Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Havslangerne på Den Blå Planet og deres gift

Havslangerne fra Den Blå Planet har i løbet af det sidste år fået en hel del medieopmærksomhed fra både danske og udenlandske medier. Jeg er en af dem, som kender disse slanger relativt godt. Jeg er i hvert fald på fornavn med ”Nessi”, ”Medusa”, ”Mifisto” og ”His”, hvis gift jeg analyserede og kortlagde, mens jeg var i Costa Rica. Hvordan virker deres gift, og er de virkelig så dødbringende, som folk siger?

Havslangerne fra Den Blå Planet hedder ”Olive Sea Snakes” på engelsk og ”Aipysurus laevis” på latin. De er de største og mest robuste af alle havslanger. De kan blive over 1,7 meter lange og lever i havet i tropiske egne – særligt omkring Australien og den vestlige del af det Indiske Ocean, hvor de lever af fisk, som de jager i koralrevene.

Illustration: Privatfoto

Havslangen "Medusa" i færd med at blive tappet af havslangeeksperten, Arne Redsted Rasmussen.

Modsat landslanger, som på sin vis lever i en todimensionel verden, hvor de kun kan bevæge sig frem, tilbage og til siderne, så lever havslanger i en tredimensionel verden, hvor byttedyr og fjender kan bevæge sig i alle retninger og dermed kan være sværere at finde igen. Netop derfor er det vigtigt, at havslangers gift virker hurtigt, så de byttefisk, de har bidt, ikke pludseligt forsvinder. Dette er muligvis den bagvedliggende årsag til, at havslangegift faktisk er en meget simpel gift, som primært består af dødsensfarlige α-neurotoksiner. α-neurotoksiner virker ved at ramme acetylcholinreceptoren, der er ansvarlig for neuromuskulær transmission, hvilket vil sige, at α-neurotoksiner lammer al form for muskelbevægelse. Udover at byttet ikke kan bevæge sig, betyder dette også, at byttet mister evnen til at bevæge lungemusklerne og dermed trække vejret, hvorfor det dør af kvælning.

Havslangerne fra Den Blå Planet er ingen undtagelse fra dette. Og dog! Selvom vi fandt frem til, at den primære måde, som ”Nessi”, ”Medusa”, ”Mifisto” og ”His” slår deres bytte ihjel på, er vha. α-neurotoksiner, så er det pudsige ved netop denne havslangearts gift, at den faktisk har flest af en anden type toksiner. Disse toksiner kaldes fosfolipaser, og det er en klasse af toksiner, som kan have rigtig mange forskellige virkninger – både neurotoksiske, myotoksiske (muskelnedbrydende), nefrotoksiske (toksisk for nyrene) og cytotoksiske (vævsnedbrydende). For den olivengrønne havslange er det umiddelbart primært den myotoksiske og nefrotoksiske effekt, der kendetegner dens fosfolipaser. Effekterne opstår ved, at fosfolipaserne først nedbryder muskelvæv, som derefter bliver cirkuleret i blodbanen. Når de nedbrudte muskelfibre når nyrene, kan nyrenes filterfunktion ikke følge med. Overbelastningen medfører derfor nefrotoksicitet, som i værste fald kan medføre nyresvigt. Hvorfor den olivengrønne havslange har mange af netop denne type toksiner og færre af α-neurotoksinerne (som ellers er de vigtigste for giftens primære virkning) vides ikke. En mulighed kunne være, at fordi slangearten er tilstrækkelig stor og derfor kan producere rigeligt gift til at slå stort bytte ihjel, har den måske udviklet en gift, som udover α-neurotoksiner i rigelighed også har masser af fosfolipaser, som kan have en fordøjende funktion. Dette vil sige, at når slangen bider, dør byttet af de neurotoksiske virkninger, hvorefter fosfolipaserne tager over og begynder fordøjelsesarbejdet, så slangen får en lækker snack som hovedret. Selvom den olivengrønne havslange har nok gift i et bid til at slå ca. 2-3 mennesker ihjel, så er den i udgangspunktet ikke så farlig igen. Et af de største problemer, vi har med slangerne, når vi skal tappe dem for gift, er nemlig, at de er ekstremt defensive bidere. Dette betyder, at de faktisk helst ikke vil bide, hvis de kan undgå det. De vil meget hellere gemme deres gift, til når de skal fange en fisk. Derfor er vi ofte nødsaget til at ruske lidt i dem og kalde dem nogen grimme ting, så de bliver rigtig sur på os og bider i det glas, vi bruger til at opsamle giften.

Så selvom de olivengrønne havslanger fra Den Blå Planet muligvis er ekstremt giftige, så er de fredsommelige, og man skal ikke frygte dem, hvis nu man støder ind i én på en dykkertur. Men man skal dog holde fingrene for sig selv!

Min videnskabelige artikel omhandlende giften fra den olivengrønne havslange, Aipysurus laevis, kan findes her. Desværre er den ikke open access.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hejsa.
Tak for den spændende artikel (endnu engang!) Tænk at du tør stå og ruske i sådan en slange!
Forresten jeg kan godt forstå at den ikke vil bide i et dumt glas og spilde sin gift når den lige så godt kunne have fanget sig en stor fisk :-) Men fortsæt endeligt det gode arbejde. Jeg vil prøve at læse lidt mere med når der ikke er så mange lektier....... :-P
Venlig Hilsen Vanessa.

  • 1
  • 0

Tusind tak, Vanessa!
Dejligt at se, at du følger med :)
Du har helt ret, havslangen vil helt klart hellere bruge giften på en fisk!

  • 0
  • 0

Tak for spændende Blogs. Som fast boende i Thailand i 10 har jeg jævligt haft omgang og besøg af slanger. Bla. monokel Cobra og en enkelt King, smukke og spænende dyr som skal behandles med respekt. Og ikke bare dræbes.

Ang. havslanger har jeg haft et møde med en i det Indiske Ocean nær Sri Lanka. Der var helt vind stille så jeg snorklede ved båden. Og kikkede på den fauna der dannes på bunden af båden og de små fisk der lever der. En Havslange svømmede alt for tæt på min snorkelmaske så jeg skuppede den blidt væk og jeg svømmede hen til bade stigen og gik om bord igen.

Jeg kendte intet til havslanger på det tidsspunkt, så jeg slog dem op i en bog om mariene biologi. forfærdelsen var stor da jeg læste de høre til de mest giftige slanger. I dag er det et kært minde om et spændende møde med et fantastisk dyr.

Blive endelig ved med at Blogge om de fantastiske dyr. Jeg nydder at læse om dem, og bliver meget klogere også. Tak.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten