Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ATV bloggen

Håb og bekymring for folkeskolen

Der er voldsomt brug for en reform af folkeskolen, som oplever problemer med fagligheden og elevflugt fra særligt belastede skoler. Derfor giver det håb for fremtiden, at regeringen har gjort en folkeskolereform til et af sine mest ambitiøse projekter.

En del af udkastet til reformen er blevet lækket til dagbladet Politiken, og det har især fokus på at hæve timetallet drastisk og at skabe en mere sammenhængende skoledag. Det lyder godt og rigtigt, selv om der vil være store hurdler på vejen: Kommunernes økonomi vil blive presset af kravet om flere undervisningstimer, og lærerne skal undervise i en større del af arbejdstiden, hvilket utroligt nok ventes at blive et stridspunkt i de kommende overenskomstforhandlinger.

Det burde vel egentlig være fantastisk godt for lærerne at få lov til at bruge mere tid på det, de er gode til, nemlig at undervise - men den logik har man åbenbart ikke i Danmarks Lærerforening.

Reformforslaget giver anledning til håb - men også til bekymring. For det fremgår også, ifølge Politiken, at planerne om "inklusion" i de almindelige skoleklasser af "elever med særlige behov" skal føres ud i livet. Og at det eneste konkrete tiltag for at hjælpe med den proces er at oprette et "nationalt ressourcecenter for inklusion", som kan rykke ud til skoler med behov for særlig hjælp.

Dermed er der desværre lagt op til, at den lidt opgivende holdning til problemskoler og balladeklasser med uro og manglende disciplin fortsætter. Hvis eleverne skal fordybe sig fagligt, er højere timetal et stort skridt på vejen, men hvis timerne bliver forstyrret af utilpassede elever, er vi lige vidt.

De svage elever har ekstra behov for stærk faglighed, og de dygtigste elever har tilsvarende brug for særlige tilbud om at lære noget mere. Derfor er indholdet i reformen lige så vigtigt som rammerne: Hvilke fag styrkes inden for ekstra 510 timer, som det foreslås at folkeskoleeleverne skal have ekstra fordelt ud over hele deres skolegang?

I ATV vil vi holde skarpt øje med, at fagligheden styrkes i den nye folkeskole - og at natur- og teknikfagene får høj prioritet.

Lia Leffland er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At vi som lærer skal arbejde med det vi er gode til er en selvfølge.
Men at du Lia er så voldsom i dit indlæg betvivler at vi lærer har betænkeligheder ved at arbejde med flere timer i klassen er ikke rigtig, det der er i spil er at vi ikke vil få mulighed for at forberede os som vi kan nu.
At øge produktionen, på denne måde svarer til at tro, at det vil virke at fodre hunden med sin egen hale. Vi producerer ikke mere "god undervisning" ved at hunden spiser sin egen hale, vi får kun en handicappet hund.
Når det er sagt så er jeg eing i, at det er vigtig at vores primære grundstof, børn og unge, skal inspireres og udfordres for fuld kraft.
Selv glæder jeg mig over at min udrustning som elev i folkeskolen mm. har givet mig nysgerighed og interesse for det tekniske.
At vi som famile nu kan side i et selvbygget lavenergihus på 199m2 med 126 m2 udestue mm og kan opvarme huset med pasiv ogaktiv solvarme, samt biobrænde.
Venligst Søren Christiansen.

  • 0
  • 0

Jeg har tit undret mig over, hvorfor folkeskolen dog har kunnet ende i sin nuværende position.

At fagligheden kan halte og næste forsvinde virker absurd henset til, at den danske folkeskole er verdens dyreste. Så det handler åbenlyst ikke om midler, men om noget andet.

Er det fagforeningsaftaler, der på kompliceret vis har forpurret hverdagen. Meget tyder på, at arbejdstidsregler har gjort sin store del.

Men administrativt ses folkeskolen dynget til med alle mulige krav, som dybest set ikke har meget med undervisning at gøre.

Men fremfor alt virker folkeskolen grundlæggende pædagogisk og undervisningsmæssigt forladt.

En god gammel indlæring består af introduktion, gennemgang, øvelse og kontrol. Og inden indlæringen er lavet en lektionsplan, en ret enkelt procedure.

Hvordan det kan ende ud med at store grupper af eleverne ikke kan skrive, regne eller tale efter 9 år fremstår både som en gåde, men såsandelig også tegn på et ledelsesmæssigt kollaps uden sidestykke.

Hvorfor udsætter vi vores børn for dette?

  • 0
  • 0

....... blev vi sorteret

Efter 5. klasse kom de åbenbart boglige i gymnasiets mellemskole
klasser.

Mellemvaren kom i mellemskolen, hvoraf nogle blev sorteret fra til lælingeuddannnelser efter 8. klasse og resten fortsatte til mellemskole eksamen efter 9.klasse, hvorfra de bogligt orienterede kom på gymnasiet hvis deres gennemsnit var højt nok.

De som ikke magtede dette gik enten ud af skolen for at komme i lære eller fortsatte i 10.klasse , realklassen.

Efter realeksamen kunne man komme på gymnasiet sammen med de fra 9. klasse,der umiddelbart kunne komme der, hvis eksamenskaraktererne rakte . Resten kom i lære.

De svageste elever kom efter 5. klasse i fri mellem hvorfra de fleste forlod skolen efter 7. klasse. Man kunne komme i mellemskolen hvis lærerne skønnede at det kunne lade sig gøre, ved at eleven gik et år om.

Denne sortering sker ikke mere til skade for alle elever

  • 0
  • 0

De svageste elever kom efter 5. klasse i fri mellem hvorfra de fleste forlod skolen efter 7. klasse. Man kunne komme i mellemskolen hvis lærerne skønnede at det kunne lade sig gøre, ved at eleven gik et år om.

Denne sortering sker ikke mere til skade for alle elever

Dengang kunne samfundet leve med at det kun var et mindretal der fik en formel uddannelse. Dem som forlod skolen efter 7. klasse var ikke automatisk udnævnt til at ligge samfundet til last resten af livet.

I dag er det stort set garanteret at man ikke bliver netto-bidragyder til samfundet hvis man ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Danmark kan ikke bare skumme fløden og så regne med at resten klarer sig.

Du undervurderer i øvrigt hvor stor sorteringen er. Den foregår bare først efter 9. klasse.

  • 0
  • 0

Hvorfor udsætter vi vores børn for dette?

Hvorfor stemmer så mange på Venstre? Det er jo i høj grad Bertel Haarder som med sit had til skolelærerene har ødelagt skolen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten