seiersen science

Her er Nobelfavoritterne 2013

Der er under to uger til offentliggørelsen af årets Nobelpriser, og Thomson Reuters har nu lavet en liste over dette års favoritter.

Medicinprisen kan f.eks. gå til Adrian Bird, Howard Cedar og Aharon Razin for deres arbejde med DNA methylation, et arbejde de to sidstnævnte vandt Wolf-prisen for i 2008.

Kemiprisen kan ifølge Thomson Reuter f.eks. gå til M.G. Finn, Valery Fokin og Karl Barry Sharpless for deres arbejde med den såkaldte click-kemi. Denne pris kan være yderst interessant for os, idet den danske kemiker Morten Meldal af Wikipedia faktisk beskrives som samtidig medopdager af feltet. Kunne der mon være en dansk aktie i årets uddeling?

Ikke overraskende er teoretikerne bag Higgs Bosonen storfavoritter til at modtage årets fysikpris. Problemet er, at der er hele 6 personer (heraf er en død), der vurderes til at have en andel af det teoretiske arbejde, der blev lavet tilbage i 1960'erne. Thomson Reuter vurderer, at prisen, som maksimalt kan tildeles 3 personer, vil gå til engelske Peter Higgs og belgiske Francois Englert.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten