close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ekspedition plastik plastic bloghoved

Handelsflåden skal hjælpe os med at samle plastik-data

Fra Ekspedition Plastik i Stillehavets plastiksuppe:Position på Ekspedition Plastik 24.16,81N; 138.50,84W

Vi sejler på Ekspedition Plastik i en suppe af plastik midt ude på Stillehavet, tusindevis af kilometer fra nærmeste landkending. Herude i det absolutte ingenmandsland, fjernt fra de kilder, vi kan handle på, når det gælder om at stoppe udledningerne af plastik, spotter vi hverdagens produkter: et låg fra en spand, en shampooflaske, et skruelåg og en fiskebøje.

Vi konstaterer, at der er en plastiksuppe midt på det nordlige Stillehav. Efter i dagevis kun at have fået enkelte stykker mikroplastik i vores trawls, ser vi nu hundredevis af plastikstykker, når vores tres centimeter brede trawl har været ude i en time. Et tæppe af plastik sejler vi på, eller nærmere surfer med tre-fire meter høje bølger agten fra og en frisk vind, der sender os mod Hawaii.

I forhold til vores seneste ekspedition til plastiksuppen ved Bermuda, ser vi langt flere produkter i havet her mellem Asien og USA - verdens mest forurenede havområde, når det gælder plastik. Spørgsmålet, der rejser sig, er, hvordan skal vi på afgørende vis ændre denne udvikling? Hvordan knækker vi kurven over plastikforureningen og overbeviser alverdens regeringer om, at der skal handles nu, så havene ikke kommer til at indeholde mere plastik end fisk i 2050? Det har jeg et bud på. Det har Plastic Change et bud på.

Foto: Erica Cirino

Sigter med plastik fra Chris Jordan/Erica Cirino. Sigter med mikroplastik på det nordlige Stillehav udtaget på Ekspedition Plastik 2016

Første generations plastik data

I dag er Plastic Change og vores igangværende Ekspedition Plastik en del af det, jeg kalder ”Første generations Hav Plastik data”. Vi er en del af en række sejlskibe, som anført af 5gyres og Marcus Eriksen, indsamler og deler data, så de kan indgå i et samlet datasæt over, hvor meget plastik der er i havet. Det er de første større datasæt, der indsamles over den plastik, der findes i havene, men det er også et minimalt datasæt, baseret på en lang række frivillige indsatser, og det er ofte tilfældigt, hvor det enkelte skib indsamler sine data. Det er med andre ord ikke det ambitiøse, globale, tilbagevendende datasæt over plastik i havene, som jeg mener er nødvendigt for, at vi for alvor at kan påvirke alverdens regeringer. Hvis vi skal påvirke politikerne verden over, er der brug for en rødglødende rapport, der år for år påviser, om det lykkes at begrænse udledningen af plastik til havene ved at begrænse udledningen ved kilderne på land. Udfordringen er skaffe massive data og hurtig processering af prøver, samt en professionel præsentation af data på en måde, som enhver regering kan forstå.

Det blå Danmark i hovedrolle

Den danske handelsflåde sejler verdenshavene tynde. Hver eneste dag året rundt besejler danske skibe alverdens havområder. De udgør på den måde et fantastisk datapotentiale for min ide om at indsamle et globalt datasæt med en langt større dimension, end vi indsamler med ”Første generations Plastik data”. Den danske handelsflåde kan danne grundlaget for, at vi kan gennemføre ”Anden generation Hav Plastik Data”. Plastic Change har kontakt til en række danske rederier. Kontakter vi vil udbygge i de kommende måneder. Rederiet Norden har som det første sagt ja til at bidrage. Fyrre skibe er klar til at kunne levere data, der kan indgå i et årligt tilbagevendende datasæt. Det er en stort skridt fremad, men der er stadig en række markante udfordringer, der skal løses, før vi er i hus.

Data fra kølvand

DTU Aqua har på deres ekspedition til Sargassohavet testet, hvad der kan være en genial måde at hjemtage data på. Via en afsnøring af kølevandet på skibets motor, lykkedes det at indsamle data for plastikindholdet på rejsen fra Danmark til Bermuda. Det er Norden med på at implementere på deres skibe, og rederiet er også klar til at gennemføre den dertil hørende uddannelse af skibenes besætninger til at kunne håndtere udtagningen af prøverne. Maskinmestrenes Forening har også udvist interesse for at støtte Plastic Change. Så langt så godt. Der skal etableres logistik, der sikrer at prøverne kommer med fragten til rette laboratorium. Her er det interessant med den ekspertise som RUC og andre kan tilbyde på at håndtere data. Den nok største udfordring ved dette projekt.

Analyser af massive datasæt

Det er ekstremt tidskrævende at analysere prøver med mikroplastik manuelt. For at gennemføre planen om at producere datasæt, der er hundreder eller tusinde gange større end dem, der findes nu, skal der udarbejdes en effektiv, systematisk automatiseret analytisk metode for at kunne aflæse plastikken i prøverne. Her skal der søges på tværs af videnskabelige discipliner, hvor viden fra celleforskning og automatiseret tælling af partikler kan være et svar på en metode. Måske skal der tænkes i helt andre baner. Udfordringen er klar. Der skal processeres tusindvis af prøver fra handelsflåden, hvis visionen skal gennemføres.

Lækre rødglødende data

IBM og CBS er blandt de førende, når det gælder håndtering af massive datasæt. Deres forhåndsinteresse i at hjælpe Plastic Change med at implementere projekt ”Anden generations Hav Plastik data”, er en væsentlig forudsætning for, at det kan lykkes. Data skal håndteres, sikres, præsenteres og opdateres årligt, og det i en form, som er gennemskuelig for en regering, en miljøstyrelse og hos ledende politiske fora som FN, World Economic Forum, EU med flere. Det skal med andre ord være ”lækkert”. Det skal fremstå klart, at verden med disse data kan måle på indsatsen på land. Ligesom vi på klimaområdet har globale data, der fortæller os om, hvordan vi lykkes med at bekæmpe det stigende CO2 indhold, vil vores anden generations data kunne aktivere politiske indsatser ganske enkelt ved at påvise, om verden lykkes med at knække den nød, plastikkrisen udgør.

Succes kræver tæt samarbejde

Ingen mennesker ønsker at spise plastik, at svømme i plastik og at udsættes for den kemi, der udledes fra plastik i havet. Ingen mennesker ønsker, at kommende generationer, vores børn, skal vokse op med en natur, der er spoleret af plastik. Min vision er, at Plastic Change, i samarbejde med handelsflåden, RUC, Maskinmestrenes Forening, IBM og CBS med flere og med den nødvendige fondsstøtte, leverer et bud på at knække kurven over plastikforureningen i verdenshavene, ganske enkelt ved at præsentere alverdens lovgivere for overbevisende, årligt tilbagevendende data over udviklingen af plastikforureningen til havs. Alle bidrag er velkomne!

Henrik Beha Pedersen
er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!

Det er ekstremt tidskrævende at analysere prøver med mikroplastik manuelt. For at gennemføre planen om at producere datasæt, der er hundreder eller tusinde gange større end dem, der findes nu, skal der udarbejdes en effektiv, systematisk automatiseret analytisk metode for at kunne aflæse plastikken i prøverne.

Hvis der er nogen læsere som skal komme med indspark til hvordan analysemetoderne kan automatiseres, så kunne første skridt være at beskrive hvordan man gør manuelt i dag.

I det her link beskrives en metode, hvor en vandprøve separeres i 3 fraktioner efter partikelstørrelse og fraktionen med mikroplastic behandles kemisk for at fjerne nedbrydeligt organisk materiale, hvorefter plastikaffaldet separeres og vejes. Det virker dog ikke som en oplagt metode til at lave in-situ analyser i havmiljøet.
http://courses.washington.edu/uwtoce12/met...

Henrik, hvilken metode bruger I?

  • 0
  • 0

Henrik Beha, jeg har stor respekt for det arbejde I udfører og som mange andre forskere over hele verden også udfører med hensyn til at undersøge plastaffald i naturen. Men jeg er også overbevist om, at vi nu er klar over, at vi har et problem, og at vi måske skal til at kigge efter løsninger. Enkle løsninger.

Mit forslag er meget enkelt: Pant!
Pant på plastaffald på verdensplan – vi kalder det World Plastic Refund - WPR
Et tænkt eksempel kan være: 1 kg plast giver 1 USD, overalt i hele verden.

Men hvordan skal vi løse det - jo først skal vi dele det op i mindre opgaver. Disse opgaver skal så indføres som lovgivning i alle lande. Først i EU, så USA, Asien og Afrika. De lovpligtige opgaver skal finansieres med en øget afgift hos producenterne af plast og derved hos forbrugerne.

Opgaver:
Indsamlere (Collectors)
Modtagere (Receivers)
Forarbejdere (Processors)

Collectors:
Dette kan være hvem som helst der færdes steder hvor der er affald; den fattige dreng på gaden i Uganda, unge mennesker på strandene, fiskere i små både, store trawlere – som kan nu samle plastaffald op i verdenshavene når ikke de må fiske på grund af begrænset fiskekvoter. Dette bevarer jobs.

Receivers:
Her kommer lovgivningen ind: Alle der sælger produkter med plast skal lovpligtigt støtte opstilling af pantmaskiner som tager imod plastaffald i kilo. Et typisk og utroligt nemt eksempel er: Hvert eneste sted i verden hvor der står en Coca-Cola automat, der skal der også stå en automat som tager imod plastaffald og udbetaler pant i gældende valuta. Når Colalastbilen kommer og fylder automaten op med nye sodavand – så tømmer den samtidig automaten ved siden af for plastaffald. Trawlere og fiskere skal selvfølgelig have adgang til store modtagestationer på havnene. Disse modtagerstationer skal nok opstilles af firmaer som kan håndterer større mængder en sodavand. Dette skaber nye forretningsområder: Køb, fragt og salg af plastaffald.

Processors:
Her er det også lovgivning der styrer det: Firmaer eller lande med store industrianlæg som kan forarbejde plast skal være forpligtiget til at modtage en vis mængde hvert år. Det forarbejdede plast kan bruges til genbrugsplast eller forbrændes under optimale betingelser. Dette skaber nye arbejdspladser. Store firmaer som Coca-Cola skal forpligtes til at købe en vis mængde genbrugsplast – eller betale sig fra det og derved støtte ordningen.

Genbrug:
Der var på et tidspunkt en artikel på Ing.dk, der handlede om et firma i Danmark som kunne opløse nogle plasttyper i en form for olie, og derved separerer plasten. Dette skal da udvikles og skaleres op så man nemmere kan genbruge plasten. Dette kan også foregå på skibene i den tid hvor de sejler ind mod havnene med plastaffaldet.

Robotter:
I de store gyro’er (plastøer) kommer der ikke mange skibe forbi, så der skal vi nok se at få udviklet nogle mindre solcelledrevet elektriske gule robotskibe som kan sejle rundt der ude som støvsugerrobotter og samle affald op. Her er der grundlag for nye opstartsfirmaer og eventuelle sponsorater og konkurrencer på de videregående uddannelser. Kæmpe potentiale!
Når et robotskib er fyldt, så sejler det automatisk hen til nærmeste store opsamlingsskib og tømmer lasten over. Vi snakker: Wall-E, miljø, robot, solceller, GPS, offshore, smart device, droner, apps, autonomt, Kickstarter og alle de andre hotte ord.
Hvad med at lave dem som anparter hvor man køber en anpart, og så kan man se på sin smartphone hvor ’min’ robot er henne og hvor meget ’min’ robot har samlet op. Måske man skal kunne sende 'sin' robot et bestemt sted hen ud fra satelitebilleder – se det er da den ultimative miljø gadget app!

Offshore:
Maersk, her kommer et gratis tip: Der bliver brug for masser af store skibe med procesanlæg ombord, samt masser af folk som kan arbejde på havet. Og denne gang er det ikke den kolde Nordsø i stormvejr, men et sted hvor det stort set altid er vindstille og dejligt varmt. Og Maersk, hvis I nu beregner jer frem til at det ikke kan betale sig, så skal der bare noget lobbyarbejde til for at få panten sat op til der hvor det giver overskud, samt få øget afgiften på ny plast som jo fremstilles af olieprodukter. Det er et helt nyt forretningsområde.

Monitorering:
Nu har vi en idé til hvordan vi kan fjerne plastaffaldet, men ved vi om det virker?
For at politikerne og økonomerne kan justere størrelsen af panten, så har vi har brug for nøjagtige oplysninger for hvad der præcist sker på verdenshavene. Derfor kommer Beha og resten af teamet nok til at sejle en del rundt derude i rigtig mange år fremover og indsamle prøver.

Værdi:
Hvad skal vi give for 1 kg plastaffald, 1 USD, eller hvad?
Det skal selvfølgelig styres at nogle økonomer og handelsfolk som kan finjusterer dagsprisen. Måske plastaffald skal på Børsen ligesom kul og olie?

Tid:
Hvor lang tid tager det at fjerne al plastaffald på denne planet, tja hvis panten er 1.000.000 USD pr. kg. så går det stærkt - jo højere pant des hurtigere opsamling. Her får de ambitiøse politikere mulighed for at skabe en plads i historiebøgerne for at ’Clean this up in one decade’. Faktisk så tror jeg at hvis panten er høj nok, så bliver plastaffaldet samlet op allerede i floderne, længe før det når ud i havet.

Ulemper:
Ja, vi ved med sikkerhed at den fattige dreng på gaden i Uganda nok også lægger et par knytnævestore sten ned i plastposen med plastaffald for at få vægten op, og derved få råd til at gå på de fine toiletter som Niels Henrik Johansen kæmper for at få sat op, og det er her ingeniørerne kommer ind i billedet: Pantmaskinerne skal på en smart måde sikre at de kun tager imod plast, og skal samtidig kunne tage imod affald på størrelse med bildæk og ødelagte havemøbler. De skal jo også sikres mod indbrud – men det har Coca-Cola allerede 100% styr på – så spørg dem hvordan man gør.

Konklusion:
Nu har vi styr på indsamling af alle de store stykker plastaffald som flyder i naturen, så kan forskerne og ingeniørerne bedre koncentrerer sig om mikroplasten og hvordan vi fjerne den.
Med udgangspunkt i Beha’s idé om at få handelsflåden til at indsamle data – så hvorfor ikke udstyrer dem alle med fine net som skimmer overfladen imens de sejler på verdenshavene. Princippet her er mange bække små og masser af sejltid. Hvis alle store skibe kan skimme mens de sejler – så kan vi nå langt med at fjerne mikroplasten.

Lad os få startet en stor fælles kampagne om et ønske om pant på plastaffald på verdensplan, så vores politikere kan træffe de bedste beslutninger for vores planet. Jeg giver gerne lidt ekstra for en WPR Coca-Cola mens jeg sidder på caféen og checker min robotbåd på Stillehavet og poster dagens opsamling på Facebook.

Earth needs a World Plastic Refund!

Kontakt mig gerne for mere info.

Med venlig hilsen

Martin G. Bech
Creator Engineering

  • 0
  • 0

Jeg kunne godt tænke mig at få nogle tal på hvor meget plast/m3 i finder og hvor.
Det kunne være i gram/m3 og stykker/m3 måske opdelt i størrelse.
Som alt med miljø er det et hot emne, så derfor ville nogle tal og forhold hjælpe. Alle mulige kæmper for deres kæpheste, og mere viden er godt, men der er mange om buddet, så hvor og hvordan vindes mest.

  • 2
  • 1