Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
digiliv blog

Hobbitten, en lidt for dunkel oplevelse

Bedre sent end aldrig, som man siger. Jeg har netop haft fornøjelsen af at se første del af Peter Jacksons filmiske marathongengivelse af Tolkiens Hobbitten i biografen. Det vil sige, selve filmindholdet var en fornøjelse. Den tekniske præsentation var, hvad der vist kan kaldes en blandet landhandel. Den udgave jeg så, var med hele pivtøjet. Det vil sige 3D og HFR, sidstnævnte betyder i dette tilfælde 48 i stedet for 24 billeder i sekundet.

3D'en fungerede visse steder rigtigt fint. Det vil sige ved store panoreringer henover åbne landskaber og hurtige, rutchebanescener gennem huler. Men ligesom med den sidste 3D-film, jeg var vidne til i en anden biograf - vistnok Harry Potter og Dødsregalierne II (jeg ka' godt li' troldmandsfilm) - så var Hobbitten en noget dunkel oplevelse. Altså ikke som i uhygge, det var der også noget af, men det føltes lidt som at sidde og se en film med solbriller på.

Undervejs sneg jeg mig at kigge udover kanten på både mine egne briller og 3D-brillerne foran dem, og jeg synes bestemt, at lærredet gengav væsentligt mere lys, end hvad de polariserede 3D-briller lod slippe igennem til nethinderne. Og det er ærgerligt, særligt når nu filmen ellers ser ud til at være skruet sammen af flotte billeder.

Derudover så er 3D i biografen jævnfør mit relativt sparsomme bekendtskab ensbetydende med, at underteksterne er så meget i forgrunden, at de nærmest hviler på hovedet af den person, der sidder på sædet foran. Det virker forstyrrende, da kiggeren konstant er tvunget til at skifte fokus mellem noget, der ligger laaangt i baggrunden og så skiftende undertekster, der danser rundt lige foran næsen. Og engelskkundskaber underordnet, så er undertekster sjældent noget, der lader sig fuldstændigt ignorere.

I det hele taget var det der med fokusskift en kende forstyrrende. For lad os se det i øjnene: der jo ikke tale om 3D a la den slags, en gåtur i skoven eller på Vesterbro byder på i virkelighedens verden. Der er snarere tale om en slags lagdelt 2D, der minder lidt om et gammeldags dukketeater, hvor papkulisser og figurer lagvist bliver skudt ind foran en malet skovlund. Bevares, det giver da en slags dybdefornemmelse, men selvom teknikken kan bringe Gandalf og Bilbo i forgrunden, mellemgrunden eller baggrunden, virker troldmanden og hobitten altså stadig flade som et samuraisværd.

Når det er sagt, så var der flere scener, hvor 3D-effekterne fungerede fint. Men under en del af filmen virkede de nu mere distraherende end bidragende til fortællingen. Til tider havde jeg i hvert fald mit hyr med at nå at skifte fokus fra baggrund til forgrund til undertekster og omvendt inden sceneskifte. Undervejs eksperimenterede jeg lidt med at lukke det ene øje for at se 2D, men det virkede også distraherende, bare på en anden måde.

De 48 billeder i sekundet er som sådan ikke noget, der fyldte meget i bevidstheden under Bilbos færd, men så alligevel ... Jeg bilder mig i hvert fald ind, at det dobbelte billedantal umiddelbart gav et roligere, skarpere og generelt mere livagtigt billede sammenlignet med mine to-tre tidligere 3D-oplevelser og et utal antal 2D-seancer. Hvorvidt jeg ville kunne spotte en HFR-film blandt ni 24-billeders film, er jeg dog ikke helt sikker på.

Jakob Møllerhøj er datamatiker og journalist på Ingeniøren og blogger om software, hardware og forbrugerelektronik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det der generede mig absolut mest under Hobitten, var at en eller anden på settet havde glemt at slukke for sit symfoniorkester under optagelsen. Jeg husker ikke at der noget sted i bogen nævnes at alt dialog overdøves af symfonisk musik.

  • 0
  • 0

skal tilbageholde noget lys for at fungere. I princippet 50%, i praksis nok lidt mere. Det kan der ikke laves om på.

Jeg har selv set filmen i 3D, og synes at der er langt bedre end anmeldelserne.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Jeg har set Hobitten i to forskellige biografer. Begge i 3D HFR

I min stambiograf var billedet fint, men noget dunkelt i den anden. Og de må bruge forskellig teknik i de to biografer. Jeg har købt briller til stambiografen og havde dem med i den anden biograf. - de virkede ikke, så teknikken må være anderledes.

Så muligvis skyldes din oplevelse at du har været uheldig i valg af biograf :-)

  • 0
  • 0

Det kan være at den ene biograf kører polariseret og den anden kører shutter-briller?

Muligt at finde ud af hvilken teknik de forskellige bruger til 3D?

  • 0
  • 0

Der findes en del systemer, men så vidt jeg ved bruges der tre forskellige i biograferne:
1. Polariseret lys som f.eks. i CinemaxX, hvor brillerne har cirkulær polarisation. Fordelen ved dette er, at brillerne er billige. Ulempen er, at skærmen skal være en metalliseret ”sølvskærm” for at polariseringen ikke brydes.
2. Dolby.3D systemet, som er en avanceret udgave af de gammeldags anaglyf-system med rød/grøn eller rød/cyan briller. I Dolby.3D systemet har de passive briller nogle avancerede dikroiske filtre, så man ser v/h billederne med det rigtige øje i takt med at de projiceres på en hvid skærm gennem et roterende filterhjul. Ulempe: Dyre briller. Fordele: Alm. biografskærm og hurtig omstilling mellem 2D og 3D. Dette system bruges bl.a. i Værløse bio.
3. Aktive briller, hvor der lukkes op for v/h brilleglas i takt med billederne på en hvid skærm styret af et IR signal. Systemet bruges bl.a. på Planetariet og til 3DTV. Ulempen er de meget dyre aktive briller.

  • 0
  • 0

Da jeg var hjemme skulle jeg selvfølgelig også se Hobitten og i 3D med det hele.

Det er første gang jeg ser 3D og hvor blev jeg skuffet!

Historien er god nok.

men teknisk er det noget miskmask at se på.
Jeg synes kun 3D virkede perfekt 2 gange:
- da sommerfuglen flyver ud af billedet og
- da dværgene sad og røg.

resten af tiden er det denne ulidelige panorering for at give 3D effekt som blot generer.

PS. og så kunne det være dejligt hvis undertekster kunne vises under billedet så de ikke forstyrrer med deres 3D effekt oven i hatten.

  • 0
  • 0

Undertekst på 3D film er en kompliceret sag. Jeg har selv et 3D TV, og hvis jeg ser film via DLNA med undertekster af tekst typen, så placeres de "neutralt" i på skærmens flade. Problemet er så, at hvis noget 3D stikker UD af skærmen, men er nede i undertekstens område, så er teksten stadig lagt over billedet, mens den i 3D universet er placeret længere tilbage. Det bliver man pænt bælgøjet af at se på.

Dette løser man normalt ved at placere teksten langt foran skærmen. Alternativt skal man enten lave en sort kasse/bjælke bagved teksten, så man undgår forvirringen. Det vil dog nok ødelægge en del 3D effekter. Det fedeste ville nok være at lave teksten som en del af selve filmen, sådan at 3D der rakte ud foran teksten ville gå ind foran denne. Hvis det ikke skete for tit, så ville det ikke genere, men sikkert i stedet give mere effekt.

Men det ville kræve at man renderede hele filmen med danske tekster, og det kommer vel næppe til at ske sådan lige nu. Om man kan det på sigt ved jeg ikke. Jeg foretrækker at undgå undertekster på filmene vi ser hjemme, men hvis det er mine børn der skal se, kan det være nødvendigt. Men ellers holder vi os til film med dansk tale til dem.

Jeg tror det med lysstyrken snyder lidt, da det er rigtig at det er lysere når man tager brillerne af, men det er jo netop fordi man mister noget af lyset gennem polariseringen, farvefiltrene eller shutterdelen, men så vidt jeg ved så kompenserer man det ved at skrue op for lyset. Så filmen ville/burde være lige så mørk i 2D. At nogle film så bare er for mørke er så en anden sag.

  • 0
  • 0

Så 3D første gang i imperial med animationsfilmen UP - gode briller, ingen overdrevne 3D effekter, men nok til at man kunne fornemme en dybde i billedet, når det var nødvendigt - god oplevelse.
Anden gang var på fisketorvet. Filmen var Avatar og jeg blev yderst skuffet. Havde lige set den i Nykøbing bio med fuld tilfredshed uden 3D. Men på fisketorvet(Cinemax) blev det næsten umuligt at se detaljer under panorering og 3D effekten var virkede nærmest unødvendig. Man følte faktisk at man kiggede på et stort lærred hvor det kun var det midterste felt, der rent faktisk var nogenlunde skarpt, resten var en sammensmurt masse. Deres briller er desuden ekstremt dårlige til folk med briller, mig selv inklusiv. De sidder direkte på næseryggen og fjerne opmærksomheden i unødvendig grad.
Da jeg så var inde og se hobitten 3D HFR i en nordisk bio i Taastrup, blev jeg glædeligt mindet om at Nordisk film benytter en brille der rent faktisk kan benyttes - tak for det.
Syntes ikke den var for mørk, nyder at se et billede som har god nok kontrast til at man ikke behøver at blive svagt blændet for at se skarpheden og detaljerne i filmen.
3D var ok men ikke noget som jeg følte endnu rigtig virker, det påminder ens opmærksomhed for meget. Sagt på en anden måde, det er for tydeligt til at det rigtig passer ind i en grad, så man kan opleve billedet som en helhed. Lidt som med en subwoofer er skruet for højt op - og derved virker som det dominerende i lyden, frem for at virke som det skal, nemlig som en naturlig "forlængelse" nedefter i lydbilledet.
Hvad angår HFR, så syntes jeg det er ekstremt tydeligt. Jeg vil påstå at jeg kan pege det ud blandt en hvilken som helst film, på få sekunder. HFR fjerner i mine øjne enhver sammenligning med nogen anden film som jeg nogensinde har set - og jeg har set mange. Om det så er positivt eller ej, er nok mere en smagssag. Jeg syntes Hobitten lignede et revyskuespil/live/teater. Ingen tvivl om at det sætter enorme krav til skuespillere, da man nu meget tydeligt kan se makeup og hvis de laver den mindste fejl i deres rolle. Min teori er at det let "rystede" billede i 24fps film, giver en action-agtig fornemmelse, ligesom man oplever den med hurtige kamerabevægelser i f.eks kampscener. Man sidder og har svært ved at fokusere og derfor tænker man - hold da k*ft det vild det her. Men med 48fps er der ikke nogen små rystelser eller andet der umiddelbart kan "overraske" os - man se klart og tydeligt det meste, og derfor kan vi på en måde slappe mere af, men på den anden måde er meget af dramaet også lidt gået fløjten - hvilket også betyder at en film bliver nødt til at være endnu bedre for at man som publikum kan føle sig "fanget" i historien.
Jeg sad lidt med samme følelse i hobitten, som når man ser en optagelse af en actionfilm:
http://www.youtube.com/watch?v=6baaWdLmUe0
Det skal dog siges at jeg syntes selve filmen er utroligt godt lavet. De har virkelig taget sig sammen hvad angår makeup, skuespil, scenerne osv. Og hvis der begynder at komme film i en lind strøm med HFR, så vil jeg nok langsomt men sikkert vende mig til denne form for mere naturlige bevægelsesmønster, samt nyde de forbedringer det kommer til at tvinge filmskaberne til at opnå, for ikke at blive afsløret nådeløst af det mere tydelige og stabile billede.

  • 0
  • 0

...flere kritiske røsetr siger. "Ja, det var god fan fiction, men det var ikke Tolkien". Næh, for han er død og lavede i øvrigt ikke film. Filmen skal også tiltale et bredt nok publikum til for at bagmændene tror den er rentabel. Plus den skal jo være en kassesucces eller er den jo en fiasko.
Jeg var meget glad for mange af de ekstra detaljer, mange ting der fik den til at være en forløber for LotR, også selvom det går udover hvad der stod i bogen oprindeligt. Jeg syntes måske den insinueres i de skumle ting der er undervejs at Sauran er på vej tilbage.
Dværgene var morsomme og jeg nåede da at få personificeret en del af dem. Radagast var fjollet, men ikke for meget - det var trods alt oprindeligt en børnebog.

På det tekniske har jeg set dne to gange, i to forskellige biografer og i både normal 3D og HFR. Jeg blev ikke søsyg, hvad jeg ellers har præsteret at blive i en 2D film med hurtige bevægelser og klip, siddende på første række.

Den var for mig ikke dunkel og der var en del 3D effekter, dog ikke noget mine øjne så konstant. Jeg syntes klart at HRF var bedre og der var flere ting i 3D der var bedre. Specialt nede i goblinernes tuneller og så da ørnene fløj.

Alt i alt var jeg meget tilfreds og ser frem til de næste.

  • 0
  • 0

Jeg syntes Hobbitten var en flot visuel oplevelse. HFR/48 fps gør vitterligt billedet ekstremt skarpt. Men personligt er jeg ikke så meget for 3D: Dels synes jeg ikke, det tilføjer nogen væsentlige kvaliteter til de film, jeg har set i 3D, og dels er det simpelthen irriterende at skulle sidde med klodsede, fedtede briller, som mange andre har brugt før, udenpå sine egne briller. Det fungerer altså ikke særlig godt at skulle se en film gennem 2 lag plastic, nemlig dels ens egne briller, dels 3D-brillerne.

Man skal også holde hovedet i en helt bestemt vinkel hele tiden for at kunne se lærredet. Jeg kan godt lide at se en film lidt tilbagelænet, men det var der ikke mulighed for her, da 3D-brillerne var ret smalle vertikalt set.

Hvis jeg kunne komme til at se film i 2D, men i 48 fps, ville jeg godt betale det samme for den oplevelse som at se den i 3D.

Efter min mening er 48 fps en decideret landvinding i film-optagelse og -fremvisning, hvorimod 3D mest er en gimmick med en hurtigt overstået imponator-effekt.

  • 0
  • 0

Jeg var inde for at se hobitten med hele svineriet.
Jeg er Tolkien Fan - Har læst både hobitten og LOTR og naturligvis også set LOTRfilmene ind til flere gange.
Jeg var voldsomt skuffet over 3Doplevelsen af filmen. Mit indtryk er klart, at dybden var delt op i 2-3 eller 4 niveauer, og det trækker skuespillet helt fri af baggrunden. Det fik det hele til at fremstå lidt teateragtigt, og flere gange følte man at baggrunden var indsat. Og med isoleringen af skuespillerne fra baggrunden kommer fokus til at hvile meget tungt på dialogen.
Og det kan den ikke tåle. Det har altid været filmverdenens styrke, at den kunne skabe et univers at afvikle skuespillet i, så det bliver troværdigt.
3D HFR ødelægger denne troværdighed.
Jeg ser mine film i 2D for fremtiden.

  • 0
  • 0

Tænkte på, om det ikke er muligt, at anvende 6 farver, og nogle briller der filtrerer lyset, således den røde farve opdeles i to røde, og samme for grønne og blå. Brillerne vil nok blive dyere end polariseret glas, men der kan bruges et normalt lærred.

  • 0
  • 0

Især var jeg voldsomt generet af underteksterne. Både placeringen i front og lysstyrken på dem var ødelæggende for oplevelsen. vil frygtelig gerne se den 'med hele svineriet' men uden undertekster ;o)

(Imperial, HFR 3D)

  • 0
  • 0

Jeg så Hobitten i 2D som første besøg i min lokale biograf efter en flytning, og efter at have læst blog + kommentarer her er jeg svært godt tilfreds med det på flere punkter. Beskrivelserne af 3D-virkningen her bekræfter mig virkelig i de fordomme jeg havde om hvordan virkningen ville være her i teknikkens tidlige barndom. Jeg tror jeg springer over et årti eller to mere...

Det skal i øvrigt nævnes at min lokale biograf også udemærkede sig ved at ligne et teater mere end en biograf, og ved ikke at sælge popcorn. Den samlede virkning på evnen til at nyde filmen var endog særdeles gunstig.

  • 0
  • 0

Jeg har set Hobitten i 2D/24fps og 3D HFR. For mig er der ingen tvivl om at HFR (med eller uden 3D) er fremtiden.

Det kræver lidt tilvænning de første fem minutter fordi man er så vant til lavere framerate, - jeg oplevede det som om at filmen blev vist med 2x hastighed, min bror oplevede det som "video" (som andre også har bemærket).

Men alle scener med megen bevægelse er langt (langt, langt) bedre. Scenen i starten af filmen hvor dragen angriber Erebor er et sløret rod i 24Hz versionen, men med HFR 3D får man en helt anden fornemmelse af dynamikken og voldsomheden i angrebet.

En stor del at dette skyldes sandsynligvis at man har kunnet reducere motion blur drastisk, så ud over en højere temporal opløsning får man en højere virtuel spatial opløsning oven i købet.

Resultat er fænomenalt, IMO.

Mht. 3D i Hobitten, så bliver det brugt i moderation. Jeg fjernede brillerne et par gange i løbet af filmen, og forskellen på de to billeder var meget mindre (mindre parallakse) end i f.eks Avatar. Det betyder så at scenerne ikke "popper" så meget, til gengæld er det langt mindre anstrengende at se på (ingen hovedpine).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten