For de enårige planter svarer det til en tilsvarende tidshorisont på 10-25 år, for flerårige planter meget længere. Så effekter på naturen, fx at vilde arter får større konkurrenceevne på grund af de indsatte gener, vil først ses på lang sigt. Den dyrkningserfaring vi nu har, frikender altså ikke GM-afgrøderne.

Om den hidtidige dyrkning - der over hele perioden primært har fundet sted i USA og Canada - har haft effekter på miljøet er faktisk også dårligt undersøgt. Forskningsmidlerne er primært gået til at udvikle afgrøderne, og ikke til at foretage effektanalyser i miljøet. De effekter af GM-afgrøder, der i dag er registreret, er spredning af gener for herbicid-tolerance til beslægtede ukrudtsformer og imellem forskellige marker.

Konsekvenserne har været, at man visse steder har måttet anvende andre herbicider for at få fjernet ukrudtet, og at frøpartier, som man troede var rene, havde en så høj frekvens af GM-frø, at de kun kunne sælges til EU med en GM-mærkning, eller slet ikke eksporteres til EU, fordi det indsatte gen ikke har været godkendt her.

Nu kan man nok heller ikke forvente store miljøeffekter af herbicidresistente afgrøder. For arter i de naturlige økosystemer, hvor der ikke sprøjtes med herbicider, er en herbicidresistens ikke en fordel. 

Økologi og GMO - som ild og vand?

Professor Peter Olesen taler for GMO i økologien. I Ingeniøren den 12/12 giver han udtryk for, at markedsføring af økologien som er GMO-fri er vildledning. Han mener at det er pseudoværdi, for hvad er fordelen ved, at det er NON-GMO.  Men nej til GMO i økologisk jordbrug er et mere vidtgående forsigtighedsprincip.

Forsigtighedsprincippet i økologisk jordbrug begrundes i erkendelsen af vores begrænsede viden om naturen og om vores påvirkning af den. Peter Olesens udtalelse er jo et fint eksempel på den stærke værdimæssig polarisering, der er mellem på den ene side bioteknologerne og på den anden side GMO-fornægterne, repræsenteret her ved økologisk jordbrug. Måske er økologien pseudo-værdi for Peter Olesen, men altså ikke for de, der tilvælger økologien, dens ideologi og metoder.

Personligt kan jeg heller ikke se de store fordele ved at blande økologi med GMO. Økologerne har andre udmærkede strategier end GMO til at overkommer de miljømæssige udfordringer som afgrøderne udsættes for, så hvorfor skal økologi og GM nu blandes sammen? Og hvad galt er der i, at økologien tilfredsstiller en kundekreds, der har særlige ønsker til produktionen, det er jo dybest set det, alle producenter søger at gøre.

Hele miljøbelastningen skal med

Man må respektere, at der er forbrugere, der ikke ønsker GMO i fødevarerne af den ene eller den anden årsag, så det handler ikke kun om de miljømæssige konsekvenser af spredningen, men også om accept af andres holdninger. Og er der økologer, der ønsker at konvertere og anvende GM i deres produktion, så kan de jo bare gå i krig. Reglerne er på plads, men de interessante planter lader vente på sig.

Pernille Sølvhøj Roelsgaard/Søgaard (Ingeniøren 3/12) mener, at da den økologiske produktion per arealenhed ofte er ringere end den konventionelle, så vil klimabelastningen stige betragteligt, hvis fødevarerne dyrkes økologisk, men det er jo en fejlslutning.

I klimabelastningen skal jo også indgå belastningen fra de anvendte pesticider, kunstgødning, vanding osv., så det er slet ikke sikkert at regnestykket falder ud til fordel for den konventionelle produktion. Og egentlig er det jo mere interessant at foretage ikke kun en klimabelastningsanalyse, men en bæredygtighedsanalyse, hvor også forhold som biodiversiteten inddrages.

Den slags livscyklus-analyser, der omfatter alle de forhold som påvirker miljøet er vanskelige og omfattende at lave, men før vi for alvor kan sammenligne den konventionelle og den økologiske produktion er det nødvendigt.

Hvordan løser vi fødevarekrisen?

Jeg vil ikke underkende, at GMO i nogle tilfælde kan være den bedste løsning på et konkret problem, i andre tilfælde vil økologi eller konventionel produktion uden GMO være løsningen. Men at tro at GMO er redningsplanken for fremtidens fødevareproduktion er naivt. Det der skal til for at bedre fødevaresituationen i ulandene er, at de får udviklet deres landbrugssektor.

Det Etiske Råd holdt i samarbejde med Forbrugerrådet en debatdag på Christiansborg i oktober. Både her og faktisk også på fødevareministerens eget møde ved frigivelsen af vidensyntesen om GMO var eksperter på ulandsområdet enige: Hovedårsagen til fødevarekrisen i udviklingslandene skyldes manglende investeringer i deres landbrugssektor gennem de sidste 30 år, og en ulige fordeling af verdens fødevarer på grund af handelsrestriktioner. 

Hvad udviklingslandene har brug for inden for landbrugssektoren er uddannelses- og infrastruktur, hjælp til udvikling af produktionen af højværdiafgrøder og mindre afgrøder med et uudnyttet potentiale, og at handelsbarriererne mellem udviklings- og udviklede lande fjernes.  Hvad de derimod ikke har brug for er, at multinationale agrokemiske firmaer, sælge dem GM-afgrøder, som ikke er udviklet med basis i de særlige afgrødetyper, som passer til de lokale dyrkningssteder. Skal der anvendes GMO til fremme af fødevareproduktionen i ulandene, så skal udviklingslandene selv udvikle GM-afgrøderne. Så kan vi levere know how og økonomisk støtte.

I denne forbindelse ville det klæde os at øge ulandsbistanden  - i stedet har vi reduceret den. Et andet super effektivt middel til bekæmpelse af fødevarekrisen ville være, at vi reducerer vores kødforbrug til ca. 100g/dag per person (i dag spiser en gennemsnitsborger i OECD ca. 300g/dag). Det ville frigøre enorme landbrugsarealer kloden over, som i dag anvendes til husdyrproduktion, og samtidig halvere udgiften til at holde den globale opvarmning under 2C.  

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at se et mere afbalanceret indlæg i debatten.
Uanset om man er pro eller contra for GMO må vi se i øjnene at der OGSÅ skal politiske løsninger på bordet. Ellers har udviklings landene ikke en chance for at klare sig. Allerede nu erkender vi at vi ikke kan transportere fødevarer til de regioner der har behov for det. Fragten fordyrer fødevarerne og man har ikke råd til at købe dem. Desuden ødelægger vi markeds strukturen ved selv at opretholde enorme tilskud indenfor EU og USA til vores egen levnedsmiddelproduktion. Det bliver også politiske muskler der skal til for at få Monsanto med flere til at slippe grebet på patenterne. Akkurat som med AIDS-medicinen for at få den ned i pris.
Jan

  • 0
  • 0

Uanset om man er pro eller contra for GMO må vi se i øjnene at der OGSÅ skal politiske løsninger på bordet

Hørt!
Om ikke andet, kan man jo bare se på et land som Zimbabwe.
Dét var for ikke så mange år siden kaldt "Afrikas kornkammer", nu må de importere fødevarer.

  • Desuden var den tidligere status opnået [i]helt[/i] uden GMO'er.
  • 0
  • 0

Hvad forstår forfatter ved propaganda?
Har forfatter læst Codex Alimentarius? bl.a. indefor gmo/økologi?

Hold igen med propagandaen for global opvarmning, fødevarekrise, gmo, ulandsbistand og Agenda 21.

  • 0
  • 0

Det var en længere lektie, som jeg nok kommer til kommentere i flere omgange. Først om patenter.

Rikke Bagger Jørgensen udtrykker bekymring over patentering af gener som beskytter ved miljømæssig stress (tørke ect.). Ulandsbønderne kan blive "stavnsbundet" til producenterne.

Først og fremmest er det jo lidt af en cirkulær argumentation RBJ er ude i. Først får vi at vide at GMO'erne ikke har noget videre at bidrage med, men alligevel skal vi være bekymerede over at nogen udtager patenter. Kan det ikke være lige meget?

Men hvordan forholder det sig egentlig med disse patenter? Er det patentansøgninger i USA, Europa eller Japan vi taler om?
Lur mig om ikke disse patenter er udtaget hvor det købedygtige publikum er. Primært USA.
Jeg har ikke noget problem med at bønder i udviklede lande skal spytte i kassen til produktudvikling. Sådan er det også med nye konventionelle sorter eller maskiner for den sags skyld.
Eller er der udtaget patenter i afrikanske lande? Jeg tvivler.
Ihvertfald kan man hos Monsanto (aka. antikrist i visse menigheder) læse hvordan de indgår partnerskaber med udviklingslande og NGO'er om humanitære projekter hvor ellers patenteret materiale stilles til rådighed og kan opformeres:

http://www.monsanto.com/droughttolerantcor...

http://www.monsanto.com/monsanto_today/for...

Vi har også set andre agro-bioteknologisk virksomheder tage lignende skridt.

Under alle omstændigheder regulerer det sig selv. Bønderne vil ikke betale en merpris for såsæd medmindre den giver fordele som retfærdiggør merprisen. Det værste der kan ske er, at GM-afgrøder ikke får så stor udbredelse. Det må jo næsten være GMO skeptikerens drømmescenarium.

  • 0
  • 0

Det er mere et politisk indlæg end et fagligt, med en forkert konklusion.
Ingen fagfolk betragter GMO som en løsning, men som en del af løsningen. GMO supplerer traditionel forædling, hvor den kommer til kort. Det ville være ønskeligt om man inde ved etisk råds skriveborde kendte lidt til de praktiske forhold.
Her i landet er der ikke den store interesse i GMO, men på få områder kan den løse et stort miljømæssigt problem for svineproduktionen.
GMO-teknikken kan f.eks. løse problemet med den svins dårlige udnyttelse af fosfor, så unødig spild undgås. Derimod er der ingen interesse i GMO-afgrøder for alene at producere større mængder fødevarer. At vi skal producere til sultne i ulandene er derfor et usagligt argument, der intet har med realiteterne at gøre.

Men hvad så hvis vi producerer til de sultne i ulandene, der vil få forringet deres dyrkningsbetingelser? Er det ikke et legalt argument for at dyrke GM-afgrøder her i Norden, at vi skal producere mere for at kunne eksportere til de lande, hvor fødevaremængden er utilstrækkelig?

Etisk Råd har fået det galt i halsen. Vi skal ikke benytte GMO for at producere til u-landene, medn GMO er interessant for u-landenes egen landbrugsproduktion. Et par eksempler på GMO-teknikken muligheder for specielt ulande:
a) tørke- og saltresistente afgrøder.
b) funktionelle fødevarer - vitaminiserede afgrøder.
c) afgrøder med indbygget vaccinering mod sygsomme
d) afgrøder med indbygget resistens mod skadevoldere.

Artiklen bygger på lidt demagogi - hvis ikke GMO kan løse alle problemer, skal den ikke anvendes.
Heller ikke om man kan spare tusindvis af bør i u-lande mod en for tidlig død p.g.a. manglende ernæring, sygdomme eller andet, der er relateret til mangelfuld ernæring. At GMO-afgrøder med ekstra a-vitamin kan redde mange børn mod blindhed er da noget, man bør tage alvorligt. Problemet skal løses på stedet - ikke ved at Danmark skal eksportere korn til området.
Det er problemer, som Etisk Råd snarere burde kigge på - hvor mange dør p.g.a. manglende udvikling af funktionelle fødevarer?
GMO er ikke en redningsplanke, men en del af løsningenskomplekses.
Hvor økologi kommer ind i billedet berøres ikke. Med global økologi kan man kun ernære halvdelen af den nuværende befolkning. Det medfører ikke, at man skal udfase økologien, men det viser, at der skal indgå andre elementer i løsningen af den globale fødevareforsyning.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg har - som Per A. Hansen - også undret mig over ekstrapoleringen fra dyrkning af GMO i Danmark over til eksport af danske fødevarer til ulandene. Det var også på tale, under "GMO -som ild og vand" debatarrangementet.

Mht. nytteværdi i godkendelsesproduren, som Rikke Bagger Jørgensen skriver om:
"Fødevareministeren ønsker nytteværdien inddraget i godkendelserne af GMOer, og det vil da være en stor forbedring i forhold til i dag, hvor kun de miljømæssige risici vurderes."

skal det heldigvis ikke tages helt bogstaveligt. I Eva Kjer Hansens forord til Fødevareministeriets Vidensyntese om GMO står der at:

"Kriteriet for godkendelse skal alene være, om de (GMO'erne) er farlige eller ufarlige. Ikke desto mindre er det også relevant at vurdere de genmodificerede organismers samfundsøkonomiske nytteværdi hver gang man godkender en ny genmodificeret afgrøde. En beskrivelse af den samfundsøkonomiske nytteværdi vil kunne medvirke til at forklare, hvorfor afgrøden er interessant at tage i anvendelse." (Se (http://pdir.fvm.dk/Publikationer_-_fotos.a...))

Så om en given GMO er nyttig eller ej bliver ikke den parameter som vil afgøre om den kan godkendes, der skal blot være en beskrivelse af nyttevirkningen. Det er for mig at se heller ikke en fordel at inddrage nytteværdien som et parameter i GMO-godkendelserne. Hvem skal vurdere hvad der er nyttigt for dig, mig eller en tredje? Som skrevet i en anden tråd -hvem er cola nyttig for?

Et andet sted i blogindlægget står der:

"Hvad de (U-landene) derimod ikke har brug for er, at multinationale agrokemiske firmaer, sælge dem GM-afgrøder, som ikke er udviklet med basis i de særlige afgrødetyper, som passer til de lokale dyrkningssteder. Skal der anvendes GMO til fremme af fødevareproduktionen i ulandene, så skal udviklingslandene selv udvikle GM-afgrøderne."

Jeg er helt enig i, at U-landene bedst kan drage nytte af GM-afgrøder, hvis ikke de stavnsbindes af patenter og multinationale firmaer. Men teknik og patent skal adskilles, når man vurderer GM-teknologien. At forlange at ulandene skal udvikle GM-afgrøderne selv, er i mange tilfælde umuligt. Og at vi så skal levere viden og know-how til dem, når de har udviklet planterne..hvordan? Hvor skal denne viden og know-how komme fra, hvis ikke vi selv vælger at dyrke GM-planter?
Jeg mener ikke, at GMO er en redningsplanke i sig selv i forhold til fødevarekrisen. Men det er økologi heller ikke.
Jeg synes vi skal række hånden ud, og prøve at komme videre –op af skyttegraven. Der er kommet så mange nye undersøgelser og ny viden på banen, som diskussionen anno 2010 bør tage udgangspunkt i.

Mvh. Pernille Sølvhøj Roelsgaard

  • 0
  • 0

Ondets rod er den menneskelige tanke og kultur.
Får man mere mad uden anden udvikling, bliver man bare flere, og problemer fortsætter.

Teknologien har ikke løst problemet hidtil, idet de fattige lande ikke har råd til den.

Vi er nødt til at se på religionernes indflydelse på befolkningstallet. Og ikke mindst de sociale forholds betydning!

Hvis der ikke sker ændringer her, kan ingen teknologi løse problemet, fordi folk bare vil udfylde de ledige nicher, ganske som de plejer.

  • 0
  • 0

PS: Undervisning er det eneste, der kan tilføjes systemet uden at forværre problemet.
Mad vil gøre problemet større, fordi der senere vil være endnu flere mennesker, der skal ændre tankegang og begrænse deres egen familieforøgelse.

  • 0
  • 0

Hej Claus
Tak for din kommentar. Måske skal jeg lige præcisere hvad det er jeg mener:
Der er pt. ingen gode begrundelser for at promovere GM-afgrøder til dyrkning i DK fordi
• fødevarekrisen ikke kommer til at påvirke os
• vi skal ikke dyrke GM-afgrøder for at tjene penge på at sælge dem til ulandene
• de GM-afgrøder vi har i dag ikke løser væsentlige miljømæssige problemer, der ikke kan løses på anden måde
Jeg udelukker ikke at GMO kan være en løsning på specifikke problemer i ulandene, men i så fald skal de selv udvikle afgrøderne - evt. ved at vi leverer faglig ekspertise og ressourcer.
Der er i den sidste forbindelse jeg kan se patenterne som et økonomisk problem for, at der kan produceres de planter som ulandene ønsker. Det er jo en lang og omkostningskrævende proces at finde og isolere andre egnede gener – hvis de overhovedet findes. Derfor er jo så kun fint, hvis det patenteret materiale frit stilles til rådighed for ulande, der ønsker at udvikle GM-afgrøder. Så kan bønderne også uden problemer udtage ”farmed saved seeds” til næste års afgrøde. Desværre kender jeg ikke til mange eksempler på så filantropisk adfærd.

Mvh Rikke Bagger Jørgensen

  • 0
  • 0

Hej Per Hansen
Jeg kan se, at vi er enige langt hen af vejen, og du har helt ret i at de færreste fagfolk, der ved noget om landbrug i ulandene, betragter GMO som en løsning, men som en del af løsningen. Problemet opstår når bioteknologer i deres iver for at promovere GM-afgrøderne overser dette faktum.

Så skal jeg lige gøre det klar, at jeg ikke udtaler mig på Det Etiske Råds vegne. Jeg er medlem af rådet, men rådsmedlemmerne må gerne udtale sig på egne vegne, og det er det jeg har gjort her.

Hvis du vil se hvad rådet som helhed mener om GMO og nytteværdi af GMO, så kan du læse denne redegørelse på Rådets hjemmeside: ”Nytte, etik og tro i forbindelse med udsætning af genmodificerede planter” (http://udgivelser.etiskraad.dk/products/pr...) , en redegørelse som Connie Hedegaard bestilte hos rådet, da hun var miljøminister. Og så sidder der faktisk både bioteknologer, agronomer og landmænd (nogen af dem med rigtig store bedrifter) i rådet, så nogen fagekspertise har vi på dette område.

Mvh Rikke Bagger Jørgensen

  • 0
  • 0

Hej Pernille

Tak for kommentar.
Argumentet om at vi skal dyrke GM-afgrøder i Danmark, så vi kan levere fødevare til ulandene høres jo faktisk ikke så sjældent. Argumentet opstår sikkert som en umiddelbar medmenneskelig reaktion på ulandenes nød: Vi må stille deres sult! Da mange ulandes produktionsbetingelser forringes bl.a. på grund af klimaforandringer, må vi, der får bedre betingelser, producere mad til dem. Men det er jo af mange årsager ikke løsningen. Vi vil jo ikke bare levere gratis, vi vil tjene på det; det løser heller ikke ulandenes problemer på langt sigt, og GM-afgrøder giver ikke højere udbytter.
Med hensyn til nytteværdien, stillede jeg jo et spørgsmål til fødevareministeren ved hendes præsentation af vidensyntesen. Jeg spurgte, om det ikke var fornuftigt at medtage nytten i vurderingerne, og hendes svar var, at hun i EU-regi arbejdede på at få inddraget nytteværdien i godkendelserne - det er så ikke helt i overensstemmelse med det citat, du giver. Men hvorfor egentlig så bange for at inddrage nytten i godkendelsen? Alle undersøgelser af holdninger til GMO indikerer jo, at nytteværdien er vigtig for accepten. Og nytteværdien kan operationaliseres i forbindelse med godkendelserne ved fx at anvende Norges model, hvor man har Bioteknologinævnet ( http://www.bion.no/index_eng.shtml ), der vurderer den samfundsmæssige nytte.
Og så er jeg fuldstændig enig med dig i følgende. ”Jeg mener ikke, at GMO er en redningsplanke i sig selv i forhold til fødevarekrisen. Men det er økologi heller ikke”. En af årsagerne til mødet på KU Life, ”Økologi og GMO – som ild og vand?"(som du har refereret til at par gange), var jo at Peter Olesen havde udtalt, ”at det bliver en særdeles vanskelig opgave at fastholde samt styrke dansk øko-mad. Skal opgaven lykkes, er det nemlig en nødvendighed, at både forbrugerne og økoproducenterne glemmer alt om fordommen om, at økologi og genteknologi ikke kan forenes”. Svært at forstå for mange økologer. Jeg synes heller ikke der er tilstrækkelig gode argumenter for at inddrage GMO i økologien, men jeg tror heller ikke, at økologi alene kan brødføde verden.
Mvh Rikke

  • 0
  • 0

Det er en forunderlig debat på et noget forunderligt oplæg.

Først skriver bloggeren et indlæg, hvor hun åbenbart har bestemt sig for at "skal det virke, så skal det være politisk, og skal det være politisk, så skal der generaliseres - både mht. argumenterne for og imod".
Dernæst giver bloggeren stort set debattørerne ret i deres kritik af det.

Det er vel kendt af de fleste, at jeg stort set er enig med Per A Hansen og Claus Madsen, så de ting, de har berørt, vil jeg lade ligge.

Det centrale må dog være den økonomiske virkelighed, vi alle er underlagt - hvad enten man lever i kapitalistiske eller socialistiske lande.

Bloggeren nævner, at den norske godkendelsesordning tager mere hensyn til "nytteværdien for samfundet".

Ja - det er vel grunden til, at man nu har erkendt følgende:
Opdrætslaksen har bevirket et smittepres på vildlaks af "lakselus" (gyrodaktilus salaris), så den er udryddet i flere vandløb og stærkt truet i andre.
Forleden blev det erkendt, at hvis man ikke kan lette smittepresset, da måtte man acceptere, at vildlaksen i det meste af Norge bliver udryddet.
- Indtægterne fra udleje af laksefiske til turister er nu så små i forhold til de mere end 25 mia., man eksporterer opdrætslaks for.

  • Måske kunne GM-laks, der havde antistoffer mod lakselus løse problemet begge steder?

Jeg var i DK i julen. Da købte jeg letmælk i FAKTA for 3,95 kr. - Tilsvarende mælk koster mindst 12,90 kr. her i Norge.
Her i Norge har politik været vigtigere end økonomi i tilrettelæggelsen af landbruget og godkendelse af metoder og driftmidler - deraf forskellen.

Hvis man inddrog den virkelighed i sin argumentation, så vil man hurtig forstå, at selv om DK ikke kan "redde verden" ved at dyrke GMO'er, så kan jordbruget i DK blive nedlagt, hvis de ikke får lov til at følge hovedstrømmen i de store landbrugslande. - Danmark er til forskel fra Norge ikke beskyttet af importforbud og høje toldgrænser, da det er et eksportland.

Til sidst vil jeg påpege, at bloggeren "glemte" to vigtige lande, der dyrker GMO'er, Argentina og Kina.
Landbruget i Argentina er nærmest totalt forvandlet ved at kunne omlægge store ekstensivt dyrkede områder til soyaproduktion vha. GM-soya. En forvandling der i høj grad har smittet af på den fallerede argentinske økonomi.
Kineserne dyrker store mængder Bt-majs. En art, der er udviklet af staten og er frit tilgængelig for bønderne.

  • At påstå, at dette er uden velfærdsmæssig betydning for de ludfattige kinesiske bønder, der udgør mere end 25% af verdens bønder, er vel noget arrogant?.

GMO'er er en realitet.
Spørgsmålet er, hvordan man gør dem mest gavnlige - ikke hvorvidt, de skal findes. - At melde DK - der har verdens største fødevareeksport i forhold til folketallet - ud af "verden" er en helt akademisk diskussion.

Mvh Peder Wirstad

PS: Nej måske er "forbrugerne ikke dumme". Ikke desto mindre sultede man både i nævnte Zimbabwe og flere andre afrikanske stater, fordi EUs forbud mod GMO'er havde fået både befolkning og politikkere til at tro, at de var særdeles farlige. - Ja at USA's forsøg på at give de sultende GM-afgrøder var et forsøg på at ødelægge deres landbrug, så de blev afhængig af amerikansk eksport.

  • 0
  • 0

Hej Rikke Bagger,

”Nytte, etik og tro i forbindelse med udsætning af genmodificerede planter” (http://udgivelser.etiskraad.dk...D=54) , en redegørelse som Connie Hedegaard bestilte hos rådet, da hun var miljøminister. Og så sidder der faktisk både bioteknologer, agronomer og landmænd (nogen af dem med rigtig store bedrifter) i rådet, så nogen fagekspertise har vi på dette område

tak for replikken. Jeg tager til efterretning, at det er en privat mening - ikke en indstilling fra etisk råd. Tak for linket til Etisk Råds anbefaling som jeg har læst med interesse.
De mange landbrugere ser jeg nu ikke - 2-3 biologer, 2 læger, 1 biskop, et par jurister - ingen af de landmænd du nævnte.
Det er fristende at sammenligne GMO-debatten om de argumenter, du benytter, på andre grene. Hvad hvis samfundet havde konkluderet, at Faradays opdagelse af induktionsprincippet ikke ville kunne dække samfundets energibehov, og derfor skrottede opdagelsen?
Kan vi ikke slå fast, at fra faglig side er der inge, der ser GMO for løsningen af ernæringsproblemerne, men som et supplement til traditinel forædling?

Nå - det par ord om etisk råds anbefaling
Der nævnes en række erfaringer med pesticidanvendelse i Kina m.m., hvor der er brugt flere herbicider på trods af man havde benyttet herbicidresistens GMO-afgrøder. Der er ingen herbicidresistente GMO-afgrøder, mon ikke du mener "glyfosatresistente" afgrøder? Der nævnes, at GMO ikke har haft miljøeffekt.
Afsnittet nævner slet ikke andre erfaringer med at der spares pesticider, det kommer frem på s. 36. Det er som om der er flere forfattere.
Man nævner "Friends og the Earth", hvor der ikke findes ret mange landbrugskyndige, her mangler jeg en afvejet tekst, hvor faglige overvejelser bliver nævnt.
Medlemmer af etisk råd - bl.a. biskoppen - er betænkelig overfor at landbrugere skal erlægge forædlerafgift og af man ikke må anvende såsæd af egen avl. Man går her ind for princippe, som "PirateBay" står for. At såsæd fra GMO-majs er hybridmas og således ikke kan anvenden uden stor udbyttenedgang er ikke nævnt - heller ikke nævnes, at lovgiverne har pålagt forædlerne strenge krav for at undgå migrering af gener og krydsning. Af denne grund skal brugerne indgå en kontrakt, hvor man skriver under på at afgrøden ikke må anvendes som såsæd!
Etisk råd nævner stor set ikke de miljømæssige effekter af bedre fosforudnyttelse, eller helbredsmæssige muligheder ved vitaminisering af GMO-afgrøder og på længere sigt - vaccinering? Der er dog er par læger i udvalget. Men en ganske udmærket gennemgang i øvrigt.

Hvis GMO-forædlerne fik bedre vilkår så de kunne disponere, så ville der komme mere fart i udviklingen på alle områder. Bekymringerne for at landmændene bliver snydt er sikkert ubegrundet, hvis ikke de er tilfredse med GMO-såsæden, så køber de noget andet! Det ved forædlerne, det ved landmanden og hans vejledere, så derfor er der etableret et gensidigt samarbejde til alles fordel. Miljøbevægelsernes ønske om at bekæmpe Monsanto er ikke til landbrugets fordel.
GM-teknikken er endnu så ny, at der venter store opdagelser forude, hvis lovgivere, etisk råd o.m.a. bare ville sætte sig ind i sagerne og ikke p.g.as. usikkerhed stiller sig i vejen for alt nyt.
Tak til P. Wirstad for et godt indlæg.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0