close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Teknologi 4.0 bloghoved

Hellere kunstig intelligens end ingen intelligens

Jeg er vild med min nye personlige assistent.

Hun hedder Amy Ingram, taler, skriver og forstår engelsk langt bedre end jeg, og så arbejder hun pligtopfyldende og eminent hurtigt. Hun tager sig af en lang række af mine daglige administrative gøremål, såsom f.eks. mødebooking.

Amy er billig i drift (hun koster mig 17$ om måneden), er aldrig syg og så er hun tilmed ekstremt lærenem. Hun er kort sagt enhver arbejdsgivers drøm, der gør det lettere for mig at koncentrere mig om det, jeg er bedst til.

Men jeg aner ikke, om Amy er høj eller lav, mørk eller lys. Jeg har aldrig set hende, for Amy eksisterer ikke. Amy er nemlig virtuel. Hun er kunstig intelligens, der virker i praksis. Hun er en del af min dagligdag.

Vækst gennem innovation

En af de teknologier, der længe har været blæst om, er kunstig intelligens, AI. Der er meget skepsis og frygt knyttet til AI. Det er en skepsis, jeg ikke deler.

Jeg er derimod teknologioptimist, og jeg er overbevist om, at hvis vi anvender AI fornuftigt og evner at integrere AI, hvor det giver mening, vil det være af værdi for os alle - virksomheder, samfund og mennesker. Der er adskillige fordele ved kunstig intelligens. Her er tre:

1: Kunstig intelligens frigiver arbejdskraft

For tiden er der udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hvorfor retter vi ikke fokus på, hvordan vi kan overlade hovedparten af de bøvlede, ensformige og repetative funktioner til kunstig intelligens? Mange af vores administrative strukturer er jo etableret for årtier siden.

AI er i dag på sådan et niveau, at Amy og hendes søskende sagtens kan overtage en række af de funktioner. Det ville både frigøre human ressources til andre og bedre formål.

2: Kunstig intelligens øger læring og videndeling

Vi kan anvende kunstig intelligens til at øge videndelingen. Amy kan lære af de bedste og mest erfarne medarbejdere og derpå medvirke til, at den værdifulde viden lettere og hurtigere kommer videre ud i alle led og funktioner.

I dag risikerer vi, at manglende læring og videnoverførsel blokerer for værdiskabende innovation og produktivitet.

3: AI taler til fremtiden

Hvor mentalt stimulerende er det dag ind og dag ud at varetage de samme funktioner?

Jeg tror, at det er bedst, at den menneskelige hjerne og krop anvendes til nytænkning, kreativitet, udvikling og leg frem for at skulle anvendes på ensformige opgaver blottet for udfordringer. Integrerede vi AI, så det kunne overtage flere funktioner, tror jeg, at vi ville se et mere nysgerrigt og løsningsfokuseret samfund vokse frem.

AI rummer potentialet til at blive en global gamechanger. Frem for at se på risici ved AI burde vi i stedet drøfte, hvilke fordele AI-rummer. For det er vel bedre med kunstig intelligens frem for mangel på intelligens?

PS: Hvis du er nysgerrig på Amy og hendes AI-kollega, Andrew, kan du læse mere her.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Casper Hansen
er civilingeniør og adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Technicon. Han arbejder med bl.a hyperfleksible automationsplatforme i EU-projektet RAMPup og i MADE. Han blogger om, hvordan ny teknologi og Industri 4.0 vil påvirke produktioner og forretningsmodeller.

'Kunstig intelligens' er uintelligent, fordi intelligens aldrig nogensinde kan være kunstig.
KI er et dødt markedsførings mantra, der hyles i flok.
Den eneste grænse for intelligens, er intelligenses egen-grænse, nemlig at intelligens er intelligens, der kan udvikles i det uendelige, men altid vil være intelligens og ikke noget andet, fx instinkt, eller hukommelse, der enten er instinkt eller hukommelse, og ikke noget andet. Det er samvirket mellem de evige principper, der gør Bevidsthed mulig.
Intelligens er et evigt princip. Bevidsthed er også en evig realitet, der er reelt set tale om progammerede bevidstheds-funktioner. (tekniske følere, automatik, lagring, og gerne noget strøm.)

  • 0
  • 9

.....for hvem skal betale og sørge for de overflødiggjorte?

Man skal være positiv og undlade at være maskinstormer, men alligevel......for denne klode kan ikke udvides til, at alle bare kan producere løs eller omvendt, lege hele dagen.

Det er da udmærket, at en direktør kan lettes billigere elektronisk af en virtuel assistent frem for en af kød og blod.....hvad skal den kødelige forsørge sig med, når robotter og A.I (som det staves internationalt) overtager markedet fra dem, som er under middel begavede/uddannede og som der ikke gøres noget for?

De virksomheder der kunne optage personer uden længerevarende akademisk uddannelse er passe i hovedstaden og i landbruget. Men de er ikke ensbetydende at disse ikke findes mere. Alt for mange er på en eller anden bistandsordning.

De firmaer der råber på arbejdskraft, er præcist de samme, som ikke vil antage lærlinge og ældre personer fordi det er for besværligt. Og vore "Marie Antoinette" politikeres forslag hedder læring hele livet.

Som gammel underviser, ved jeg smerteligt, at hvis man ikke har de daglige problemer der opstår i firmaer inde på livet , så er man efter kort tid hellere ikke istand til, at videregive andet end viden af igår.

Problemet er, at alle firmaer arbejder på, at få mest ud af arbejdskraft og investeringer. Derfor er der ikke er plads til vidensoverførsler ved sidemandsoplæring. Firmaerne vil kun "købe" færdig og grydeklare medarbejdere eller som Carsten Hansen her konstaterer i artiklen at en AI assistent koster småpenge i forhold til en dødelig som kan blive syg og koster dertil kun plads på hans harddisk.

Vestvolden, Kastellet blev dannet med skovl, hakke og trillebør. På min oldefars gods Davrup ved Jyderup var der halvtreds ansatte, Idag er der 7.
På min morfars gård Præstkær ved Brørup var der 6, idag er der ingen, for nabogården har taget over og der foruden bonden selv 3 ansatte. I de Forenede bryggerier (Carlsberg,Tuborg og KB) var der 4000 ansatte i 1970 i København. Idag er der intet andet Carlsbergs hovedsæde i københavn og 200 på bryggeriet i Fredericia.

De der i forbindelse mistede deres job, gjorde det til nye produktionsmåder. Nye produktionsmåder er i en rivende accelererende udvikling der gør det svært for de fleste at følge med hele livet. Her er det område hvor AI kan gøre mest nytte, ved at kompensere for alderdomsvækkelser :)

  • 13
  • 1

Og en skønne dag finder bestyrelsen ud af at Amy har så stor indflydelse på Caspers beslutninger og planlægning at den lige så godt kan gøre det hele. Den er også meget mere beregnelig og kold i røven når beslutninger skal gennemføres.

  • 13
  • 0