ETF bloghoved

Hjælp vi mangler ingeniører!

Lige om lidt fylder glade unge med hvide studenterhuer igen gadebilledet. Når studenternes lastbiler har dyttet en sidste gang og tømmermændene har lagt sig, skal en ny årgang beslutte sig for, hvilken videregående uddannelse, de skal vælge. Jeg krydser fingre for, at mange af de unge vælger en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse. For deres egen skyld, fordi det er en cool og spændende uddannelse med masser af udfordrende jobmuligheder. Og for fremtidens velfærds skyld, fordi Danmark mangler dem.

Selv om der de seneste år er optaget mange flere på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, viser Engineer the futures seneste prognose, at der om 10 år mangler 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Danmark, hvis vi ikke gør noget. Det svarer til at hver tiende ingeniørjob kommer til at stå ubesat.

Og manglen på ingeniører bliver dyr for os alle sammen. Når virksomhederne ikke kan ansætte de ingeniører, de har brug for, hæmmer det væksten og lægger en dæmper på økonomien i Danmark. Når der ikke kan besættes ingeniørjob i Danmark, er det ikke kun ét job, der mistes. Også alle de andre job, som er afhængige af, at der er ingeniører i virksomhederne, kommer i fare. Derfor kan ingeniørmanglen også blive en flaskehals for job til de andre faggrupper.

Men det er for sent, hvis vi først sætter ind, når studenterne står med pindemadder og håndøl i vores haver. Det er ikke nok bare at læne sig tilbage og ”håbe på”, at mange af de nye studenter vælger en teknisk- eller naturvidenskabelig uddannelse. Det er et langt sejt træk, som starter helt tilbage i folkeskolen, hvor børnene mærke glæden ved den skabende problemløsende tilgang i undervisningen, hvor man kan se resultatet af sin indsats. For mig handler det ikke nødvendigvis om flere timer i folkeskolen. Vores børns lærere skal hellere kunne vise børnene, hvor fedt det er at skabe og løse problemer med baggrund i fx matematik, fysik og biologi. Vi skal have sikret den røde tråd fra folkeskole over gymnasiet, så det bliver mere naturligt, at vælge en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse til, når studenterfesten skiftes ud med ansøgninger til de videregående uddannelser.

Jeg er optimist af natur, men bliver alligevel bekymret for vores fælles fremtid, hvis vi ikke får endnu flere børn og unge til at interessere sig for teknologiens muligheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den samme historie som forrige år og året før og faktisk i rigtigt mange år.

Hvorfor? Hvad nytter det at ingeniørerne mener at der skal være flere af dem?

Hvorfor ser man ikke på de negative effekter af den her historie. Hvornår har man sidst hørt en topchef sige at det er hans skyld firmaet ikke går så godt? Narrativet her giver ham ret, det er de manglende ingeniørers skyld - og dem han kunne få havde jo ikke 10 års erfaring med lige netop hans firmas specifikke felt. Det giver ham netop ikke incitament til at søge bredt fordi der kommer en forventning om at det er nogens andres problem. Mere vil have mere og ellers må man jo bare konstatere at narrativet ikke virker.

Med det her narrativ vil vi efter min mening se flere stillingsannoncer med stillinger der kræver at man har været ansat i samme firma i en menneskealder, eller mindst i konkurrentens. Er der noget mere demotiverende for en ung ingeniør eller ingeniørspire at se at alle stillingerne kræver den form for ekspertise og specialisering?

Det her narrativ er ikke spor konstruktivt, mit beskedne ønske er at det snart bliver udskiftet med noget mere tidssvarende.

  • 0
  • 2

Det skal absolut fremmes i alle de vinkler og aspekter, vores børn, elever og studerende stifter bekendtskab med lige fra børnehaven over folkeskolen og gymnasiet. Det er dér, man skal bevare barnets naturlige nysgerrighed og sørge for, at forundringen og glæden ved at løse de tekniske udfordringer bliver fejret og forstærket. Så kan der komme ingeniører og fantasifulde problemknusere ud af det 10-20 år senere.

Der skal så gøres plads til, at alle disse nysgerrige unge mennesker kan få lov til at udfolde deres evner undervejs i deres opvækst og uddannelse. Der skal skabes praktikpladser og ungdomsjob - også for folkeskoleelever og dem på ungdomsuddannelserne - for at støtte og pirre deres fortsatte interesse i de tekniske fag.

Hvis det ikke kan gøres ad frivillig vej, må man finde på andre måder at få virksomheder til at give plads til de unge spirrer. Det kunne være gennem tilskud og regler om procentvis antal ungdomspladser i forhold til antal medarbejdere eller lignende. I min optik er det netop i virksomhederne, at de bedste muligheder er for at give de unge konkrete tekniske udfordringer.

På den led bliver virksomhederne en forlængelse af uddannelsessystemet, og derfor virker det rimeligt, at der gives væsentlige tilskud til det.

  • 0
  • 0

Den sang har vi jo hørt med jævne mellemrum de sidste 30 år - i mellemtiden har der været brug for alle ing. og scient.er - men der har nu også til tider været rigeligt mange af os.

På den ene side er det vil ikke vores problem, at vi bliver en mangelvare? Tvært imod. På den anden side har jeg nu den grundholdning, at samfundet må finde sig i borgerne.

Hvis ikke der er nok, der lader sig uddanne i nat.vid./tekniske fag, så må "de" jo lave et samfund, der lever af noget andet.

Faktisk er det jo gået rimeligt godt at lade de unge vælge selv.

Det er faktisk kun gået rigtig galt, når adgangen er styret stramt. Hvor nødigt vi vil indrømme det, så er de unge nok klogere, end de råd vi giver dem.

  • 0
  • 0

Således er der en væsentlig konkret opgave for både børnehavepædagoger, skolelærer og virksomhedsledere at tage fat på. Der er ingen grund til at vente på at regeringen får drejet supertankeren - I kan alle gøre noget ved det allerede fra på tirsdag.

  • 1
  • 0

Som andre ovenfor har skrevet, så vil det for arbejdsgiver være rart hvis man kan vælge og vrage, uden selv at skulle gøre en indsats. Men, man burde, i stedet for at bede politikerne om at gøre noget, selv lave nogle initiativer. Her viser erhvervslivet at det ikke tager sin del af opgaven, når de f.eks. ikke er villige til at afsætte ressourcer til praktik og lærepladser. Når vi snakker om det at pirre nysgerrigheden så kunne IDA og DI og deres medlemmer selv skabe nogle initiativer. Det kunne f.eks. være ved at give medarbejdere fri til at tage ud og deltage i aktiviteter i klubber / fritidshjem, være med til at få udarbejdet materialer til pædagoger på SFO'er og fritidshjem. Der kunne være tale om at få lavet danske vejledninger til udenlandske materialer som Raspberry Pi og Arduino. Få startet nogle forsøgsprojekter, skabe netværk mellem deltagerne. Nysgerrigheden skal vækkes og aktiveres der hvor der er tid til det, altså udenfor skoletid. Hvis man vil forsøge at få fat i en del af de unges tid, er det f.eks. i konkurrence med idrætsklubber o.l. Her lægges der et meget stort entusiastisk frivilligt arbejde i at få fat i de unge. Man skal altså levere et mindst lige så godt 'produkt'. Det vil kræve fleksibilitet og tænken-ud-af-kassen. En anden side af hele denne problemstilling er at arbejde på, at der er færre der falder fra uddannelserne / dumper. Det er ikke spørgsmål om input til studierne, det er spørgsmål om output. Jeg har i en årrække været censor på ingeniøruddannelserne. Her har jeg løbende været i den situation at stå med studerende der ikke havde opnået tilstrækkelige kundskaber. For nogle drejer det sig om, at de ikke får lavet nok i løbet af semesteret. For andre er situationen den, at deres kompetencer ved påbegyndelsen af studiet er så svage, at de reelt ikke har en chance. Hvordan får vi håndteret det? Hellere en dygtig tekniker end en dårlig ingeniør.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten