Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved automation

Har vi endegyldigt tabt til IT nørderne?

Det gik allerede galt med introduktionen af PC’en, Windows NT & Ethernet

Da PC'en, Windows NT og Ethernet blev introduceret i vores branche i midten af 90'erne, tilbød de tillokkende genveje til anvendelsen af standardplatforme for vores SCADA og DCS systemer.

Vi fik adgang til relative billige hardware og software koncepter, hvis udvikling dog var drevet af andre brancher og ikke mindst af BtC segmentet målrettet til privatpersoner.

Vi fik adgang til en række grafiske ”easy to use” muligheder, der gjorde at alle nu kunne kalde sig eksperter i udvikling af high-end Human Machine Interfaces (HMI).

Vi lagde os i slipstrømmen af andre og oplevede et gratis innovationsløft.

Det var næsten for nemt.

No such thing as a free ride

Når noget næsten er for godt til at være sandt, ja så er det tid til at tænke sig godt om.

PC'en, Windows NT og Ethernet gav os en række rigtig gode muligheder for at udvikle de engineerings værktøjer som vi anvendte, skabe intuitive klient-server HMI løsninger, men vi glemte noget.

Vi glemte nemlig, at vi også organisatorisk og procesmæssigt skulle arbejde, mere systematisk og struktureret med software og kommunikations disciplinerne.

Det gjaldt både leverandørerne og brugerne af disse teknologier til industriel brug.

Vi sprang simpelthen over hvor gæret var lavest

Det er jo en gammel diskussion om Windows operativsystemet er velegnet til vores branche.

Under alle omstændigheder er der typisk en meget fastlåst sammenhæng mellem versionen af operativsystemet og så versionen af SCADA hhv. DCS systemet.

Det skyldes bl.a. at udviklerne af SCADA og DCS systemsoftwaren bliver nødt til at udnytte operativsystemet fuldt ud, ja nogle gange lidt mere end godt er.

Tidligere var det en mindre udfordring, da applikationerne typisk arbejdede i isolerede miljøer, men sådan er det ikke mere.

Åbenhed med udfordringer

Illustration: Privatfoto

Med Ethernet og senere internettet, fik vi mulighed at kommunikere på helt nye måder.

Vi åbnede vores systemer op, og vi begyndte at tale om både horisontal og ikke mindst vertikal kommunikation/integration.

Vi begyndte at forbinde vores industrielle netværk med virksomhedens kontor netværk.

Vi introducerede MES systemer, der skulle udveksle data med ERP systemet (vertikal integration) og med andre ekspertsystemer (horisontal integration).

Vi skulle nu til at samarbejde med "fremmede" kollegaer fra IT afdelingen i vores virksomheder, og vi var ikke altid enige.

Ja faktisk talte vi ikke altid det samme sprog.

Få et fælles sprog

Operational Technology (OT) er et udtryk der bl.a. bruges af Gartner.

“Operational technology (OT) is hardware and software that detects or causes a change through the direct monitoring and/or control of physical devices, processes and events in the enterprise”.

“OT is defined as an independent world of physical-equipment-oriented technology that is developed, implemented and supported separately from the IT department”

Med fare for at fornærme nogen vil jeg mene, at det er en noget generel definition for automation og industriel IT.

Omvendt beskriver den meget godt hvordan IT folk betragter vores verden.

Tiden hvor de industrielle software applikationer (Industrial IT) og netværk (Industrial Communication) kan betragtes som løsrevet fra virksomheden øvrige IT-infrastruktur er endegyldig forbi.

Tiden er nu til, at arbejde sammen og skabe synergier og value-add på tværs af alle fagdisciplinerne.

Ramt af virkeligheden

Vi må som branche erkende, at vi skal tænke anderledes i forhold til vores håndtering af automation og industriel IT systemerne.

Vi skal ikke nødvendigvis tænke som vores IT kollegaer, men vi skal samarbejde og lade os inspirere.

Erfaringer fra den virkelige verden

Brug ca. et kvarter til at høre aktuelle erfaringer fra det virkelige liv, hvor virksomheden Cliffs Natural Resources, der er et mineselskab, har taget OT – IT integration alvorligt.

Selv om der er tale om et mineselskab, er jeg sikker på at denne præsentation kan give dig inspiration.

DAu konference om OT vs. IT

DAu har stor fokus på Operational Technology (OT) og hvordan dette begreb vil ændre vores syn på automation og industriel IT, samt vores samarbejde med vores IT-kollegaer.

Læs mere om denne spændende konference på vores hjemmeside.

Gammel vin på nye flasker?

Er Operational Technology (OT) reelt noget nyt, eller blot et udtryk som smarte IT konsulenter har fundet på?

Tja, det vil jeg lade dig om at vurdere.

Jeg vil i hvert fald forsøge at dykke længere ned i dette hotte tema i den nærmeste fremtid.

Illustration: Privatfoto

Læs mere om DAu på vores hjemmeside og på LinkedIn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har ikke været i automationsbranchen i særligt lang tid, derfor er jeg også meget uforstående over for hans problemstilling. Ikke at jeg ikke forstår hvad John mener, men at det altid har faldet naturligt; Jamen, selvfølgelig skal data da ikke gemmes i hvad de her beskriver som OT niveau, da det vil drukne PLC'er og HMI'er, og jeg tror at det er fordi at jeg ikke kender til eller har oplevet tiden uden MES, ERP osv.

En anden af hans problemer er at de drukner i data leveret af OT niveauet, og det er vel ikke så mærkeligt hvis ikke at data bliver sorteret, sådan at kun relevant data bliver præsenteret for forskellige folk. f.eks. kan personen som står for vedligehold planlægge alt dette ud fra maskiners driftsdata; drifttimer, smøredata osv. Men data om f.eks. indholdet af jern, nikkel og hvad ved jeg, kan han ikke bruge til noget som helst. Derimod sidder der måske en person som planlægger hvor der skal graves, hvor disse data er super relevant.

Alt i alt tror jeg at det de mangler er at inddrage de personer; operatører, driftschefter osv. som til dagligt arbejder med anlægget.

Det samme tror jeg gælder for OT og IT afdelinger. I alt for mange tilfælde er det en for dårlig kommunikation som gør at der ikke bliver talt samme sprog.

Tilbage til spørgsmålet om OT/IT er gammel vin på ny flaske.
JA, det mener jeg bestemt at det er, du har selv inddraget et fint billede fra ISA 88 og ISA 95 standarterne også kendt som S88 og S95, som beskæftiger sig med selv samme opdeling af niveauerne bare med andre flotte navne.

MvH Jacob

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten