Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Historiske ministre

Politik er som bekendt det muliges kunst og jeg er sikker på at enhver nyudnævnt statsminister i landets historie har siddet og kigget på ministerkabalen og ønsket at det var muligt at trække 3 friske fra bunken.

I dette forum er det særligt relevant at påpege hvor ung denne regering er: 41.65 ± 6.23 år.

I det hele taget er det måske en god ide lige at kalibrere hvor vores ministre falder ned i historien.

Kun ministeren for fisk, fødevarer, ligestilling(?!) og nordisk samarbejde har nogen chance for at oplevet Neil Armstrong, ungdomsoprøret, Beatles og vietnamkrigen i real tid, for resten af regeringen hører det altsammen til i historiebøgerne.

Kun to af dem kunne forstå at manden i fjernsynet stod oppe på månen lige nu.

DTH og DTU har altid ligget i Lyngby.

¾ af regeringen er født i EF og alle regeringens børn er født i enten EF eller EU.

Tre af ministrene kan måske huske Energikrisen.

Ni af dem er født efter John Lennon blev skudt.

Næsten hele regeringen har haft Bertel Haarder som undervisningsminister.

Kun føromtalte minister for "diverse" havde stemmeret da atomkraft blev dømt ude i 1985.

Ingen af dem har stemt på Anker Jørgensen.

En tredjedel af regeringen har ikke haft skyggen af ide hvad Berlinmuren var, da den faldt i 1991.

For de fleste i regeringen, var Bill Clinton den første præsident de lagde mærke til i USA.

De fleste af dem var "i starten af tyverne" da World Trade Center blev angrebet.

Omvendt er der ikke nogen af dem der er rigtige "digital natives", Internettet kom først da de var teenagere eller endnu ældre.

Ingen af ministrene er levende i 2100, men deres børn vil være det.

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Smukt.
Men muren faldt da jeg var 9 år, i 1989, og jeg sad længe oppe med min far og så tv

  • 4
  • 1

Nej min generation forstod det ikke, vi voksede op i tryghed, og du har ramt en rigtig fin vinkel på den nye regering. Det er godt at de sidste koldkrigere er væk, og det vil være rart hvis landet blev ledet af et ønske om at kæmpe for noget istedet for imod en imaginær fjende, under VLAK repræsenteret ved udlændige, ligegyldig disses status.

Klimakrisen er ikke en fjende, men en opgave større end noget andet menneskeheden har sat sig op imod, fordi først skal vi bekæmpe vores egen idioti, der er enkelte ministre i den nye regering der ikke gør noget godt i den kamp.

Jeg opponerede forøvrigt bare imod at berlinmuren skulle være væltet i 91, det var i 89 at grænsen blev åbnet.

God vind til den nye regering.

  • 22
  • 5

Det er godt at de sidste koldkrigere er væk

Mnjae, spørgsmålet er om vi her i vesten afskaffede dem lidt for hurtigt, taget i betragtning at Rusland ledes af en af de værste "aparatniks" den kolde krig nogensinde skabte?

Klimakrisen

Jeg er ked af at sige det, men jeg ser ikke en eneste af de nye ministre der til fulde forstår hvor alvorlig klimakrisen er.

Specielt virker hverken klimaministeren (hans "klimabøger" til trods) eller finansministeren der nu skal til at "regne grønt" det mindste om "klimatosser".

Den officielle S-politik er at vi kun skal leve op til de (utilstrækkelige) Paris-mål og iøvrigt lade EU håndtere problemet. Takket være de tre andre partier sætter "Forståelsen" sætter barren højere, men socialdemokrater er danmarksmestre i at "fremme" sager uendeligt langsomt, når de ikke havde hjærtet i det.

  • 10
  • 3

Jeg vil lige tillade mig at hive de her to kommentarer ud af sporet:

Jeg tvivler meget på at pre-teenagere fuldt ud kan forstå hvad det indebærer at bygge en mur der arbitrært gennemskærer venner, familier og samfund.

Jeg er ked af at sige det, men jeg ser ikke en eneste af de nye ministre der til fulde forstår hvor alvorlig klimakrisen er.

Og bemærker ordet "forstå" i begge.

Jeg må have været 7 år da jeg sammen med min tyske far så på fjernsynet hvad der skete, hvordan voksne græd - og jeg var opslugt af hans forklaringer og følelser. Historiske perspektiver forstod jeg nok ikke, men følelsen af fællesskab tror jeg ikke at jeg kunne forstå bedre.

Nu er jeg 36 og forstår lidt for godt hvad det er vi er ved at gøre ved vores planet, det gør mig bange - men i forhold til '89 må jeg desværre erkende, nærmest også følelseskold. Apokalypse er bare et ord.

Måske forstår jeg ting lidt for meget som en socialdemokratisk minister nu? Måske vi netop skal give plads til at lade ungdommen forstå for os i disse tider - uanset hvor langt de er kommet i deres kønsudvikling?

  • 10
  • 0

Jeg tvivler meget på at pre-teenagere fuldt ud kan forstå hvad det indebærer at bygge en mur der arbitrært gennemskærer venner, familier og samfund.

Jeg er en pæn sjat yngre end det præsenterede gennemsnit og den første US-præsident jeg husker er George Bush, særligt pga. krigen i Irak (den "1." baseret på et besat Kuwait).

Jeg husker også Berlinmurens fald og forståelsen af den delte by er kommet senere efter en voksende interesse. Det er dog ikke enkelt at sætte sig ind i. Historie har ofte har flere sider af samme fortælling. Berlin var oprindeligt delt i 4 zoner lige efter 2. verdenskrig. Derefter kom jerntæppet, luftbro, "Mr. gorbachev, tear down this wall" og lidt mere historie.

Hvis man endelig skulle have svært ved at forstå sådan et stykke historie og begivenhed, så er krigen i ex-jugoslavien en værre og nyere omgang. Her begyndte naboer, der ellers havde levet fredeligt med hinanden, pludseligt at slås hvilket endte i en krig og opsplittelse. Hvor kom det lige fra i et ellers moderne 90'er samfund i Europa?

  • 9
  • 0

De fleste af ministrene er vokset op med affaldsortering, og en grundlæggende viden om at man i kke bare dumper den gamle traktor, resten af fyringsolien, det gamle fyr, 30 tons slagteriaffald og mormors gamle blyholdige tandproteser i Skjern Å. (Og i øvrigt at Skjern Å naturligvis skal have lov til at bugte sig igennem landskabet, og ikkebare rettes ud.)

De er også vokset op med en bevidsthed om at det finansielle system er skrøbeligt og ikke altid bare bevæger sig fremad.

Og det er muligt de ikke var i live da John Lennon blev skudt. Til gengæld kan de huske Kurt Cobains død.

Og der er en god chance for at et par stykker af dem er i live i 2100, hvis den medicinske udvikling fortsætter.

Hvorfor er det i øvrigt relevant at påpege hvor unge de er? Hvis de har den viden og de færdigheder der skal til for at passe et ministerhverv er alder vel ligegyldig?

  • 5
  • 0

Hvis man ser bort fra forskellige tillidshverv, politik og humanitært arbejde så er det udtalt med manglende erhvervserfaring blandt de nye ministre.
De er simpelthen gået direkte fra uddannelse og ind i politik og mangler derfor viden om reelt arbejde, enkelte dog undtaget.
Det er faktisk lidt det samme problem for en meget stor del af alle politikerne i Folketinget og det kan måske være en af forklaringerne på at de nogle gange er lidt virkelighedsfjerne i deres beslutninger.....

  • 21
  • 0

Hvis man ser bort fra forskellige tillidshverv, politik og humanitært arbejde så er det udtalt med manglende erhvervserfaring blandt de nye ministre.
De er simpelthen gået direkte fra uddannelse og ind i politik og mangler derfor viden om reelt arbejde, enkelte dog undtaget.
Det er faktisk lidt det samme problem for en meget stor del af alle politikerne i Folketinget og det kan måske være en af forklaringerne på at de nogle gange er lidt virkelighedsfjerne i deres beslutninger.....

Det er jo for så vidt nok en korrekt og valid betragtning....
Men reelt set kan man vel dårligt klandre dem, der nu rent faktisk er i politik og vælger at tage ansvar for landets ve og vel, for deres eventuelt manglende erhvervserfaring?
Man kan vel faktisk alene klandre alle dem, der har erhvervserfaring, for, at de så ikke vælger at bruge den og tage den med ind i en ny politisk karriere, hvor de med deres erfaring (måske) ville kunne drive landet bedre?

  • 11
  • 1

Det er godt at de sidste koldkrigere er væk, og det vil være rart hvis landet blev ledet af et ønske om at kæmpe for noget istedet for imod en imaginær fjende,


Desvärre, jeg synes ikke at de er väk: "Den nye version" er privatiseret og har kastet sig ind i bekämpelsen af kvinders- samt nästen alle minoriteter's- rettigheder med en hidtil uhört enthusiasme og disse er tilsyneladende også noget mere velfinancierede end "De Gamle" var.

Der går tilsyneladende en form for "akse af värdi-fälleselskab" gennem Ungarn, Polen, Sydstaterne i USA, Koch Brothers & Bannon Et. Al., Vladimir Putin samt Saudi Arabien.

En hel del politikere og professionelle 'trouble-consultants' kan lugte de herlige penge og mange nye muligheder fra en ganske lang aftand og de retter ind efter "de nye vindes retninger". Vi ser udbrud af '50'er populisme' og värre rundt omkring, desvärre.

Jeg mener at "vi" burde bekymre os meget mere over truslerne fra magtfulde individer, "think-tanks" og "foundations" end over Stater. Private aktörer har i mange tilfälde flere ressourcer end de sädvanlige slyngel-stater har og ikke nogen intern konkurrence eller bureaukrati i deres organisation til at holde toserierne lidt nede.

  • 5
  • 0

Men for Tyskerne "faldt" muren i 1989

9/10. november 1989 datoen for hele verden og da især tyskerne, hvor enhver tillid til en bundrådden socialisme forsvandt.

Symboliseret af menneskers frie bevægelig over DDR grænserne - hvorimod muren, pigtråd, vagter og vagttårne samt dødmandzoner blot var de triste efterladenskaber.

  • 3
  • 2

Men for Tyskerne "faldt" muren i 1989

9/10. november 1989 datoen for hele verden og da især tyskerne, hvor enhver tillid til en bundrådden socialisme forsvandt.

Symboliseret af menneskers frie bevægelig over DDR grænserne - hvorimod muren, pigtråd, vagter og vagttårne samt dødmandzoner blot var de triste efterladenskaber.

Fordi mange her på ing.dk ikke er.

Nogen bliver klog af historien, eller også er man endnu barn/dum/ligeglad/faktaresistent - mange "døde" i 30-årsalderen og troede derefter, at man kan gentage 1950'erne, 60'erne, nej ikke 70'erne, men 80'erne etc. - desværre:

"Man kan ikke bade i den samme flod to gange"
Heraklit (c. 535 – c. 475 før vor tid)

Tre af Albert Einstein
- "Den eneste vej til virkelig viden er erfaring.",
- "Du skal lære spillets regler. Og så skal du spille spillet bedre end alle andre.",
- "Definitionen på sindsyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat."

  • 0
  • 3

47% skattetryk og dermed de politikere der regulerer/omfordeler en meget stor del af alt aktivitet i Danmark... en balance på en knivsæg hvor masserne (2/3 af vælgerne som der forsørges af staten) nu formentlig skal have endnu mere bestikkelse/sociale-ydelser/offentlige-dase-jobs - mens der stadig skal være en anelse aktivtet i det private til at finansiere det...
de er jo nok ikke begrænset af historiske erfaringer med socialismen i østblokken ifht. deres alder som PHK påpeger.... så bliver spændende som balancegangen lykkes

  • 6
  • 14

Men forstod du dens virkelige betydning dengang ?

Jeg er på alder med mange af ministrene (var aktiv i DSU med flere af dem). Berlinmurens fald er nok den første historiske begivenhed jeg virkelig husker, jeg kan også huske Chernobyl men forstod nok ikke dens betydning den gang.
Clinton var ikke den første præsident vi husker, det var Bush senior ;-)

  • 2
  • 0

Eller har prøvet en ...eller i hverfald kender en der har en. Eller har hørt om det dersens "el-cykler".
Derfor vil den nye regering hurtigt samle det meget billige lavthængende grønne point op der ligger og flyder på den gammeldags tænkende cykelsti infra struktur ind/ud af Kbh og andre storbyer.
Et billigt grønt point den ellers tidligere grønneste regering fuldstændigt overså.
Vi fik dog speed pedelecen som var et stort fremskridt, nu mangler vi bare de 2 sporede superkomfortable cykelstier.

  • 3
  • 2

Hej David Nielsen

de er jo nok ikke begrænset af historiske erfaringer med socialismen i østblokken ifht. deres alder som PHK påpeger.... så bliver spændende som balancegangen lykkes


De sidste par regeringer var heller ikke begrænset af historiske erfaringer med provisorietiden, fattiggårde, ghettoen i Warszaw og Det Tredje Riges sproglige stigmatisering af mindretal, måske har du fat i en forklaringsmodel.

  • 6
  • 0

Koldkrigerne er bestemt ikke væk.

Nej bestemt ikke, vi ser ud til at have dem alle sammen og deres forstokkede verdenssyn her i debatten i ny og næ.

I modsætning til Putin, der tilsynealdende er ualmindelig godt opdateret på det moderne vestlige samfunds funktion og svagheder, lider de dog af stor verdensfjernhed.

  • 11
  • 3

KFC:
Nej Putin spiller virtuost på det han lærte i KGB. Han er ikke bange for at anvende militær magt og samtidigt benægte det konsekvent, selv om det kan bevises. Indblandingen i Ukraine viser det med stor tydelighed. Putin er pt. den farligste diktator Europa har.

En pudsig betragtelse. Under den kolde krig blev den yderliggående venstrefløj kaldt for landsforræddere af højrefløjen, fordi de blev financieret fra USSR.
I dag er det den yderste højrefløj der finacieres af Rusland.
Man kan roligt sige at tiderne skifter.

Jan

  • 7
  • 2

Du må da gerne uddybe forstokket og hvem.


Det er jo unødvendigt når vedkommende føler sig truffet og melder sig selv.

Du, som forlanger navne og tal, skulle måske starte med at redegøre for påstanden om at "unge, som var aktive i 80'ernes fredsbevægelse var koldkrigere, som reelt kæmpede for at give kommunismen adgang til Vesteuropa" ?

Det skulle vel aldrig være fordi du selv, i din egen forstokkethed, antog at man da kun kunne være kommunist hvis man var ung og ønskede fred?

Uddrag fra Den Store Danske:

Fjernelse af krigens årsager har været central for fredsbevægelsen, der har peget på alternativer til voldelig konfliktløsning såsom frihandel (liberalisterne), socialisme (marxisterne) eller demokrati eller har krævet nedrustning og begrænsning af den internationale våbenhandel.

Endelig har fredsbevægelsen krævet magtbalancen afløst af et internationalt retssamfund. Voldgift, øget anerkendelse og udbygning af folkeretten og oprettelse af organisationer som Folkeforbundet og FN indgik i denne strategi.

  • 6
  • 1

Du, som forlanger navne og tal, skulle måske starte med at redegøre for påstanden om at "unge, som var aktive i 80'ernes fredsbevægelse var koldkrigere, som reelt kæmpede for at give kommunismen adgang til Vesteuropa" ?


Tag f.eks. Nato's dobbeltbeslutning. Jeg kan huske at der på Skive Gymnasium hvor jeg gik den gang var ivrige protester mod denne beslutning, som i sidste ende var med til at sætte sovjets militær økonomisk skatmat.

Fjernelse af krigens årsager har været central for fredsbevægelsen, der har peget på alternativer til voldelig konfliktløsning såsom frihandel (liberalisterne), socialisme (marxisterne) eller demokrati eller har krævet nedrustning og begrænsning af den internationale våbenhandel.


Frihandel og demokrati er godt, men ingen af disse kom nogensinde i spil, i stedet brugte man i hele tiden kræfterne på at våben var årsag til krig.
Dette kan ikke være mere forkert. Enen til at forsvare sig selv er alfa og omega for at undgå krig. Derfor kom Danmark ikke med i første verdenskrig, men i anden verdenskrig.

Desværre så mangler vi fortsat samhandel og demokrati i forhold til Rusland.

  • 1
  • 2

https://www.nbcnews.com/news/world/europe-...

Et eksempel, men jeg kan finde flere hvis du ikke selv orker.


Der er ikke så mange, og dit eksempel er jo faktisk kun et lån.
https://www.ft.com/content/48c4bfa6-7ca2-1...

Men som dit link viser, så er der store politiske ligheder. Og den væsentligste støtte Rusland giver er digitalt, en stor del sikkert som "fake news"

Jeg vil ikke mene at der er nogen af højrefløjspartierne som er afhængige af Moskva som kommunisterne var:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/...

Eftertidens historiske forskning kan selvfølgelig vise noget andet, men p.t. er der ingen beviser.

Under den kolde krig blev den yderliggående venstrefløj kaldt for landsforræddere af højrefløjen, fordi de blev financieret fra USSR.


Jeg mener nu man mest kaldte dem for "nyttige idioter" https://da.wikipedia.org/wiki/Nyttige_idioter

  • 0
  • 1

KFC:
Hvis du læser artiklen igennem kommer der såmænd også tal på hvad der feks. er bidraget med til Le Pens kampagner. Hvis man ulejliger sig med at søge grundigere på nettet, findes der undersøgelser der viser en mere bred understøttelse af hørefløjs partier i Europa.
Putins magtbase har stor gavn af den EU skepsis disse partier står for. Det eroderer stille og roligt det europæiske sammenhold mod et diktatur i vort nærhed der bruger militær magt mod en nabo.
Jan

  • 1
  • 0

Putins magtbase har stor gavn af den EU skepsis disse partier står for. Det eroderer stille og roligt det europæiske sammenhold mod et diktatur i vort nærhed der bruger militær magt mod en nabo.


Hvor er det nemt at skyde skylden på russerne, for svagheder i vores egen politiske struktur. Var det også Putin der stod bag det danske nej til Maarstrict traktaten i 1992.

Demokraterne i USA ventede i to år på at Robert Mueller skulle komme og sige at det ikke var demokraternes egen skyld at de tabte til Trump, men at det var russernes skyld.

Europa er svagt millitært, og det har Trump (russer???) påpeget og nærmest tvunget de Europæiske NATO partnere til at opruste. EU har aldrig kunnet agere udenrigspolitisk, fordi der var for meget indenunions politik der skulle meles først.

Hvis du læser artiklen igennem kommer der såmænd også tal på hvad der feks. er bidraget med til Le Pens kampagner. Hvis man ulejliger sig med at søge grundigere på nettet, findes der undersøgelser der viser en mere bred understøttelse af hørefløjs partier i Europa.


Jeg har kun fundet Le Pens lån og noget økonomisk støtte til brexit.

Lad nu være med at gøre det større end det er, og fokuser på at der faktisk er svagheder i EU's tilslutning i de brede befolkninger.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten