close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Halvtreds år uden håb

På 50 års afstand og med en generation af historikere der ikke selv havde fingrene i fadet, kan man begynde at sætte skæbneåret 1968 på plads i samlingen.

Der er udbredt enighed om at 1968 var året hvor drømmen kørte af sporet, men ingen enighed om hvilket spor eller hvorfor.

På den ene side er der stadig gamle stoddere som mener at rødstrømperne fra '68 var roden til alt ondt og verdens moralske fordærv, på den anden side er der stadig gamle hippier der tror at hvis bare den anden Kennedy ikke også var blevet myrdet ville alt være endt i ideel kommunistisk og biodynamisk hamperygende fryd og gammen.

Så simpelt er det naturligvis ikke, men fælles for begge sider er året 1968 blevet udpeget som der hvor håbet om en bedre verden døde.

Ikke at det havde kørt perfekt op til 1968, men fra 1968 virkede det som om skeletterne og katastroferne væltede ud af skabet, igen med to helt forskellige lister af eksempler: Fuldkornsboller, Tvind og sikkerhedsseler på den ene side, Thulebrintbomber, oliekrise og miljøgifte på den anden.

Med nutidens niveau af main-stream journalistik, er det kun et spørgsmål om dage før de første skodmedier begynder på overfladiske og fordummende "7 ting fra 1968 som ..." og "Er det virkelig 50 år siden?" interviews med pensionister vi alle havde lykkeligt glemt existerede og lur mig om der ikke et eller andet sted er en journalist der allerede arbejder på en fotoreportage hvor nogle gamle rødstrømper brænder BH'en af igen, mens de fordømmer nutidens unge.

Det bliver et sandt orgie af selvfedhed der kommer til at hænge alle ikke-pensionister langt ud af halsen[1].

Men jeg har et godt råd til alle de 1968 fixerede, uanset deres alder:

Igår sendte Elon Musk en raket op.

Fint nok med det, flot klaret osv. siger 68-fanatikerne nedladende, med henvisning til at man i 1968 sendte en raket op med tre mand der tog turen rundt om månen.

Men Elon Musk sendte også en brugt bil, David Bowie's Starman og Douglas Adams' "Don't Panic" på rumrejse[2] - med live videotransmission til alle der gad kigge med på hele jorden.

Om 50 år kan en ny generation af historikere mundhugges om netop dét, sammen med retsopgøret med diverse vanesexforbrydere og hvad der videre kommere til at ske, var med til at gøre 2018 til året hvor håbet vendte tilbage, men det er bestemt ikke noget dårligt udgangspunkt.

Rådet til jer er dette: Inden i giver jer til at prædike om 1968s' fortræffe- og fortrædeligheder, så gør jer den umage at lytte grundigt til de unge mennesker først, de lever i en helt anden verden end I gør og de er ved at få håbet tilbage på sporet.

phk

[1] Bortset fra musikken, 1968 leverede noget kanon musik!

[2] Og, som påpeget af Charles Stross: "The Stig" af helvede til ?

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Jeg har aldrig helt mistet drømmen om rumrejser, men har haft en underlig fornemmelse af, at alle andre har. Altså vi vælter os i fede science-fiction film, hvor under insektvæsner udslettes og udslettes og udslettes. Men Apollo fik ikke engang lov at køre færdigt, før det blev slagtet til fordel for oprustning. Så fik man en rumfærge, der ret beset var en high tech skrammelkasse. Designet efter militære specifikationer, så dens nytteværdi var temmelig beskeden. Drømmen om månebaser og rejser til andre planeter blev henvist til Hollywood (og et engelsk filmstudie).

Elon Musk genoplivede måske den drøm i går. Da jeg gik på DR og andre medier for at se nyt - var tophistorien BURKAFORBUD. Omkring kl. 23 kom der en lille artikel et sted om at nogen forresten havde fjollet sig med at sende en bil i rummet. Ingeniøren var en undtagelse.

Måske blev håbet atter tændt i aftes, men der er altså lang igen. Politikerne har vigtigere ting at bruge midlerne på. Og det er ikke folks velstand og trivsel eller en økologisk sammenhængende civilisation.

  • 30
  • 0

Jeg mindes nu svagt, at have set ét billede af nogle brændende bh'er. Men det kan jo have været arrangeret til ære for fotografen. Dateringen kan jeg ikke sige noget om. Det vil tage uger at lokalisere det.

  • 0
  • 0

Måske skulle Elon Musk have sin dukke iklædt burka i stedet for en rumdragt. Så ville han da få plads i danske medier.

Men en del amerikanere synes at vide, at månelandingerne var fup, så hvorfor skulle DE gå op i rumfart? Om det er alderspræget, ved jeg ikke.

  • 1
  • 5

"Rådet til jer er dette: Inden I giver jer til at prædike om 1968s' fortræffe- og fortrædeligheder, så gør jer den umage at lytte grundigt til de unge mennesker først, de lever i en helt anden verden end I gør og de er ved at få håbet tilbage på sporet".

Jeg er en af dem der som ung teenager voksede op i sidste halvdel af 60'erne. Så skelsættende var 68 heller ikke. Vores mødre var for længst kommet ud på arbejdsmarkedet og havde gode uddannelser med i bagagen.

Folkeskolen var under hastig udvikling hvor pigerne var ligeværdige elever. De blev opdraget og uddannet til alt andet end Kinder, Küche, Kirche.

P-pillen var kommet for at blive, og det gav pigerne vetoret på scoremarkedet.

I mit arbejdsliv har den røde tråd altid været, at en passende blanding af mænd og kvinder på samme arbejdsplads performede bedre på alle parametre. Der har heller ikke været nogle af mine arbejdspladser der kunne overleve konkurrencen ved at udelukke halvdelen af talentmassen alene på grund af køn.

Det var påvirkningen både min hustru og jeg er vokset op under, hvilket naturligvis har smittet af på vores børn der nu er voksne og bestemt ikke har mistet håbet eller tiltroen til egne evner og muligheder.

Den store forskel på dengang og nu, er middelmådighedens erobring af taletiden som til tider kan være temmelig ensporet.

  • 21
  • 0

Normalt i forbindelse med en sådan test, benytter man beton som balast.

Elon, synes så at hans gamle Roadster skulle have en tur til Mars, er selvfølgeligt et mediestunt, men de skulle jo bruge noget balast, og den er 10 år gammel, så jeg synes det er fedt at han gjorde det.

  • 14
  • 1

Gad vidst, hvad de unge om 50 år tænker om vores generationer, når den globale temperaturstigning har rundet de forventede +2°C i forhold til førindustriel tid?

Det er nok ikke lutter positive tanker....

  • 10
  • 2

Og at det var noget pjat at bruge så mange penge på at sende en bil ud i rummet.

Formålet med missionen var ikke at sende en Tesla i kredsløb om solen, men at få afprøvet Falcon Heavy med en realistisk nyttelast.

Og det skulle ikke undre mig om både rumdragt og Tesla er blevet proppet med diverse måleinstrumenter, så man kan få noget videnskabeligt data med tilbage, f.eks. om, hvordan dragten påvirkes af solvind.

Og så er SpaceX jo også et privat firma, der skal sælge sine produkter, så et mediestunt, der giver ekstra omtale af missionen, kan sagtens være alle pengene værd.

  • 16
  • 0

Formålet med missionen var ikke at sende en Tesla i kredsløb om solen, men at få afprøvet Falcon Heavy med en realistisk nyttelast.


Hvis det var realistisk nyttelast det handlede om, så havde jeg da gerne stillet min fine, kun 8 år gamle, C5 til rådighed, i bytte for hans Roadster.

Jeg vil tro at Roadsteren en dag kunne have indbragt et 2-cifret millionbeløb på auktion - alene fordi den har været Elon Musk's egen.

Der blev fornylig solgt en AC Cobra for over 30 mio kr, som havde været ejet af Caroll Shelby himself.

Men selvfølgelig .... hvis det næste Space-X gør, er at hente Roadsteren tilbage til Jorden, i hel tilstand, så stiger værdien da nok til et 3-cifret millionbeløb. ;o)

  • 3
  • 0

Det kunne da være at næste mediestunt er at hente den ned igen. :-D

Mon ikke det øger dens værdi betragteligt at det er den eneste bil nogensinde, som har været i kredsløb om jorden.

  • 2
  • 0

Omvendt er det svært ligefrem at finde en fornuftig mening i at gøre det, udover som endnu et marketings-stunt fra Elon Musk

Jeg er helt uenig.
Falcon Heavy skulle op med en realistisk (og expendable) nyttelast under alle omstændigheder.
Stuntet med bilen (og alle HGTTG referencerne) har mobiliseret nørder på alle fem kontineter på en måde få kan drømme om. Det er fanme genialt, tangerende til stor kunst.

Og så til alle dem der flæber over spildet af ressourcer: Prøv at sammenligne en Tesla Roadsters CO2 impact med det snesportshelvede der pt. afspiller sig i Syd-Korea. Det er helt uden sammenligning. Hvad tror I selv I kan huske fra 2018 om 30 år: en tosse der hopper ud fra en skibakke eller Sir Elon der sendte sin gamle bil ud i det ydre rum?

  • 11
  • 1

Kigger man på nyhederne ser det sort ud, men kigger man på data, ses det at verden stormer i den rigtige retning.

f.eks. https://www.ted.com/talks/hans_rosling_and...
men se selv efter antallet af mennesker som dør af krig og vold, er mindre end nogensinde.

Apparater (telefoner, computere, rent vand, etc) bliver mindre og billigere år for år.

Og nok mest vigtigt, solceller fortsætter med at falde i pris, og de 80% af jordens befolkning der bor inden for 20 grader af ækvator vil få billig, vedvarende, forureningsfri energi.

Verden er reddet!

  • 0
  • 0

"Med nutidens niveau af mainstream journalistik, er det kun et spørgsmål om dage før de første skodmedier begynder på overfladiske og fordummende interviews".

Det stadie har vi for længst passeret, godt hjulpet på vej af Den Store Plagedyst og forvirringen om transatlantiske heste. Det er bare sjældent fremført at journalister hvis fødselsattest er skrevet med runer.

"1968 leverede noget kanon musik"!

... og noget forfærdeligt hø. Jeg får stadig kvalme når ordet Dansktop nævnes.

  • 2
  • 0

Falcon Heavy skulle op med en realistisk (og expendable) nyttelast under alle omstændigheder.
Stuntet med bilen (og alle HGTTG referencerne) har mobiliseret nørder på alle fem kontineter på en måde få kan drømme om. Det er fanme genialt, tangerende til stor kunst.

Ja. Desuden er der ikke NØDVENDIGVIS noget galt med et mediestunt. Altså folk har skudt til måls efter gamle satellitter og knaldet atombomber af i rummet. Til udbredt plage for andre. Dette "stunt" har demonstreret, at rummet har andre muligheder end at skyde ting i smadder. Jeg hader at skulle tage hatten af for en stor kapitalist, men her gør jeg det.

  • 7
  • 0

"1968 leverede noget kanon musik"!

... og noget forfærdeligt hø. Jeg får stadig kvalme når ordet Dansktop nævnes.

Blot for at stedfæste det https://da.wikipedia.org/wiki/Musik_i_1968
Det meste af det er gået i glemmebogen, men måske mere hænger ved fra 1968 end fra andre år.

Om det så er kanon musik eller bare musik som er koblet op på nogle usædvanlige begivenheder, som gjorde at de blev spillet meget i de efterfølgende år. Tja!

  • 1
  • 1

Jeg er helt uenig.
Falcon Heavy skulle op med en realistisk (og expendable) nyttelast under alle omstændigheder.


Hvilket utallige andre objekter kunne have gjort både bedre og billigere end Elon Musk's roadster - herunder min gamle C5.

Mere relevant havde måske været et testobjekt, som nærmer sig den specificerede nyttelast på 16.800 kg. Roadsteren verificerede kun 1/10 af denne kapacitet.

Stuntet med bilen (og alle HGTTG referencerne) har mobiliseret nørder på alle fem kontineter på en måde få kan drømme om. Det er fanme genialt, tangerende til stor kunst.

Og så til alle dem der flæber over spildet af ressourcer: Prøv at sammenligne en Tesla Roadsters CO2 impact med det snesportshelvede der pt. afspiller sig i Syd-Korea. Det er helt uden sammenligning. Hvad tror I selv I kan huske fra 2018 om 30 år: en tosse der hopper ud fra en skibakke eller Sir Elon der sendte sin gamle bil ud i det ydre rum?


Hvilket alt sammen er indeholdt i "endnu et marketings-stunt fra Elon Musk" - uden på nogen måde at negligere værdien deraf.

Så "helt uenig" er du åbenbart ikke.

  • 0
  • 3

Skal vi endelige tale om "De gode gamle dage", så var månelandingen i 69 skelsættende som gav en følelse af at alt er muligt - det er kun et spørgsmål om at lægge sig i selen.

Det har forfulgt mig lige siden, og der er ingen tegn i sol og måne at mine børns generation ikke er påvirket af, og viderefører den tankegang.

De har bare andre prioriteter.

  • 0
  • 0

Jeg bruger det også selv, men det bruges for meget og i de forkerte sammenhænge.
Se selv, det er svært at undgå.
Oftest bruges det i negative sammenhænge, selvom det også kunne bruges positivt.
Det er så let at finde ulemper ved nye teknologier, også selvom de ikke er konkrete, det er derimod sværere nu for tiden at blot være begejstret.
Er der ikke et eller andet ved det som måske kunne være bare lidt farligt, uanset fordelen ved det nye. Der har været eksempler på såkaldte gennembrud, som senere viste sig at have slemme sideeffekter.
En vis skepsis er god, men man må også se på fordelene.

  • 0
  • 1

Hvilket utallige andre objekter kunne have gjort både bedre og billigere end Elon Musk's roadster

Jeg er ked af at sige det Søren, men du er nu helt officielt blevet gammel&kedelig :-)

Hvis du er ked af at sige det, PHK, er det vel kun fordi du ikke har noget reelt at modsige min påstand med - udover det rent mediestunt-mæssige, som jeg jo ikke på nogen måde negligerer værdien af.

Det eneste jeg undres over, er HVOR STOR begejstringen kan blive, over et mediestunt, som i sig selv intet nyt bringer - selv her i et forum for rationelt tænkende (gammelkedelige, om du vil) ingeniører.

Det er jo egentlig ret bekymrende at en bil, som reelt intet har at gøre i rummet, kan få mere fokus på et ingeniørforum, end den funktionalitet og de rumfartsmæssige kostreduktioner raketten i sig selv medfører.

Roadsteren var banebrydende for hele den udvikling, vi kommer til at se i de næste 3-4-5 år, som vil bringe hele verdens energiomstilling fremad med stormskridt - og den vision kan vi slet ikke vi vise hr Musk begejstring nok for både at have set og fortsat realiserer.

Men at sende et eksemplar ud i rummet, med en hilsen til diverse rumvæsener, er stadig omtrent ligeså naivt og tåbeligt som at smide den i havet, med en hilsen til Neptun og havfruerne.

Mens der er masser af nyhedsværdi i Falcon Heavy raketten, herunder at returnering af boostere nu foregår så kontrolleret, at de ikke bare lander præcist, men også synkront, og for den sags skyld at moduler kan genstartes i rummet, efter flere timer - så er der absolut intet nyt i at det kan lade sig gøre at sende en bils masse, beklædt med meneskelige budskaber, udenfor Jordens tyngdefelt.

Noget lignende blev jo gjort med større formål og succes allerede i 1977, oven i købet med lignende menneskelige budskaber til fremmede væsener, så stuntet kan jo i bedste fald betegnes som en parodi på Voyager-missionerne.

Det kommer derfor til at stå tilbage som en, måske sjov, men egentlig ret ligegyldig, demonstration på personen Musk's evne til skøre indfald, frem for at fokusere på det egentlige fremskridt, som er begået med Falcon Heavy.

Hvis det på nogen måde fremmer omstillingen til elbiler og grøn energi, eller andre vigtige aspekter af civilisationens fremtid, så er det bestemt helt fint med mig.

Men jeg er for længst vokset fra at lade mig begejstre over et mediestunt, som retter sig mere mod en person, hvis ego måske er ved at vokse sig lidt rigeligt ud af kontrol.

Et fænomen vi jo desværre alt for ofte før har set!

Denne betragtning er du velkommen til at kalde "gammelkedelig", hvis du selv synes det dækker.

  • 0
  • 0

Det kommer derfor til at stå tilbage som en, måske sjov, men egentlig ret ligegyldig, demonstration på personen Musk's evne til skøre indfald

Jeg synes du skal studere USAs beslutning om at sende en mand til månen.

Der var rigtig mange seriøse forskere der spruttede og spøjtede fordi projektet i deres øjne var spild af penge og - ja - et mediestunt.

Men Kennedy, der ikke var mindre showman end Musk, solgte alligevel ideen og hvis du læser den tale han holdt til Kongressen d. 25. Maj 1961 finder du følgende:

IX. Space  

Finally, if we are to win the battle for men's minds, [...]  
[...]  
First, I belive that this nation should commit itself [...] landing a man on the moon [...]  
[...]  
New objectives and new money cannot solve these problems. [...] unless every [allemulige]  
gives his personal pledge that this nation will move forward, with the full speed of freedom,  
in th exciting adventure of space.

Månelandingerne var i deres oprindelse et PR-stunt der skulle vise at USA var bedre end USSR og et moralsk & identitetsskabende samlingspunkt for nationen.

Alt det der med videnskab og teknik var bare midler til målet...

  • 1
  • 0

Har givet os enkeltpersoner så ufatteligt rige at de kan lave deres eget rumkapløb(blue origin,virgin,space x) det ligner mere forspillet til en james bond roman end noget der garanterer fremtidig lykke for menneskeheden.
Min beundring går til de teknikere der præsterede dette , op i r__ med milliardæren.

  • 0
  • 0

Jeg synes du skal studere USAs beslutning om at sende en mand til månen.

Der var rigtig mange seriøse forskere der spruttede og spøjtede fordi projektet i deres øjne var spild af penge og - ja - et mediestunt.


Du glemte "not because it is easy, but because it is hard!"

Jo, jeg kender skam udmærket USA's beslutning om at sætte en mand på månen.

Du overser klart nyhedsværdien i at realisere ovenstående anno 1969, sammenlignet med at skubbe 1200 kg ragelse, beklædt med popsmarte budskaber, ud i rummet, 49 år senere.

1969 handlede netop om hvad man (især USA vs USSR) kunne, mens 2018 blot kom til at handle om Elon Musk.

Ærgerligt!

  • 0
  • 0

Du glemte "not because it is easy, but because it is hard!"


Det var så en senere tale
https://en.wikipedia.org/wiki/We_choose_to...

Jeg synes så "We choose to go to the Moon" er mere rammende.

Man skal så også huske på at måneprojektet var en del af den kolde krig, hvor USA jo i offentligheden var bagud efter Sputnik og Gagarin. Skulle man slå Sovjet og komme først, var man næsten nødt til at gå til månen.

USA var næppe bagud.
USA havde muligheden for at vælge, og det demonstrerede Kennedy ved at USA kunne vælge det som Sovjet næppe kunne.

En anden ting er så, at Apollo projektet kastede meget teknologi af sig. Meget af det ville naturligvis være kommet af sig selv før eller senere, men de discipliner som blev fremmet har også gavnet USA's militære evner.
Og så skal man heller ikke være blind for, at nok var det NASA som kørte projektet, men private som udviklede tingene. Derfor cementerede USA sin teknologiske førerposition, og det i en grad så de store teknologi giganter stadigt ligger i USA nu 50 år efter, fordi der blev opbygget det rette miljø.
Dermed kan der føres en linje fra Apollo til Space X via Elon Musk.

  • 1
  • 0