Havets og den menneskeskabte drivhuseffekt

Jesper Nissen fra Risø har været om bord på Vædderen i to omgange. Dels langs turen ned langs Afrikas vestkyst i september/oktober og dels op langs Sydamerikas vestkyst i februar/marts. Han rapporterer her om sit projekt.

Fakta er, at havet har optaget i omegnen af 30-40 pct. af den CO2, som sendes op i atmosfæren som følge af afbrænding af fossilt brændstof og har gjort dette, siden menneskeheden blev industrialiseret i 1750.

Havet har således og hidtil i nogen grad kunne reducere drivhuseffekten fra den ekstra CO2 og dermed menneskeskabte påvirkning af klimaet: Det store spørgsmål er: Kan havet blive ved at rede os, når det gennem den atmosfæriske drivhuseffekt opvarmes?

Desværre kan vi ikke bringe svaret her, men vores håb er, gennem tværfaglige studier indenfor meteorologi oceanografi og biologien, at øge forståelsen af mekanismerne bag havets CO2 optag.

Upwellingsområder

Jeg er meteorolog og ph.d.-studerende på Forskningscenter Risø, DTU.

Min rolle i projektet at studere, hvorledes CO2 transporters rundt i atmosfæren i de særlige upwellingsområder, som findes langs kyster, hvor passatvinden blæser med landet på sin højre side på den sydlige halvkugle og på sin venstre side på den nordlige. Hele den amerikanske vestkyst er et godt eksempel som det ses på figuren.

Upwellingsområderne langs Sydamerika er særligt interessante, da havet her, gasser CO2 tilbage til atmosfæren med en til tider anselig mængde. Udgasningen ændrer sig hurtigt i tiden og også drastisk i rummet, så ligger man stille et givent sted, vil udgasningen variere inden for få døgn ,og sejles der, ses tilsvarende variationer inden for bare 50 km.

Altså er havets udgasningsbilledet præget af strukturer, som ændrer sig i både tid og rum .

Den amerikanske flådes model

For at kunne holde styr på havets rolle i kulstofkredsløbet, som langs Sydamerika udgør en kilde til den atmosfæriske CO2 koncentrationen, kræves det, at vi kan beskrive atmosfæren på de skalaer, som havet bidrager til CO2 indholdet, således at modelsimuleringer af transporten kan foretages.

Til det formål anvender jeg den amerikanske flådes atmosfære model, COAMPS, som muliggør simuleringer af atmosfæren helt ned til omkring 100 meter horisontal opløsning, hvilket er tilstrækkeligt til at fange de mønstre havet udgasser med og dermed at kunne besvare: Hvad sker der med den CO2, som sendes fra havet op i atmosfæren, bliver den her, eller forsvinden den tilbage i havet igen?

For at anskueliggøre dette, har jeg her skitseret principperne i figuren og vil yderligere beskrive dem i det følgende.

Atmosfæren i upwellingsområdet er ret speciel, og det skyldes det relativt kolde vand, som strømmer op fra stor dybde og bringer CO2 og næringssalte til havoverfladen. Atmosfæren regerer på det kolde vand ved at skabe et koldt bundlag, markeret med mørkeblå i figur, som afgrænses fra resten af atmosfæren med en skarpt defineret inversion, et meget stabilt lag. Laget holder CO2'en nede ved havoverfladen, hvor det kan genoptages og således ikke bidrager til drivhuseffekten i længere tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vores målinger på Galathea3 ekspeditionen viser, at atmosfæriske gravitationsbølger forekommer relativt hyppigt i dette lag, Der er vist allerede en nobelpris hjemme

  • 0
  • 0

På engelsk kan man skelne mellem gravity waves http://en.wikipedia.org/wiki/Gravity_waveg... waves http://en.wikipedia.org/wiki/Gravitational... skandinavisk har vi det noget sværere, se fxhttp://www.romfart.no/NOR/Artikler/S/1994/... oppstår i den lavere delen av atmosfæren (værsonen) og frakter energi til den midlere atmosfære der bølgene «bryter» (som bølger mot en strand) og avsetter energien som varme og turbulens. Kilden til bølgene kan for eksempel være sterk vind som blåser over fjellmassiv og skaper bølger på lesiden, eller værfronter i bevegelse.   Men vi har pgså følgende:http://www.dr.dk/videnskabold/minitema/tyn... er små forstyrrelser, som vibrerer gennem rummet og tiden. De er forudsagt af Albert Einstein og ufatteligt svage, men ikke desto mindre indeholder disse bølger viden om Universets skabelse.  Gravitationsbølger i Jesper Nissens indlæg skal forstås, som de norske tyngdebølger i ovenstående. Så der er næppe nogen nobelpris hjemme.Jens Ramskov

  • 0
  • 0

På engelsk kaldes de atmosfæriske (og oceaniske) "tyngdebølger" ofte for buoyancy waves, siden disse harmoniske svingninger opstår når en luft- (eller vand) masse forskydes vertikalt fra den position, hvori den er i hydrostatisk ligevægt. Et god dansk oversættelse kunne derfor være hydrostatiske bølger. Iøvrigt, en interessant artikkel! 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten