close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Teknologi 4.0 bloghoved

Har du hentet den sidste nye happ?

Det er ganske få år siden, man slog op i avisen for at se tv-oversigten for aftenens programmer, man ventede spændt på vejrudsigten i tv i håb om flot vejr eller man ventede på, at man kunne komme hjem og høre den nye CD.

Alle disse services eller handlinger er blot eksempler på hverdagsting, der er blevet erstattet af apps. Det har tilført stor fleksibilitet, eller frihed om man vil, at man kan streame musik, tjekke morgendagens vejr eller finde den film man vil se, uanset hvor man er i verden.

Apps er blevet en helt naturlig del af vores hverdag, og det er helt normalt at undersøge, om der findes en app til præcis den opgave, man står overfor.

En smartphone er i sig selv relativt ubrugelig - det er de apps, der ligger på den, som skaber værdi. Smartphonen er en enabler for den funktionalitet, som appen tilbyder - en kompleks kerne med simple funktionalitetsmoduler.

Hardware-apps = happs

Det er netop denne tankegang, som ligger til grund for projektet RAMPup, som jeg selv er involveret i. Her ønsker man at lave modulbaseret og fleksibel automation. Og RAMPup er ikke alene om det.

En robotcelle skal betragtes som den komplekse kerne. Den har forudsætningerne for at kunne udføre en proces, men den kan reelt ikke skabe værdi, før den kan udføre processerne. Den mangler en happ!

Når man snakker om at skabe værdi i en robotcelle, så er det kendte produktionsprocesser, det drejer sig om; skruning, håndtering, dispensering, svejsning, presning, nitning osv. Det er altså en HAPP, en Hardware-APP!

Så nemt som at købe en busbillet

Præcis som når man slutter en mus til en computer, så ved computeren, hvad musen er, hvordan den virker, og hvordan den skal håndtere den. Det samme niveau skal vi frem til med fleksibel automation.

Visionen må være, at i det øjeblik skruemaskinen sluttes til robotcellen, ved den præcis, hvordan den skal håndtere skruemaskinen, hvordan der skal kommunikeres, og hvilke data der skal samles op.

Det skal ikke være ingeniører eller teknikere, der skal lave omstillingen, det skal være operatøren. Operatøren skal montere en HAPP på robotcellen, med samme lethed, som når han/hun åbner en app på vejen hjem for at købe en busbillet.

Hvis operatøren ikke har den rette HAPP til at udføre processen, skal vedkommende kunne købe den og selv idriftsætte den. Der er heller ikke nogen, der ringer til et softwarehus for at få Spotify til at virke...

High mix-low volume

Perspektivet er stort. Hvis vi kan komme frem til samme frihed i produktionen, som apps har givet til forbrugerne, vil eksempelvis hurtige omstillingstider, nem integration og kortere leadtime på procesudstyr blive en realitet.

Det vil betyde, at high mix/low volume-produktion kan automatiseres med et godt afkast, risikoen ved investeringen minimeres og det bliver mindre kompliceret at introducere nye produkter i produktionen.

Og hvis det bare er en HAPP, der skal til, så kan vi vel lige så godt producere den her i Danmark frem for at vælge outsourcing?

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Casper Hansen
er civilingeniør og adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Technicon. Han arbejder med bl.a hyperfleksible automationsplatforme i EU-projektet RAMPup og i MADE. Han blogger om, hvordan ny teknologi og Industri 4.0 vil påvirke produktioner og forretningsmodeller.

Præcis som når man slutter en mus til en computer, så ved computeren, hvad musen er, hvordan den virker, og hvordan den skal håndtere den.

Nej, det ved den ikke - med mindre den i forvejen ved, hvad en mus er, og hvad den bruges til.

Du slutter en PnP mus til via USB. Da computeren allerede kender USB og PnP protokollerne, kan den nu installere den rigtige driver. I Windows ligger der ofte en primitiv "getting started" driver, som kan bruges, og en mere avanceret kan så hentes fra internettet. Nu kan man så kommunikere med musen via driveren; men hvis computeren ikke i forvejen kender interfacet til driveren og/eller ved, at de data skal bruges til at styre rundt med en cursor og afgive klikkommandoer, virker det ikke.

Visionen må være, at i det øjeblik skruemaskinen sluttes til robotcellen, ved den præcis, hvordan den skal håndtere skruemaskinen, hvordan der skal kommunikeres, og hvilke data der skal samles op.

Samme problem her.

Kommunikationsmetoden (og Baud raten) til skruemaskinen er man nødt til at kende på forhånd for i det hele taget at kunne kommunikere. Det vil typisk være en industriel feltbus. Nu kan man så som minimum læse typebetegnelsen på skruemaskinen, så den nødvendige driver kan findes. Det kræver så "bare lige", at alle styresystemer benytter samme computersystem, så diveren kan eksekveres!

I PC-verdenen er der Windows og iOS, og i mobilverdenen er der idag stort set kun Android og iOS tilbage. Det er til at overse; men computersystemer til hurtige maskiner som robotter, hvor det oven i købet kræves høj sikkerhed, er indlejrede mikrocomputere, som typisk er forskellig fra fabrikat til fabrikat, så for at driveren kan eksekveres, skal man altså have drivere til samtlige fabrikater robotter på markedet, hvilket er fuldstændig urealistisk - med mindre man forlanger, at samtlige styresystemer skal benytte den samme bytekode (IL) og køre en standardiseret virtuel maskine som ved Java, Python m.fl. Se bare hvad der skete med Windows Phone. App udviklerne orkler ikke mere end maksimalt 2 operativsystemer, og uden de Apps, som folk gerne vil have, dør operativsystemet.

Hvis man nu antager, at man har fundet en driver (HAPP), der rent faktisk kan køre på den indlejrede mikrocomputer, som robotten benytter, kan man så stille hastigheden og alle andre parametre; men hvis robottens styreprogram ikke allerede ved, hvad en skruemaskine er, og hvordan den skal håndteres, er man lige vidt. Hvad vil du f.eks. stille op med at få at vide, at Ad120X = 126,7, hvis du ikke har noget som helst kendskab til, hvad Ad120X er?

Jeg har selv arbejdet en del med elektronisk proceskontrol til bl.a. foderstoffabrikker, og her kunne man måske finde en HAPP til en kædetransportør (sådan én har jeg allerede); men det største problem er, hvordan denne kædetransportør skal styres i forhold til alle andre elementer på fabrikken, og det hjælper HAPP'en ikke med til.

Som jeg ser det, vil en HAPP aldrig være andet end et simpelt driverprogram, som nødvendigvis må skrives af det firma, som leverer styrecomputeren, for ellers kan koden ganske simpelt ikke eksekveres, og styreprogrammet vil ikke ane, hvad det skal stille op med de nye data, som bliver tilgængelige.

Beklager; men din "våde drøm" om en generel HAPP's downloadet fra f.eks. Google PLay er i mine øjne noget teori, som ikke vil fungere i virkelighedens verden. Derimod har jeg arbejdet en del med halvautomatisk kodegenerering ud fra kendskab til anlæggets fysiske opbygning, så man f.eks. til en foderstoffabrik bare behøver at tegne eller beskrive flowdiagrammet og så indstille nogle få parametre for hvert element. Det har fungeret i praksis på bl.a. en fabrik med over 400 automatisk styrede enheder og transportveje flettet ind mellem hinanden som sporskifterne på Københavns hovedbanegård.

Blandt mange idag er der desværre en tendens til at ville følge PC- eller mobilverdenen og bare downloade en App; men er det godt nok til en fabrik, der skal køre 24/7, hvor et driftstop kan koste hundredetusindvis af kroner, og hvor en maskine måske kan slå folk ihjel?

Jeg var til et virksomhedsbesøg på en lokal automationsvirksomhed, hvor bestyrelsesformanden - en advokat - holdt foredrag om, at de to iværksættere, der havde skabt hele virksomheden, i fremtiden nok skulle køres ud på et sidespor og erstattes af et par 16-års knægte, hvis eneste forudsætning er, at de kan betjene en iPhone 7, for fremtiden tilhører de "digitalt indfødte". Da jeg jo i modsætning til de to iværksættere ikke havde noget i klemme, fik han min uforbeholdne mening og det :-) Han fortalte også stolt, at alle hans App på mobilen blev opdateret dagligt, men kunne bare ikke svare på, hvad firmaets kunder ville sige til at stoppe deres produktionsanlæg dagligt og køre hele proceslinjen tom pga. nye opdateringer.

  • 5
  • 1

Jeg vil godt lige slå at slag for Linux, som jeg syntes gør det glimrende i langt de fleste tilfælde, ved simpelthen at være et af de mest nemme og stabile plug-and-play systemer, når det gælder om at tilslutte en printer, mus, webkamera eller lignende. Windows 10 er begyndet at komme efter det. Men det imponere mig stadig at man kan boote linux fra en 2GB usb-pen på 2 minutter og på under en time have installeret et komplet styresystem, som kun sjældent har brug for ekstra drivere eller komplicerede menuer, for at udfører noget så simpelt, som at printe en side ud.
Linux har ligesom andre systemer, en programhåndtering til at installere de mest kendte og brugte stykker software - på samme måde som en APP-store via google eller microsoft.
Vi skal vel heller ikke glemme firmware. Ofte når jeg støder på problemer med kommunikationen imellem en printer eller andet hardware. Så undersøge jeg altid lige om den har den nyeste firmware - da dette snildt kan blokere for, om et nyere styresystem overhovedet kan se den givne hardware.
Især windows, har været horribel, til at at bruge evigheder på at søge efter drivere - i sin såkaldte automatiske process.
Størrelse i MB, på både windows og android. Har også altid undret mig. Det lader til at være ligegyldigt hvor kraftig en hardware man har - så skal de nok få kørt den i knæ, med ubegribelig "sløv" software.

  • 1
  • 2

Jeg vil godt lige slå at slag for Linux, som jeg syntes gør det glimrende i langt de fleste tilfælde, ved simpelthen at være et af de mest nemme og stabile plug-and-play systemer, når det gælder om at tilslutte en printer, mus, webkamera eller lignende.

Det ændrer vel ikke ved, at for at kunne køre generelle Linux HAPP's, må hardwaren nødvendigvis være ens (samme CPU etc), og hvordan vil du sikre det på alverdens robotter, med mindre du bruger byte kode (IL), og det gør Linux jo netop ikke? Én robot bruger måske en ARM arkitektur, en anden en PowerPC og en tredie Intel etc., så maskinkoden er vidt forskellig.

Men det imponere mig stadig at man kan boote linux fra en 2GB usb-pen på 2 minutter og på under en time have installeret et komplet styresystem,

Det kan altså ikke imponere en gammel Amiga 2000 mand, som mig, der for 30 år siden var vant til, at et komplet, grafisk operativsystem med fuld multitasking kunne installeres og være klar til drift på den tid, det tog at loade det ind fra én eneste 880k diskette, som derefter kunne fjernes :-)

  • 5
  • 3