Håbløs Innovation

Jeg vil rigtig gerne skrive flere blogs end jeg gør, men jeg synes det er svært at finde på emner/pointer/argumenter, der retfærdiggør et indlæg.

De fleste idéer kommer til mig, når jeg er enten lettere eller kraftigt beruset (som nu) og derfor ganske glemsom, hvorfor jeg ikke kan huske hvad jeg gerne ville skrive om, når jeg vågner dagen derpå.

Det leder mig hen til det kursus jeg netop har haft i innovation, som har forsøgt at lære mig hvilke regler der gælder for kreativitet.

Fuck et lorte-kursus (og undskyld til min underviser, hvis du læser med her...)

De geniale idéer kommer spontant. Punktum!

Når vi i Studentersamfundet finder på nye tiltag, så sker det aller oftest, når vi er fulde. Og reglen er, at vi får idéer i fuldskab - og dem vi kan huske dagen efter, er de gode idéer :)

Det eneste jeg derimod har lært i mit kursus i "innovation" er, at der et sæt regler, som man [b]skal[b] bryde, for at være innovativ.

Det er sgu da håbløst.

// Hundebøll

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak Morten!

Jeg er selv kommet til et punkt hvor jeg ikke længere kan bruge ordet "innovation" uden at få en dårlig smag.

Hver gang jeg ser universitetet annoncerer kurser i innovation og vidensnedlåsning (Interlectual Property) tænker jeg også på Dan Pinks TED præsentation om forskning i hvad der motiverer folk til at tænke kreativt: http://www.ted.com/talks/lang/eng/dan_pink...

...og det stemmer ikke overens med hvad vores institutioner bruger.

  • 0
  • 0

Når vi i Studentersamfundet finder på nye tiltag, så sker det aller oftest, når vi er fulde. Og reglen er, at vi får idéer i fuldskab

Fuldskab får mennesker i flok til at stable ideer på højkant i en rus hvor de har komplet ligegladhed med konsekvenser af ideerne. Et andet ord for dette: En mentalt hæmmet og forvrænget tilfældighedsgenerator. Det har intet med kreativitet at gøre.

Kreativitet er evnen til at forestille sig noget i en proces der er baseret på et stort kendskab til muligheder. En kreativ person er ofte et menneske der allerede som barn havde rige chancer for et eksperimentere i mange retninger inden for et emne og relaterede emner og oplevede konsekvenserne af disse eksperimenter, en rigdom af erfaringer, herunder erfaring med at eksperimentere og forudse konsekvenserne, noget at øse af fra hjernen i fremtidige udfordringer. En kreativ løsning, af den slags der bliver en succes, er en løsning der ikke kun giver gode resultater, men også undgår dårlige bivirkninger, og som betyder at en kreativ løsning kan ligne et lykkestrejf af held at den blev udtænkt, men som snarere er en udtrukket essens fra en myriade af forudgående eksperimentielle erfaringer. Mennesker, der har disse evner, gør klogt i at holde deres hjerner skarpe, som gør det uklogt for dem at indtage organiske opløsningsmidler, fx alkohol. Læger har påvist, at hver gang en hjerne bliver ædru efter fuldskab, sker der en hjerneskade, som betyder at mennesker der ofte drikker, bliver dummere og dummere. Sådanne mennesker er ikke kandidater til at begå kreative genistreger.

Mennesker, der ofte befinder sig i fuldskab i flok med andre der befinder sig i fuldskab, kan få den opfattelse at de som flok er kreative således, mens hvad der reelt foregår, er at der sker en stor udveksling af usorterede ideer, fordi fuldskab forhindrer at noget bliver filtreret, og som betyder, at fuldskab i flok fungerer som en stor hat hvori der bliver lagt omtrent hvilke som helst tilfældige indfald, en proces der er under indvirkning af en netværkseffekt, fordi en flok af mennesker kan fremkalde flere ideer end det samme antal mennesker hver for sig, og som let kan tænkes, dagen efter, at være bedre for idefattige mennesker at have fået foræret, portionen af ideer, end slet intet som helst. I ædru tilstand vil en hjerne dog indse, at de ideer der blev skabt i fuldskab, typisk byder på ubehagelige konsekvenser hvis ideerne vil blive anvendt, fordi fuldskabs-processen oversprang myriader af gennemtænkninger. Samtidig kan det naturligvis tænkes, at flokken havde lykkeheld, at der iblandt alle nitterne tilfældigvis er en virkelig god ide, afsløret sidenhen under en ædru gennemregning af konsekvenser. Men, som sagt, ikke et resultat af kreativitet. Samtidig bør det siges, at hvis en organisation ofte benytter sig af fuldskab i flok til at udvikle nye ideer, at denne proces har den bivirkning af flokken på en generel måde samtidig bliver dummere og dummere. Fuldskab, som en trend i en organisation, er meget problematisk, fordi fuldskab i flok kan fungere som en ventil der udlufter organisationens frustrationer og samtidig kan indsamle en stor hat fuld af ideer, og som kan ligne at være noget positivt, men som reelt er at dulme på et symptom uden at løse selve problemet, at organisationen har en dårlig ledelse. Et kreativt miljø er et sted hvor man udfører mange eksperimenter for eksperimenters skyld og høster erfaring med konsekvenser af eksperimenterne, og samtidig anvender denne viden til at finde løsninger på udfordringer. Jo sundere hjernerne er, der deltager i dette, jo bedre.

  • 0
  • 0

Når vi i Studentersamfundet finder på nye tiltag, så sker det aller oftest, når vi er fulde

Biokemikeren Kary Mullis som opfandt PCR processen der har revolutioneret biokemien og for hvilken opdagelse han modtog Nobels biokemipris i 1993, fik efter eget udsagn inspirationen til arbejdet med PCR under en LSD influeret week-endtur i de Californiske bjerge. Han huskede dog at grifle ideerne ned under rusen da han var klar over at de efterfølgende kunne fortage sig sammen med rusen :-)

  • 0
  • 0

Carsten, der ER et filter i det Martin nævner -nemlig hvis ideen erindres dagen derpå :-) Men ellers er jeg enig i at det er en umoden og uprofessionel tilgang til innovation. Nogen gange bruger "man" også noget man kalder brainstorming - det er vel i virkeligheden det samme som det Martin nævner - bare kedeligere (uden øl og hornmusik men måske nok kvinder). Der ER et vist element af anarki i innovation - for rigtig gode ideer tror jeg også på kommer til en som nærmest en religiøs åbenbaring. Nogengange. Inden ideen kommer til en må man vel først indse hvilket problem der skal adresseres - altså analyse. Og analyse er altså en - ja - disciplineret disciplin ;-) Det anarkistiske element kan så komme i syntesefasen, hvor man skal vælge den videre vej frem. At tro det hele kan køre på frihjul er naivt.

  • 0
  • 0

I størstedelen af menneskehedens historie har næsten alle kunnet leve et helt liv uden at finde på nogen som helst selvstændigt. Det er derfor urimeligt meget krævende for de fleste mennesker at finde på noget nyt. Faktisk må det fra en biologisk synsvinkel være bedre at gøre som alle andre fremfor at påtage sig risikoen for at dumme sig ved at gøre noget andet.

  • 0
  • 0

Fortvivl ikke, Martin Hundebøll, for siger man ikke også: "Less is more".

Og noget af det værste inden for blogverdenen er såmænd de alt for mange indlæg, som primært giver associationer i retning af dårlige pornopræstationer og skidt fra ekshibitionistiske spædekalve.

Anbelangende det med innovation har du helt ret i, at ordet i sig selv er blevet ganske belastet, og kurser i at innovere og få gode ideer kunne med fordel afløses af de nok så tiltrængte: kurser i at holde kæft.

  • 0
  • 0

Beklager, men den ligger lige til højrebenet.

Blev forslag til navneændringen af Café du ve', som "din mor er en fredagsbar" og "hjernevaskeriet", valgt under en af disse innovative stunder i s-et??? I så fald må jeg tilslutte mig Carstens indlæg ang. ædrulighed og kreativitet og hvis ikk, ja så er det bare sørgeligt ;-)

  • 0
  • 0

Hver gang jeg ser universitetet annoncerer kurser i innovation og vidensnedlåsning (Interlectual Property) tænker jeg også på Dan Pinks TED præsentation om forskning i hvad der motiverer folk til at tænke kreativt: http://www.ted.com/talks/lang/eng/dan_pink... ...og det stemmer ikke overens med hvad vores institutioner bruger.

Godt link. Lidt pudsigt har min nuværende ansættelse (på DTU Nanotech) alle de karakteristika Dan Pink taler for. Så universiteterne underviser åbenbart i éen måde at skabe et innovativt miljø, men efterlever (heldigvis!) en anden, selv om Helge Sander ellers har gjort sit til at stramme op og skabe incitamenter...

  • 0
  • 0

"Dan Pink" omtaler kun nogle omrids, uden at tage særligt fat i årsager. Hvad han har fat i, er dog fundamentalt sandt.

Omstændigheden: Hvis en projektgruppe bliver udfordret af et problem som de ikke har set magen til før, da har deltagerne behov for at eksperimentere, for at kunne indse en løsning. Deri ligger, at hvis gruppen på forhånd får at vide at der er god tid til opgaven, da vil deltagerne lade deres tanker glide omkring i alle tankbare retninger, 'filosofere', og disse glidninger af tanker svarer reelt til "eksperimenter", og som fører til et bredt erfaringsgrundlag, og som kollektivt (på grund af netværkseffekt) fører til en krydsforbunden pulje af viden så stor, at det frembringer en hurtig løsning. Derimod, hvis gruppen på forhånd får at vide at der vanker en belønning hvis en løsning hurtigt bliver fundet, da vil ingen af deltagerne tillade sig selv eller hinanden at tænke vidt og bredt, i stedet søge at fokusere snævert i håb om at finde en genvej til målet, og som resultat får gruppen ikke eksperimenteret sig omkring iblandt alle muligheder, og finder således måske ikke en løsning i tide.

Essensen i dette er at netværkseffekt (gruppesamarbejde) ofte kan forøge kreativitet (netværkseffekt har altid en virkning!), og at gode/rigtige løsninger ofte forudsætter at man forinden gør sig mange arter af eksperimenter, enten i praksis eller i tanker. "Skynd dig langsomt", er et kendt ordsprog, desværre er de færreste opmærksomme på, hvornår ordsproget er relevant. Der er således arbejdsområder, hvor "skynd dig hurtigt" er meget klogere, men, kreative processer er ikke et af disse områder, som er pointen i hvad Dan Pink fortæller om. Helt konkret bør ordsproget hedde: "Undgå at skynde dig, og du opfinder hurtigst".

"Dan Pink" indpakker dette i noget spektakulært, en påstand om at belønninger skader kreativitet. Sandheden er snarere, at det er straffe der skader kreativitet, fx hvis en projektgruppe føler sig presset af en leder til at skulle finde en løsning ved hjælp af et stærkt begrænset antal værktøjer og før en skarp tidsfrist. At love en belønning, er jo ofte det samme som en underforstået trussel: »Hvis du ikke evner at opnå din belønning, vil du have gjort det dårligt og som i fremtiden vil skade din karriere!« Man kan sige, at kreative udfordringer er så snoede i struktur, at det svarer til bobslædekørsel i olympiske vinterlege, hvor det heller ikke nytter noget at presse et team til blot at blæse af sted så hurtigt som muligt, fordi de mange kurver forude stiller krav om en grundig alsidig træning forinden, som svarer til en grundig omgang af eksperimenter og deraf opnået erfaring.

"Eksperimenter", kalder vi også for "at lege". Opfindsomhed, akkurat som at kunne lege godt, kræver tid og sted og materialer og tryghed og fravær af sult og sygdomme og bekymringer. Dette kan vi sammenligne med, at mange arbejdspladser udraderer opfindsomhed, på samtlige måder, ved metodisk at sikre, at der ikke er tid nok, at der ikke er tilstrækkelige lokaler, at der ikke er materialer og værktøjer nok, at der ikke er tryghed, at alle er sultne fordi arbejdstider ikke giver tid nok til at kunne indkøbe (tomme køleskabe derhjemme), at alle er pressede til at arbejde på trods af sygdom (på grund af deadlines), og at alle i øvrigt er plagede af bekymringer af alverdens arter, fx om det er muligt at forstå arbejdspladsens komplicerede IT-system til indrapportering af forbrugt tid i projektet, eller forstå konsekvenserne af den organisationsændring der netop endnu engang er hændt. På typiske arbejdspladser svarer disse forhold til, at man lader små børn lege på en motorvej i myldretid, i stedet for at indpakke børnene i en tryg børnehave. At vor virkelighed desværre er sådan, skyldes (et gæt) at ledere der bliver topledere, sjældent kommer fra produktudviklingsafdelinger og derfor næppe heller var opfindere i lege som børn, derimod er gode generaler til at organisere effektive løsninger af rutineopgaver, som i sig selv (værd at bemærke) er en vigtig evne at kunne.

  • 0
  • 0

Nej, det vil jeg godt skrive under på de ikke blev - eller i det mindste ikke på det møde jeg sad med til, det er forslag som vores gæster kom med, så hvor fulde de har været må stå for deres regning ;)

I øvrigt er jeg af den klare holdning (den stemte jeg selv på) at Hjernevasken var et ret gennemtænkt forslag i forhold til de fine reklamer AAU har, blandt andet på den ene 2'er bus og på siloen nede på havnen.

  • 0
  • 0

OT: What? Café du ve' kan da ikke hedde Hjernevasken, nu må folk sgu da lige tage sig sammen!!! Der er stolte traditioner bundet op på den café og dens navn. :)

  • 0
  • 0

Nu skal jeg ærligt indrømme, at det ikke er meget jeg har blogget på ing.dk, før nu, (læs: Aldrig), men jeg synes nu denne sag fortjener en kommentar med på vejen.

Først og fremmest så vil jeg gerne redegøre for den del af Martins udtalelse, der vedrører Studentersamfundet:

Studentersamfundet er som forening repræsenteret mange steder på AAU, og da specielt i kraft af vores barer og fester, der - sjovt nok - sælger alkohol. I kraft af disse bidrager Studentersamfundet til den sociale del af universitetsmiljøet, men der er utrolig meget mere end blot alkohol i Studentersamfundet.

Jeg er ikke uenig i alt hvad Martin siger omkring idé-generering , men at sige, at vi som forening kun kan finde på kreative løsninger og nye idéer når vi er berusede, er direkte forkert.

"Når vi i Studentersamfundet finder på nye tiltag, så sker det aller oftest, når vi er fulde. Og reglen er, at vi får idéer i fuldskab..."

Hele humlen i min skrivelse er, at Studentersamfundet ikke kan skæres over en kam og at jeg derfor synes det er forkert af Martin at udtale sig som han gør på vegne af Studentersamfundet.

Dette indlæg i debatten skal ikke ses som en hetz mod Martin - han laver meget godt for Studentersamfundet og har i øvrigt gjort det i lang tid efterhånden - men derimod som en redegørelse for seriøsiteten i Studentersamfundet og hvad vi nu engang repræsenterer.

Skulle der være nogen tvivl om, hvad vi som forening forsøger at opnå, så vil jeg anbefale folk at tage et kig på vores hjemmeside s-et.aau.dk.

Venligst, Niels Haldrup Jensen - Formand for Studentersamfundet v. Aalborg Universitet.

  • 0
  • 0

Niels har fuldstændig ret: Studentersamfundet er selvfølgelig andet end fulde studerende, der ikke kan tænke uden påvirkning af alkohol.

Og mht. til formuleringerne om vores fuldskab, så udtrykker det i bund og grund min holdning til "reglementerede" procedurer for idé-udvikling.

Fx vil jeg mene, at et makkerpar med god kemi og kendskab til hinandens "tankemåde" er langt bedre til idéudvikling, end et tilfældigt sammensat team, der bruger definerede processer til samme.

I Studentersamfundet handler det mere om idéer til arrangementer end til produkter. Og i den forbindelse vil jeg mene det er en fordel, når vi under alkoholens påvirkning er en smule modigere end ellers. Lur mig om ikke den tidligere beskrevet Studiestartsfest [1] i 2006 er blevet udviklet til en idé over en øl i fredagsbaren?

[1] http://ing.dk/artikel/106880-how-to-make-a...

  • 0
  • 0

Tja, Karl, en rundspørge på mit studie (nano) viste at navnet vist desværre er blevet vandrygtet. Ikke et øje vidste at "Cafe du ved" er den rette mening med navnet, men troede at det var et eller andet sprogligt geni fra hum som havde en dybere mening med det.

Principielt er det helt og aldeles ligemeget hvad skidtet hedder, så længe der kan holdes en god fest der jo :)

Til emnet: At modtage undervisning i kreativ proces er i mine øjne lidt af et vildskud. Kreativitet er jo netop forbundet med at komme uden for de regler der gælder for arbejdet, og hvis man så bare laver et sæt nye, som ideerne skal holde sig inden for? Ikke at man behøver tømme en kasse øl for at være med, men mangen en god ide kommer atlså når man ikke leder efter den.

  • 0
  • 0

Nu er der mange måder at tolke innovation på.

Magt har meget stor betydning i erhvervslivet. Derfor er mange vilde med at investere i ide-rige ingeniører, og så kost-optimere dem væk når produktet er udviklet. Det er jo også innovation, set fra magthavers øjne.

derfor bør ingeniører overveje om "virkelig innovation" ikke er bedre når de kombinerer "ide" med "behold magten over din ide" - så er chancen for at innovationen fører til noget beviseligt langt større.

  • 0
  • 0

hvis vores studerende gerne vil skrive flere blogindlæg synes jeg at det bør gøres uden latrinære udtryk som feks "Fuck et lortekursus". Det pynter ikke på blogindlægget med den slags udtryksformer. Iøvrigt er jeg fuldstændigt enig med vores studerende. Gode ideer kan man ikke uddannes til at få, enten kan man eller også kan man ikke. Kurser i innonvation er bare en smart måde for plattenslagere at tjene penge på, og man kan godt blive lidt misundelig på dem, over at det ikke var en selv der fik den gode idé..............

  • 0
  • 0

Jeg får oftest mine gode idéer lige før jeg sover - når jeg har gået og grublet/lade dem hænge i luften hele dagen, og hvis jeg ikke skriver dem ned straks, er de oftest halvt eller helt glemt næste morgen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten