close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

Hastighedskontrollerne må da gerne give penge i statskassen

181 menneskeliv gik tabt i den danske trafik i 2017. Antallet af uheld stiger igen herhjemme, og politikerne diskuterer nu hvad der kan gøres ved dette. Der bliver talt om narkopåvirkede bilister og distraherende mobiltelefoner.

Politikerne har helt glemt at trafiksikkerheden er meget afhængig af bilernes hastigheder. De variable hastighedskontroller erstattes af ganske få stationære. Men der er jo flere tusinde farlige steder på vore veje. Så det er ren symbolpolitik.

Og argumentet er, at det ikke må blive en pengemaskine. Mange kalder det ”fartfælder”, med det er jo blot stikprøvekontrol.

Det er jo en mærkelig holdning at det ikke må være en indtægtskilde at vi ikke overholder loven.

Hvis vi snyder i skat et det helt ok at vi skal betale af bøde, men når det drejer sig om vores næsten hævdvundne ret til at køre mere end hastighedsgrænserne så må det ikke koste.

Det er hul i hovedet. Jeg kan ikke se logikken.

Hvis vi skal forbedre trafiksikkerheden så skal vi forsøge at få trafikanterne til at køre med samme hastighed – nemlig hastighedsgrænserne. Det giver ikke blot bedre sikkerhed, men også bedre flow og kapacitet.

Jeg kører selv tit på en motortrafikvej, hvor der er 90 km/t. Her kører der mange små biler med 60-70 km/t. Det giver irritation og mange farlige overhalinger. Så det bør overvejes at give bøde til dem der kører alt for langsom!

Det er også en udbredt opfattelse at højere hastigheder på vore veje giver bedre fremkommelighed. Men undersøgelser viser at du ikke kommer ret meget hurtigere frem ved at overskride hastighedsgrænserne. Du overhaler en bil og hænger så bag efter den næste.

Og højere hastigheder reducerer faktisk kapaciteten, som er højest ved ca. 60 km/t.

Og med hensyn til fremkommelighed, så er gennemsnitshastighederne på mange af de gamle lige hovedveje mange steder over de 80 km/t. Så der er ikke behov for at hæve dem.

Vi skal alle lære at færdes mere ansvarsfulde i trafikken. Vi skal alle ændre adfærd. Her er kampagner et middel, men det bedste middel til at få os til at køre mere sikkert er at ramme os på pengepungen.

Det er en lidt underlig indstilling at have, at det ikke må koste at overtræde færdselsloven. Så tilbage til de flytbare hastighedsmålinger til gavn for trafiksikkerhed og kapacitet.

Og så kan de bøder der kommer ind anvendes på trafiksikkerhedsarbejdet.

Svend Tøfting
er trafikekspert hos IDA, er formand for interesseorganisationen ITS Danmark og er ansat i Region Nordjylland. Han er endvidere ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe.

Helt enig, men faktisk kan det være svært at holde sig under hastighedsgrænsen i en moderne bil. Jeg savner i høj grad en APP ,der altid viser mig den korrekte hastighedsgrænse og advarer, når jeg overtræder den. Mange navigationsanlæg viser hastighedsgrænsen på de store veje, men ofte er grænserne ikke opdaterede, og de små veje er ikke med.

Det må være en opgave for Vejdirektoratet og kommunerne at sikre, at der altid er en digital repræsentation af deres vejes hastighedsgrænser tilgængeligt på en API, hvorfra navigationsfirmaer og andre, der leverer APP's til bilister, kan hente dem.

Og måske kunne et sådan 99% korrekt hastighedsgrænskort inspirere bilfirmaerne til at lægge disse grænser ind i bilens hastighedsbegrænser og fartpilot, så jeg blot kunne indstille bilen til at holde sig under eller på hastighedsgrænsen (eller måske hastighedsgrænsen + 5 km/t) uanset speedertrykket.

  • 9
  • 15

Det er alt for simplificeret at tillægge hastigheden skylden for de mange uheld.

Lad os lige starte med at fastslå, at hvis trafik og dermed fremkommelighed skal give mening, så er man ligesom nødt til at tilbagelægge en vis afstand over en given tid, og dermed bevæge sig med en hastighed. Samtidig betyder det en vis risikovillighed at bevæge sig med en hastighed. Det er præmissen.

Imidlertid er vi mange derude og vi er alle interesseret i at komme helskindet frem til destinationen. Ergo må vi køre efter forholdene, indforstået uden at skabe ulykker. Med andre ord gælder det om at friholde standselængden for forhindringer.
For at kunne friholde standselængden må man være i besiddelse af en forestillingsevne. Det er denne forestillingsevne, som man hurtigst mulig må tilegne sig som ny bilist, og også tilegne sig forestillinger om scenarier, som ikke er beskrevet i teoribogen.
Man skal kunne læse trafikken med alle de små og store signaler vi sender hinanden, og ved at kende de øvrige forhold vi kører under. Det er derfor ikke for meget forlangt at vi begiver os afsted med fuld opmærksomhed og - kører bil når vi kører bil.

Problemet er blot at næsten alle uheld skyldes at vi IKKE er opmærksomme nok. Når vi har uheld i alle andre sammenhænge i livet, kan vi også langt overvejende klandre uopmærksomhed for at være årsagen. Hvorfor skulle det være anderledes bag rattet?

Et uheld er et hændelsesforløb bestående af en årsag og en virkning. Desværre har ganske mange problemer med at adskille årsag og virkning, for naturligvis får hastigheden en virkning på uheldets omfang, når man kolliderer med noget.
Når det så går galt har man kørt for hurtigt, da man implicit netop ikke har formået at friholde standselængden.
Hvis man er uopmærksom kan enhver hastighed over 0 (nul) Km/t være for hurtig. Når man for eksempel sidder og opdaterer sin Facebook profil eller sender SMS'er, så bør bilen holde bomstille!

De fartgrænser vi har er næsten alle livsfarlige hvis vi kører ind i en fast genstand, men alligevel accepterer vi dem, for de er politisk vedtaget som følge om et ønske om fremkommelighed.

I dag kan en bestemt fartgrænse opfattes som sikker, og en overskridelse som livsfarlig og bør fordømmes. Næste dag hæver politikerne grænsen og pludselig er det ganske sikker at køre 10 Km/t hurtigere og alle er glade. Fordømmelsen ligger i lovovertrædelsen, ikke i selve akten.

Hvorfor er faldet i trafikulykker så stagneret i de seneste år, og har endda et par kedelige knæk opad? Det kan næppe være hastigheden, da den har været rimelig konstant i samme tidsperiode.
Hvad har så ændret sig?
Flere biler? Nogle hævder at flere biler betyder færre trafikdræbte.

Man kan blandt andet læse på disse sider at folk keder sig bag rattet, og hellere vil lade robotter overtage tjansen.
Engagerede personer er i reglen bedre til en diciplin end personer, som uengagerede ditto og som er tvunget ud i det. Bør de dygtige bowlingspillere så også have skumgummipølser ude i renderne af banen?
Hvem har IKKE prøvet at køre bag en bilist, som lige taber en anelse i fart, men slingrer fra rabatten til lidt over midterstriberne? Vi har alle hørt om de fatale ulykker hvor "bilisten af ukendte årsager kørte over i den modsatte kørebane . . . ".
Vi kender jo alle svaret, og vi bør også vide at det er denne uopmærksomhed som vi bør adressere. Rådet for Sikker Trafik har fanget pointen og kører:

Kør bil når du kører bil!

  • 30
  • 4