close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Halden, Jod-131 (og Thorium?)

Der tales meget om Fake News for tiden og hvis man ved selvsyn vil se et eksempel på fænomenet, kan man google efter "halden iodine" (prøv det!) og til sin overraskelse opdage at Europa åbenbart er ved at blive lagt øde af den norske Halden forsøgsreaktor der "følger i Fukushimas fodspor".

Det er rigtigt at de kom udenfor de fuldt optrukne linier oppe i Norge, tilbage i Oktober sidste år.

For nyligt er der målt et trivielt men uforklaret udslip af Jod-131 over det meste af Europa.

Og så kører møllen åbenbart ?

Hvis man giver sig tid til at analysere de forskellige websider der med tungen ud af munden viderebringer denne "nyhed" minder det mest af alt om god gammeldags pigtrådsmusik: Forstærkeren er skruet helt op på 11 og pokker stå i kvintcirklen og taktstregerne.

Skidt med at Jod-131 har en halveringstid på 8 dage, skidt med at Halden reaktoren er på sølle 25MW, skidt med at et reaktorudslip ikke kun ville indeholde Jod-131 osv. osv. osv.

Jeg er sikker på at enkelte af PHloggens læsere allerede er på vej med debatindlæg om hvorledes dette er GreenPeace's værk og hvor skadelig den slags venstreorienteret propaganda er osv. osv.

Men den påstand er lige så langt ude i hampen ovre på den anden side som den er forudsigelig, for nej, der er ikke skyggen af noget der blot minder om koordination.

Hvad vi ser her er simpelthen resultatet af et system hvor højfrekvente signaler gives kraftig positiv feedback.

En overskrift der spændes til det yderste giver flere læsere og flere læsere giver flere reklamekroner og større egoboost og inden længe er vi derude hvor overskriften "Kongelig på Rigshospitalet - klik her for at se hvem" dækker over indvielsen af en ny medicinsk skanner.

Hvis man sætter sig ind i "spin-markedet" opdager man at de faktisk er en orden værre end som så: Det der tæller nu om dage er ikke hvor mange "hits" en historie får, men hvor hurtigt den "går viralt" - en maksimering af det vi andre kender fra algebraen som den første afledte.

Enhver der har rodet med PID styringer ved hvor varsom og omhyggelig man skal være med 'D' komponenten og ingen forventer et stabilt og brugbart forløb hvis man bare skruer 'D'-knappen helt op på 11.

Men det er der vores samfund og nyhedsbillede er idag.

For en uges tid siden kørte en dansk tabloidavis en "breaking" historie om Hitler faktisk testede en atombombe, som når man sporede den bagud kom fra en flere uge gammel tilsvarende historie i "Bild" der som stort set eneste kilde materiale havde et en eller andens bedstefar havde set en (for!) lille paddehattesky under anden verdenskrig.

Men hey... hvis 1000 dummernikker klikker på historien får avisen vist 1000 sæt reklamer flere og det er jo en god ting.

Jeg kan mærke, at det indenfor det sidste år er blevet meget sværere at komme til bunds i historier, fordi man skal sparke sig vej igennem alle disse "Fake News" støjkilder for at finde frem til hvad der egentlig er substansen i historien.

Og når man endelig borer sig igennem støjen ind til kernen, er der stort set ingen substans at finde, for det siger næsten sig selv at de stakkels folk hvis job det er at holde offentligheden informeret bliver nødt til at veje deres ord med massespektrometer, når forstærkningen er så ulineær og forvrængende.

Her er det aktuelle eksempel fra det norske tilsyn:

"The Norwegian Radiation Protection Authority (NRPA) continues to have an elevated level of inspection at the Institute for Energy Technology (IFE) due to the incident at the research reactor in Halden 24 October."

"There has been progress dealing with the damaged fuel in the reactor hall, but work still remains to be done. The NRPA have also been particularly concerned about the safety of the reactor and have asked IFE to make several assessments regarding the reactor situation. IFE has assessed the situation and followed up with additional safety measures."

"IFE have now initiated circulation of the reactor coolant for example. This means that contaminated air from the reactor hall is being filtered to reduce iodine levels and then released to the atmosphere. This controlled release from IFE-Halden is low level and below permitted limits stated in the operating license. The release has no environmental or health consequences."

"The NRPA remain in close contact with IFE and have inspection personnel on-site at Halden most of the time, and during all operations. The NRPA are also continuously being updated about any changes in the situation."

En flot PR præstation på 0.93 Humphrey.

Og under dette tæppe af spin og højfrekvent støj, ligge ubesvaret et spørgsmål som har langt større betydning og vigtighed men som jeg trods mine bedste forsøg ikke har kunnet finde svar på:

Havde problemerne i Oktober noget at gøre med de igangværende experimenter med thorium brændsel og/eller hvorledes påvirkes disse experimenter deraf ?

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Der tales meget om Fake News for tiden og hvis man ved selvsyn vil se et eksempel på fænomenet, kan man google efter "halden iodine" (prøv det!)

...

Men hey... hvis 1000 dummernikker klikker på historien får avisen vist 1000 sæt reklamer flere og det er jo en god ting.

Når jeg googler "halden iodine" kommer dette blog indlæg op som link nummer to.

Det synes jeg i denne kontekst er lidt morsomt.

Peter

  • 16
  • 0

Whenever you find yourself on the side of the majority, it is time to pause and reflect.
-- Mark Twain

Desværre synes de fleste at være mere interesseret i at blive bekræftet i deres egne holdninger.

Sammenlignligt med debatten om atomkraft er er religion. Jeg er stor fan at Destin Sandler som har youtube kanalen "Smarter every day" - en fyr som både tror på videnskab og er religiøs. Han holdt en strålende præsentation bl.a. om hvordan der er folk der hader ham af samme grund. Sidst kommer han også ind på positivt feedback.

https://www.youtube.com/watch?v=ZvWZDviHKbg

  • 3
  • 2