close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

HAB her idag.

Kære læsere...

Det er ingen hemmelighed at jeg ville have været meget lykkelig hvis jeg lidt tidligere havde fundet den arbejdsform, som jeg begyndte at bruge da bygningen af den nye affyrings platform startede for godt et år siden.

Det tredje hold ingeniørpraktikanter er nemlig netop landet, og vi er med det samme gået i gang med de mange aktuelle opgaver i Rumlaboratoriet. Ud over ingeniørerne har vi også andre praktikforløb, som bidrager med mange timer i hangaren.

Det giver en meget stor produktivitet at drive raketprojekt på fuld tid, med ret mange mennesker. Ikke en bare gang i mellem, men vedholdende hver eneste hverdag.

Fuldtidsholdet består lige nu af Anders, Andreas og Eddi, plus Asbjørn i denne uge. Vi har også nogen dage glæde af Alex, som er canadisk og certificeret svejser. Andre dage har vi Flemming og andre igen Søren, vores pyrotekniker. Alt i alt betyder det en meget høj aktivitet i hangaren, og det er nøjagtigt hvad vi har brug for lige nu. Men - det skaber også en væsentligt forøget load på undertegnede, hvilket nogen gange kan koste en blog eller to, men jeg prøver at nå det hele. Sikkert er det, at Carl Arnkil, så Jacob Pytlich og Christian S. Sørensen - og nu det tredje hold unge ingeniørstuderende giver et gevaldigt skub i projekterne.

Vi kører med en fire dages arbejdsuge, og specielt torsdag har jeg i denne uge fået lavet det sådan at vi starter sent, men så har en aftenvagt, hvor fuldtidspraktikanterne kan møde nogen af fra Rumlaboratoriets vedholdende faste stab af frivillige. I morgen aften har vi b.la. Niels Hansen, Peter Haugaard og Kasper Feld her. Alle indgår i det hold der skal få Alpha, Bravo og Charlie i luften, og som i forberedelse af dette arbejder med en lang række projekter.

Om en lille måneds tid har vi så vores første bemandede raketforsøg, og det fejrer vi med et åbent arrangement.

Foto: Privatfoto

Grafik: Simone Aaberg Kern.

Som medlem af støtteforeningen har man som altid gratis adgang, men alle kan komme hvis de støtter os bare for denne gang via billetto.

Billetter til centrifuge forsøget:

Om få dage, her den 18. marts, har vi vores første ubemandede test af raket centrifugen, og det sidste metalarbejde på selve sæde uniten er foregået her i dag.

**Man kan i princippet godt få skåret lettehuller í profiler som laserarbejde, men i praksis gør vi det manuelt. Det tager ca. 40 sekunder pr. hul, og at specificere det ud til en underleverandør ville simpelthen tage for meget tid. Foto: RML. **

Men dette billede blev taget arbejde Alex på montage af drivmiddel tanke på motordelen til raketcentrifugen. På tegnestuen var Andreas i gang med leje blokken i midten af systemet som tager form, lige efter jeg fik åbnet pakken med de to store ø 60 mm aksel lejer, som skal bære rotoren i centrifugen.

Vi bruger fire 2,5 tons betonklodser til lejet i midten, og det er ståldelen til det man ser på Andreas skærm. Foto: RML.

I mens fik jeg behandlet tilladelsen fra de voksne - det er et af mine specialer - og samtidig er Eddi i gang med den første af fire "mekatronic" opgaver som han har fået på sit bord. De opgaver knytter sig primært til opsendelserne, som har stort fokus.

Aktuelt om Plan Z.

Det giver virkelig kildren i maven at se de to første raketter på vej. Vi har netop haft åbnet vores T-10 faldskærme til Flight Charlie, og kors det var en flot syn. De er fuldkommen intakte.

T-10 foldet ud - og siden pakket igen. Foto: Kasper Feld

Vi er pt. ved at bygge finne sektionerne til Alpha og Bravo, mens Charlie´s meget store finne sektion blev færdig for nogen måneder siden. Anders forstætter arbejdet med Alpha og Bravo´s 3d modeller og aerodynamiske design. Lange, tynde raketter er relativt nemme at gøre passivt stabile, og det er relativt nemt at regne på.

Støbningen af grain til Alpha er færdig, og Bravo er i processen.

Så alt godt mht. opsendelser.

Peter Madsen