Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hjælpepakker der hjælper noget

Skal vi have hjælpepakker til de ansvarsløse bankdirektører, eller skal samfundet have gavn af hjælpepakkerne?

I EU og i Danmark viser politikerne for en sjælden gang skyld handlingsvilje. Finanskrisen skal minimeres, der vedtages støttepakker nærmest hver uge - den ene større end den anden. Stort set alle pakker handler om at rede bankerne og den finansielle sektor. Den sektor, der med en urealistisk løssluppen kreditpolitik har bragt sig selv i en pikant klemme, vel at mærke i profittens søde skær. Den eneste grund til at bankerne har været uforsigtige er for egen vindings skyld. Resultatet er, at nu hvor redningspakkerne er på plads, så lukker bankerne for al kredit, også den til den sunde del af erhvervslivet, men fyringer og virksomhedslukninger som resultat. Det er ikke hvad jeg kalder at være socialt bevidste som virksomheder.

I Danmark kræser krisen i næsten alle brancher, bortset fra den del af medicinalindustrien der lever af anti-depressiv medicin. For elektronik og telecom branchen er den særligt gal i Nordjylland - Danmarks stolthed: mobiltelefon-kompetence-centeret. Først var det TI, så Nextwave og i går meddelte også Motorola at de lukker deres udviklingsafdeling i Nordjylland. Infineon skærer også dybt i ingeniørstaben, og flere vil følge formodentligt efter.

Vi har været gode til at tilegne os den rigtige viden på universiteterne, vi er med i de innovative forskningsprojekter i EU, den viden vi har er meget værd. Desværre har vi ikke haft en erhvervspolitik på området, og næsten alle de mobilvirksomheder der findes i Aalborg området i dag er udenlandsk ejet. Ikke et ondt ord herfra om udenlandske virksomheder, men de er her ikke kun p.g.a. det gode vejr og de lave skatter. De vælger ofte et større omkostningsniveau end i deres hjemland, for at få adgang til gode danske ingeniører. Problemet kommer så når krisen sætter ind. Så er det lettere at lukke centeret i Danmark end det i hjemlandet, og derfor er krisen meget hård for ICT industrien i specielt Nordjylland.

Og da IT og tele-ministeren (Hr. Helge Sander, red.) ikke har haft nogen visioner i de sidste 7 år for udviklingen af ICT erhvervet og branchen, så er der jo endnu mere grund til at han tager revanche og kommer på banen med en pakke. Det er jo lidt en trend for tiden.

For 3 år siden sammensatte ministeren en arbejdsgruppe, der hed "Teknologisk Fremsyn for Mobil og Trådløs Kommunikation". Dengang var vi mange der troede at nu skulle visionerne på banen, og ud i virkeligheden. Hovedanbefalingen fra arbejdsgruppen var, at der skulle oprettes et center for ICT forskning og udvikling, gerne med base i Nordjylland. Et center der kunne koordinere den offentlige forsknings- og udviklingsindsats, og jeg mener at huske at der skulle følge et budget med på 50 mio DKK pr. år. En dråbe i havet i forhold til de milliarder der pumpes passivt i bankerne, så de kan gå skadefrit ud af udlånskatastrofer som i ejendomsdeveloper-sagerne og IT-factory.

Hvad kan man så gøre for erhvervet i Nordjylland og samtidigt for Danmark? Hvis man kan forestille sig et samarbejde mellem CTIF på Aalborg Universitet, Vækstfonden og Højteknologifonden, hvor der afsattes en pulje til innovation indenfor f.eks. Sundheds ICT, så kunne man løse mange nuværende og fremtidige problemer. En af de største udfordringer i sundhedssystemet i fremtiden er manglen på kapacitet. Der bliver flere og flere patienter med vældfærdssygdomme, og det kommer til at koste samfundet urimelige summer og lægge beslag på et enormt antal behandlere. På Aalborg Universitet har man været leder af EU forskningsprojektet MAGNET, der netop viste hvordan man kan lave store besparelser i bl.a. diabetesbehandlingen, og på samme tid øge kvaliteten af behandlingen (det er det der på dansk hedder en win-win situation). I dette tilfælde kunne universitetet styrke forskningen på området, Højteknologifonden kunne styrke innovationen og Vækstfonden kunne finansiere de nye virksomheder der skulle udvikle og markedsføre teknologierne. Det ville skabe arbejdspladser, innovation, og bedre og billigere behandling (er det en win-win-win eller er det en win-win-win-win situation?).

Der er mange flere muligheder, muligheder der kunne gavne de familier der lige nu kommer til at opleve en jul i usikkerhed, hvor den ene eller begge forældre har mistet deres arbejde, og fremtiden ser sort ud.

Når nu der er så stor handlekraft i det politiske system som der er lige nu, så se dog at komme i gang. I stedet for at disse skrappe hjerner skal vente 1-2 år på at blive aktiveret som gadefejere i Aalborg eller Hjørring, så lad dem løse nogle af samfundsproblemerne. Jeg er sikker på at 5 af de 260 afskedigede ingeniører fra Motorola kunne lave en elektronisk patientjournal hurtigere end ministeren kan nå at sige taburet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten