Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Haves: Tilladelse til opsendelse af HATV raket

Kære Læsere...

Vi er for så vidt tilladelse angår på plads mht. en opsendelse af HATV raketten. Uden for Danmark ja, men også kun lige.

Læs det lige igen - det var det der stod.

Siden vores vellykkede test på jorden af HATV raketten har der været gjort dybe overvejelser om hvor vi kan opsende ikke bare denne lille test raket, men også HEAT når den tid kommer.

Vi ved fra vores målinger den 5. marts, og fra erfaringer fra vores XLR-2 raket at vi nu har noget der ikke bare kunne flyve, men også gøre det godt - til omkr. 15000 meter - spørgsmålet er bare hvor.

Det er meget svært at komme ind nogen af de professionelle steder. Cape Canaveral Air Force Station - og nedefter er ikke bare for os men også for dybt professionelle - meget vanskelig at få adgang til. Elon Musk og hans Space X program har måttet kæmpe hårdt for det - og har opsendt fra en atol i Stillehavet - men som det tit sker - "The Underdog" bliver efterhånden "The upperdog" og det er med glæde jeg nu kan se at Musk er ved at samle sin Falcon 9 raket på LC 40.

Hos Copenhagen Suborbitals har vi nu fundet en vej vi kan gå. Den medfører et minimum af jura, til en højere pris i teknik - og det er nøjagtigt sådan jeg elsker det.

Vi skal opsende fra en position i Nordsøen.

Vi har haft en korrespondance med Statens Luftfarts Væsen og sekundært Farvandvæsenet om muligheden for at opsende fra en position i internationalt farvand - under internationalt luftrum - og denne er nu kommet dertil at vi har fået den besked at det kan vi godt.

SLV betragter ikke vores raket som et luftfartøj, og stiller derfor ikke konstruktive krav til den. Havde den været vinget havde det været en anden sag, men ballistiske fartøjer er ikke behandlet af luftfartsloven.

SLV oplyser at hvis vi opsender fra en position uden for 12 sømilegrænsen - så kan og vil de ikke forbyde det. Derimod så vil man henvise til et specifikt afgrænset område og lade dette lukke for anden lufttrafik i den periode hvor opsendelsen foregår. Man har inden for flyvningen noget der hedder et NOTAM, som er informationer til piloter og andre som skal vide hvor der f.eks. er en luftfarts hindring.

Det samme gælder på vandet hvor Farvandsvæsenet vil udsende en meddelelse i Efterretninger for Søfarende.

Når de to ting er på plads kan vi affyre. Der er ikke mere til det. Men - det er selvsagt sådan at det er vores ansvar at vi ikke rammer en fisker der ikke læser EFS, eller et sportsfly som forvilder sig ud over havet under kontrolleret luftrum. Dette er nøjagtigt de samme forhold der gælder for f.eks. Søværnet - sejler der nogen ind i et øvrigt aflyst skydefelt kan man kun anmode dem om at sejle ud - eller eventuelt ændre skudretning så de er uden for fare.

Jeg ved der vil være nogen af jer der straks vil sige - jamen det kan da ikke passe - men skal da have lov før man kan gør noget - og til det kan jeg kun sige - ja - men hvis noget ikke er ulovligt så er det lovligt. Mellem de to punkter er der en grå zone hvor vi kan agere hvis vi opfører os fornuftigt og tænker os om.

Undervandsbåden sejler rundt i den zone, for selv om det er meget usædvanligt så er det altså ikke forbudt at bygge sin egen ubåd sejle ud og udforske havet. Der er i princippet ingen steder vi ikke må dykke. Men - kolliderer vi med færgen oppe i Helsingør, fordi vi prøver at sejle neddykket ud i Kattegat - kan vi godt regne med et minimum af medfølelse til søforhøret. Derfor gør vi ikke den slags.

Fra dette punkt og frem er det en teknisk udfordring at bygge et launchfartøj der kan operere på en måde så opsendelsen kan realiseres. Vi er i fuld gang med designet - og jeg vil ikke udelukke at vi er i luften med en HATV allerede i år.

Når det kan lade sig gøre er det dels fordi vi har adgang til brugen af Nautilus, samt et andet større og meget sødygtigt overfaldeskib. Men - jeg tror også jeg kan sige at vi tilhører et segment blandt raketamatører med særlig ekspertise inhouse i skibsbygning.

Jeg vil nu sammen men ubådsholdet designe en "mini semisubmersible borerig" som ikke kan bore...til brug for HATV opsendelse. Med lidt held altså med henblik på en flight i sensommeren eller senest i foråret 2010.

I givet fald vil opsendelsen formentlig ske på en position i Nordsøen ca. 30 sømil nordvest for Thyborøn.

Jeg havde egentligt anset opsendelsessted for en af de virkeligt svære nødder at knække - men status er at forudsat vi kan løfte det maritime i opgaven så kan vi altså godt få lov.

Dette er altsammen i virkeligheden forventeligt. Hvis vi arbejder længe nok og hårdt nok og smart nok på vores mål - så når vi det. Et lille skridt ad gangen.

Sejren tilhører som bekendt den der vil den mest -

Tro mig - jeg elskede at skrive dette indlæg !

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stort tillykke med at der er fundet et affyringssted, oven i købet nær Danmark.

P.s. Husk at man ikke må jage generende helikoptere bort med signalpistol ;-)

  • 0
  • 0

Det var da en fantastisk nyhed! Det ville være lidt ærgerligt hvis I skulle tage helt til Island eller længere for at finde noget land at skyde fra. Og en løsning der inkluderer en semisub er da bare ekstra spændende ;) Sig endelig til hvis I mangler mandskab - både til planlægning, bygning, sejlads og affyring... (selvom de 2 første er godt undervejs allerede)

  • 0
  • 0

Vildt stort tillykke fra mig også . . . glæder mig til at se jer 'koge noget vand' på positionen. :-))))

  • 0
  • 0

Kæmpe tillykke

Det er ikke alene super for projektet. Det er også helt fantastisk for os andre der nu kan komme ud og se affyringen på tæt hold.

Jeg håber det sker på et tidspunkt hvor jeg kan sejle ud og kigge med.

Tillykke igen!

Peter

  • 0
  • 0

Kom bare til at tænke på at med den beskrivelse I kommer med ang. godkendelse, så må hærens øvelsesområde ved Vejers vel også bruges.
Der har hæren mulighed for at lukke både strand, hav og luftrum under deres øvelser.

Det er bare ikke så spændende som at designe og bygge en launch platform.

  • 0
  • 0

Kære John Laustsen,

Vi har været i seriøs kontakt med Forsvaret. Vi har der kun mødt velvillighed og vi er blevet behandlet yderst seriøst.

Det er aligevel bare sådan at det rent teknisk ikke kan lade sig gøre at flyve en HATV og slet ikke en HEAT inden fordi områder Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet har til rådighed.

Søværnet har et missilsystem der hedder Evolved Sea Sparrow. Den raket har ca. samme range, størrelse og hastighed som vores HATV raket. Når der skal gennemføres øvelser med Sea Sparrow sejler man til en position nord for Orkney øerne og skyder der. Det er i grove træk samme model vi nu følger.

Glem iøvrigt ikke at Forsvaret af i dag faktisk er en ret travl offentlig virksomhed, som ikke har ubegrænsede ressourcer som de kan kaste efter projekter som vores. Selvom vi kunne lege med dem så ville det kun have været lejlighedsvis, og det ville have begrænset vores muligheder for vækst.

Med vores egen platform ( i mere end en forstand ) har vi nogle helt andre muligheder.

Vi er pt. ved at udvikle nogle endog meget kraftige raketter, med en teknologi som med tiden kan sætte os i stand til meget andet end den aktuelle mission med et micro rumskib. De muligheder kan udnytters bedre ved en uafhængig flydende affyringsrampe end noget Danske, Norske eller Islandske onshore faciliteter kunne. F.eks. er ekvator det teoretisk bedste sted at sende noget i kredsløb fra. Der kan man sejle hen. Island ligger i Island, og dur ikke til den slags. Kort sagt - der er meget mere fremtid og meget mindre papirarbejde i Sea Launch end i alle alternativer...og jeg er bare så lettet !

Det skulle så ikke undre mig om vi fik besøg af en Flex når vi ligger der ude et sted i Nordsøen og roder med lunten...

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Søværnet har et missilsystem der hedder Evolved Sea Sparrow. Den raket har ca. samme range, størrelse og hastighed som vores HATV raket.

Hej Peter. Dette er morsomt. :-) Hvem siger det mest om, jer eller vort søværn? Jeg kan regne ud, at jeres næste projekt handler om at lave et sprænghoved?

Spøg til side: I bør kryptere samtlige jeres interne data, med en krypteringsnøgle godkendt af landets militær, for det er ikke ubetydelig knowhow som I roder med, i disse tider hvor vort land er i krig imod terror.

  • 0
  • 0

Carsten, hvordan får du dog den tåbelige idé? Et sprænghovede er det mest kedelige man kan sætte på sin raket.

At flytte launch til nær ækvator er for at få mere payload med - i kredsløb! Det er så nærliggende at bytte Peter ud med en mikrosatellit.

Peter/Kristian, hvis I mangler stof til bloggen, så vil jeg meget gerne høre om hvordan i laver kvalitetssikring.

  • 0
  • 0

Kære dabatører,

Jeg ved ikke om det er forstået - men der er ingen af os der får en krone fra sponsorer - vi er ulønnede amatører - og alle vores forenings midler går til at bygge raketter og hjælpe udstyr for samme.

99% af spons er ting - stål - ventiler - epoxy - den slags - og den sidste procent køber vi tape, loddetin, grafit, maling, søm og seks millimeter møtrikker for.

Punkt et. Der er ingen sponsor penge i at sætte et sprænghoved
på en HATV. Punkt to så er den ikke styret så man kan ikke ramme noget som helst. Således er det uden nogen praktisk militær værdi. Punkt tre - der er rigtigt mange, rigtigt dygtige om budet inden for militær industrien og vores grove selvbyggede raket er langt under standard og bygget til et andet formål.

Jeg har en ven hos Raufoss i Norge. Han er en lynende dygtig ingeniør. Jeg har ikke lyst til hans type job som er 99 % papir og dokumentations arbejde og 1 % reelt raket udvikling. Derfor er han som os også raketamatør i sin fritid - og der finder han glæden ved det igen.

Alt dette kan indses umiddelbart. Det er for os langt mere interessant at bygge noget som giver almindelige mennesker adgang til at se vores smukke planet udefra, i stedet for at få nogle slanter for at udføre et job man ikke ønsker.

Man når meget længere med passion end med grådighed som drivkraft -

Ikke et kvæk mere om militær brug af raketter, det brude forbydes, vi er imod det og det er ikke vores afdeling, beklager.

Peter Madsen

  • 0
  • 0