Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Hjælp, ny pandemi truer - jeg har fået AKSS - Akut Klima Stress Syndrom

Der er efterhånden ikke en pissemyre og ikke en skibakke i Grønland, som går fri af klimadebatten. Det er bare for meget. Man gider snart ikke åbne sin avis mere. Selv gulerødder er blevet 'klimavenlige'. Vi vedtager 'klimalove', indkøber vandkanoner, vedtager bøllepakker og har politi på overarbejde.

COP-15 er gået over gevind.  Jeg begynder at lide af AKSS - Akut Klima Stress Syndrom.

Når journalister f.eks. begynder at udnævne folk til 'klimaskeptikere', befinder vi os sprogligt helt ude for enden af Lars Tyndskids yderste roemark. Hvordan kan man være skeptisk over for tilstedeværelsen af klimaet? Jamen Beeeerit - er der nogen, der har stjålet klimaet?

Det var så bare helt ude i hegnet for enden af nævnte roemark, da den typiske djøf'er og derfor naturligvis formand for Folketinget, venstregeniet Thor Pedersen - som i sin uendelige visdom for et par år siden mente, at vi snart kunne købe hele verden - i går bekendtgjorde, at han også mener at være specialist på klimaforskning. Han tror - tror! - bare ikke på, at vi ved nok om den sag til, at vi ligefrem skal begynde at spare på energien.

Hvorfor vi så skal lytte specielt til netop ham i dette - såvel som i noget som helst andet kompliceret spørgsmål, som han heller ikke har en snus faglig baggrund for at udtale sig om - forklarer han os desværre ikke. Hvorfor tror politikere altid, at de ved noget som helst om noget? Hvorfor skal de have en mening uden at være spurgt? Hvorfor holder de ikke bare kæft engang imellem?

Næh, nu melder jeg mig simpelthen ud af klimaræset. Jeg ikke klare flere uforgribelige amatørmeninger om den sag.

Ej heller orker jeg for resten at læse det ene debatindlæg efter det andet om a-kraftens velsignelser her på kanalen - skrevet af de samme fem naive sjæle, der vitterlig synes at tro, at de kan løse CO2-problemet ved at få placeret et a-kraftværk her hos os i Gl. Holte. Den må I altså meget længere ud på landet med - faktisk helt ud for enden af en af Thor Petersens fem roemarker.

Hvor meget kan man spilde folks tid. Kan redaktionschefen ikke rationere disse indlæg i klimadebatten? Hvad med at drosle ned til tre klimaindlæg om måneden pr. debattør i det næste halve år? Så kunne det være, der ind imellem bliver plads til noget væsentligt om emnet? Rrrrr! Petersen, overingeniør 

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er, som andre har forudsagt, kommet meget nær brækgrænsen.
Jeg bliver decideret dårlig når folk begynder at ævle om CO2, lidt ligesom Lille Klaus, som ikke kunne tåle degnen.
Alt bliver efterhånden målt i denne besynderlige enhed "CO2", som blot er "varm luft".
Hvorfor er der ingen, som uden omsvøb, blot advokerer for reducering af fossil afbrænding.
Det er jo det væsentlige. Reducer afhængigheden af fossil energi. Klimaet og temperaturen kører sit eget løb, som vi alligevel ikke kan påvirke væsentligt.
Men afhængigheden af fossile brændstoffer, det kan vi påvirke.

  • 0
  • 0

"Der er efterhånden ikke en pissemyre og ikke en skibakke i Grønland, som går fri af klimadebatten. Det er bare for meget. Man gider snart ikke åbne sin avis mere. Selv gulerødder er blevet ’klimavenlige’. Vi vedtager ’klimalove’, indkøber vandkanoner, vedtager bøllepakker og har politi på overarbejde."

Du har så ret. Det er sgu' lige før man ikke tør leve længere... det er endda ildeset, hvis man spiser kød!!!!!!!!

Hvad FANDEN sker der???

/Tim

  • 0
  • 0

Det har jeg vist haft længe. Mit udløses dog af Climate change, der er enhver film, jeg ser.

Og da det nu er degraderet til et spørgsmål om prostitiuerede- har jeg slet ingen mening.

Kan folk (mænd) ikke holde deres bukser knappede? Mens de er til møde?
Ja, ja, køns- og jernbanedriften er ustyrlige.

Forresten var det manden i eventyret om "Store Klaus og Lille Klaus", der ikke tålte degne. :-) Der hvor Lille Klaus går ind til konen med den tørrede hestehud i en sæk, og bilder dem ind, det er en djævel, mens hun har besøg. Nå- nok korrektion!

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Lille Klaus bilder manden og konen ind at han har en troldmand i sit hesteskind, som fortæller ham at djævelen har forklædt sig som degn og gemt sig i en kiste.
og ja, manden kunne ikke udstå degne.

  • 0
  • 0

Alting skyldes klimaet, hvis det bliver koldere, hvis det bliver varmere, hvis det regner mere, hvis det regner mindre osv osv osv osv

Og alle flejner rundt og skal lave klimavenlig mad, som de skrev om i samvirke. Klimavenlig ditten og datten.

Jeg har heller ikke svært ved at forstille mig at tv er fyldt med skidtet. Men jeg ser det heldigvis ikke selv.

I Kbh og omegn er der sikkert også klima det ene og det anden her op til topmødet.

Godt jeg bor herude på heden, for det er som om at hysteriet ikke er nået helt herud. Her kan man lige strække sig til at ryste på hovedet af alle de fjollede Københavnere, der som sædvanlig flakser rundt som fluer i et glas man lige har rystet. De flyver og flyver, men kommer ingen vegne...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Oppe i Grønland, nærmest griner man ad den hysteriske klimadebat, som foregår nede under Polarcirklen. Der mangler ikke frost de sidste par vintre og den næste er lige begyndt og den tegner også til, at blive mindst lige så skrap.
Med det lave solpletantal, så vil der blive meget koldere og koldere de næste år - we will see and wait !

Give it a bite - frostbite

  • 0
  • 0

...for klima debatten hehe...

For hvis det nu kan redde bare en enkelt hasselmus eller klokkefrø var det vel det hele værd ik?

F.eks. disse overskrifter synes jeg da er et rimeligt udkomme af bøvlet og giver lidt håb om bedre tider:

Big three networks highlight own irrelevance by ignoring Climategate email scandal

University at center of Climategate email scandal announces investigation details

Central Climategate scientist to step down pending investigation

Michael Mann first of climate change scientists to be investigated

Britain's Climate Research Unit to release data in wake of Climategate

Googlegate? (to be continued)

  • 0
  • 0

Hvorfor er der ingen, som uden omsvøb, blot advokerer for reducering af fossil afbrænding

Det er vi faktisk nogen der gør, men jeg tror at overingeniøren vil lukke os ude af debatten. Overingeniøren trænger til ro.

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor er der ingen, som uden omsvøb, blot advokerer for reducering af fossil afbrænding

Det er vi faktisk nogen der gør, men jeg tror at overingeniøren vil lukke os ude af debatten. Overingeniøren trænger til ro.[/quote]
Hvorfor laver han så selv et indlæg?

  • 0
  • 0

Hvor meget kan man spilde folks tid. Kan redaktionschefen ikke rationere disse indlæg i klimadebatten? Hvad med at drosle ned til tre klimaindlæg om måneden pr. debattør i det næste halve år? Så kunne det være, der ind imellem bliver plads til noget væsentligt om emnet?
Rrrrr!
Petersen, overingeniør

Tak til Petersen m.fl for vise ord.
Nu kan vi så fortsætte med at spise vores børn og børnebørns andel af goderne, mens vi sidder i hver vores sofa og glor på fladskærmen.

Indtil vi får kvalme af det.

  • 0
  • 0

For at spare på ingeniørens surt betalte serverplads, kunne man jo give de forskellige standardargumenter numre, så man i stedet for at udpensle sit klimaargument for 117. gang kan nøjes med at skrive nummeret på sit argument.

1:Enden er nær, havene stiger 6 m i dette århundrede, og det vil tage 1000'er af år at rette op på. Al Gore er den eneste der kan redde os. Vi skal gøre noget NU, ellers er det ude med os. Bedre at gøre et eller andet end ingenting, bare det sker lige nu!
2:Kan det nu passe? Hvor er beviserne eller bare noget der tyder på at der er anderledes end det altid har været, og der er grund til at reagere? Hvad med at bruge 10-20 år mere på at undersøge problemet ordentligt først?
3:Den eneste løsning på menneskehedens problemer er selvfølgelig KK. Vi kalder det ikke Atomkraft længere for det lyder ikke så pænt. Sæt 3 KK værker op i Danmark, så er alle vores energiproblemer løst ud i al fremtid.

Disse 3 argumenter dækker 90% af alle indlæg i klimadebatten, de sidste 10% er måske dem der er interessante :-)

  • 0
  • 0

@Lars Clausen
Tak, du har forstået noget af det! Også tak til enkelte andre positive bidrag.

Altså, lad os se det i øjnene: Lige i øjeblikket render der en kunstnerisk person rundt i København og sætter advarselslamper op i træerne 7 meters højde - for det er det, han mener (eller 'føler'), at havene stiger, når isen på arktis og antarktis som forventeligt smelter.

Det må vel være Al Gore eller sådan nogle, der har fortalt ham det, for de fleste forskere mener, at afsmeltningen kan give 28 cm stigning og FN's 'klimapanel' mener, at der vil blive tale om et sted mellem 18 og 59 cm....

Ikke for at undervurdere betydningen af 59 cm havstigning for floddeltaet i Bangladesh og Egypten eller for visse Stillehavs-østater. Men der er sgu' ret langt op til 7 meter! Hvorfor er der ikke en eller anden, der fortæller fjolset det, inden han bliver helt til grin og ødelægger sin egen pointe?

Min private pointe er, at man godt kan advokere fornuftigt for drastiske energibesparelser - og deraf følgende uafhængighed af russisk naturgas og middelalderlige mellemøstlige despoters velvilje - uden at man behøver at lyve.
Rrrrrr!

  • 0
  • 0

for de fleste forskere mener, at afsmeltningen kan give 28 cm stigning

Det er vandets termiske udviddelse der er den store skurk, ikke afsmeltningen i sig selv.

Jorden er i gennemsnit dækket af over en 1 km dybt vand, 1% termisk udviddelse = 1m vand mere.

Det er primært derfor der tales om "ca. 1m i 2100" nu.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jorden er i gennemsnit dækket af over en 1 km dybt vand, 1% termisk udviddelse = 1m vand mere.

Altså du må meget undskylde PHK, men det er typisk for den argumentation fra undergangsdisciplene at man er meget hurtig til at smide om sig med hurtige konklusioner, der vil udslette os alle.
I virkeligheden vil Thermocline effekten bevirke at havdybden er ligemeget, det vil nemlig kun være de øverste par hundrede meter der vil opleve nogen nævneværdig opvarming som følge af gw.

http://en.wikipedia.org/wiki/Thermocline

Desuden er thermisk ekspansion af saltvand ikke lineær, men er næsten nul for lave temperaturer, og stiger ved højere temperaturer.

http://www.kayelaby.npl.co.uk/general_phys...

Det er først ved 10-15 grader at der overhovedet kommer nogen nævneværdig thermisk expansion i havvandet. Altså kun de øverste 200m.

For 1% udvidelse kræves ca. 2 grader C, (se tabellen) så hvis havvandet skulle stige 2 gr. vil havet stige under 20 cm.

  • 0
  • 0

---og bortset fra, at også en stor del forstandige mennesker får kvalme, bare de ser eller hører ordet CO2, som Overingeniøren giver udtryk for, er det fandeme utroligt, at Red Barnet lader børn drukne i Peblingesøen. Børnene (Børnemannequiner) står i vand til halsen og vil inden længe drukne på grund af stigende vandstand - millioner af børn vil drukne fortælles der ved "eventen" hvis du selvsagt ikke giver penge til Red Barnet. Giver du ikke penge, vil 175 millioner børn drukne. Kan du have det på din samvittighed?

Hvor usmagelig kan Mimi Jacobsen blive? Psykisk pengeafpresning af værste skuffe!

Jeg vil opfordre FN´s afdeling for børn til at sætte kraftigt ind med svømmeundervisning til de unger der ikke kan finde ud af, at fordufte når vandet når dem til anklerne. Der skulle ellers være tid nok til at finde et tørt sted (hvor er forældrene henne?) da "scenariet" - med en vandstandsstigning på 7m - vil udspille sig over de næste hundrede år - siger CO2KlimaIdioterne.

Endnu engang viser det sig, at Klimatopmødet kun handler om penge.

Med hensyn til Overingeniørens fem roemarker kunne der snildt bygges elementarpartikelspaltningskraftværker på disse. Jeg skåner hermed Overingeniøren ved ikke at nævne "energibygningerne" ved rette betegnelse:-)

  • 0
  • 0

Jeg bor på toppen af en bakke i ca. 30 meters højde.
Jeg ser frem til (igen) at komme til at få havudsigt når Højbro Ådal oversvømmes og igen bliver til en fjord - som den var i stenalderen.
Det vil givet have en positiv effekt på ejendomsvurderingen

  • 0
  • 0

So true...
Det handler KUN om PENGE !!!
Der trusler som meteor nedslag, sygdomme, livsstilssygdomme, KRIGE!!! og en masse andre ting som vil slå flere ihjel.. der dør vist en helvedes masse russere af kulde hvert år, lad os fyrer noget co2 af for og redde dem :) DET ER TIL OG BRÆKKE SIG OVER!!! vi vil måske endda komme til og tjene på øget temp og hvis man nu fandt en anvendelse i stedet for og bare sætte afgift på.. hvad fanden hjælper det hvis vi blir ved med og bruge det???
STATEN ER FULD AF IDIOTER som gør sig selv afhængige af penge fra afgifter på noget man gerne vil udfase?? er det dumt eller der det dumt?? eller er der en skjult dagsorden?

  • 0
  • 0