Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
thorium energy bloghoved

Den som har evnen har pligten

Før jeg kommer til det egentlige emne for denne blog, så skylder jeg jer alle en opdatering omkring arbejdet i Copenhagen Atomics: Vi arbejder hårdt på vores Waste Burner design og oplysning om Thorium MSR. Gruppen mødes hver mandag og flere af os mødes også flere gange om ugen. Der er en proces i gang med at forsøge at få flere fra vores gruppe til at skrive blogindlæg. Der er p.t. mere end 3 blogs under udarbejdelse, bl.a. om dele af vores Copenhagen Atomics Waste Burner design:

Illustration: Thomas Jam Pedersen

Som flere af Jer måske har bemærket, så skal man drøfte forskning i Thorium MSR i Folketinget 11 maj. I den forbindelse har vi talt med flere politikere, og de var desværre slet ikke klar over, at der allerede forskes i Thorium MSR i Danmark. Et par energipolitikere vidste endda slet ikke, hvad Thorium er for noget.

Med evt. statsstøtte til Thorium MSR vil vi kunne få sat yderligere skub i både Copenhagen Atomics og Seaborg. Det er min personlige holdning, at vi ikke skal satse på at få kernekraft i Danmark de næste 10 år, men når man forsker i orangutanger og mange andre mystiske ting, så giver det da ingen mening slet ikke at forske i Thorium MSR, da det formentlig er den mest lovende energiteknologi her på planeten. Politikerne bør også påskynde samarbejde imellem danske virksomheder og danske universiteter og udlandet. Vi har allerede vist, at Danmark har en hel del at biddrage med inden for måleteknologi og kemi. Jeg bliver jævnligt kontaktet af folk fra udlandet, som vil hører mere om resultaterne af vores forsøg.

Jeg tror Danmark kan blive en vigtig underleverandør til den Thorium MSR-industri, som vil komme om nogle få år, og det er nu, dette grundlag skal skabes. Hvis vi først kommer om 5 år, så er alle de vigtige relationer skabt i den nye industri,og det bliver svært at få foden inden for.

I Holland har politikerne besluttet at bruge penge øremærket til Thorium MSR-forskning og i Norge, England og Canada er der også positive toner fra regeringerne. Så jeg forventer, at danske politikere vågner op og bruger lidt af deres tid på at drøfte Thorium MSR i energiudvalget og i offentligheden. Således at både de og hele energibranchen generelt kan forstå forskellen imellem Thorium MSR, gammel atomkraft og andre energi- former. Danske politikere og danske beslutningstagere i energibranchen skal i hvert fald have mere viden om emnet, så de kan udtale sig korrekt i international sammenhæng. Det bringer mig til det egentlige blogemne:

Har vi ansvar for verden rundt omkring os? Det er folk høj som lav meget uenige om. Det er jo et meget fundamentalt spørgsmål, og svaret er ikke ja eller nej, svaret er en fordeling over samfundsholdningen.

Illustration: Thomas Jam Pedersen

Men ikke nok med det, der er mange sådanne fordelinger over forskellige spørgsmål. Er vi ansvarlige for luftforureningen, som forlader vores grund, vores kommune, vores land? Er vi ansvarlige for at lære andre lande at begrænse forureningen? Er vi ansvarlige for vores børns opførsel i skolen, i toget, når de bliver voksne? Er vi ansvarlige for naboens børn, børn fra vores land? Er vi ansvarlige for den journalistik, som bliver begået i ”vores” avis, vores land, vores fagområde? Der er mange tusinde sådanne fordelinger, hvor der ikke er noget korrekt svar.

Det er egentlig ikke så interessant, hvordan kurven ser ud for de spørgsmål, vi nu skal debattere, men det er interessant om kurven flytter sig i den ene eller den anden retning. Altså om flere føler et ansvar for beslutninger på et givent område, samt hvorfor den flytter sig.

Hvad enten vi vil det eller ej, så flytter kurver sig meget, når der kommer nye teknologier, som kan påvirke beslutninger på området. Eller når respekterede personer eller organisationer, som stiller sig frem og mener noget andet end status quo på et område.

Også i denne sammenhæng er jeg stor tilhænger af sætninger som: ”Rettidig omhu” og ”Den som har evnen har pligten”. Jeg ser det som en selvfølge, at det er vores ansvar i Danmark at hjælpe verden af med fossile brændstoffer. I løbet af de næste få år har vi en unik mulighed, for at lave et stykke arbejde, som kan have en kæmpe indflydelse på udfasningen af fossile brændsler. Den må vi altså ikke tabe på gulvet, og du bør også overveje din rolle og dit ansvar.

Der er meget, man kan mene noget om i en moderne verden. Ud over børneopdragelse og luftforurening så tales der til familiemiddage og på arbejdspladsen om en lang række ting. Mange af dem er inspireret af, hvad der nu lige tilfældigvis er i ”nyhedsstrømmen” for tiden. Det er disse samtaler, som påvirker hvordan samfundet udvikler sig. I mange menneskers hverdag skelnes der ikke imellem, hvilke emner der er mere vigtige end andre. Det hele behandles desværre næsten på lige fod. Når man lytter til journalister og politikere og kloge folk i ens omgangskreds, så kan man let få det indtryk, at f.eks. kønsopdelt svømmeundervisning eller flygtninge eller bage- og dansekonkurrencer er vigtigst i vores samfund. Lad os bare sige det, som det er. Politikere og medier og mange samtaler i din omgangskreds, har fuldstændig mistet jordforbindelsen. Du lever i et støjhav af irrelevante samtaler og mediestrømme.

Denne blog handler om, hvordan vi kan blive bedre til at fokusere på de rigtige mediestrømme og de vigtige samtaler på arbejdet og i familien. Heldigvis har vi ingeniører et rigtig godt værktøj til netop dette: Lad os tage tingene til grænserne og se, hvad der sker. Eksempler på samtaleemner:

Fodbold? Hvis der slet ikke fandtes fodbold, hvordan ville det så påvirke vores samfund… Det ville ikke ændre vores velstand og livsvilkår. Altså er fodbold blot gøgl og gas.

Kagekonkurrencer? Hvis de slet ikke fandtes? Eller hvis vi alle brugte 80% af vores fritid på kagekonkurrencer = ingen ændring i velstand og livsvilkår. Altså er kagekonkurrencer gøgl og gas.

Terror i Danmark? Hvis der aldrig døde nogen? Eller hvis der døde 1000 gange så mange som nu?.... OK, ikke kun gøgl og gas, men selv hvis der døde 1000 gange så mange som de sidste 10 år i DK, så ville trafiksikkerhed stadig være meget mere relevant at tale om. Hov jeg glemte noget. Når jeg vægter to emner op imod hinanden, så skal jeg huske at tage med i overvejelserne, om det er noget, vi kan gøre noget ved,med teknologi eller holdningsændringer. Eller om det måske påvirker andre forhold, som er meget vigtige. Hmmmm. Det er nok ca. lige så svært at få terror til at forsvinde helt, som at få trafikdrab til at forsvinde helt. Så trafikdebat i kantinen er altså ca. 1000 gange mere relevant for os end en snak om terrorbekæmpelse. Så hvis du har talt om terror én dag i kantinen i år, så har du for længst opbrugt din kvote. Resten er kun gøgl og gas.

Kønsopdelt svømning? Hvad hvis piger og drenge altid skulle svømme sammen? Eller måske skulle de tvinges til at svømme sammen uden tøj på? Eller hvad hvis samfundet havde dødsstraf, når piger og drenge blev set i den samme svømmehal? ….. OK, vi kunne nok lære at leve med alle de scenarier, men på den måde, som jeg er opvokset, så er der flere af dem, som jeg føler er at gået for vidt. Det er jo bare svømning. Der er ikke rigtig nogen god grund til at opsætte begrænsninger for den sociale mangfoldighed. OK, der er åbenbart brug for at tage en snak over frokosten og få justeret kurverne lidt, men så lad os se at komme videre.

Klimaforandringer? Hvad hvis nu temperaturen steg 10 grader på hele jorden inden jul? Det ville vi nok ikke dø af. Nogle isbjerge ville smelte, og noget vand ville fordampe, og så bliver det med sikkerhed ikke en hvid jul. Hvad hvis temperaturen kun stiger en grad de næste 100 år? Hvad hvis temperaturstigningerne er 99.99% menneskeskabte? Hvad hvis de kun er 0.1% menneskeskabte? …. Aha… hvis de ikke er menneskeskabte, så er det gøgl og gas, eller hvis det er en grad på 100 år, så er det også gøgl og gas. Kun hvis de med stor sandsynlighed er menneskeskabte, og det med stor sandsynlighed vil ændre temperaturen så meget, at det truer din mulighed for at overleve inden for de næste 50 år, så er det vigtigere end gøgl og gas. Hvor vigtigt afhænger af, hvor sikre vi er på det med procenter og grader og teknologier, som kan ændre tendensen.

Undervisningsystemet? Hvis der overhovedet ikke fandtes skoler? Eller hvis lønnen for dem som havde gået i skole var 1000 gange så høj, som for dem som ikke havde gået i skole? Er der kommet nye teknologier? Har det indflydelse på noget andet? ….. OK, slet ikke gøgl og gas… Der er faktisk en vigtig snak til frokosten. Men lad os også være enige om, at selv hvis alle skolerne lukkede i 2 år, så kunne vi nok også leve med det, uden at det ændrer særlig meget på levestandarden på kort eller langt sigt i Danmark.

Energiforsyning? Hvad hvis nu alt strøm blev slukket fra 1 juni? Ville det ændre vores samfund? Ville nogle af de ændringer være væsentlige for mig som person? Kan jeg dø af det? Hvad hvis vi producerede 1000 gange mere strøm, end vi gør i dag? Hvad ville det ændre? Ville det være godt eller skidt? Er der kommet nye teknologier på området? Har det indflydelse på andre emner, som måske er vigtige?... Ups! Selv hvis strømmen kun forsvandt hveranden dag, så ville det jo have langt større indflydelse på mit liv end alle de værst tænkelige scenarier, jeg nævnte fra fodbold til undervisningssystemet? Min pointe er bare, at selv små ændringer (faktor 2) i energiforsyningen omgående vil kræve, at vi alle ændrer vores adfærd, og det vil omgående ændre vores levevilkår.

Er der magtforhold, krige, teknologier og politiske valg som er afhængige af energi? ….. Oh Yeah!!!.... Så vi må nok til at tale lidt mere om energi til familiemiddagen og på arbejdspladsen. Hvad hvis nu der var 1000 gange så meget energi? Ville det ændre noget væsentligt? Ja i hvert fald så ville prisen blive ”too cheap to meter”. Jeg tror personligt på, at hvis energi var næsten gratis, så ville det være muligt at lave en quadcopter til 4 personer i stedet for min bil. Det ville også være muligt at have 3D printere til produkter og mad hjemme i huset. Se bare på Dubai. Man kan lave ørken om til lige, hvad man ønsker sig, hvis man bare har energi nok.

Der skal selvfølgelig være plads til en masse gøgl og gas i alle menneskers liv. Men de fleste mennesker har også brug for lidt seriøsitet en gang imellem. Hvor mange procent af den tid, du bruger på seriøse samtaler og mediestrømme, skulle du så bruge på energiforsyning, hvis vi vedtager, at du skal være rationel og vægte de vigtige emner højst efter det princip, jeg har vist ovenfor? Mit gæt er, at energiforsyning burde tage lidt over 20% af din ansvarlige tid. I hvert fald sådan som teknologi og verdenssituationen ser ud i dag.

Set i det lys bliver flertallet af folketingsdebatter og alle nyhedsudsendelser øjeblikkeligt barnlige. De bliver tragikomiske. Ikke mærkeligt at du bliver frustreret og ender sådan her:

Illustration: Thomas Jam Pedersen

Hvad kan vi gøre? Vi bør hver især prøve at påvirke de samtaler, vi deltager i og gøre folk opmærksomme på, at energiforsyning er et emne, som er enormt vigtigt. Vi bør gøre andre mennesker opmærksomme på de nye teknologier som bl.a. Thorium MSR, som har mulighed for drastisk at ændre ved vores mulighed for at slippe af med fossile brændstoffer.

Sidste lørdag var der en TV udsendelse om energiforsyning hvor Thorium MSR blev nævnt. Mange har skrevet til mig, at jeg skulle se den, så det har jeg gjort. Jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet. Efter min personlige smag, så var der lagt for meget gøgl og gas ind i udsendelsen og samtidig kom der en række forkerte oplysninger. Det ærgrer mig, at DR ikke formåede at formidle potentialet i Thorium MSR. Seaborg gjorde hvad de kunne på de få sekunder, de fik. Men som seer kunne man let komme til at sidde tilbage med et indtryk af, at dette var et lille projekt, nogle studerende i Danmark havde fundet på og ikke en international bevægelse af folk, som ser muligheden for en helt ny måde at producere energi på.

Til dem som endnu ikke har spottet nogle af de fejloplysninger i udsendelsen, så kan jeg anbefale at se denne:

Man kunne have ønsket sig at journalisterne fra DR havde set denne film inden de lavede deres udsendelse. I virkeligheden rejste udsendelsen på DR flere debatspørgsmål ved journalistuddannelsen og DR’s public service forpligtelser end ved atomenergi.

DR sendte også filmen Pandora's promise, hvilket jeg finder positivt. Men hvorfor havde de ændret titlen? Man skal nok være neddykket i støjhavet for at forstå det.


Det kunne være godt hvis vi også kunne påvirke mediestrømme til at blive mere opmærksomme på, hvor relevant et emne er. Jeg synes det kunne være sjovt hvis ing.dk indførte et feedback-system med 5 pærer ved hver blog og hver journalistisk artikel. 1 pære = artiklen har meget lille indflydelse på vores livsvilkår, 5 = super relevant for samfundsdebatten, fordi der sker teknologiske ændringer, og fordi løsninger kan have kæmpe indflydelse på vores fælles livsvilkår.

Illustration: Thomas Jam Pedersen

Sagt på en anden måde, så ville artikler med 5 pærer og mange feedback betyde: Idea Worth Sharing…

Thomas JamPedersen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I har tydeligvis tænkt over mange ting.

Hvis der bliver åbnet op for at jeres form for "atomkraft" kan støttes, hvordan har I så tænkt jer at få økonomien i et projekt til at hænge sammen?

Jeg tænker særligt på at der næsten altid er et element af egenfinanciering i støttede projekter.

(Jeg skriver kun "atomkraft" da det skulle være forbudet mod dette, der skulle forhindre støtte til Thorium)

  • 1
  • 0

Thomas Jam

Du bliver ved med at tro at MSR bliver et prisgennembrud som forandrer verden.

Prøv nu at gennemføre en retrograd beregning som kan overbevise dig selv og jeres investorer om at der en business case.

Fælles for vind-, sol-, biomasse- og osmoseenergi er at det er så rigeligt tilgængeligt at de hver især alene kan levere hele klodens totale energiforbrug.

I 2014 kostede nye vindmøller på 20 årige PPA kontrakter i USA i gennemsnit $0.035/kWh uden subsidier. Siden 2014 har Vestas hvert år nedsat deres vindmøllepriser med 9%. Deres CTO hun kalder den prisudvikling overraskende stabil. Sidste år kom der en aftale som afvikler PTC (støtteinstrumentet for vindmøller i USA) gradvist frem til 2021. Den aftale jublede vindindustrien over - formentlig fordi de regner med at være pænt under prisen for støttet vindmøllestrøm, i 2014 ($0.023/kWh) inden 2021.

For tre år siden leverede kulkraft 39% af USA's elektricitet nu under 30% og det i et marked som for første gang er faldende.

Det er meget snart forbi med kul i USA selvom kul får enorme subsidier.

I løbet af den seneste tid er der kommet to bidrag fra Danmark som er konkrete og demonstrerede, der hver især er gennembrud for billig GHG emissionsfri energi.

https://ing.dk/artikel/omvendt-fotosyntese...

https://ing.dk/artikel/danfoss-boss-geoter...

Jørgen Mads Clausen satser på, at de kan ramme en pris på 9 øre per kWh.

Som det allerhøjeste niveau vil jeg anbefale at du sigter imod at være konkurrencedygtig med Danfoss initiativet, da de ligesom MSR også leverer baseload.

Så prøver du at beregne, hvor dyrt dit anlæg må være for at kunne ramme den pris.

Hvis du kommer frem til at det nok bliver svært, så må du opbygge en anden business case, hvor du fx regner på hvordan det kan give indtægter at opbrænde og fraktionere KK affald.

Når du har gjort det, så holder du op med at servere MSBR som revolutionerende, og så tror jeg at du rent faktisk får mere opmærksomhed og respekt, med deraf følgende større chance for at få midler fra både støttende myndigheder og investorer.

Derefter så vil jeg foreslå, at i gør op med jer selv om jeres projekt skal være kommercielt eller om i eventuelt skal lægge jeres ideer ud som open source.

Skal det være kommercielt, så foreslår jeg at i gør op med jer selv om det ikke kan placeres i Holland, UK eller Norge.

  • 7
  • 2

Det var ikke det Thomas plæderede for Jens !
Men derimod om det ikke kunne være relevant at forske i MSR teknologien, relateret ttil Thorium, når man i fuldt alvor kan have orangutan forskning her i landet.

  • 3
  • 6

Orangutanger bliver muligvis til et zoologisk have dyr pga. den voldsomme decimering af deres leveområder - jeg ved godt hvad der er mest vigtigt for mig MSBR eller ikoniske dyr og deres levesteder. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så fatter jeg overhovedet ikke, hvis nogen andre kan rubricere den problemstilling bag MSBR.

Alt tyder på at MSBR forbliver en plet på lagenet, men der er en lille chance for at man kan bruge MSBR til at rydde op efter atomart affald.

  • 4
  • 2

Umiddelbart vil jeg ikke mene "omvendt fotosynthese" på nogen måde er sammenlignelig med Thorium som energikilde.

Reelt set er "omvendt photosynthese" vel mere en metode til at omdanne een type biomasse til en anden type biomasse, som så kan være mere anvendelig som brændstof i visse typer motorer.

Disse typer biomasse anvendes dog allerede i dag til energiproduktion i grundlastsystemet, så det er så vidt jeg kan se begrænset hvor meget "omvendt fotosynthese" kan bidrage til den samlede energiproduktion.

  • 1
  • 0

Claus Nielsen

23% af GHG er metan, så det har en betydning om rådnende rester skal rådne i naturen eller i en reaktor og blive til brændstof som kan fortrænge fossilt brændstof.

Desuden er der stor forskel på energieffektiviteten i en proces som kan bruge enhver form for biomasse og returnere fx methanol, og så kraftværker der kan futte biomasse af med stor forurening og relativt mindre udbytte.

Endelig skal du jo også se på markedsandelene og der er der vel næppe tvivl om at biofuels bliver mere betydningsfulde end Thorium energi, der er henvist til niche applikationer.

  • 0
  • 3

Jeg indrømmer at det er dyrt at indfører Thorium energi, men det er ikke fordi teknologien er dyr, det er fordi de politiske problematikker er dyre. Lad mig uddybe: Thorium koster ikke meget, vi har estimater som siger at det koster under $1 per person for alt deres energi forbrug per år, hvis man laver industriel minedrift på Thorium.
En 50 MW Copenhagen Atomics Waste Burner vil kunne bygges meget billigt når man først har betalt alle godkendelser. Den vil formentlig koste mindre end en 8MW Vestas mølle.
Det er dog korrekt at det er nærmest umuligt at finde ud af hvad det vil koste at få godkendelser og få det brugte brændsel som skal bruges til at starte vores waste burner med. Det er netop derfor ingen vil investere i Thorium MSR projekter, det er primært en politisk risiko og kun meget lidt en teknisk risiko og det er der ingen investor som synes godt om.
Det er helt OK at Jens undre sig og ikke forstår det vi laver. Men omvendt så har jeg selv været kæmpe tilhænger af sol og vind og jeg kunne ikke forklare hvorfor vi ikke byggede meget mere vind når nu alle siger det er billigere end kul. Jeg kunne heller ikke forstå hvorfor strøm i Danmark er det dyreste i verden og hvorfor vi er nød til at give så mange milliarder i støtte til sol og vind, når nu tilhængerene siger at det er billigere end kul.
Der er også kritikere som har sagt til mig at der vil gå mange år før Thorium MSR kan biddrage med et væsentligt biddrag til verdens energi forbrug. Det er jeg enig i. Men omvendt så har vi bygget vind i Danmark i 40 år og det biddrager stadig kun med ca. 6% af landets samlede energi forbrug (40% af elfor bruget). Jeg har hørt at dem som driver elnettet i Danmark har meget svært ved at se hvordan vi skulle kunne nå en fordobling af vind i Danmark (80% af elforbruget). Det tror jeg nu godt vi kan, men spørgsmålet er bare til hvilken pris? Det bliver nok næppe billigere. I dag er det jo ikke prisen for vindstrøm som gør elprisen i Danmark til verdens dyreste. Det er støtte til vind og sol og det er ændringer og drift af elnettet, så det kan klare alt den vindstrøm som produceres de dage hvor vinden blæser.
Men det bliver værre. Danmark er formentlig det land i verden hvor der er den bedste kombination af placeringsmuligheder af vindmøller og nabolande som kan købe vores overskudsstrøm og sælge strøm til os når vinden ikke blæser. Norge og Sverige er verdens billigste batteri. Så hvordan forstiller vind og sol foretalere at vind og sol skal komme op og dække 10% af verdens energi forbrug = 1.7 TW. Det tvivler jeg også kommer til at ske inden for de næste 40 år. Ikke fordi vindmøller og solceller ikke bliver billige, men fordi der er KÆMPE net udfordringer før vi når dertil. Disse netudfordringer bliver formentlig blot endnu større hvis vi skulle nå på 25% af verdens energiforbrug. Ja elbiler kan løse en stor del af dette, men hvor meget. Det mangler jeg at se nogle realistiske modeller for.

Men jeg er optimist og jeg tror nu nok vi skal få løst mange af problemerne både med vind og sol og Thorium MSR og tilsammen håber jeg de kan levere over 50% af verdens stigende energi behov om 40 år. Det bliver en kæmpe udfordring og jeg tror på at vi Danskere har en vigtig rolle at spille i at finder løsninger i verden. I dag levere vind og sol og Thorium MSR under 1% af verdens energi forbrug.

  • 7
  • 3

Jeg tror at meget af den her diskussion drejer sig om forskellige udgangspunkter. Jeg ser Thorium som en relativt hyppig ressource, der ikke skaber CO2-forurening. Det gør det efter min mening interessant at se om vi kan anvende Thorium til at dække en del af verdens fremtidige energibehov. Jeg kan ikke se det på nuværende tidspunkt giver mening at udtale sig om prisen på Thoriumenergi, og slet ikke at sammenligne med prisen på modne, kommercielt tilgængelige energiformer.

I stedet bør vi få startet et forskningsprojekt med det formål at få bygget en MBSR reaktor. Når det er gjort, skal den stabiliseres. Derefter skal den modnes så tilpas meget, at vi kan give et groft estimat på økonomien i Thoriumenergi. Alt dette må være en samfundsmæssig opgave, for der er ingen økonomi i det. Så finansieringen må ske ved hjælp af fonde, eller evt. crowdfunding.

Herefter kan man begynde at finde investorer, hvis der er en fornuftig case på det tidspunkt. Og så ved vi om det er værd at satse på Thoriumenergi. Jeg tror at Thomas har ret i at denne indledende fase er relativt billig, især i betragtning af at der er et pænt potentiale i dette her.

Jeg synes ikke det betyder noget for diskussionen, om Thoriumenergi viser sig at være interessant for Danmark eller ej.

  • 6
  • 0

Al energi er subventioneret på den ene eller anden måde og langt de fleste energianlæg var dyrere end de tilsvarende opslidte anlæg de erstattede. Der er intet nyt i PSO andet end navnet. Og iøvrigt er PSO en meget minimal udgift som presser prisen ned på energi.

Fra 2021 kan du på verdens største energimarked iagttage, hvordan vind til den tid klarer sig helt uden subsidier imod kul, der allerede nu får væsentligt større subsidier per produceret kWh. I USA kan man ikke bryde kul og transportere det til et kraftværk og futte det af til at producere el for samme pris som man kan købe garanteret leverance af vindmølle strøm.

Gennemsnitsprisen for en MW vindmølle fra Vestas var per første kvartal 2016 €0.83 mill. så med det udgangspunkt mener du at i kan bygge 50 MW thorium kraftværk for €6.64 mill.

Hvis vi nu venligt antog at det kan i da, så skal vi lige have stillet den op, forsikret, drevet, dekommissioneret og slutdeponeret. Så kan du selvfølgelig mene at der er højere kapacitetsfaktor og du kan fastholde at du ikke kan se 3.3 mill. 8MW møller fra Vestas dække det globale energiforbrug.

Ps. jeg mente at den store pointe med Thorium er at det allererede ligger på lager som et biprodukt. Her er en artikel om Thorium nok til 8 års produktion af USA's elektricitet som er blevet begravet. http://energyfromthorium.com/2006/07/07/ho...

  • 6
  • 5

Fælles for vind-, sol-, biomasse- og osmoseenergi er at det er så rigeligt tilgængeligt at de hver især alene kan levere hele klodens totale energiforbrug.

Jeg arbejder med vindenergi, men jeg er i tvivl om at vi kan frigøre os fra fossile brændsler vha. vind og sol energi.
Danmark er et land med gode vindforhold, med en middel befolknings tæthed, og et relativt højt energiforbrug pr. indbygger.
Vi producere ca. 50% af vores elektricitet vha. vind/sol/bio energi. Men da vi også bruger energi til opvarmning/transport, udgør vind/sol/bio vel kun ca. 15-20% af vores energi forbrug.
Hvis vi skal udfase fossile brændsler totalt, og vil dække hovedparten af vores energiforbrug via. sol og vind, så har vi brug for lagere og/eller systemer der kan transportere energien over lange afstande. Det giver også tab, og jeg vil tro at Danmark skal have 10 gange mere sol/vind/bio for at dække hele energi behovet.
Det er muligt for os hvis vi f.eks. planter dogger banke til med vindenergi, men offshore vind er ikke billigt.
Problemet er at fattige lande gerne vi have vores levestandard, og dermed vores energiforbrug. Men det er ikke muligt for tætbefolkede lande som Bangladesh.
https://www.ted.com/talks/david_mackay_a_r...

Hvis vi alligevel skal til at rode med at udvikle billigt, og sikkert kernekraft, med minimale affaldsproblemer til udviklings lande, ja så kan vi vel også selv benytte os af det.

  • 1
  • 3

Kører Containeren hen til et passende værksted vil jeg tro?
På jernbaneskinner selvfølgelig.

Ja det bliver nemt og meget billigt lige at få en evt indstøbt container op af jorden og demonteret fra andre containere! Specielt hvis den er stillet op i et uropræget område i et uland med dårlig infrastruktur.
Det er jo dejligt at det er så simpelt at det estimeret kun koster $1 for alt det energi en person skal bruge pr år (altså for Thorium og det koster vel næppe ret meget at få udviklet, bygget, installeret, vedligeholdt og dekommissioneret sådanne små simple containere)
At nævne $1 pr år i brændstof er et dumt forsøg på manipulation. Hvis man skulle gøre det samme med sol og vind koster det $0 pr år og der er ikke noget affald.

  • 3
  • 3