Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

Henrik Poulsen, PensionDanmark, Frank Jensen og Mærsk på den store scene i disse timer i FN

Finland har som det første land i verden besluttet at være CO2-neutralt fra 2035. Det har landets præsident lige sagt i den store sal i FN. Hvor der i disse timer foregår klima topmødet, som er første gang at verdens regeringsledere mødes for at snakke klima siden 2014.

Henrik Poulsen har været på den store scene, hvor han fortalte om Ørsted grundlæggende ændring i forretningsmodel fra fossil til vedvarende energi. Ørsted er i dag verdens leder i vindmølle parker og tjener mange penge. Vi kan som danskere være stolte i dag. På FNs største talestol kommer senere i dag også Københavns overborgmester, Frank Jensen på vegne af C40 borgmestre forummet og kl. 18 Mærsk-formand Søren Toft.

Direktøren for Allianz, Oliver Bäte, der lovede at blive CO2-neutralt fra 2015 på vegne af nyt netværk kaldet "Alliance". I netværket deltager bl.a. PensionDanmark, Nordea Liv & Pension (Velliv) og en af Sveriges største forsikringsselskaber Folksam. Tilsammen har netværket investeringer for 2.4 trillion U.S. dollars. I må som læser gerne hjælpe med at beregne, hvor meget dette vildt stort er større end Danmarks samlede økonomi.

Dette løfte kommer i forlængelse af 130 banker, som i går i New York har lanceret "the Principles for Responsible Banking" (link her). De står med en formue på USD 47 trillion for 1/3 del af verdens samlede banksektor!

Hvad mangler i talerne fra de private investorer og banker er, hvem der vil finansiere de store udgifter, som bliver nødvendige til klimatilpasninger i verdens fattigste lande. Mens investorerne kommer til at flokkes om investeringer i vedvarende energi.

Statsminister Mette Frederiksen har lige talt om Danmarks grønne omstilling og målet om 70% reduktion i år 2030. Hun nævnte nogle af de punkter, som et parallelt spor ledet af Danmark og Etiopien er nået frem til med gode løsninger på vedvarende energi området. Dette er et af de parallelle sessioner på dagens møde i FN.

Den svenske regering er kommet med et stort beløb til den Grønne Klimafond, nemlig 8 milliarder svenske kroner (US$ 826 million) til fire år. Den norske statsminister lovede en fortsættelse af deres meget store bidrag til bevarelsen af tropisk skov og leveforholdene for landsbyerne (kaldet REDD+). Norge vil give 800 mio. norske til klimafonden. Apropos nævnte Mette Frederikssen ikke, at Danmark vil øge til 800 mio. kr. til den Grønne Klimafond. Det hørte vi i Macron's tale.

Donald Trump havde meldt afbud til dagens møde, så det er en overraskelse i begyndelsen af mødet at se ham nede i salen. Han hørte præsident Macron hilse velkommen, at Rusland i dag har ratificeret Paris aftalen. Men så vidt jeg kunne se på FN's web-TV, var Trump gået da Henrik Poulsen kom på.

Det understreger det store problem, at nogle af de største udledere og kulproducenter – USA, Canada og Australien – sagde ingenting. Den absolut største udleder, Kina, gav ingen nye løfter. Forhåbentligt kan den stærke kraft - fire millioner unge på gaderne i fredags - udtrykt af Greta Thunbergs stærke tale fortsætte med at sætte et hårdt pres på magthaverne, som Svenske Dagens Nyheter skriver i sin vurdering af mandagen.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten