close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Henrik Fisker tror fortsat på solid state-batterier

I et interview med InsideEVs har Henrik Fisker afsløret, at lanceringen af den nye EMotion-elbil måske kommer til at vente på, at solid state-batterier er færdig udviklet.

Læs interviewet her.

Hvis han virkelig er i stand til at løse udfordringerne med den type batterier, så vil det være det største gennembrud inden for batteriteknologi i årevis. Eller som Professor Tejs Vegge sagde til mig, da det kom frem at Fisker arbejdede på solid state, så ville det være en julegave, Fisker havde løst bare ét af de mange problemer der er med solid state.

Og udfordringer er der masser af: Meget snæver arbejdstemperatur, dyre materialer og en meget dyr fremstillingsproces. Et andet problem er, at batteriet ændrer størrelse når det op- og aflades, hvilket kan få de enkelte lag i batteriet til at brydes op.

Lad os håbe, at det lykkes for Fisker.

Bjørn Godske
er journalist på Ingeniøren og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.

Så han står simpelthen med en fuldt funktionsdygtig og gennemtestet elbil, der er klar til produktion, men vælger så lige at udskyde den et par år, så han kan få en teknologi i, som ingen andre har haft succes med at få til at virke?

Det kan ikke skyldes at han er ret langt fra at have noget som helst der er produktions klart?

  • 7
  • 1

Fisker er en dygtig bildesigner, men ikke batteriekspert. Fisker samarbejder derfor med batteriforskere, og de har nok demonstreret en laboratoriecelle der "kan alt", nu er det "blot" et spørgsmål om at opskalere til masseproduktion. Den almindelige udvikling er at det starter i meget dyre små nicher hvor der ikke er alternativer, og så tager det nogle årtier at nå ud til almindelige forbrugere - det skete for solceller og LCDisplay.

Her er en Ing-artikel fra 1999, ret præcist 19 år siden : http://www.e-pages.dk/ingarkiv/9320/61 side 2. Citat :
Batteribranchen har dog længe måttet leve med, at påstande om gennembrud ikke har stået til troende. "Da jeg kom ind i branchen, lærte jeg at der var løgnere, store løgnere og batteriforskere"

  • 5
  • 0

Jeg ser ingen grund til at tro ham denne gang. Han er blevet beskyldt for mere end almindeligt urent trav flere gange, og har for det meste blot solgt luftkasteller. Hans designs er gode, og det er jo nok det der har tilladt ham at drive sin forretning på den måde han gør.

  • 4
  • 1