Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Hjælp søges til 5V/200A PSU

Ude i Datamuseum.dk er vi ved at prøve at genstarte en Rational R1000/400 computer.

Det er en meget speciel computer og vores er en af de sidste, eller muligvis den sidste i hele verden, der har nogen chance for at komme til at køre igen.

Illustration: datamuseum.dk

De to orange "haveslanger" er GND og +5VDC og mærkaten på strømforsyningen ser således ud:

Illustration: datamuseum.dk

Desværre ser udgangskondensatorene således ud nu:

Illustration: datamuseum.dk

Med al respekt for alle involverede og vores fælles elektronikevner, så er 5V ved 200A lidt udenfor min komfortzone, ikke mindst fordi vi ikke har nogen måde at teste reparationen på når vi er færdig.

Det er ikke en strømforsyning man bare sætter en modstand på udgangen af:

5 {V} / 200 {A} = 0.025 {Ohm}
5 {V} * 200 {A} = 1000 {W}

Derfor søger vi hjælp på to fronter:

Er der nogen der kan hjælpe os med at reparere og teste denne strømforsyning ?

Er der nogen der kan låne os en laboratorie-strømforsyning der kan levere 5V/200A, f.eks en HP 6671A eller tilsvarende, til at teste om det er selv computeren der har et problem ?

På forhånd tak,

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke om 'man bare ikke sætter en modstand på', men hvis tanken bag den sætning er besværet med at fremskaffe en sådan, så tag og kig her:

Danotherm (https://www.danotherm.com/)

De har nogle ret hidsige produktionskrav og måske de lige står med en 1kW 0.025ohm modstand de alligevel ville kassere.
Jeg fik for nogle år siden lov til at dykke i deres restcontainer som indeholdt nogle RET spændende modstandsværdier, der kunne holde til både 1,2 og flere kW.
Måske de kunne være behjælpelige i en god sags tjeneste?

Jeg har desværre ikke så mange tilbage selv, kun nogle få 4 og 8 ohms modstande i 150-300W klassen. Det kunne jo være man skulle teste forstærkere en dag...

  • 2
  • 0

Hvad med denne?

Det kunne være en fall-back mulighed, men den originale strømforsyning har et styresignal som kan sænke udgangsspændingen 5%, det bruger self-testen til et *"margin check" *

Den har også både et 20MHz og 21MHz krystal, således at den kan checke med 5% højere clockfrekvens.

Derfor vil vil helst have den originale forsyning til at virke.

  • 3
  • 0

Sæt en el-kedel på de 5 volt og kog noget vand. Eller en kogeplade og steg en bøf.
Ps:skal vidst lige regnes efter.

  • 0
  • 4

Er der flere billeder af skaden og hvor omfattende den er?
En kondensator bliver jo træt med tiden og i mange tilfælde kan man jo være heldig blot at skifte dem ud, så længe der ikke er andre komponenter der har lidt skade.
Er der f.eks en række lysdioder, der indikere om spændingerne er ok? Så kunne man jo teste forsyningen alene, før den blev tilsluttet computeren, efter en evt. reparation/udskiftning af kondensatorene.

  • 0
  • 0

Ved I noget om hvordan den blev taget ud af drift - skete det fx i forbindelse med en dramatisk hændelse? (Mest sandsynligt med det billede)

Har I et diagram?

  • 0
  • 0

Man kunne gå forbi en autoophugger og tigge forlygtepærer. Nærlystråden er sikker brændt, men fjernlystråden i 80 pærer koblet i parallel burde lande det rigtige sted.

  • 1
  • 0

Man kunne gå forbi en autoophugger og tigge forlygtepærer. Nærlystråden er sikker brændt, men fjernlystråden i 80 pærer koblet i parallel burde lande det rigtige sted.

Jeg tror ikke helt du har forstået hvor vi er henne her...

Den modstand vi taler om svarer ca. til 2 meter 1.5 mm² ledning.

Taget i betragtning hvor stor kobbers temperaturafhængighed er, er der ingen måde den her strømforsyning kan testes med en modstand, det kan kun gøres med en aktiv belastning.

  • 1
  • 3

Skal den absolut testes ved svejsestrøm?
Hvis I er bange for at teste den uden load, så kunne I måske nøjes med 1A
Derved burde det i det mindste kunne testes om den kan generere de korrekte spændinger.

  • 5
  • 0

Du skal under alle omstændigheder skabe noget der kan bortlede 1 kW varme.

Vanskeligheden ved at bruge mange belastninger i parallel er naturligvis at få udført samlingerne godt.

Det er ikke særlig sandsynligt at din PSU kan køre uden belastning - men den ville sikkert godt have fungeret med den halve belastning.

  • 0
  • 1

altså...

Problemet er ikke at finde kreative måder at brænde 1 kW af på, problemet er at lave en kompetent reparation af en temmelig heftig PSU og teste den bagefter.

Jeg har lidt svært ved at se det realistiske i at have 22 parallelforbund modstande der hver brænder 40W i deres private køleplade i den forbindelse.

Alene problemet med at få 22 ledninger forbundet med hver af de to udgangsterminaler...

  • 3
  • 4

Alene problemet med at få 22 ledninger forbundet med hver af de to udgangsterminaler...

En gang i tidernes morgen lavede jeg en variabel modstand af følgende: Et stykke træ 2x2" 50 cm langt, hvor der blev viklet galv jerntråd på med 5mm afstand, tråden blev fæstet med en skrue i hver ende hvor tilgangene blev forbundet, som sikrede minimum belastning.
En stump kabel forbundet i den ene ende og holdt over på viklingerne sikrede at modstanden var variabel.
Modstanden blev sænket ned i en balje med vand og strømmen aflæst med DC tangamperemeter.

  • 2
  • 6

Så er der jo kun tilbage at åbne bæstet op og se på skaderne. Kortlæg hvilke komponenter der er tydeligt skadet, lod dem af og rens printet, så man kan se om printbaner og andre komponenter omkring dem, har taget skade.
Efterhånden som man skiller den ad, så burde man også kunne få en ide om designet, for derefter at skabe sig et bedre overblik.
Man kan endda blive nødt til at lodde flere komponenter af, for at måle på dem isoleret, så man er sikker på at de stadig er i funktionel stand.
Desuden står der jo "maximum rating". Så umiddelbart burde det være nok at belaste kanal 1, med f.eks 20A og samtidig have pin 1 og 4 forbundet over belastningen - som test.

Men det kunne helt klart være en fordel at bruge en HP labforsyning først. Så man kan få en udlæsning af det præcise forbrug og derved evt. give en ide om en minimums belastning for at teste strømforsyningen bagefter.

  • 4
  • 0

Det er ikke en strømforsyning man bare sætter en modstand på udgangen af:
5 {V} / 200 {A} = 0.025 {Ohm}
5 {V} * 200 {A} = 1000 {W}

Jo det er faktisk sjovt nok præcist det man skal gøre. Det er korrekt at de fleste SMPS designs har det svært med at køre helt uden belastning, men jeg har aldrig hørt om designs som skal have fuld belastning for at starte. Tag en 3W modstand af den rette størrelse og sæt den på udgangen mens I tester, så skal forsyningen kunne starte. Når den så kan køre igen, så kan I øge belastningen. Der kan man godt bruge noget hegnstråd som en hurtig løsning.

  • 5
  • 0

Jeg har lidt svært ved at se det realistiske i at have 22 parallelforbund modstande der hver brænder 40W i deres private køleplade i den forbindelse.

Alene problemet med at få 22 ledninger forbundet med hver af de to udgangsterminaler...

Rolig nu PHK, Hvis værktøjet og delene er til stede er det ganske hurtigt gjort, måske ville det endda være en fordel at bruge langt flere modstande. Desuden kommer man rigtigt meget længere med en billig blæser på en load. Kan du ikke poste lidt billeder af stømforsyningens indre, det er lidt svært at gætte udfra et enkelt billede ?

EBAY forslaget var nok det jeg vile vælge, det er billigt, hurtigt og hvis du har brug for 5% justering er det som regel blot at finde de to ansvarlige modstande i feedback kredsløbet og derefter fibble lidt med den ene.

  • 2
  • 3

Undlag at trække stor strøm på udgangen til at starte med.
Prøv først uden belastning, for at se om det er muligt at sætte 220V på indgangen.

Begræns strømforbruget på 220V siden, så der ikke kan tilføres stor effekt.

Reguler spændingen langsomt op.

Tjek om spændingen stiger på indgangen, og om der kommer spænding på udgangen. Overvåg eventuelt effektforbruget med en elmåler fra Jem og Fix.

Er intet problem at få spændingen op på 220V, men er ikke nok belastning på udgangen, så øg belastningen med f.eks. 3W og prøv langsomt forfra.

Alt det med kilowatt og hundredvis af ampere skippes i første omgang. Først få en spænding ud, og få effektforbruget på indgangssiden til at være så lavt, at det kan accepteres som tomgangsforbrug.

Når det hele virker - så sov på det.

Ved store strømforsyninger sider normalt en sense ledning på udgangen, så spændingstab i ledningerne hen til konnektoren intet betyder. Ofte er sense udgangen ført ud, så det er muligt at justere efter spændingen på f.eks. motherboard.

Du kan også indskyde en meget lille modstand på udgangen, og sætte sense indgangen på efter modstanden. Derved emuleres ledningsmodstand. Der vil stadigt være samme spænding på udgangen, da udgangsspændingen øges lidt, når du trækker strøm. Du kan se det ved at måle over modstanden, eller ved at måle spændingen på udgangen. Atter, er ingen grund til at teste ved flere ampere. Brug ikke en strøm, så der skal justeres for højt op - nogle strømforsyninger kan gå i stykker, hvis udgangsspændingen bliver for høj. De gamle strømforsyninger, er jo ofte ikke så intelligente som nutidens.

Har du brug for at regulere spændingen lidt på udgangen, så kan det måske ske ved at sætte en lille modstand i serie med sense indgangen. Tilføj strøm til sense indgangen og se udgangsspændingen derved justeres og tager højde for spændingstab. Spændingen på sense indgangen skal gerne være +5V præcist. Du kan justere udspændingen en smule på den måde.

Hvis du justerer spændingen langsomt op på indgangssiden, så undgår du normalt at der trækkes stor strøm. Du kan derfor bruge en lille sikring ved eksperimenterne, som springer hvis du skulle få noget kortsluttet. Der kan dog være en ganske betydelig energi i kondensatorerne, så undgå det.

Når alt fungerer, så vil du måske prøve en stor forbruger.
Måske er det nemmeste, at sætte CPU'en på, og måle om spændingen stadigt er ok.

  • 4
  • 0

Uhm.... Det er altså ikke sådan man gør med en switchmode forsyning, specielt ikke en med aktiv PFC korrektion...


Har den gamle strømforsyning PFC korrektion...?

Det er korrekt at switch-mode strømforsyninger bruger mere strøm ved lav spænding. Men, er de ubelastet, er strømforbruget ganske lille. Det eneste som skal lades op er indgangslytter og udgangslytter, og det er intet problem, selvom du begrænser strømmen.

Jeg har arbejdet med at teste strømforsyninger med PFC korrektion, og vi brugte altid en variotrafo på et par hundrede watt, og regulerede langsomt op fra ca. 50V eller hvad den nu gik ned til. Men, ubelastet ved de første test. Den sidste test var med fuld belastning i varmerum, og uden variotrafo. Vores strømforsyninger var dog også designet til at fungere ved 50V. Jeg mener at strømforsyningen slog fra ved de helt lavere spændinger, og vi tjekkede også at den gjorde det, så strømmene ikke blev for store.

Hvis der er PFC regulation på, så behøver du normalt ikke at begrænse strømmen da PFC reguleringen gør det. Du kan så sætte en sikring på, der er så lille som mulig - eventuelt en flink og træg i serie.

Hvis der ikke er PFC regulering, gør jeg normalt et eller andet for at begrænse strømmen, da sikringerne ellers springer for nemt. Det kan også ske jeg bruger en PTC sikring. Stort set alt kan bruges til at fjerne toppen af strømmen, f.eks en glødepære på 100W ved små strømforsyninger, en dyppekoger, eller en varmluftblæser hvor blæseren sættes til at blæse. En skilletrafo har en begrænset overførselseffekt, og kan også begrænse strøm.

  • 3
  • 0

Hvis det er en switch-mode strømforsyning, og den ikke indeholder en almn. trådviklet trafo, så kan også bruges en kondensator til at begrænse strømmen. Jeg har ofte brugt en motorkondensator. Er dog ikke sikker på det virker på en med PFC, da jeg aldrig har prøvet det.

Hvis det er en almn. trådviklet trafo, går det dog ikke, da der kan opstå meget høje spændinger. Så længe strømforsyningerne er uden belastning, så virker de normalt. Skal der en 3W belastning på så er nødvendigt at strømmen ikke begrænses så meget, at de ikke kan trækkes.

  • 2
  • 0
  • 2
  • 0

"Hvis det er tillfældet kunne du måske lige have nævnt det..... Især da man kan spotte noget der ligner en mega trafo i kabinettet."

Er du kun ude på at provokere?

Ikke forstået? Mange af den tids strømforsygninger var simple serie reguleringer. Eksempelvis de PDP 11ere jeg har rodet med. Så i min optik var den en væsentlig og manglende detalje, hvis det er tilfældet?
Set i bakspejlet burde de 6800uF måske have været en clue.

  • 5
  • 2

En af "detaljerne" er at vi ikke ved om forsyningen må køre uden belastning.

Det er næppe et problem, men blot en minimumsbelasting fx. et par 1R trådviklede modstande, så der går 5-10A vil være rigeligt fint til almindelig fejlfinding.
1R/11W er en standard stump, og den overlever fint at blive overbelastet - smid den evt i en spand vand.

Jeg ville bruge en stor vario med en 1kW halogenlampe i serie på primæren for at undgå Tjernobyl-lignende tilstande under fejlfinding.

Har repareret mange gigant-strømforsyninger, også langt større end denne, det er ikke så galt. I disse klasser er visuel fejlfinding ofte 90% af arbejdet.....
Og det er nok ikke en gang en SMPS, det er formentlig "bare" en almindelig trafo med ensretterbro og serieregulering.

Har både 100mOhm/300W og 25mOhm/300W modstande med kabler. Selv 25mOhm holder fint til 5V kortvarigt, kan igen evt bare dumpes i en spand vand.

( den/de vildeste jeg har lavet gav 8V/2kA - der kan du tale om armstykke tilslutninger - det var forøvrigt SMPS - 2stk. i parallel, med ekstern sense og load balancing )

  • 6
  • 0

Du kan måske starte med at se om du kan påtrykke 5V på udgangen, f.eks. med almn. laboratoriestrømforsyning, hvor du kan regulere strømmen. Strømforsyningen skal kunne tåle det, da lytterne også har spænding, når strømmen forsvinder. Find ud af hvilken spænding der normalt er over lytterne, og prøv dem også af med laboratoriestrømforsyningen og mål strømmen, før du forbinder 230V. Hvis det ikke er en switch-mode, men en god gammel trafo, så burde du kunne sætte en laboratoriestrømforsyning med strømbegrænsning på efter ensretteren, og se om den fungerer. I nogle tilfælde, skal der 12V på, for at de 5V fungerer.

  • 3
  • 0

Har lidt erfaring fra rep af smps til gamle Norsk Data minicomputere. Hvis din PS er smps er min erfaring med disse at defekte kondensatorerne og udgangstransistorerne står for 90 % af fejlene. Endvidere kunne de kun testes med belastning og korrekt feedback kontrolsignal i special teststand. Jeg ville udskifte synligt defekte kondensatorer samt udlodde alle transistorer på køleplader og teste dem. Hvis I får ram på de defekte kondensatorer og drivertransistorer vil jeg gætte på I har 80-90 % chance for at fejlen er rettet. Held og lykke.

  • 10
  • 0

Vario eller skilletrafo begrænser strømmen, så der kommer nok ikke meget lys i lampen. Men en stor brødrister eller elektrisk grill skader jo ikke. Går det galt, kan man lægge et par pølser på. Jeg vil nok også sætte et par sikringer på, som den begrænsede strøm nemt kan springe.

En skille trafo begrænser ikke strømmen, udover at den selvfølgelig tilføjer en smule intern modstand - en vario begrænser spændingen, men en fejl med hurtigt stigende forbrug begrænses heller ikke med en vario. Her kommer en halogenspot til sin ret. Med en 1kW halogen er der ingen grund til at ætte en sikring i - den vil begrænse strømmen til 4.5A i worstcase...

  • 0
  • 0

Men bare rolig, jeg skal nok trække følehornene til mig.

Sorry hvis jeg lød lidt for vrissen, men jeg synes nogle af forslagene blev lidt rigeligt ghetto alt taget i betragtning :-)

@Jens:

Jeg havde ikke overvejet den med at prøve at føde den 5V, men det er en meget god ide, det vil afsløre mange varianter af døde halvledere på sekundærsiden.

@Ken:

Det er lidt af samme grund jeg er lidt ærbødig overfor opgaven...

  • 6
  • 0

En skille trafo begrænser ikke strømmen, udover at den selvfølgelig tilføjer en smule intern modstand - en vario begrænser spændingen, men en fejl med hurtigt stigende forbrug begrænses heller ikke med en vario. Her kommer en halogenspot til sin ret. Med en 1kW halogen er der ingen grund til at ætte en sikring i - den vil begrænse strømmen til 4.5A i worstcase...


En skilletrafo begrænser ligesom enhver anden trafo overførselseffekten. Du kan ikke overføre 500W med en 100W skilletrafo. Feltet i trafoen, er ikke i stand til at overføre energien. Om du kan kortslutte den permanent er et andet problem, og afhænger af varmeafsættelsen. Men, vi er enige om, at det ikke er en ulempe at sætte en modstand, lampe, eller andet på. Bruges en lampe, kan man også nemt se hvis der sker en kortslutning. Og den kan tåle effekt. Ved dimmension af sikringer, skal man være opmærksom på skilletrafo og variotrafo, for hvis de ikke kan overføre stor effekt, eller tåler stor effekt, så er nødvendigt at sikringen passer til, eller er mindre.

  • 1
  • 0

Jeg havde ikke overvejet den med at prøve at føde den 5V, men det er en meget god ide, det vil afsløre mange varianter af døde halvledere på sekundærsiden.


De fleste strømforsyninger har ikke så meget elektronik på sekundærsiden. Det er primært schottky dioder, samt sense kredsløb til overvågning af spændingen, og filtre. Sense kredsløbet kan også laves med en ekstra udtag på strømforsyningen, men hvis der er en sense indgang, er det sandsynligvis kredsløb på sekundærsiden, og galvanisk adskillelse, mest almindeligt en optokobler. Dertil kan der også være nogle sikkerhedskredsløb der er placeret på sekundærsiden, f.eks. overspænding og temperaturføling på dioder.

Hvis du kan identificere sense kredsløbet, f.eks. på optokobleren, så er måske muligt at teste om det fungerer, når du sætter en spænding på sekundærsiden. Er spændingen en smule for høj, så vil LED'en nok begynde at lyse, hvis det fungerer.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvad modstanden er i en gammel vandradiator. Men den kan i hvertfald afgive varmen.
Forbind strømforsyningen til to punkter på radiatoren hvor modstanden passer imellem.

  • 1
  • 1

Billederne af lytterne som har taget skade - er de på sekundær eller primær siden?

  • 0
  • 0

Hvis, der havde været tale om overspænding pga. dårlig eller manglende regulering fra sekundær til primær, så ville de små Tantal-kondensatorer nok været eksploderet (tåler ikke ret meget overspænding).
En kortsluttet ensretter pga. overtemperatur ville nok også ødelægge disse små kondensatorer.

  • 0
  • 0

Lytterne sidder på sekundær-siden. De sorte blokke på hver side er output power rails.
Der sidder 10 ens lytter i to rækker.

Jeg er næsten sikker på at PC'en havde power indtil jeg tog afbryderen.
Sidste besked på konsollen var:
*** AC power is L

  • 0
  • 0

Lytterne er til udglatning...
Hvis de er gamle og udtørrede holder de ikke til ripplestrømmen = Bum!

  • 2
  • 0

Lytterne er til udglatning...
Hvis de er gamle og udtørrede holder de ikke til ripplestrømmen = Bum!


Det udelukker jo en del. Noget må jo virke, for at få sekundær lytterne til at gå. Så det er ikke så skidt endda.

Og det er nok ikke en dårlig idé, at prøve at skifte dem, og tjekke at feedback fungerer - specielt optokoblere har det med at blive dårligere, og de kan være en god idé at skifte. Tjek også at schottky dioderne fungerer. Er en stået af, så øges ribbelen.

Mest sandsynligt er nok at de har mistet kapacitet, og ribbelstrømmen derved steget, og så har de alle taget skade. Det sker for selv den bedste lyt.

Men, det kan også være en komponentfejl, f.eks. feedback kredsløbet. Opto koblere kan fejle, da lyset langsomt bliver svagere. Nogle producenter foretrækker magnetisk feed-back, fordi de mener det er mere pålideligt. En optokobler kan dog holde i rigtig mange år, hvis LED'en er dimmensioneret til at ikke lyse kraftigt. Ved 5mA har nogen regnet det ud til at være ca. 20 år. Fra 1991 til nu...

Tjek schottky dioder. Udskift lytter. Tjek opto-kobler reagerer på 5V på udgangen (hvis feedback er med optokobler). Hvis primær siden ikke ser ud til at fejle noget, så er det sikkert nok.

Udglatningslytterne bliver dårlige med tiden, så det kan være en idé at også skifte lytterne på primæren når du er i gang. Går de først i stykker, er ikke sikkert du kan se hvilken type der skal i.

  • 2
  • 0

Hvis, der havde været tale om overspænding pga. dårlig eller manglende regulering fra sekundær til primær, så ville de små Tantal-kondensatorer nok været eksploderet (tåler ikke ret meget overspænding).
En kortsluttet ensretter pga. overtemperatur ville nok også ødelægge disse små kondensatorer.


Hvis det er optokobleren der bliver svagere, så kan der langsomt begynde at opstå overspænding, plus feedback ikke fungerer ordentligt. Om det går ud over tantal lytterne, er ikke sikker - jeg kan ikke se hvilken spænding de er på. De kan jo tilfældigvis være til en større spænding, end de store lytter. Er feedback med optokoblere, vil jeg nok tjekke at det fungerer, og måske skifte optokobleren med en tilsvarende type, inden jeg sætter strøm på. Det vil være surt, at udskifte lytterne for at se der kommer overspænding på, og de så går igen. Tjek under alle omstændigheder udgangsspændingen, og er den for høj, så sluk med det samme.
Schottky dioder er også vigtige at tjekke. Er en af dem i stykker, så går lytterne hurtigt. Men, som du skriver, tantalerne vil nok være ødelagt hvis en var kortsluttet, men ikke nødvendigvis hvis den ene er afbrudt. Så er det kun ribbelen der vokser.

  • 1
  • 0

Hvad med Ch2 og 3?
Hvis Ch1, er defekt, vil en rep. nok også indebære en renovering af de to kanaler.

Skal gerne tage et kik på den, hvis det ønskes.

  • 4
  • 0

Danotherm kan meget, men har desværre ikke noget på lager eller i containeren i bemeldte størrelse. Det betyder dog ikke at vi ikke kan hjælpe.
0R025 er en tricky størrelse, da en hver forbindelse/elektriskovergang vil bidrage med et par mOhm. Hvis ikke forbindelsen er 100% mekanisk fast i sig selv, kan ohm værdien variere overraskende meget - størrere opsætninger er derfor udelukket.
Jeg er pt ved at undersøge om der kan fremskaffes en belastningsmodstand lavet udfra lagerkomponenter og som en stålgittermodstand.
Den tænker på (hvis det er muligt) ligner noget ala det angivet på side 7 (næstsidste side) i dette datablad

  • 0
  • 0

0R025 er en tricky størrelse, da en hver forbindelse/elektriskovergang vil bidrage med et par mOhm. Hvis ikke forbindelsen er 100% mekanisk fast i sig selv, kan ohm værdien variere overraskende meget - størrere opsætninger er derfor udelukket.


Hos os benytter jeg en elektronisk (konstant strøm eller effekt) last, der kan arbejde ned til under 1 volt (ved 100 A). Ved at sætte to i parallel kan vi nå de 200 A. Vil dog tvivle på at to er nødvendigt. Kan den klare de 100 A uden at blive (for) varm, kan den sikkert også klare 200 A.
Tvivler på at den udnyttes 100% i sin normale driftsituation. Vil tro at vi kan gå ud fra at designet var OK i første omgang. Under fejlfinding vil det under alle omstændigheder være lavere laste (15 -20% af nominel last).
Den får selvfølgelig lov til at køre fuld effekt til sidste, når den eller ser ud til at fungere korrekt.

  • 0
  • 0

0R025 er en tricky størrelse, da en hver forbindelse/elektriskovergang vil bidrage med et par mOhm.

Der er remote sense på forsyningen, det tager det værste.

Men jeg ville egentlig helst hvis vi kunne låne en "elektronisk belastning" så vi kunne skrue gradvist op for belastningen.

Vores plan lige nu er at få overblik over skadernes omfang og få renset printet for halve kondensatorer og deres elektrolyt.

Vi har foredrag på torsdag så der går lige et par uger...

  • 1
  • 0

Hos os benytter jeg en elektronisk (konstant strøm eller effekt) last, der kan arbejde ned til under 1 volt (ved 100 A). Ved at sætte to i parallel kan vi nå de 200 A. Vil dog tvivle på at to er nødvendigt. Kan den klare de 100 A uden at blive (for) varm, kan den sikkert også klare 200 A.
Tvivler på at den udnyttes 100% i sin normale driftsituation.


Det eneste der kan begrunde fuld last er hvis der skal testes om overbelastningssikringen kobler ud ved den rette strøm, og hvis der skal sikres at der kompenseres nok for tabsmodstanden. Er tabsmodstanden øget, så kan det medføre der ikke kan reguleres, samt at der afsættes for stor effekt et sted. De nye lytter skal naturligvis være ligeså gode som de gamle - ellers kan ved stor strøm opstå for stor ribbelspænding. Det kan også være relevant at tjekke ribbelspændingen ved stor belastning. Egentligt bør belastningstests foregå i varmeskab i 48 timer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten