Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Har du noget i garagen du tror CS kan bruge? Så skriv!

Kære læsere,

Vi har fået den tanke, at der ude hos vores venner kan befinde sig ting og sager, som kan tænkes at få en ny anvendelse i CS.

Vi kunne godt lave en liste over ting, vi har brug for, og så se, om der var nogen, der meldte sig med en let brugt, elektrisk gaffeltruck. Eller en stor 8-bars arbejdsluftkompressor. Eller en 150-hestes marinemotor i god stand. Eller en trebladet skibspropel i 22 tommers diameter. Men vores fantasi rækker ikke. Vi ville jo tænke meget operationelt på det, der er lige foran næsen på os og måske ikke erkende, at en stor højtryksrenser eller en ny trillebør lige netop er det, vi mangler.

Det vi skulle gøre var at oprette en database over ting. Den kunne tænkes at rumme alt muligt fra komplet ubrugelige, gamle Nilfiskstøvsugere over et komplet sæt luftnøgler til en stor luftkøler; for databaser fylder ikke ret meget fysisk.

Det ville IKKE ende i HAB i første omgang, for så dør vi; men det ville komme på databasen over ting, vi kan skrive efter. Så kan vi bare slå op, om der er nogen, der har nogle korthårede malerpenser eller gummiforklæder i størrelse medium eller et parti ubrugt kattegrus af mærket "Budget" fra Dansk Supermarked, når det er dét, vi mangler.

Så hvis du har noget, som du i din fjerneste fantasi kan forstille dig kan bruges i CS, så skriv en mail (men kun en mail). Så tager vi den derfra.

Den skal sendes til: uc3nautilus@hotmail.com.

Sørg venligst for at emnelinjen starter med ordet "Donation" efterfulgt af varens art; f.eks. "gipsplader", "rockwool", "35 % hydrogenperoxid" eller "køleluftblæser".

I mailens brødtekst må der meget gerne være flere detaljer og i hvert fald kontaktinformation

Gennem tiderne har CS' venner bidraget med de mest utrolige ting, som vi aldrig havde haft fantasi til at forestille os kunne komme fra almindelige mennesker. Her er en alt andet end fyldestgørende liste:

  • Diverse laboratorieglasudstyr.
  • Tre dykkerflasker a 12 liter, så gode som nye.
  • 75 liter hydrogenperoxid 35 %.
  • Et større parti af diverse elektroniske tryktransmittere.
  • Et antal industrielle trykflasker.
  • Et antal mekaniske manometre.
  • Et antal M40 og M50 gevindstænger.
  • Tre stk. meget store skydelærer.
  • En elektronisk diametermåler.
  • En tube tandpasta af en særlig antibakteriel type.
  • Et parti emnerør.
  • Et parti kædetaljer.
  • Tre stk. Svanehøj brandpumper.
  • Et parti rene og nye hydraulikslanger med tilslutninger.

Det er alt sammen - og meget mere - kommet ved, at nogen har kontaktet os for at høre, om vi ikke kunne bruge dette eller hint. De fleste ting har jeg slet ikke selv haft fantasi til at forestille mig, nogen kunne ligge inde med.

Det er jo fantastisk!

Men det er FORBUDT uopfordret at køre ud med et eller andet. Vi vil meget gerne have det på en liste, som vi kan plukke fra og tage stilling til, før du lander det hos os. Altså ikke noget med at køre ud med et parti brugte balletdansersko eller 400 kg brombærmarmelade i original indpakning.

Til gengæld er helt gakkede indslag som f.eks. 250 kg energikoks, 1400 m2 plastfolie, en rendegraver eller en damptromle absolut velkomne. Det er jo op til os at skrive tilbage mht. havefliserne, eller hvad det nu er, vi ikke har brug for. Visse ting vil selvsagt forsvinde, inden vi reagerer, fordi folk rydder op; men det må vi leve med. En anden ting: skriv forslaget til mailen; ikke i debatten her på ing.dk!

Altså: Kun mails, tak :O) og husk i emnelinjen "Donation" og et ord, der beskriver, hvad det drejer sig om.

Så til blogspørgsmål:

Henrik Halle sender denne bredside. Det er herligt. Ilden besvares nedenfor.

"Først vil jeg gerne sige tak for et fantastisk projekt som er meget inspirerende i at følge med i. Jeg har en række spørgsmål, som jeg håber du vil svare på.

Hvornår forventer I at teste 1/3-modellen af Kapslen?"


De står klar i von Bs afdeling af HAB2, og hos Booster er status, at vi kan være klar med drivmidler med ca. 48 timers varsel. Jeg ved, at der udestår fremskaffelse af tre pæne, tomme 200 ltr ståltromler og muligvis også noget radio til fjernstyring af affyringen. Men umiddelbart er det tæt oppe over. Forsøget er relativt ikke-krævende og kan derfor puttes ind, når lejlighed gives i forhold til andre projekter. Hvis von B læser med, kan han måske komme med et indspark.


"Er der nogen muligheder for at blive involveret i CS ud over CSS, hvis man bor andre steder i Danmark end København? Jeg tænker Fyn og Jylland."


Pt. findes der ikke en provinsafdeling, hvad jeg meget må beklage. Det ville kræve at nogen i provinsen ville starte op og etablere en CS-facilitet. Hvis det skete, ville min afdeling med største glæde sende opgaver vestover. Det ville være "totalentrepriser" a la bygning af det ene eller det andet. Men det kræver altså primært en base af de rigtige ildsjæle, som har lyst til at være med i CS fra en base i provinsen. Hvis menneskerne er der, er resten ikke så svært.


"Hvor meget fylder det pres, alle jeres følgere har, på at se opsendelser i jeres dagligdag og for organisationen?"


Det er ikke et pres. Tværtimod føles det som noget, der giver et rygstød, når det hele kan synes lidt svært. CS kan kun fungere med bred, folkelig opbakning, og den kan vi mærke er der. Det betyder kun positivt for os.


"Vil det ikke være muligt at få et livestream webcam op i HAB 1 og 2?"


Live webcam vil CSerne ikke have, men et enkelt billede pr. dag fra et automatisk kamera tror jeg godt folk ville være med på.


"Hvorfor vil I ikke bruge rollons (tror jeg de hed) til at dæmpe roll på HEAT 2X som på HEAT 1? Kan forstå I vil bruge H2O2 og dysekontrol."


"Rollerons" er også et reguleringssystem, omend passivt. Det kan vises, at tilbagekoblingen i det system vokser med farten. Derfor findes der hastigheder, hvor det kan gå i resonans. Derfor foretrækker vi H2O2-dyser, som er underlagt Hr. Nyboe´s aktive kontrol. Det indebærer den yderligere, vigtige fordel, at vi postflight kan se, hvad systemet gjorde og hvorfor.


"En idé: Hvad med at ramme månen/ andre planeter / andre måner, når I får flertrinsdelen til at fungere?"


Det er naturligvis besnærende at lave nogle flere, små månekratere. Problemet her er opsendelsesstedet øst for Bornholm. De nævnte rejsemål kræver alle baner i rummet, som medfører, at et eller flere rakettrin styrter ned downrange. Alt efter banen kan det medføre nedslag af raketdele over f.eks. Finland eller steder i Østeuropa. Et lodret, "project away"-projekt, som beskrevet her på bloggen, er en undtagelse, fordi første trin komme ned samme sted, og de efterfølgende gør det samme, hvis de ikke virker, eller brænder op på vej ned, hvis de fyrer, som de skal. Et head-on, lodret re-entry med 20 - 30.000 km/t er langt varmere end et gradvist fra jordbane, så der ikke ville komme noget nedfald. Men det er en undtagelse og er kun sandt for en tæt på lodret bane.

Vi har dog mulighed for at oprette en land-launch facilitet på f.eks. nordkysten af Island. Det har vi undersøgt med lokale myndighedspersoner. De er så positive, som tænkes kan. Herfra ville man kunne opsende ud over Atlanten, og alt afhængigt af den ønskede bane ville man have bedre muligheder. Men det er absolut fremtidsmusik, da logistikken til Island for det meget materiel og personel koster noget mere end tilsvarende til Bornholm.

Det allerbedste for de fleste, ønskelige baner i rummet ville være en opsendelsesfacilitet på eller tæt ved Ækvator. Sputnik, selv i den opgraderede udgave, er dog næppe praktisk at sejle til Ækvator; men måske kan en fremtidig platform "containeriseres", så den kan sendes med Maersk Line til Sydamerika eller Australien, hvorfra opsendelsen så kan udgå. Hvis tilstrækkeligt mange mennesker kan blive enige om det, kan næsten alt lade sig gøre.

Peter Madsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men vores fantasi rækker ikke. Vi ville jo tænke meget operationelt på det der er lige foran næsen på os, og måske ikke erkende at en stor højtryksrenser eller en ny trillebør lige netop er det vi mangler.

Skriv tantens gamle keramikovn på listen. Den har CS' katalysatorafdeling brug for. De ved det bare ikke.

  • 6
  • 0

Jeg sad og så en video på youtube om V2, og det slog mig at V2 har enorme finner, lidt a la Tin-tin's raket i "Rejsen til Månen".
I CS bruger i meget små finner, og har altid, selv på de raketter uden aktiv styring, brugt meget små finner.

Mit spørgsmål er:
I anvender V2 designet langt hen af vejen, men hvad angår finnerne gør i ikke.
Hvorfor?

  • 1
  • 0

Det er lidt mere kompliceret end som så.

Finnerne bruges på V2, Redstone, SaturnV, Soyus, m.f. til at justere rakettens aerodynamiske stabilitetsfaktor.

Hvis raketten har en vis aerodynamisk stabilitet vil den hele tiden styre op i vinden. Det er det eneste finner gør.

"Vinden" er vektorsummen af vorherres vind, og den fartvind raketten selv genererer. Ved start i sidevind ser det altså grimt ud, mens det ved høj fart vil se ud som om raketten holder retningen. Derfor starter passivt stabile raketter normalt op ad en styreskinne, så de kan få fart på før finnerne skal styre.

Finners størrelse er noget kompliceret noget. Da man fik de førte passivt stabile Honest John missiler i hæren - engang i 50erne..kom de med meget store finner. Senere versioner af artilleri raketten kommer med meget mindre finner. Det gjorde dem mere nøjagtige...!

Hvis styresystemet på en aerodynamisk stabil raket sætter ud, vil den fortsætte nogen lunde på kursen forudsat det sker efter man har fået så meget fart på, at sidevind fra vorherre ikke udgør en ret stor del af luftstrømmen.

Hvis styresystemet på en aerodynamisk labil eller ustabil raket sætter ud vil den tumle rundt.

Alle de forskellige raketter designes med en "aktivt valgt" stabilitets faktor, som altså kan reguleres af finnernes størrelse og udformning.

Vores valg der er de samme som V2, Redstone, Saturn V ect. raketternes designere tog.

V2 rakettens store finner skal ses i lyset af den meget tunge motor "heck" sektion, som flytter tyngdepunktet bagud. For at få den bagtunge raket stabil må der store finner til, som kan flytte trykcenteret endnu længere bagud. V2 kunne heller ikke flyve uden 800 - 1000 kg i spidsen. Det var ok til dens brug som strategisk missil, men ærgerligt da den blev brugt som sonderaket. For selvom forskerne kunne nøjes med en payload på f.eks. 100 kg elektronik, skulle der stadig 900 kg bly foran for at raketten kunne have den ønskede aerodynamiske stabilitetsfaktor. De 900 kg kostede højde.

Hvis vi valgte ikke at have finner, ville styresystemet få det lettere i de første sekunder efter liftoff. I den fase vil finnerne have os op i vinden ( flyve vandret ) mens Nyboe´s styresystem vil have os til at holde kursen ( flyve lodret )

Finnerne vil, med mindre de er absolut lige, også altid inducere roll momenter. De vejer også en del. De inducerer luftmodstand, og gør ground handling af raketten vanskeligere fordi de fylder og er ømfindtlige.

Ingen moderne ( løfte ) raketter designes med finner, af alle de ovenstående grunde.

Når vi gør det i CS er det fordi vi trods alt ikke er nået dertil hvor vi 100 % tør stole på elektronikken. For uden finner ryger vi rundt hvis der knækker en enkelt ledning eller vi smider et stråleror. Med finner kan vi holde kursen - omtrent - men må nok aborte opsendelsen fordi vi kommer til at afvige for meget. Når raketten når højder hvor luftmodstanden er meget lille afhænger alt af styresystemet alligevel.

Det er en debat som så meget andet. Så længe Nyboe samlet set skønner finner en fordel bygger vi dem, og beder han om noget andet, gør vi noget andet. Men mekanikken i det er ikke forskellig fra andre raketter.

Peter Madsen

  • 13
  • 0

Men hvorfor ikke udvide det lidt og medtage "udlån" som I kan bruge i en periode?

Specielt hvis de glade givere selv står for transporten til og fra CS.

Jeg tror der er mange der gerne vil kunne fortælle deres børnebørn at de udlånte en gaffeltruck der blev brugt til at samle Danmarks første bemandede raket. Der står meget rundt omkring som man ikke står og bruger hver dag.

  • 6
  • 0

Men hvorfor ikke udvide det lidt og medtage "udlån" som I kan bruge i en periode?

Specielt hvis de glade givere selv står for transporten til og fra CS.

Glimrende ide.
Til den den alternative "udlåns" side kunne jeg skrive:
Let brugt elektroniktekniker søger CS udfordringer. Skal nok selv sørge for transporten hvis bare udfordringerne er at finde lidt nærmere end Refshaleøen ;)

Hvad siger i jyder? Skal vi til at bryde det Københavnske monopol på raketbygning og se om vi kan få åbnet en lokalafdeling? Jeg er åben for Aalborg eller Århus området.

  • 10
  • 0

Som inkarneret jyde er jeg klar til at drage ud i verdensrummet!

Elektronikmekaniker, uddannet ved flyvevåbnet. Mit fysiske bidrag kan starte med et kompressortrin til en F100 SuperSabre motor, så er vi igang!!! :-)

Space! The Final Frontier!

  • 3
  • 0

Thomas Tanghus:

> En tube tandpasta af en særlig antibakteriel type.

Blev den brugt i raket/rumskib, eller var der bare en CSer, der havde mere end sædvanlig dårlig ånde?

Det var et akut behov, som Peter fik, første gang rumhjelmen blev forsøgt helt lukket.

  • 2
  • 0

hej venner,

Ang. miniLES så er status at vi er klar på at rykke. Som Madsen skriver så kan han støbe brændstof hurtigt, og selv mangler jeg at lave lidt konstruktion på den lille affyrringsplatform. Oprindelig skulle vi have skudt fra Sputnik, men den mangler stadig en del arbejde, plus at det trods alt er en lang tur for den til sådan en eftermiddag med sjov. Derfor har Nørregaard og jeg konstrueret en lille flydende platform, hvorfra de to modeller kan affyres. Som man kunne se til åbent hus er LESérne færdige og har været det siden sep.

Der er mange prioriteter i CS og på mit bord (bla TDS80) og derfor venter vi med at skyde miniLES til en god forårsdag, hvor vi inden for en uges varsel rykker, så CS er klar og så alle kan komme op på stranden og se med en corona i den ene hånd...

Hver miniLES har en kurs-måler med sig, så vi får lidt data på dem, men ellers er formålet helt enkelt at se den flyve med snuden forrest, på opfarten.. intet anden.. Vi håber den overlever nose dive impact med vand, men det er ikke vigtigt.. Den første model er bygget så den er fuldstændig tilsvarende med de data og den model jeg havde i vindtunnel - den anden har ekstra ballast i toppen for at forøge stabilitet, hvis det oprindelige design viser sig at være ustabilt... Hvis begge er ustabile - ja, så er det tilbage på tegnebrættet med enten forøget ballast i toppen eller forøget skørt i bunden...

Som bloggen her handler om har vi netop snakket om hvordan vi kan efterspørge ressourcer eller materialer som vi mangler... Vi havde det oprindelig på den helt første hjemmeside.. og lad os da få det igen..

På denne liste, som nok vil figurere på vores kommende hjemmeside (ja, den kommer faktisk snart) så vil jeg gerne tilføje (og der er tale om fungerende hardware):
- 2 styk 5 liters dykkerflasker (skal bruges til RCS-systemet på TDSII)
- klassisk arkitekt-tegnebord, som kan vinkles
- hydraulik-fittings til primært 8 mm slanger, vinkler, rette mm.
- søjleboremaskine
- pladeskærer
- vinkelbukker
- 1 kuffert med 1 milliard kroner

mail gerne til contact@copenhagensuborbitals.com

og ja.. hvordan passer lige rumfart og jazz sammen. jo, udover jeg kører CS afdelingen for ud-af-øen-oplevelser hvor vi tager ind og hører jazz i byen, så kan man høre mere her...(under mit nye alias som Jussi adler olsen)
http://www.dr.dk/p8jazz/jazz-co/jazz-co-me...

ærbødigst..
vonB

  • 6
  • 0

Jeg siger mange tak for svaret.
Jeg havde en anelse om at det ikke bare var for et syns skyld, men det er fedt at kende den rigtige forklaring, ikke mindst hvis junior en dag skulle finde på at spørge. :)

  • 1
  • 0

Det er en kanon ide med en lokal afdeling i Jylland. Jeg selv er bosat i Århus området og en ivrig læser af bloggen. Jeg ville hellere end gerne selv bidrage til denne historiske begivenhed, men bliver magelig når jeg krakker en ruteplan til Refshaleøen.

Kunne i ikke i CS vende ideen om en lokalafdeling i Aarhus. Jeg er overbevist om at der er eneormt uudnyttet potentiale i Jylland der kan hentes hjem til projektet hvis afstanden blev noget kortere.

Tak for en god blog og godt nytår.

  • 1
  • 0

Jonas (og andre Jyder)

Næste gang Peter skriver en blog prøver jeg lige at spørge hvem der kunne være interesseret i at lave noget CS arbejde i det Jyske. Hvor de kunne tænke sig en afdeling og hvilket arbejdsområde de vil kunne bidrage med og om de evt. har adgang til lokaliteter der kunne bruges.

Dem der evt stadigt følger med i dette indlæg kan skrive til mig allerede nu. Skriv på email til
Benny.Simonsen efterfulgt af gmail.com.

Bemærk at jeg ikke har talt med folk fra CS om evt. lokalafdeling i det Jyske, men lad os nu først se om der er interesse og så må vi jo senere se om ikke vi kan få lov til at være med.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten