Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Hemmelige Bosch-data søges..!

Bilelektronik fra Bosch er godt, og Bosch er et fremragende eksempel på tysk grundighed, når det gælder at dokumentere til principiel forståelse og fejlfinding. Men hvis man selv vil bygge lidt videre, kommer man i problemer. Undertegnede motorbloggist beder hermed om læsernes hjælp til at knække en nød.

Sagen kort: Er - som tidligere nævnt - ejer af en fin ældre tysk kvalitetsbil med KE-jetronic indsprøjtning, den med mekanisk måling af luftmængden, tilsat lidt elektronik af hensyn til lambdaregulering og katalysator. Styreboksen har Bosch nummer 0280800104 (105). Den bruges på VW og Audi, tilsyneladende både 1,6- og 1,8-motorer.

Samme bil med større motor kan have en tilsvarende indsprøjtning. Men "computeren" på disse udgaver har to ekstra funktioner. Denne computer hedder vistnok 0280800188 eller måske 0280800252.

Funktionerne er: A: Et forbrugssignal (verbrauchssignal hedder det på tysk), som vist nok er en firkant-puls, der varierer i takt med den indsprøjtede benzinmængde. Dette signal kan fodres ind i en lille computer og bruges til at vise det akutte benzinforbrug, meget relevant i disse tider med dyre dråber. B: Afbrudt benzintilførsel ved motorbremsning.
Men hvad er de konkrete data for førstnævnte signal (A) og hvordan skabes det? Og hvordan bygger man (B) på?

Ad A. Bosch-dokumentationen er ikke til at få. Jeg har spurgt en række specialister og de vil eller kan ikke svare. Bosch svarer heller ikke på henvendelser derom, ligesom VDO (der ejes af Siemens) og som bygger den lille forbrugscomputer til instrumentbordet, ikke svarer.

Kernen i den elektriske regulering af indsprøjtningsmængden på denne bil er en elektromagnet. Styrecomputeren regulerer strømmen gennem magneten, dvs. at spændingsfaldet over magneten formentlig stiger med stigende forbrug. Derfor må en simpel VCO koblet parallelt over elektromagneten kunne lave det efterspurgte signal. Spændingsfaldet ligger så vidt jeg kan måle mellem 0,1 og 1 volt. Det kredsløb vil jeg bede læserne om hjælp til, når grunddata er fundet.

Ad B. Afbrydelsen af brændstoffet sker når speederen slippes (dvs. spjældkontakt siger "sluppet") og omdrejningstallet er højere end tomgang. Det sker ved at slukke for strømtilførslen til den nævnte elektromagnet - eller ved direkte at vende strømmen gennem den. Det må være let at konstruere.

Nu kommer spørgsmålene: Kan nogen finde dokumentation på signalet A, kredsløbet i "computeren" og forskellen mellem den billige computer i min bil og den dyre i større motorversioner… Diagrammer, data, forskelle. Kan man bygge de to nævnte funktioner selv? Kan man opgradere styrecomputeren fra den lille udgave til en større? (Og snyde sig til de ekstra funktioner?)
Tip, data og ideer er meget påskønnede…!

/Rolf

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bosh og Vdo er vist ikke kendt for at give staldtips i form af diagrammer og anvisninger - de kører efter:"Køb en ny enhed hos en autoriseret reparatør" -princippet!
 
Jeg tror da sagtens at man kan bygge styringen selv. Jeg er interresseret i et sådant project da jeg i nær fremtid påtænker at anskaffe mig et ældre køretøj med tilsvarende automatik. Og i den forbindelse, ville en lidt mere brugerstyret kontrolstrategi af brændstofpumpen end "Fuld kraft på alle 120hk" være ønskelig! Den der følger med, er jo beregnet til optimal udnyttelse af pågældende motors 120 hk på fx Le Mans, hvis der er tale om en 2-sæders sportsvogn og er motoren brugt på et andet køretøj, er strategien tilpasset dette.
Tænk, hvis man selv kunne skifte til "Bykørsel", "Cruise", "Max acceleration" eller til hvilken anden strategi der ville være at foretrække.
 
MEN, skal der bygges en "Pirat"-styring er det nødvendigt med lidt flere oplysninger. 
 
Der er brug for et oscilloskop-billede af brændstofpumpens spændings-/strømdiagram for at kunne bestemme, hvordan den virker og det i forhold til stempelpositionen - og helst også af de andre signaler til styreboksen samtidig med du er i gang.
 
Er her tale om en motor med 4-cylendre, er det i hvertfald sikkert, at den må skulle betjene alle 4 cylendre når motoren har drejet 360o.

Styres ventilen ved at der sendes???????

Et pulstog til ventilen, hvor antallet af pulser er udtryk for brændstofsmængden
En puls af en given længde til ventilen, hvor længden af pulsen er udtryk for brændstofmængden
Hvordan er pulsernes kurveform? (De har vel en form som sinus, trekant eller puls der så er integreret af spolen)
Er styrepulserne positivt, negativt gående eller er det et AC-pulstog?
Hvad er pulsstrøm/-spænding? (Helst målt med et oscilloskop med strømprobe)
Hvilket signal timer indsprøjtningen?

Der må altså også foreligge et signal, der timer indsprøjtningsstart-tidspunktet i forhold til fx stempeltop.
Så må der være en doseringsmulighed for pumpen - det kunne være varigheden af pumpepulsen (-erne).
Og, så må der være mulighed for en +/- reguleringsmulighed for at kunne stille benzinmængden op/ned. (Denne funktion måtte også være tilgængelig ved acceleration, hvor fed blanding normalt gives af en kaburator.)

Med venlig hilsen 

PS
Vær venlig at redigere i lay-outet i mit svar før du evt putter den i bloggen- - - jeg er ikke helt fortroelelig med denne editor, der helt klart mangler en kontrolknap "Vis skrevent indlæg"

  • 0
  • 0