Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Hjemmebyg: lavenergi filserver

Jeg har lige været på nørd-ølejr for at holde foredrag.

Det er blevet lidt af en tradition at de vil høre på mig og da ølejren ligger på Sjælland kræver det blot at jeg cykler 70 km igennem kønne men langt fra vandrette dele af Vestsjælland.

For mig er cykelturen til og fra Brejninge en dejlig lejlighed til at filosofere over tilværelsens lidt mere abstrakte sider, for noget skal man jo bruge hjernen til, mens man tramper i pedalerne.

I den forløbne uge "kom jeg til" at snakke med ungerne om global opvarmning, ansporet af Al Gores bog som flød på sofabordet.

Bortset fra deres vel i og for sig berettigede indignation, så var de helt med på at vi godt kunne prøve lidt mere ihærdigt at spare på energien.

Det bliver primært sparepærer og huske at slukke lyset osv. og lur mig om ikke nogen kommer til at aflæse el og vandmåleren hver morgen og plotte det ind på ternet papir på køleskabet.

Men den størst elforbruger hjemme hos os er mig selv med alle mulige computere, måleudstyr osv. og uden at forfordele konen, må man jo også gribe i egen barm når ungerne nu er så offervillige.

Forøvrigt er en krone sparet jo ca. 40 øre tjent for en selvstændig som mig.

De fleste af de computere jeg bruger til programudvikling kan allerede tændes og slukkes via en relæboks, så de kører kun når de bliver brugt. Min firewall og og et par andre computere der kører i døgndrift er allerede for længst blevet skrumpet til små maskiner der kun bruger 4-5W.

Tilbage er der faktisk kun min fil-server, en unik (det er en prototype og firmaet gik konkurs) 1U rack server og i løbet af cykelturen begyndte den at ærgre mig.

Den bruger kun 60W (jeg har målt efter) men med dagens elpriser bliver det jo til 840 kroner om året, dertil kommer hvad den koster i køling, sikkert 200-300 kroner.

Desuden larmer den som en jetjager.

Og det meste af tiden bruger jeg den slet ikke. Men jeg er jo heller ikke villig til at vente på at den booter hver gang skal bruge noget på den, den skal svare på nogle få sekunder.

Så mit næste lille projekt bliver en lavenergi filserver og det kommer I til at høre om her på bloggen undervejs.

Konceptet jeg overvejer lige nu er en lille lavenergi computer og nogle diske der stopper når de ikke er i brug. Målet er idle forbrug på under 10W med en svartid på under 10 sekunder, ca. en halv terabyte lager (500 gigabyte) og naturligvis med spejling af data.

Copan Systems har faktisk specialiceret sig netop i "MAID" eller "Massive Arrays of Idle Disks" teknologien. Man sparer op til 80% af strømmen, sammenlignet med et SAN system, fordi de fleste af diskene er slukket på et givet tidpunkt.

Er der nogen blandt læserne der har gang i noget af samme skuffe ?

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Super, Poul-Henning, det glæder jeg mig til at læse om.
 
Projektet er lettere analogt med en overvejelse, jeg går med. Jeg har ansvaret for en lille mailservice (120 konti) + webmail, bygget op med lim og klister af div. stumper. Kernen er Mercury på Windows, front end overfor brugerne er Squirrelmail. Og det spiller fint.

 
Imidlertid vil jeg gerne modernisere over på noget andet, helst på Suse linux, som jeg har det godt med.
 
Leder altså efter en løsning som:

Kører på Suse Lader mig oprette og styre 120-150 mailkonti inkl. brugernavne og passwords - måske i en MySql-base? I hvert fald ikke som klassiske brugerkonti.

Må gerne indeholde en lokal directory-funktion

Tilbyder imap, pop og smtp

Tilbyder listserverfunktionalitet - lukkede og åbne lister, modererede og åbne lister.

  • og kan derfor bevare Squirrelmail som front-end.

    Kan fjernadministreres (ssh) Har spam-detection og virus-filtrering Er open source og et aktivt projekt Befrier mig mest muligt for at tænke over lim mellem postfix, etc etc.
    Der findes tilsyneladende flere closed-source pakker, som bygger på open source stumper. Det er ikke så interessant, jeg vil gerne være budget- og leverandøruafhængig.

Tip, forslag, guides, links er meget velkomne. 
/Rolf 

  • 0
  • 0

Det er for nemt og billigt bare at smide en færdigpakket i hovedet på folk, det lærer vi intet af.
 
Til Rolf: kan en SME-server ikke klare den sag? 
 
Og
Jeg har lige købt en ny memory stik til USB2 på 2GB (pris ca 300 dkr) så nu skal der leges med programmer på en stik - Sådan en lille en kan da ikke bruge meget strøm

 
Ha en god sommer
 
Mikael Boldt 
 
 

  • 0
  • 0

Problemet med de der små dimser som Bob Meyer henviser til er flerfold:
 
1. Med kun 1 disk kræves der er eller anden form for backup.  (Husk, der findes kun to slags bits:  dem man har backup af og dem der er ligegyldige).
 
2. Det er som regel ikke særlig gode diske der bruges til den slags, oftest er det desk-top diske der ikke kan tåle at køre mere end 8 timer om dagen.
 
3. Den supporterer ikke de protokoller jeg som som UNIX mand har brug for (NFS, SSH etc).
 
Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Hej Poul-Henning - Et spændende projekt som jeg også vil følgeinteresseret med i.
 
Man kan jo sagtens købe små "filservere", men jeg har ikke bemærket nogen, der selv slukker for disken og går i power down når man ikke skriver eller læser fra den. Jeg vil dog ikke afvise at de findes.
 
Jeg har dog et ønske som vist kun kan løses med dyre proff. løsninger. Kunne det måske tænkes ind i projektet?
Min kommende private fil server skulle gerne kunne opfylde 4 funktioner.
1. stort fælles lager for værdifulde eller store filer og back-ups. OK-findes. Udvidbar - ikke noget med at skulle skifte diske.
2 fil-deling mellem familiens PCere. OK- findes.
3. ikke noget med at huske at tænde eller slukke, men det er OK at skulle vente nogle sekunder.
4. Give sikkerhed. Minimum have så meget redundans at vores data ikke mistes på grund af een enkelt fejl f.eks. defekt disk.
Nu jeg tænker over data sikkerhed, så bør en sådan server jo deles i to dele og placeres på 2 forskellige steder i huset. Så selv om en server brænder eller bliver stjålet så er der en god chance for at den anden stadig kan redde familiens hukommelse. Ved besøg af tyveknægte er det i øvrigt også en fordel at serveren ikke støjer og tiltrækker sig opmærksomhed. Den burde kunne placeres meget diskret. De 2 systemer skal arbejde så meget sammen via de eksisterende LAN eller via separat link at de automatisk sikrer backup eller spejling af alle data.
Men når man skal bruge 2 enheder er det endnu vigtigere er det at strømforbruget et minimalt.
 
Poul-Henning du skriver: "Min firewall og og et par andre computere der kører i døgndrift er allerede for længst blevet skrumpet til små maskiner der kun bruger 4-5W". Må jeg spørge hvilke computere er det er du har kørende døgnet rundt med så lavt forbrug?
 
God sommer.
 
Kjeld Nørregaard

  • 0
  • 0

Et ord: NSLU2 (Det er faktisk knapt nok et ord,  men meningen er god nok)
 
Linksys NSLU2, startede sine dage som en USB-harddisk til NAS "konverter", men efter en dygtig nørd på tomsnetworking.com fik fat i den og opdagede at den kørte en mini linux, er der opstået et helt community omkring NSLU2.
 
Efter som den kører linux, kan du få den til at understøtte lige den protokol du synes, og mon ikke der også skulle findes et automatiseret backup program eller to, hvis ikke bare man vil kører raid
 
Den oprindelige artikel (1 del af 5) 
http://www.tomsnetworking.com/2004/08/03/h... 
 
Community:
http://www.nslu2-linux.org/ 

  • 0
  • 0

Mht. sådan noget som mail som typisk kræver en del "klister" er det også en mulighed at snuppe en af de der nye virtuelle appliances der er sat op til alt det frække "fra fabrikken". Slut med at tænke på konfiguration af spam/virus-filtrering, webmail, update-strategier .. bare ind i ddwrt på linksys'en og så hælde 25, 110 og 143 et nyt sted hen (ok, man skal som regel omkring et webinterface først, men hey, det går nok endda).

  • 0
  • 0

Hardware: Jeg har en Linksys NSLU2. NSLU2en kører originalt 133 Mhz, men ved at fjerne en 10k modstand kører den dobbelt så hurtigt, 266 Mhz.
Den er monteret med en 250 Gbyte usb disk som lager.
Software:
Jeg har skrottet den originale software og installeret Debian GNU/Linux 3.1 til ARM processor. Man har mere end 15490 pakker software at vælge mellem, så der nok at tage af.
Jeg har installeret Apache webserver, Samba så jeg kan nå den fra min XP. vsftpd og ssh. Med 32 Mbytes ram er der naturligvis begrænsninger. Man administrerer via ssh.
Man kan godt installere et mailsystem.

Det virker fint og bruger ikke megen strøm, efter sigende mindre end 9 watt.

Links:
NSLU2 user community http://www.nslu2-linux.org/
NSLU2 Debian finder du på http://www.nslu2-linux.org/wiki/DebianSlug... og http://www.cyrius.com/debian/nslu2/

Inden man går i gang skal man vide, at garantien bortfalder når man piller...

Med venlig hilsen
Bengt Bolinder
Bbolinder -at- gmail dot com
Min hjemmeside er på http://Bengt.Bolinder.dk kørende på min NSLU2.

  • 0
  • 0

Hvis du skal lære noget, skal du selv skrive din egen TCP/IP stack og operativsystem, eller bruge DOS. Det med at sætte nogen byggeklodser sammen med linux, ser jeg overhovedet ikke noget i.

  • 0
  • 0

Det kunne være rigtigt interessant med et par artikler om at spare strøm til komputere, både ved køb af "prof" udstyre men også hvad man kan gøre ved bestående udstyr, f.eks. er hele hytten her bygget på hvad andre har smidt ud (hvilket jo også spare på verdens resourcer (og på mine)). Der spares sådan set kun strøm ved at alle unødvendige kort i maskinerne er fjernet og kun et par enkelte har skærm (som selvfølgelig går i powerdown når de ikke bruges), men jeg har overvejet hvordan jeg f.eks. kunne få min firewall/proxy server til at holde igen når der ingen trafik er på nettet. Et par artikler kunne være et rigtigt godt bidrag til at nedbringe CO2 udslippet - ja her i huset slukkes (på primær siden) for alle de maskiner og andre elektriske dimser der ikke bruges, så drop det forslag.
Venlig Hilsen
Claus Boje 
 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten