Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Bruxelles

Historisk chance for bæredygtig energiaftale

De europæiske ledere er i fuld gang med forhandlingerne om en energiaftale frem mod 2030. Forhandlingerne falder sammen med den tilspidsede situation i Ukraine, som med alt tydelighed viser, hvor vigtigt det er for Europa, at finde alternative løsninger til afhængigheden af Rusland.

Russisk gas udgør ca. 30 % af den samlede energiimport i Europa. Det er med til at gøre unionen sårbar. Selvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt er afhængig af Russisk gas, er det et spørgsmål om tid før vi løber tør for olie- og gasforekomster i Nordsøen. Hvis ikke vi i endnu højere grad satser på alternative energiformer, risikere vi også i fremtiden at gøre os afhængig af Putins gas.

Tysklands import fra Rusland udgør 35 procent af landets samlede energiimport. Der er dog ingen tvivl om, at Putin er lige så afhængig af at kunne eksportere gas til Tyskland. som også importerer gas fra Norge, Algeriet og Saudi Arabien. Angela Merkel behøver derfor ikke at frygte for forhøjede gaspriser, hvis krisen i Ukraine eskalere yderligere.

Problemet ligger i andre af de nye medlemsstater, hvoraf mange er dybt afhængige af russisk gas. Et land som Polen får 75 procent af sin gas fra Rusland, Bulgarien er helt oppe på 90 procent, og Litauen er 100 procent afhængig af russiske forsyninger på naturgasområdet.

Østeuropæisk skepsis over for grøn energi

Indtil nu har løsningen på energiafhængigheden været, i endnu højere grad at satse på kul og a-kraft. I Polen kommer 90 procent af landets egenproduktion af elektricitet fra kul, som er det mest CO2 forurenerne energiform. Dette er med til at sikre billig strøm til industrien, idet Polen selv kan udvinde kul i landet. Og selv, hvis der i højere grad bliver satset på bæredygtige energikilder, vil Polen stadigvæk i årtier være afhængig af kul.

Derfor har Polen for anden gang på under et år, nedlagt veto mod en køreplan for CO2 reduktion frem mod 2050. I første omgang fik de støtte fra Tjekkiet, Rumænien, og de baltiske lande, men i sidste ende, valgte disse lande alligevel at støtte op om en fælles europæisk køreplan for CO2 reduktion. Polen står derfor alene i modstanden mod en fælles køreplan mod CO2 reduktion. Polen frygter, at landet vil lide kraftigt under forhøjede miljøafgifter på kul og CO2-udledning, til skade for den polske konkurrenceevne. Deres argument er dog i højere grad rettet mod Rusland. Den Polske Europaminister Mikolai Dowgielewicz har tidligere forklaret, at det ville være selvmord for EU, at opstille nye reduktionsmål midt i en krisetid. Samtidig har landet vist stor interesse for at udvide deres atomprogram, for på den måde at løsrive sig afhængigheden af russisk gas.

Lande som Bulgarien har tidligere vist lignende interesse. I 2012 afholdt landet folkeafstemning om at bygge et nyt atomkraft værk. Atomudvidelsen ville være blevet vedtaget, hvis ikke det havde været for den lave valgprocent. En satsning på atomkraft er dog ikke forsvarligt i et jordskælvsplaget land som Bulgarien Da landet i 2007 kom med i EU, var det af sikkerhedsmæssige årsager et krav, at værket Kozloduy lukkede for fire af sine seks reaktorer på landets eneste atomkraftværk. Værket producerer fortsat 30 procent af landets elektricitet, men må ofte lukke pga. tekniske problemer.

Et alternativ til kul og A-kraft

Atomkraft er derfor ikke vejen frem - det er vedvarende energi derimod.

Siden 2008, har EU haft ambitiøse mål på energiområdet. Gennem bindene mål på 20% vedvarende og 20-30% CO2 reduktion afhængigt af om man kan få international opbakning og energieffektivisering, har målet været at skabe en gradvis omlægning til mere vedvarende energiformer. Senest har Europa Parlamentet i januar 2014 vedtaget 3 bindende nye mål for hhv. energireduktion (40%) CO2 udledning (40%) og vedvarende energi (30%). Selvom disse mål allerede er standart i den danske energipolitik, er de meget ambitiøse i en europæisk målestok, og jeg er meget stolt af at have været socialdemokraternes chefforhandler på området.

Allerede nu er målet i Danmark, at 34 procent af vores energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder, og der er ingen tvivl om, at den danske satsning har været den helt rigtige vej at gå. Mange andre lande har fået tildelt lavere måltal af Kommissionenl, fordi de ikke har erfaring med VE og penge til investeringer. Derfor skal et land som Bulgarien kun op på 10% forsyning fra vedvarende energikilder. Disse kommer hovedsageligt kommer fra vandkraftværker i landets bjergrige områder.

Der er således store uudnyttede energiresurser i både sol- og vind energi, bioforbrænding og energieffektivisering. Men det kræver en stor europæisk indsats at få de nye medlemslande med på den grønne energibølge. Omstillingen til et energisystem, der primært er baseret på vedvarende energi, bliver kun til virkelighed, hvis der er stabile og langsigtede rammevilkår for investering i vedvarende energianlæg. Dette sker både ved, at der skabes gunstige tilskudsordninger, men også ved at gøre det attraktivt at investere i grønne energiløsninger, herunder infrastruktur, finansiering, markedskræfter og forskning. På den måde kan vi videreudvikle vores energinet, så en større andel i fremtiden vil komme fra energikilder som vind, sol, termisk varme, bølgeenergi, biodisel, vandkraft, biogas, bioethanol og biomasse.

Hvis vi kan overbevise Øst- og Centraleuropa om at vedvarende energi er en mulighed, kan det åbne vejen for mange nye danske virksomhedsinvesteringer. Danmark har en vigtig opgave i at overbevise lande som Polen og Bulgarien om nødvendigheden af en grøn energiomstilling. Det kræver hårde forhandlinger og overtalelsesevner. På kort sigt kræver det nemlig intensive investeringer , som kan føles risikabelt for de fattige østeuropæiske økonomier. På længere sigt er en grøn omstilling dog afgørende for at der bliver skabt vækst, arbejdspladser og øget demokratisk selvstændighed i de østeuropæiske lande.

For mig at se er solidaritet og ambitiøse mål på energiområdet derfor afgørende for Europas fælles fremtid. De næste ugers forhandlinger vil vise, om det lykkedes at skabe enighed om en fælles europæisk politik – Om det lykkes Østeuropa at løsrive sig Putins gas, og komme med på en grønnere energibølge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At meget af den såkaldte vedvarende energi også er stærkt varierende, og den bliver ikke mindre varierende af solidaritet og ambitiøse mål. Men selvfølgelig kan EU bare lovgive at vindmøller skal levere hele tiden.

  • 9
  • 14

Atomkraft er derfor ikke vejen frem - det er vedvarende energi derimod

  • på et særdeles tvivlsomt grundlag; EUropa får aldrig en stabil og konkurrencedygtig energiproduktion med udgangspunkt i vejrmöller, solceller og koprutter! :)

(Til gengæld skal mulighederne for udnyttelse af europæiske forekomster af skifergas afklares snarest muligt).

  • 7
  • 13

Kernekraft eller forurening ?
Inden man kommer for godt i gang med flere valgtaler om ”europæisk solidaritet og ambitiøse mål” vil det nok være på sin plads med lidt realiteter.

Vindkraft i Danmark for året 2013:
Max 4.293 MW
Min 2 MW
Middel 1.267 MW
Det er allerede dyrt og det bliver kun mere dyrt, men foreløbigt er det dog muligt for lille Danmark at betale sig ud af problemerne med hjælp fra Norge og Sverige.

Men så kommer vi til Europas fælles forsyning.
Vindkraft i Europa: (Danmark, Tyskland, Frankrig, Belgien, UK og Irland)
Max 54.416 MW
Min 1.803 MW
Middel 17.560 MW
Lige meget hvor meget vi videreudvikler vores energinet, så kan man ikke fordele det der ikke er.
Sol, termisk varme, bølgeenergi, biodiesel, vandkraft, biogas, bioethanol, biomasse og hvad man ellers kan finde på, vil ikke være andet en meget dyr skrædder i helvede.

Således er det uansvarligt at fortsætte med at tale om at man ’sådan bare’ skal udbygge med mere varierende energi.

Nogle gamle Europæiske kernekraftværker kunne have været opgraderet til vestlig standard.
I stedet for har man, udelukkende af politiske grunde, lukket for 15.500 MW velfungerende kernekraft. For at opretholde forsyningen opføres nu 12.000 MW kulfyrede kraftværker.
Dette resulterer i en øget udledning af 80 millioner ton CO2 /år, eller rundt regnet det dobbelte af Danmarks udledning.

Skal det være vores bidrag til ’en grøn fremtid’?

  • 7
  • 14

Rolig nu Thorkil.

Vi er altså nødt til at gå efter de billigste løsninger, så det ligger ikke i kortene at der kommer en fremtid med kraftig udbygning af KK som du af en eller anden grund er overbevist om vil gavne os alle.

PPA over 25 år på solcelle energi handles nu til under 5 US cent, hvad der kun er lidt over hvad onshore og geotermi tilbydes til.

Priserne falder.

Din følelse af, at det er vanskeligt eller umuligt at regne med vedvarende energi er en af den slags irrationelle følelser som rationelle argumenter ikke kommer til at flytte så meget på.

Vindenergi kender man produktionen af med rimelig nøjagtighed dage i forvejen og man ved at der henover året vil blive leveret mest om vinteren, hvor efterspørgslen i nordeuropa er størst.

Solenergi kender man også produktionen af med rimelig nøjagtighed og især ved man præcist når den er der eller ikke er der, og så ved man at der er mest af den om sommeren.

Hydropower er noget mere uberegnelig fra år til år, hvor der er store variationer, men til gengæld har man i en del af året når man ikke er nødt til at køre med fuld power og overløb mulighed for at levere strøm når der efterspørges indtil reservoirerne er tømte.

Biogas leverer når man tænder for værket og er velegnet til peak power leverancer, hvad der også er nødvendigt, fordi biogas indtil videre er temmelig dyr.

Affald og biobrændsler opfører sig i det store hele som kulkraft.

Geotermi opfører sig som KK, el er dog så billig, at der ikke er økonomiske problemer med at køre med lidt mindre kapacitetsfaktor og der er heller ingen problemer med vedligehold, dekommissionering, forsikring og slutdeponering og så videre og så videre.

Forudsætningen for at skabe et elmarked er, at markedet forbindes. Det er man i fuld gang med ved etablering af HVDC grid.

Sjovt nok er de aldrende KK værker dem som mest af alt har brug for dette HVDC grid som du er kritisk overfor, idet de så får adgang til at større marked og dermed chance for at kunne producere hele tiden og sælge til en stabiliseret elpris.

Hinkley Point der er det nyeste planlagte KK værk er baseret på en PPA som alle husejere med solceller på taget ville kunne tjene penge på, men der er jo altid nogle russiske, kinesiske, koreanske osv. KK værker der jo klart ville være meget billigere, hvis man så også aftalte et fælles globalt gummistempel kontor. Med Fukushima, Olkiluoto 3, Deep Horizon og den slags petitesser i klar erindring, så er kvalificeret tilsyn og godkendelsesprocedure næppe der, hvor nogen fornuftige mennekser har lyst til at spare.

Også smartgrid, hvor man udvikler metoder til at regulere efterspørgsel efter el bliver vigtigere for de aldrende KK værker end for nogen vindmølle eller solcelle.

Grundene til at det altid vil være mere følsomt for KK økonomi at have fluktuerende priser er at vedvarende energi tapper gratis energi ressourcer og som gennemsnit altid vil producere mere når efterspørgslen er høj end det er muligt for et KK værk at gøre.

KK er således ikke alene allerede agter udsejlet mht. LCOE, men værdien af KK strøm er også ringere i gennemsnit end strøm fra alle de vedvarende energikilder jeg har nævnt med undtagelse af geotermi, der jo også med fordel bare kører derudaf uden hensyn til efterspørgsel.

Hvad meget værre er for KK, så er vedvarende energi meget hurtigt på vej mod lavere priser. Ifølge Fraunhofer falder onshore vind energi med 30% i 2030 og konsensus skøn i solcelleindustrien er at solceller og invertere falder med 50% i 2020. DONG mener at offshore falder med 40% i 2020.

Vedvarende energikilder er også utroligt robuste, fordi der er tusindvis af små anlæg, der skaber et grid med meget lille behov for backup, hvorimod KK værker som vi flere gange har været påvirket af her i Danmark meget ofte sætter ud uplanlagt og som man har set det mange steder på kloden også ofte rammes af systemiske fejl der sætter hele landes komplette bestand af KK værker ud af drift som det er sket i Japan, Syd Korea og Tyskland.

Hvis du tror du kan redegøre for, hvordan nye KK teknologier, der kan nå ned på kommercielt realistiske LCOE niveauer kan blive udviklet inden 2030, så delagtiggør dog os alle istedet for bragesnak om vedvarende energi ikke kan. Skulle denne ambition som man logisk må lægge til grund for din forestilling om, at vi skal satse på KK endelig gå i opfyldelse, så skal man lægge yderligere 10 år til, hvor man opfører disse nye konkurrencedygtige værker og man skal derfra regne minimum 40 år frem, hvor man skal kunne afsætte sin strøm. Det betyder at man skal have en væsentlig margin som sikrer at LCOE i hele levetiden, hvor der skal spares op til dekommission, affaldsdeponering, stigende forsikring, stigende brændselspriser osv. forbliver konkurrencedygtig.

Din statistik for vindmølle strøm i Europa tegner et billede af en stærkt fluktuerende energikilde. Hvis du ellers følger med her på ing.dk, så vil du vide at fluktuationen er stærkt faldende, fordi nye vindmøller i dag er langt større og højere samt mere effektive og derfor har højere kapacitetsfaktor. Desuden satses der stort på offshore, hvor kapacitetsfaktoren er større.

Dine såkaldte realiteter er således et øjebliksbillede ikke en kendsgerning hugget i sten.

De største vindmøller jeg har set design studier på er på 20 MW - skal vi ikke hurtigt blive enige om at de nok er klar til markedet før dine drømme KK værker.

Din påstand om at vedvarende energikilder vil være en meget dyr skrædder i helvede er rent ud sagt totalt uunderbyggede påstande som savner ethvert fundament i virkeligheden.

Iøvrigt er alle kulkraftværker også dødsmærkede, da de også vil bukke under for konkurrencen i længden.

De danske politikere har gjort et fremragende arbejde med især Svend Auken som en fantastisk pioner.

Jeg håber at de danske energipolitikere kan holde kursen og inspirere deres europæiske kolleger, så god vind og masser af solskin til Britta Thomsen.

  • 13
  • 8

Kilde: WWW.ringhals.se

Fremstillingspris 2013: Ringhals 23,7 öre/kWh. Forsmark 20,3 öre/kWh
Middel omregnet til danske penge: 18,5 øre/kwh.

Gennemsnitsydelse i 2013: Ringhals 3717 MW. Forsmark 3294 MW.

Ydfelse i forhold til nominel kapacitet i 2013: Ringhals 812 kW/MW. Forsmark 871 kW/MW.

Fremstillingsprisen indeholder naturligvis henlæggelser til nedbrydning og affaldsdeponering. (Gad vide, hvad det vil koste at rydde op, når Anholtmøllerne engang er udtjente).

VIndkraft gennemsnitsydelse i forhold til installeret effekt kw/MW

Danmark 2012 Januar, Februar, Marts: 328, 290, 316
Danmark 2013 Januar, Februar, Marts: 305, 217, 370

Så det er da rart, at vi ovenfor også kan læse et par sande ord, nemlig at vindkraften kan forudsiges et par dage frem.

Vindkraft i Danmark + Tyskland, Belgien, Frankrig, Spanien, UK og Irland i ugerne 1-10, 2013
GW middeleffekt per uge.
20,0
14,0
22,1
22,2
34,0
22,7
10,7
19,3
14,1
24,4

Jeg har ikke tal for, hvad vindkraften koster. Disse tal kunne måske bringes til veje, hvis vindmølleejerne forpligtedes til også at levere strøm og varme HELE TIDEN i en mængde afpasset efter vindmøllernes kapacitet, således at omkostningerne ved en stærkt svingende produktion på de konventionelle kraftværker skulle bæres af vindmølleejerne og ikke af de konventionelle kraftværker.

Ved betragftning af talkolonnen ovenfor må den tænksomme iagttager iøvrigt spørge sig, hvad en smart grid til udjævning af vindkraftvariationerne fra land til land skulle nytte. For selv om man adderer ydelserne fra Spanien til Irland til Danmark varierer de jo voldsomt.

PS. Ved mit sidste besøg på Ringhals for halvandet år siden frydede det iøvrigt mit hjerte at se i værkets publikumsudstilling, at ordet "Slutförvaring av kärnkraftavfall" var ændret til "Kärnbränsleförvaring".

I modsætning til danskerne, der smed de seriørese dele af forskningsinstitutionen Risø i skraldeapanden forsker svenskerne nemlig videre i næste generation KK-værker der vil kunne hente ca. 100 gange så meget energi ud af det forbrugte uran, som det har afgivet i første omgang. Så den svenske elforsyning er sikret for de næste 4000 år, samtidig med at affaldsproblemet vil blive løst.

PPS. Dette er ikke en toretisk betragtning. Den franske formeringsreaktor Super Phenix fungerede faktisk.

PPPS. I aftes læste jeg på sengekanten nummer 47, Marts 2014 af bladet FiB, Forskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller, udgivet af Energinet.dk og Energinstyreksen.
Jeg faldt i søvn med tanken: "Vor Herre bevares. Sikke en gang ansvarsløst nonsens."

  • 6
  • 5

Hele tankegangen fra "The Green Paradox", prof. Hans-Werner Sinns bog, hedder:" On average, the planets' forests store about 13,000 tons of carbon per square kilometer (34,000 tons per square mile), which, with at total forest cover of 41 million square kilometers (15,8 million square miles), represents 530 gigatons of carbon. This is about 82 percent of the carbon stored in all biomass on the planet (which amounts to 650 gigatons), and more than 2,5 times the anthropogenic carbon in the air."
For en almindelig borger med stor kærlighed til naturen er det ikke til at forstå, med hvilken begrundelse skovarealer skal ødelægges for at give plads til vindmøller. Det er jo det, der sker på hele kloden. At f.eks. Polen med sine smukke landskaber, især skove og søer i nordøst skal tilplastres med nye eller genbrugsvindmøller fra vesten pga. af repoweringskonceptet er simpelthen uetisk. Vindmølleindustrien kaster sig uden hæmninger over alle landskaber, nu også i Sydamerika, Asien og Afrika, fordi modstanden i den vestlige verden er blevet for stor. Hvilke skovlandskaber har man tænkt sig at slå i stykker? Hvor er begrundelsen, hvis ikke økonomiske interesser?
Og de politisk ansvarlige?
Prof. Sinn igen: "In Germany, the "green" idea has developed a momentum that reminds me of the rigor and zeal of the time, about 500 years ago, when Protestantism was born in the same country. Because I am a sober economist by training, the quasi-religious aspects that I occasionally detect here have made be a bit wary."
Denne religiøse aspekt har bredt sig langt ud over Tysklands grænser og er meget destruktiv.

  • 5
  • 6

@Søren Holst Kjærsgaard

18,5 øre for afskrevne kraftværker lyder meget dyrt.

Der findes ikke afskrevne vindmøller som er så dyre men der findes faktisk spritnye vindmøller som rammer tæt på den pris på faste PPA kontrakter.

Ifølge Fraunhofer der bestemt må betragtes som meget konservative mht. skøn så forventes onshore vind at falde 30% i 2030 og så vil der på gode lokalisationer blive produceret billigere end KK i Sverige.

Solenergi kan også købes fra nyt på PPA kontrakter tæt på svensk KK og vil klart være under inden udgangen af årtiet.

De 4.000 år med KK i Sverige kommer aldrig til at ske.

Din bizarre ide om at konkurrencedygtig energiproduktion skal betale for tab som udkonkurreret energiproduktion får ved at skulle lukke ned er forrykt.

Der er ikke udstedt garanti for gratis anvendelse af atmosfæren som skraldespand eller garanti for at vi vil købe det. Det de må gøre er at sælge når de kan levere og se om de kan få forretning ud af det. Kan de ikke må de stoppe og rydde op eller sælge eller gå konkurs.

Forestil dig at dit krav skulle gælde advokatkontorer eller rådgivende ingeniører som blev tvunget til at betale til ringere ukonkurrencedygtige konkurrenter.

Forestil dig så at være kunde som er tvunget til at købe substandard leverancer.

VE kræver ikke mere back up end KK og er mere pålideligt og stabilt fordi der er et stort distribueret antal anlæg af vidt forskellige typer. Disse kendsgerninger kan du ikke skrive dig ud af.

Hvorfor vil du ikke have billig stabil og pålidelig energi uden miljø problemer.

Risø er et af de mest berømte forskningscentre globalt så dine bemærkninger om seriøsitet falder tilbage på dig selv.

  • 5
  • 4

@ Jens Stubbe
Før du kommer for godt i gang, tror jeg at du skulle se på realiteterne som de ser ud i dagens verden.
Sverige producerer stabil elektricitet fra kernekraft for under 20 øre/kWh
Danmark køber varierende elektricitet fra vindmøller for det femdobbelte. Godt nok kun i den første periode, indtil investorerne har tjent deres penge hjem.
Det er meget dyrt at holde et kraftværk klar til 'sådan bare' at producere nødvendig kraft når vindguderne holder ferie og jeg har levet i et land, hvor udviklingen er gået i stå fordi der ’sådan bare’ er perioder uden strøm på nettet.

Dette synes at vise, at vi dummede os gevaldigt da vi fravalgte kernekraft.
Der er nogle af os, der siger: ”Bedre sent end aldrig”

Den eneste grund til at vi, i lille Danmark, har holdt skindet på næsen er at vi kan få hjælp fra norsk vandkraft og svensk kernekraft.
Det vil blive svært, om ikke umuligt, hvis de fine planer for fossilfrit Danmark skal realiseres til 2050

Nu nærmer vi os valget til EU og politikere taler frimodigt om at den Danske Model med vindkraft er løsningen ud af den store afhængighed af russisk energi. Dertil er vindkraft alt for varierende, solenergi virker ikke om natten og kravene til backup vil være enorme.

Derfor beder jeg dig om at gå lidt tilbage og kikke en gang til på de tal, som både Søren og lille jeg har fremlagt.
Hvis der er faktuelle fejl, vil vi være meget taknemmelige for rettelser.
Ellers synes det rimeligt at du drager konsekvenserne.

  • 3
  • 7

@Greta

Green paradox er fra 2008 hvor solcelleenergi var 500% dyrere end idag.

Hans udgangspunkt var at fossile energiformer længe ville være konkurrencedygtige og ejere af fossile ressourcer alene pga. forventning om kort tid til at brænde dem af ville forcere afbrændingen. Det gik jo ikke sådan så professorens uddaterede teori er altså nu tilbagevist af virkeligheden.

Den gode professor er sikkert klog nok til at have skiftet holdning for længst.

Hans sammenligning mellem den protestantiske religion og miljøbevægelsen kan jeg godt følge et lille stykke ad vejen. Grundproblemet er imidlertid så voldsomt at der er grund til ret heftigt engagement.

Hvis vi kan håbe at kloden sejler klar af de største miljø ødelæggelses trusler og generel miljøbevidsthed vinder mere frem så bliver det "religiøse" element nedtonet.

Hvis der virkelig sker omfattende ødelæggelse af skov og landskaber så er det ikke i orden. Der er 170.000 store vindmøller og 245.000 ialt.

  • 3
  • 3

Der er ikke fejl i tallene.

Vind bliver mere stabil men det er ikke specielt vigtigt nu eller i nær fremtid da der ganske rigtigt som du selv skriver er mange som byder ind med produktion af elektricitet i vores nærområde.

Nærområdet øges også hurtigt med flere HVDC forbindelser.

Min konklusion er at jeg mener vi skal stole på de analyser som viser at VE falder i pris og vil gøre det i en rum tid.

Konsekvensen af dette er jeg ikke er bekymret for forsyningssikkerhed eller for energiprisernes udvikling.

At gamle KK værker næsten kan levere ligeså billig strøm som gamle vindmøller og først i 2030 overhales af nye vindmøller udgør ikke et pejlemærke for fremtiden der tilsiger mere fokus på KK.

  • 4
  • 2

Prof. Sinn fra Ifo Institut Universität München har ikke skiftet mening vedr. sin kritiske holdning til den grønne energi og han bliver citeret meget ofte i de store tyske medier. Et spændende foredrag fra den 16.12.2013 ligger på youtube.com og er let at forstå. Han taler et langsomt og tydeligt tysk, han har gode slides og holder fine pauser. En gang imellem får man så mulighed for at se hans noget rystede akademiske publikum, som tænker, så det knager. Der røg lige nogle illusioner. Kan anbefales! Den engelske udgave af bogen er fra 2012 fra MIT Press. Han har selv revideret den, så den passer bedre til et internationalt publikum. Kan lånes på statsbiblioteket. Den store energi "reformation" har desværre ødelagt fornuften hos mange troende. Den tekniske begejstring for især vindmøller er blevet så fanatisk, at tilhængerne ikke vil erkende ulemperne. En cykeltur igennem ødelagte landskaber med hæslige mega vindparker ved siden af gamle landsbyer - omgivet af golde majsmarker - i Tysklands nordlige delstater ville måske hjælpe til at få et mindre chok. Hvad med at holde en lille ferie ved Knuthenborg dyrepark i august måned i år, når der sættes tre styks vindmøller på 150 m højde op? Fryd eller frygt?

  • 3
  • 7

Det undrer mig gang på gang at man kan slippe af sted med at afslå en hel teknologi - kernekraft - med en så komplet manglende saglighed som den, socialdemokraten lægger for dagen.

Hun er ikke den eneste - stort set ingen danske politikere vil røre ved emnet med en ildtang, for de er bange for at skulle sætte sig ind i tingene og argumentere mod en befolkning, der i de sidste 20-30 år er blevet hjernelammet med atomforskrækkelse.

Vi som ingeniører bør om nogen kunne se potentialerne i et teknologisk område. Og vi bør om nogen kunne se tingene i deres rette forhold.

Farligt kemisk affald kan opbevares uden de store problemer og uden det helt store ramaskrig fra befolkningen, men A-affald - som altså forsvinder helt af sig selv med tiden - skaber oprørsstemning.

Mht. fremtidige udviklingsmuligheder for at anvende A-affald kan jeg anbefale fx denne lille video (https://www.youtube.com/watch?v=4UXXwWOImm8). Den viser et foreslået design for af ny reaktortype der forbruger spent fuel og som er "walk away safe".

  • 3
  • 6

Att: Greta Gallandy-Jacobsen

Når den tyske nationaløkonom Professor Dr. Dr. humoris causa, Hans Werner Unsinn argumenterer, så gør han det aldrig som uvildig. Han er blandt andet Aufsichtsratsmitglid i den skandaleramte Hypo-Vereinsbank.

Han advarer nu (07.03.2014) imod at Tyskland deltager i en sanktionspolitik mod Russland vedrørende Krim. Tyskland har i forbindelse med "Energiewende" hårdt brug for russisk gas indtil energi fra vind, vand og sol har en tilfredsstillende andel i elproduktionen siger han.

Ja, han bliver også klogere.

  • 4
  • 1

@Greta

Hvis udviklingen fra 2008 ikke rigtigt har gjort professoren mere indsigtsfuld må man nok vælge at ignorere ham.

Det går jo ikke rigtigt at han bygger hele sin teori på en forventning om glidende VE pris fald imod grid parity når det rent faktisk indtraf hurtigt.

Jeg har forstået at du ikke bryder dig om vindmøller.

Det er også lidt barokt at vi har brugt et stort tocifret milliard beløb på at fjerne højspændingsmaster og nu sætter vindmøller op istedet.

Godt nok meget færre vindmøller og godt nok også samfundsøkonomisk et kæmpe boost modsat det nedgravede elnet.

Lovgivningen i Danmark muliggør opstilling af landmøller og der er en godkendelsesprocedure og rettigheder til i det mindste nogen af dem som lider tab. Du finder ingen energiform uden eksternaliserede omkostninger.

  • 6
  • 0

Vi som ingeniører bør om nogen kunne se potentialerne i et teknologisk område. Og vi bør om nogen kunne se tingene i deres rette forhold.

Det gør vi sandelig også. Men penge er ikke alt. Jeg køber fx helst økologisk når det kan lade sig gøre og det er sandelig ikke pga. økonomi. Det koster at købe økologisk. Det afholder mig ikke.

Derfor vil jeg heller ikke have a-kraft med affald der skal håndteres de næste 500 år. Det er muligt du er ligeglad med dine børn, børnebørn i adskillige generationer og vil tørre problemet af på dem bare fordi du kan spare fem ører per kWh. Det er usmageligt. Ville du synes det er fint at hænge på Chr. d. 4. primitive teknologi i dag?

Du har værsgo at aflevere jorden til eftertiden i nogenlunde sammen tilstand som du fik den foræret i.

  • 6
  • 2

Det kommer ikke til at virke før ham professoren opfinder vindmøller, der kan give strøm ved vindstille og solceller, der virker om natten.
Al tale om at udbygge vandkraft og reservoirer til energilagring kræver nok over ti gange Norges kapacitet.

  • 2
  • 8

Att.: Thorkil Soe

Et meget vigtigt spørgsmål til Dig. Tror Du at Danmark evner at bestille et A-kraftværk, når man er for uintelligent til at bestille et ordentligt moderne togsæt (IC4)? En teknologi som er afprøvet i over 100 år.

Når Du kommer med argumentet, at staten er for dum, der skal private til, så må jeg spørge meget forsigtigt: Er et privatfirma, styret af Goldman Sachs et bedre emne?

  • 8
  • 1

@ Michael

Du har værsgo at aflevere jorden til eftertiden i nogenlunde sammen tilstand som du fik den foræret i.

Det er jo netop det vi skal.
Vi kan ikke ’sådan bare’ fortsætte med at ødelægge jordens klima fordi nogle, der tror at de bliver grønne, tuder os ørene fulde af snak om det affald, der ikke er farligt når det behandles forsvarligt, og det gør man.
Trods alle påstande eksisterer der allerede gode depoter til sikker ’slutdeponering’. Disse depoter bliver nu ombygget til langtidsopbevaring fordi kommende generationer skal have mulighed for at udnytte den store mængde energi, der stadigvæk er tilbage i det, der kaldes affald.

Hvis du ikke er bange for at få skår i din katastrofe-tænkning om kernekraft, og hvis du har tid så prøv at se på http://wp.me/p1RKWc-8

  • 1
  • 5

rods alle påstande eksisterer der allerede gode depoter til sikker ’slutdeponering’. Disse depoter bliver nu ombygget til langtidsopbevaring...

Hvorfor er det er at a-kraft fortalere altid lige skal bruge ti år mere? Det har jeg hørt på i mere end 30 år og branchen har haft 50-60 år til at få styr på tingene og er stadig ikke lykkedes. "Vi skal lige bruge 10 år mere". Hvis vindmøller og solceller var lige så elendige skrev vi stadig 1980 på vore postkort. A-kraft er som postkort - fortid.

  • 7
  • 4

@ Peter Huber

Tror Du at Danmark evner at bestille et A-kraftværk

Godt spørgsmål.
Men det skulle ikke bruges som en undskyldning for at blive hængende i gamle fejltagelser.
Når Holger Danske engang får tørret søvnen af øjnene, bliver vi nok nødt til at søge ulandshjælp.
Risø blev omdannet til at være en højborg for modstandere af KK og det sidste professorat i kernekraft blev nedlagt.
I mange andre lande findes dog fremsynede mennesker med både viden og erfaring.

  • 2
  • 6

Nu nærmer vi os valget til EU og politikere taler frimodigt om at den Danske Model med vindkraft er løsningen ud af den store afhængighed af russisk energi.

Russerne har med erobringen af Krim vist at de taler og forstår magtens sprog. EU har med danskernes og tyskernes vanskeligheder med at få vindkraft og anden vedvarende energi til at fungere på markedsvilkår vist så tydelige svaghedstegn at energisituationen i Europa formentlig var medvirkende til at denne krise overhovedet opstod.
Et solidt og beslutsomt sats på atomkraft ville have sendt et signal til verdens energileverandører om at vi ikke lader os koste rundt i manegen sådan som vi lige har set det.
Derimod har tyskernes frygt for atomkraft, udløst af en tsunami i Japan og deres "Energiewende" hvor de stopper deres velfungerende atomkraftværker og svækker deres energiforsyning, sendt et signal om at man er så svag at man lader sig dirigere at nogle minoriteters aggressive propaganda og ulovlige aktioner.
I sandhed et farligt signal at sende til en kynisk beregnende modpart!

  • 3
  • 8

Citat:

  "Tror Du at Danmark evner at bestille et A-kraftværk.....?  

Godt spørgsmål.
Men det skulle ikke bruges som en undskyldning for at blive hængende i gamle fejltagelser."

Jo!!!!! Kun det er problemet. Mennesket med sine utilstrækkeligheder.
Derfor var der brug for drømmen om Holger Danske, som Du hentyder til. Han skulle aflede fra elendigheden med alle de tabte slag og kampe.

NB. Holger Danske = Kun et historisk plagiat af den gamle Kyffhäuser i Harzen, Barbarossa. Han var håbet på at elendigheden i landet blev stoppet. Måske skulle man kalde det første atomare slutlager efter ham. Håb i denne sag er virkelig nødvendig.

  • 3
  • 1

.......alt for mange der er bange for Akraft.......men det er den eneste vej frem med MSR reaktorer for dette land.... Selvfølgeligt suppleret med vind, sol og bølgekraft ( når det bliver anvendeligt).

Jeg foreslår at alle der er bange for Akraft får valget at flytte til lande hvor der ikke er Akraft....selvfølgeligt bibeholdende deres borgerrettigheder, så de kan flyte tilbage når de opdager at livet går videre uden andet problem at levestandarden forhøjes.

  • 2
  • 10

@ Peter Huber

et havareret a-kraftværk

Alt for mange er bange for dette, til trods for erfaringer med vestlig KK
Til gengæld er det tilsyneladende at vi ødelægger både økonomi go klima.
Der er alt for mange misforståelser i omløb til at forklare her. Derfor foreslår jeg at du bruger lidt tid på der jeg har skrevet på http://wp.me/p1RKWc-8

  • 1
  • 5

Citat Thorkil Søe:

"Der er alt for mange misforståelser i omløb til at forklare her. Derfor foreslår jeg at du bruger lidt tid på der jeg har skrevet på http://wp.me/p1RKWc-8"

Tro mig, jeg har læst det.

Når Du i bevisførelsen af egne argumenter, igen henviser til egne argumenter, så er det meget speciel. Normalt er det også sådan, at forfatteren i indledningen meddeler sin faglige baggrund til emnet. At Greenpeace ikke gider spilde tid med lidt modargumentation kan skyldes to ting.
1. Du er super, de har ingen modargumenter.
2. De gider ikke at spilde tid.

Måske kan et par co-autorer støtte Dig og afklare problemet.

Husk, Du skal ikke overbevise mig, men Danmarks befolkning.

  • 5
  • 1

@ Peter Huber
Inden klokken ringer til midnat skriver jeg lidt om risiko og om opfattelsen af risiko:
Fra hukommelsen refererer jeg fra en tysk professor i Dar es Salaam.

”Hvert år var der virkeligt mange tyskere, der tog på ferie til det dengang fredelige Jugoslavien.
”Naturligvis kommer nogle hjem i en kiste, måske fordi de havde kørt for hurtigt på for dårlige veje og nok også med for megen sprit i blodet. Men sådan er det jo.
”Men så et år kom en mand hjem med kun et ben fordi det andet var spist af en haj.
”Det følgende år faldt turiststrømmen til det halve, for dog snart at komme tilbage til det sædvanlige niveau.

  • 1
  • 4

Jeg foreslår at alle der er bange for Akraft får valget at flytte til lande hvor der ikke er Akraft....selvfølgeligt bibeholdende deres borgerrettigheder, så de kan flyte tilbage når de opdager at livet går videre uden andet problem at levestandarden forhøjes.

@Bjarne

Jer foreslår at alle der ikke er bange for Akraft for valget at flytte til lande hvor der er Akraft.
Det er min påstand, at det samfundsøkonomisk og menneskeligt vil være langt mindre omkostningstungt, idet der vil være langt færre personer at flytte :)

  • 8
  • 1

Det er nok alt for let at foreslå at nogle skal rejse.
Problemet er den indgroede menneskelige frygt for det uforståelige – Eller som medierne, mange politikere og flere selvbestaltede ’grønne’ har forstået:
Radioaktivitet er svært at forstå – det frygter vi - det skal der advares imod.

Derfor siger alt for mange nej til kernekraft. Selv om dette NEJ allerede har betydet flere drivhusgasser, der med al sandsynlighed vil medføre meget alvorlige klimaændringer. Noget, der er virkeligt vil være en katastrofe for vor fremtid.
Årligt dør over 2000 mennesker i kulminer og nok et par millioner af luftvejs-sygdomme – ja det må man tage med.
Strengt taget hviler der et meget tungt ansvar på skuldrene af disse nej-prædikanter.

Og så: Hvor farlig er radioaktivitet?
Naturligvis skal faren vurderes, men i medierne er den vildt overdrevet - - -
• Store evakueringer i Japan - selv om den radioaktive belastning for længst er kommet langt under det som flere befolkningsgrupper har levet under for generationer – uden skader.
• Det kom bag på mig, og vil nok komme bag på mange at der ikke blev konstateret genetisk nedarvede skader på børn af overlevende fra atombombeangrebene.
• Det, der kan kaldes ’Det videnskabelige etablissement’ viger tilbage for at vurdere det, der tilsyneladende viser at moderat stråling er gavnlig, formentligt ved at stimulere immunitets-systemet.

Jeg har prøvet at være ærlig da jeg vurderede det, der tilsyneladende er tilgængelige og pålidelige oplysninger på følgende:
http://wp.me/s1RKWc-386 og http://wp.me/p1RKWc-7S
Naturligvis vil jeg være taknemmelig for faktuelle indvendinger.

  • 2
  • 6

Naturligvis vil jeg være taknemmelig for faktuelle indvendinger

Der er noget du har misforstået Thorkild
Du og jeg kunne sikkert ud fra en teknisk indgangsvinkel sikkert blive enige om at A kraft var en mulighed.
Men det er ikke kun tekniske eller faktuelle synspunkter, der tæller.
Derfor får vi heller aldrig A kraft i Danmark.g derfor kan vi lige så,godt lade den debat ligge.

  • 7
  • 1

.......hvert år inden for synsvidde af de franske Akraft værker Tricastin og Marcule og jeg har boet nær Barsebæk mens jeg arbejdede i Sverige.........personer der er bange for Akraft skal fratages deres ingeniørtittel........det er min mening......man kan ikke bære denne titel og være bange for teknik.

Specielt er man ikke værdig hvis man ikke forstår at al teknik har styrker og svagheder og at se bortfra svaghederne fordi nærige politikere og snotdumme økonomer tror at det billigste tilbud også er det bedste burde være der hvor enhver ansvarlig ingeniør burde sætte hælene i og træde i karakter.

  • 1
  • 10

.......hvert år inden for synsvidde af de franske Akraft værker Tricastin og Marcule og jeg har boet nær Barsebæk mens jeg arbejdede i Sverige.........personer der er bange for Akraft skal fratages deres ingeniørtittel........det er min mening......man kan ikke bære denne titel og være bange for teknik.

Specielt er man ikke værdig hvis man ikke forstår at al teknik har styrker og svagheder og at se bortfra svaghederne fordi nærige politikere og snotdumme økonomer tror at det billigste tilbud også er det bedste burde være der hvor enhver ansvarlig ingeniør burde sætte hælene i og træde i karakter.

  • 0
  • 7

Bjarke.
Med den tilgang glæder jeg mig over at det er politikere og ikke ingeniører der styrer tingene.
Som ingeniør er jeg overbevist om at vi har både ret og pligt til at forholde os kritiske til teknik. Og give udtryk for det. Også når det går en given teknik imod.

  • 8
  • 0

Når man tager i betragtning af hvorledes du er parat til købe dyre grøntsager, der påståede er økologiske, men vil spare på sikkerheden ved at købe Gripen frem for JSF er din synsvinkel til Akraft underlig. Amerikanerne og General dynamics er dem som har lavet F16. Ingen svenske fly, pånær MFI 9, har deltaget i krigshandlinger.
Der ingen der idag vil lave Akraftværker der er baseret på Chernobyl og GE design. De tyske og franske PWR værker er rimeligt sikre, men fremover vil man sansynligvis vælge MSR reaktorer......hvor affaldet er carry away, altså mindre farligt.

Hvis man som ingeniør er imod en nuværende teknik, må opgaven da være at sætte sig ind emnet og ændre den til noget forsvarligt, frem for at overlade ansvaret til politikere der er bange for det næste valg.

  • 2
  • 6

Selv om jeg ikke er psykiater tror jeg alligevel at jeg forstår den logisk set ubegrundede frygt for alt der har at gøre med atomer. Det bringer automatisk tanken hen på atombomber.
MEN
Hvis vi ikke får afværget en katastrofal klimaændring inden for de næste årtier, hvor relevant er det så at bekymre om hvad der sker med nogle transuraner mange, mange år efter at vi ikke fik afværget den alvorlige katastrofale på kort sigt.
Det lange sigt er ikke relevant hvis man ikke overlever på kort sigt.

  • 4
  • 3

Att.: Bjarke Mönnike

Dit fornemme krav har kun berettigelse, hvis ingeniörerne ogsaa havde faaet lov til at konstruere de passende mennesker.

Du kan desvärre ikke engang garantere for, at jurister og hökere ikke spänder ben for et godt arbejde ved nybygning af et kernekraftvärk.

Paa ingen af mine byggepladser var der beskäftiget saa vilde horder, saa det var nödvendigt at sätte flersprogede skilte op med besked om, at de ikke maa skide i installationen. (Sket i Finnland, Olkiluoto).

  • 1
  • 0

Men det er nødvendigvis en opgave for os hvem naturen har givet os evnen til at tænke selvstændigt at fortælle vore fæller hvorledes tingenes sammenhæng ser ud for os.........folk har det desværre således at de ikke har evnen til selvstændigt at vurdere hvad der op og ned på den mængde information der tilgår dem.

Hvis de forbinder en teknik med noget de er bange for er de parate til at finde sig i forhold der er endnu værre uden denne teknik.

Hvis vi er parate til finde os i de tilstande som vi blandt andet ser i de muslimske trosområder, hvor manglen på frihed for den enkelte og især kvinderne er ret udtalte.........så skyldes dette manglen på energi i de mængder som vi har og har haft til vores rådighed.
Hvis man ikke har dette for øje at vor velstand er afhængig af energi er man en tåbe.
Problemet er at vi kun kan danne energi nok uden Akraft ved at ødelægge atmosfæren med fossile energifrembringelser. At tro på alle de sleske VE fortalers udgydelser om tilstrækkelig energifrembringelse uden Akraft er at forkaste sin skolelærdom.
Tag for Helv...og regn efter.

  • 4
  • 3

”VE kræver ikke mere back up end KK og er mere pålideligt og stabilt fordi der er et stort distribueret antal anlæg af vidt forskellige typer. Disse kendsgerninger kan du ikke skrive dig ud af. ”
Herre Jemini.

Se dog på tabellen og kurverne på forsiden og på side 9 og 10 i min rapport ”Europæisk vindkraft 2013”. http://www.reo.dk/images/files/Europæisk%...)
Der vil man kunne læse at den franske kernekraft ydede mellem 26 og 59 GW medens vindkraften ydede mellem 6,40 og 0,04 GW og at gennemsnitsydelserne var henholdsvis 730 og 240 MW/GW installeret kapacitet.
Elforbruget i Frankrig varierede mellem 56 og 92 GW, altså med en faktor 1,64. Kernekraftydelsen med en faktor 2,27. Den suppleres fint af Frankrigs betydelige vandkraftkapacitet, idet denne jo lige som kkraften er regulerbar. Hvilket som bekendt ikke gælder vindkraften. Så hvad der får Frankrig til at spilde penge på vindkraft er en gåde. En stor nation som Frankrig burde i hvert fald ikke behøve at lade sig koste rundt i manegen af ansvarsfri bureaukrater og fantaster i Bruxelles.
Så nok kan en kernereaktor ikke stå alene, men Frankrigs 58 kernereaktorer behøver altså ikke fuld back-up. Langt fra endda.
Men om Frankrig så byggede 100.000 vindmøller ville man stadig have behov for fuld back-up til disse for i 2013 var møllernes minimale ydelse 1/178 af gennemsnitsydelsen.

Ser vi på den samlede vesteuropæiske vindmøllepark (i Østeuropa blæser det ikke ret meget), kan man betragte forsiden af ovennævnte rapport og danne sig et indtryk af, hvor stabil en strømforsyning baseret på vindkraft fordelt fra Gibraltar til Skagen og fra Bornholm til Irland vil være.
På side 3 er det præsenteret på talform i enheden MW ydelse/GW installeret kapacitet.
Middel 214
Maks 664
Min 22
Stdafv 107

Lægger man hele Vesteuropa sammen bliver minimalværdien trods alt 1/20 af gennemsnitsydelsen, medens denne for Frankrig alene var 1/178.
Og minimumsydelsen er blot beskedne 2,2 % af den installerede kapacitet. Hvilket til himlen skrigende ressourcespild. 82 GW installeret kapacitet, der yder ned til 1,8 GW.

At kalde en sådan strømforsyning ”pålidelig og stabil” må dog forudsætte, at ordene kun kan have den betydning, man selv tillægger dem.

  • Fornylig, medens jeg gik tur og samtidigt forsøgte at udvide min horisont ved at høre radio, hørte jeg et par københavnske kulturpinger pludre om den amerikanske digter Kerouac. Det eneste jeg husker af deres pludren er, at Kerouac skulle have sagt ”Alt er løgn og alt er tilladt”, og at jeg tænkte: ”Her har vi forklaringen på den hastige degeneration af det danske sprog, vi oplever i øjeblikket.”

Vil man lægge solkraften sammen med vindkraften, kan man få forstand af at betragte diagrammerne på siderne 11-13 i ovennævnte rapport eller i det mindste på nedstående opstilling:

Tysk vindkraft, solceller og elforbrug, MW, 2013
Vind Sol Forbrug Vind + sol Forbrug - vind -sol
Middel 5.386 3.376 48.881 8.568 40.313
Maks 26.023 23.950 70.569 35.738 69.569
Min 128 0 29.550 145 11.275
Stdafv 4.861 5.347 9.429 6.784 10.955
Stdafv % af middel 90,3 158,4 19,3 79,2 27,

Den minimale vindkraftydelse er 1/42 af gennemsnitsydelsen og 1/203 af maksimalydelsen.
Solkraften varierer mellem 0 og 23950 MW. Adderer man vind + sol bliver minimumslydelsen 1/59 af gennemsnitsydelsen og 1/246 af maksimumsydelsen.
En køn ” Pålidelig og stabil” elforsyning.

"De 4.000 år med KK i Sverige kommer aldrig til at ske.”

Tjah! Ingen af os vil leve længe nok til at opleve hvordan, det kommer til at gå. Hvis Sverige fortsætter sin udvikling hen imod et multietnisk muhammedanerhelvede, vil det måske også være bedst at Sverige genindfører stenalderen. Men jeg forstår ikke, hvorfra Jens Stubbe har sin viden om fremtiden, og sin overbevisning om, at svenskerne ikke vil løse deres energiforsyning på en rationel måde, når de nu rent faktisk forsker i fremtidens formeringsreaktorer.

”Din bizarre ide om at konkurrencedygtig energiproduktion skal betale for tab som udkonkurreret energiproduktion får ved at skulle lukke ned er forrykt.”

Om min ide er bizar må afhænge af, hvad man forstår ved en ”konkurrencedygtig energiproduktion”. Forudsætter man at et selskab var forpligtet til at levere strøm og varme efter behov, således som vore koncessionerede selskaber skulle indtil for en snes år siden, og at de kunne producere, som de selv ønskede, ville der skulle meget store miljøafgifter til før vindkraft og solceller kom til at spille en mærkbar rolle. Og kun takket være disse miljøafgifter kunne man altså gøre sol og vind ”konkurrencedygtige”. Ak ja. Man hører også sommetider, at bare man forhøjede tilskuddene, ville dette eller hint forrykte projekt blive ”rentabelt”. Den nøgterne iagttager vil vide, at et sådant projekt vil indebære sløsagtig og ansvarsløs omgang med ressourcer.
Miljøafgifter er, som vi har set, stærkt kontraproduktive, idet de fordriver produktion til lande, der ikke bekymrer sig om hverken kuldioxid, miljøforurening eller energieffektivitet. Hvortil kommer forøget varetransport halvvejs rundt om Jorden. – Så længe vi har råd til at betale!

Så dansk og europæisk miljøpolitik fortjener at ende i historiens store skraldespand.

  • 3
  • 6

Stabilitet er fx at man ved at anlægsinvesteringen har fast gratis levering af energi som kun vedvarende energi har.

Stabilitet er at man kan regne med fast periode hvor investeringsaktivet fungere som kun vedvarende energianlæg har fordi der er så mange at det er gennemsnitstal og der ikke ligger alvorlige trusler om at ændrede vilkår for betaling af forsikring krav om egenbetaling af dekommissionering krav om egenbetaling af slutdeponeringsproblemet.

Stabilitet er at det ikke er store enheder der pludselig ryger af eller mange store enheder som systemisk ryger af.

Stabilitet er at der er leverandører af alle dele og service og politisk opbakning og en udvikling som ubetinget har nedbragt LCOE systematisk.

Kort sagt VE er billigst og bliver billigere.

Derfor overhaler både vindmøller og solceller KK energiproduktion indenfor 10 år.

At du rent intellektuelt ikke formår at håndtere forandringer af elmarkedet er du vel undskyldt for.

Vi har fire VE former vind sol hydro og geotermi der er markant billigere end kul og KK og flere andre som hastigt er på vej.

Geotermi producerer ligesom KK værker bare uden alt bøvlet.

Svenskere vil da ikke betale for dyrere energi end alle andre som de konkurrerer med.

De fire nævnte VE former vil indenfor en overskuelig årrække have lavere LCOE end de gamle afskrevne svenske KK værker. Den KK forskning svenskerne kører løber på sidste opskud og vil afgjort ikke føre til etablering af nye generationer af KK værker.

Mig bekendt så har staten kun indgået PPA med ejere af vindmøller og biogasanlæg.

Støtten til fossiler er sket ved tvangstilslutning til fjernvarme og ved fripas til at sende alle eksternaliserede omkostninger videre til andre som må se deres ejendomme og helbred ødelagt uden kompensation.

Ejere af fossilværker har for egen regning og risiko og uden at forpligte sig etableret deres værker. Samfundet har derfor heller ingen forpligtelser overfor ejerne af fossilværkerne og vil aldrig kunne garantere dem ret til leverancer uden VE konkurrence eller kompensation når de ikke længere er konkurrencedygtige.

Det der med historiens store skraldespand stempler dig selv. Dansk politik har været eksemplarisk og ses da heldigvis som eksemplarisk i det meste af Europa.

Istedet for at brokke dig over de knalddygtige mennesker både i virksomhederne blandt politikere og i embedsvlrket der har drevet VE frem så brok dig dog konstruktivt over den enorme passivitet overfor at få løst problemerne som bragte KK industrien til fald.

  • 5
  • 2
  1. Jens Stubbe (JS) nægter at forholde sig til den kendsgerning at sol og vind kun kan levere energi, når solen skinner og vinden blæser.

  2. JS nægter at forholde sig til den kendsgerning, at el og varme skal være til rådighed HELE TIDEN.

  3. Jeg har erkendt at det er almindeligt, at voksne mennesker nægter at forholde sig til kendsgerninger, men jeg kan ikke forstå det. Så for mit vedkommende slutter diskussionen her.

  • 2
  • 5

Du har sammensat tal som ikke er gældende for fremtiden af mange årsager.

Vindmøller bliver større og får større kapacitetsfaktor. De første er nået over 50% og der forventes +60% på gode lokalisationer.

Både vindmøller og solceller distribueres i fremtiden mere geografisk hvad der stabiliserer systemet.

Indtil videre er Danmark gået foran med vindenergi og Tyskland gik foran med solceller så både vind og sol er sådan set koncentreret i Nordeuropa.

Der er store muligheder for at udbrede varmepumper som giver en fremragende billig mulighed for at lagre elektricitet som varmt vand til senere brug.

Endelig er der jo en runway på et par årtier og så er der jo allerede adskillige VE teknologier som enten er baseload eller regulerbar så der findes jo ikke nogen fordring i virkelighedens verden om ren sol og vind system.

Skulle du endelig ønske eller kræve kun sol og vind løsning så ville du skulle tage batterier med i ligningen. Elon Musk har meldt ud at i 2020 så skal en Tesla koste $35.000 og det kræver egen batterifabrik.

Syntes du ikke at det slår til så må vi satse på mere HVDC grid.

Føler du at heller ikke er nok så må du indregne forventede peak power energi besparelser i form af mere effektiv belysning mere effektiv elektronik osv.

Er du stadigt usikker så må du forvente at smartgrid kommer til at udjævne efterspørgslen og en hel del industri vil rette ind efter hvornår elektricitet er billig.

Kort sagt så maler du dig op i et hjørne hvis du påstår at man ikke kan basere sig på VE.

  • 6
  • 2

JS nægter at forholde sig til den kendsgerning, at el og varme skal være til rådighed HELE TIDEN.

@Søren

Kan du ikke forholde dig til at A-kraft forsyner hele tiden og konstant. Strøm kan ikke gemmes, og så længe strøm ikke er mulig at gemme så er det ikke interessant med a-kraft.

Prøv og se http://en.wikipedia.org/wiki/File:French_e...

Fransk a-kraft dumper deres ubrugelige produktion til omliggende lande, og lukker så ned for produktionskapaciteter som er ekstrem bekostelige, og det når der ikke kan afsættes mere strøm...

I danmark er behovet om natten i sommerhalvåret 2,5 Gw, og i dagtiden om vinteren er det 6 gw. Hvis en stor del af landets el skulle komme fra store centrale a-værker hvor skulle fjernvarmen til landets fjernvarmerør så komme fra.

Og når det er koldt, og behovet for varme er stort, så er behovet for strøm også stort, og landets boligmasse mangler varme..

I det omfang man har et varmebehov i det nordlige frankring, så er det fossile energiforbrug til varme i Frankring med garanti meget stort.

Og når varmebehovet er størst så udtørre vandkraftværkerne og der løber ingen smeltevand til magasinerne, så kan a-kraften kan kun yde middelmådig el-effekt, så der er ingen el til evt. varmepumper.

  • 4
  • 3

Prøv og se http://en.wikipedia.org/wiki/File:French_e...

Jeg forstår ikke:
Du viser en graf som fortæller at franskproduceret elektricitet sælges til en række nabolande med utilstrækkelig kapacitet og at der naturligvis er en del udveksling begge veje.
Derefter væver du dig frem til din helt egen konklusion om at det mod al logik skyldes svaghed ved det franske elsystem og du bygger det på den sædvanlige fejlantagelse at store kraftværker ikke kan regulere.

Som jeg læser det så fortæller din graf egentlig bare at nogle af Frankrigs nabolande er bagud med at udbygge deres elforsyning!
Hvis det er tilfældet så falder resten af din argumentation jo til jorden!

  • 2
  • 2

Som jeg læser det så fortæller din graf egentlig bare at nogle af Frankrigs nabolande er bagud med at udbygge deres elforsyning!

Det er lige præcis det som det ikke fortæller! Strømmen går overvejende den ene vej og ud af frankrig og det er i sagens natur når kraftværkskapaciteten i frankring er for stor, nat og weekend hvor industrien ikke forbruger strøm i frankrig.

Atomkraft kan kun dække en vis del af et lands effektbehov, netop fordi værkerne skal ha' et vist antal produktionstimer for at økonomien kan hænge sammen. I frankrig er el-andelen fra a-kraft en stor del netop fordi omliggende lande kan aftage den værdiløse produktion og betale en minimal pris for denne produktion og dermed holde hånden under økonomien for de franske værker.

HVis et land isoleret set skulle forsynes med en stor del a-kraft og der er et betydeligt varmebehov i vinterhalvåret, så er og bliver det en fatalt løsning, fordi de store centrale værker udhuler kraftvarmeværkernes økonomi og netop når behovet for strøm til varmepumper er stor så er a-værkernes kapacitet utilstrækkelig når netop strømbehovet er stort til det almene el-forbrug om vinteren.

  • 3
  • 3

For tiden går Tyskland også foran med forurening fra nye kulkraftværker og dyr kraft fra sol og vind.

TYskland kan nedlukke alle a-kraftværker to gange, hvis det opstilles 3 gange så mange møller (kapacitet) og det fossile energiforbrug kan reduceres hvis varmepumper og vand til at gennem varmen i erstatter naturgas og olie til opvarmning i boligmassen i tyskland. En mindre del af denne olie og gas kan nu indsættes til el-produktion når møllerne ikke forsyner.

  • 2
  • 2

Citat Thorkild Söe:

"For tiden går Tyskland også foran med forurening fra nye kulkraftværker og dyr kraft fra sol og vind."

Tillad mig her, at nedlægge en protestant.

Hvad betyder Tyskland og den tyske befolkning i dette spil?

Brunkul er dejlig. Hvem står for det? Den svenske stat med sit statsejede energiselskab Vattenfall. De satser i den helt store stil på brunkuls fremtid. Vattenfall hat overtaget hele DDR's energiforsyning.

Svenskerne har bygget det nye kulkraftværk i Hamburg Moorburg. Tysk lovgivning med hensyn til luftforurening bröd man sig ikke om. Som udenlandsk foretagende klagede man i USA i en voldgiftsag uden dommer og ordentlig domstol. Man enedes i et bagvärelse, ligesom Maffiaen plejer. Nu må de svine.

Svenskerne evnede ikke at drive kernekraftværket Krümmel. Tyske partner E.On måtte hjælpe. Nu er værket nedlagt. Vattenfall klager igen i USA, noget E.On og co, som nationale, tyske firmaer, ikke kan. Tyske skatteborgere skal igen blöde.

Elnettet som skal lede "vindströmmen" fra Nord- til Sydtyskland ejes af holländerne. Tennet hedder det statsejede netselskab, som önsker mere fortjeneste inden de beväger sig.

Er det forunderligt, at mange tyskere föler sig hensat til 30 årskrigen, hvor plyndrende horder härgede landet og dominerede alt?

Med få folk i produktionen i forhold til energiforbruget, bliver et firma betegnet som " strömintensiv" og de bliver fritaget for den såkaldte EEG Umlage. Yed et eksportslagteri, med kun få egne medarbejdere og resten underbetalte subkontrakt-rumänere, regnes rumänerne ikke, da de ikke er direkte ansatte. Nu få eksportslagteriet subventioneret strömmen.

Arbejdslöse og pensionister med socialstötte financerer gildet. Gät hvad det danske eksportslagteri hedder. Hvad nytter det at plapre om den smukkeste teknik, når röverbander dominerer.

  • 7
  • 1

Hvad betyder Tyskland og den tyske befolkning i dette spil?

Brunkul er dejlig. Hvem står for det? Den svenske stat med sit statsejede energiselskab Vattenfall. De satser i den helt store stil på brunkuls fremtid. Vattenfall hat overtaget hele DDR's energiforsyning.

Svenskerne har bygget det nye kulkraftværk i Hamburg Moorburg. Tysk lovgivning med hensyn til luftforurening bröd man sig ikke om.

Det kan man da vist kalde "Weltschmerz" :-)
Og mon ikke denne afmagtsfølelse stikker langt dybere end blot til energipolitikken?

Men uanset fortidens synder så må man da mene at Tyskland har al mulig ret til at være en suveræn stat
som ikke skal lade sig koste rundt med!
Så mon ikke sandheden bare er at Tyskland også selv ser en fordel i Vattenfalls brunkulssatsning, ellers havde man nok fundet måder at stoppe det på.

Naturligvis er det grotesk at danskerne så lukker Enstedværket lige nord for grænsen af skræk for kul, mens tyskerne tager det nye og større Moorburgværk lige syd for grænsen i brug lige efter, men sådan er det jo når politik styres af følelser i stedet for rationel tænkning.

  • 3
  • 5

Citat: "Det kan man da vist kalde "Weltschmerz" :-)
Og mon ikke denne afmagtsfølelse stikker langt dybere end blot til energipolitikken?"

Du ved selv at Din bemærkning ikke virker særlig begavet ?!

  • 2
  • 1

Du ved selv at Din bemærkning ikke virker særlig begavet ?!

Det ved jeg ikke, men det virker ikke særligt betryggende at de 2 nærmeste regionale magter, Tyskland og Rusland svinger mellem nærmest selvudslettende ydmyghed som den ene yderlighed og så formørkede krigsgale monstrer som den anden.
Hvis nu man kunne stabilisere sig i en naturlig selvtillid som størrelse og potentiale berettiger til så kunne det blive til gavn for alle parter og naboerne kunne være mere trygge og begynde at gå op i alt det andet som de 2 lande har at byde på.
Hvis man vil undgå ufred så gælder det om at folk har noget at miste, så specielt når man ser på energipolitikken i Tyskland hvor den såkaldte "Energiewende" synes igang med at forarme dele af befolkningen fordi man politisk valgte det bekvemme frem for det rigtige så kan man da godt blive urolig for hvad vej pendulet svinger næste gang!

  • 2
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten