Har Henrik Fisker ret til sit eget bil-design?

Henrik Fisker er kommet ud i et stormvejr (man kunne næsten tro, at han faktisk befinder sig godt i et stormvejr) efter at Aston Martin skrev et brev til ham.

Den hæderkronede britiske bilproducent mente, at de ud fra en skitse kunne se, at den bil Henrik Fisker vil præsenterer til årets første bilshow i Detroit, mindede for meget om deres DB10, som blev brugt i den sidste James Bond Film. Hvis han viste bilen på udstillingen ville de lægge sag an.

Nu har Henrik Fisker omvendt sagsøgt Aston Martin for 700 mio. for at udsætte ham for offentlig ydmygelse, forlegenhed i industrien og betydelige økonomiske tab.

Se nogle af billederne her på Autoblog.

Foto: Henrik Fisker Design

Den sag kan de så få lov til at diskutere gennem en hær af advokater og måske i sidste ende i en retssal.

Det som kunne være interessant at diskutere her er, hvor meget en designer ejer af sit design?

Der er jo ingen tvivl om at Henrik Fisker gennem årene har trukket paralleller til det design han hos Aston Martin leverede med de meget vellykkede biler DB9 og V8 Vantage. Det kan tydeligt ses i de to modeller Taramato og Latigo fra bygget over hhv. en Mercedes SL og en BMW 6.

Måske kan linjerne også ses i pluginhybridbilen Fisker Karma, selv om det her er noget mere udvisket.

I en debattråd omkring ovenstående sagsanlæg fremhæver en designer, at enhver designer jo forbedre sine evner hen over årene og, at det derfor er klart, at noget nyt kan ligne noget, som er lavet før.

Overtrådte Jakob Jensen B&O’s design, da han blev selvstændig og hvad nu hvis Jonathan Ive (Apple) går solo og laver noget som ligner en iPhone?

Har Aston Martin overhovedet en sag?

Og hvordan er det lige for ingeniører? Hvis vi laver noget smart for én virksomhed, kan vi så lave det samme for en anden?

Læs forøvrigt Ingeniøren i denne uge. Her har vi et stort interview med Henrik Fisker. Emnet er ikke design, men derimod teknologi og udviklingen inden for bilindustrien.

Bjørn Godskes billede
Bjørn Godske
er journalist på Ingeniøren, men uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.

Kommentarer (6)

Det er jo meget simpelt: Hvis du har arbejder for et firma, og laver noget der kan rettighedsbeskyttes, er det firmaets ejendom med mindre du har noget specielt i din kontrakt.

Hvis nogen som helst kan sagsøges for noget der ligger for tæt op af et beskyttet design, kan Fisker, Jakob Jensen, Ive og så videre selvfølgelig sagsøges på lige fod med alle andre.

Med mindre der er noget kontraktligt, er det eneste interessante i denne sag om DB10 designet kan beskyttes, og om Fisker's Force 1 design er for tæt på.

  • 2
  • 0

hvordan er det lige for ingeniører? Hvis vi laver noget smart for én virksomhed, kan vi så lave det samme for en anden?

Hvis det ér "det samme", er der vel ikke så meget, at debattere!?

  • 0
  • 1

Battista Farina aka Pininfarina genbrugte tydeligvis sit design fra Morris Oxford (Austin Camebridge) da han designede Peugeot 404.

Karrosierne forstås - teknikken er vist meget forskellig, selvom det var biler i samme klasse

  • 0
  • 0

Hovedreglen er at man ikke må kopiere, men kan gå temmelig tæt på. Hvis en virksomhed i en periode vil håndhæve sit design eller sin teknologi efter at skaberne har forladt virksomheden, så kan de indgå en kontrakt der typisk giver skaberne halv løn i den periode, hvor skaberne forpligter sig til ikke at arbejde med feltet og det har jeg da selv prøvet. Særligt i USA og UK kommer Aston Martin absolut ingen steder med deres sag, så det er bare en publicity gimmick.

Noget helt andet er at alle designere har deres stil og værner om den. Tesla og Mazda ligner hinanden fordi det er samme designer. https://en.wikipedia.org/wiki/Franz_von_Ho...

Nogle bilmærker har signatur kendetegn og dem vil ingen designer med respekt for sig selv kopiere, så det kan vi simpelthen udelukke at Henrik Fisker har gjort.

Muligvis betragter Aston Martin nogle detaljer som nye signatur elementer som de ikke ønsker at se i andre biler, og jeg kunne forestille mig hjulkasserne, der er markante, men de var der jo allerede på Fisker Karma, så de må vel nærmest være Henrik Fiskers signatur.

Til Dennis Krøger, så behøver man ikke beskytte design i udgangspunktet, da man altid har ret til sit design og beskyttelsesperioden er meget lang de fleste steder.

  • 2
  • 0