Gymnasiereformen er en historisk chance – tør politikerne tage den?

En politisk aftale om en gymnasiereform kan være lige om hjørnet, rapporterer blandt andre Politiken. Dermed kommer vi tættere på det øjeblik, hvor man på Christiansborg ikke længere kan køre partitaktiske spil om adgangskrav, men bliver nødt til at komme på banen om indholdet i fremtidens gymnasium.

Jeg håber inderligt, at politikerne er klar på at tage den historiske chance, der nu er for at skabe bedre gymnasieuddannelser end de nuværende.

Her er problemerne kort fortalt:

Man optager en for stor andel af ungdomsårgangene i det almene gymnasium. Mange af de unge har ingen anelse om, hvad de vil bruge deres studentereksamen til, og de mange valgmuligheder er ikke til nogen hjælp for de usikre. De naturvidenskabelige fag er underprioriteret. Nogle i øvrigt fornuftige fagkombinationer giver ikke direkte adgang til uddannelser inden for natur, teknik og sundhedsvidenskab. Og værst af alt: Karaktergennemsnittet vejer så tungt i kampen om de attraktive studiepladser på de videregående uddannelser, at eleverne er fristet til at vælge ”nemme” fagkombinationer frem for at få de højeste kvalifikationer inden for matematik, fysik, kemi og biologi. Alt for mange studerende forlader gymnasiet uden tilstrækkeligt niveau inden for natur-, teknik- og sundhedsfagene. Enten må de tage suppleringskurser eller vælge en anden uddannelsesretning.

Der er nok at tage fat på, og jeg vil gerne komme med et par konkrete forslag: En forsimpling af studieretningsudbuddet på gymnasiet, så man skaber to (hverken flere eller færre) naturvidenskabelige uddannelsesretninger. Og indfør et nyt, samlet NTS-fag for de ikke-naturvidenskabelige studieretninger, hvor vægten er lagt på at give en basisviden og vise sammenhængen mellem matematik, kemi, fysik, naturgeografi og biologi. Gymnasiet handler ikke kun om at forberede de unge til videre studier. Det er også almendannende, men der fortælles i dag forbløffende lidt om den kulturelle rolle, som naturvidenskaberne og den teknologiske udvikling spiller for samfundet. Også her er der plads til forbedring.

ATV har for nogle uger siden sendt et indspil til undervisningsministeren og Folketingets Undervisningsudvalg. Her er der lidt flere detaljer omkring fagsammensætninger m.m., men pointen er ikke til at tage fejl af: Der er brug for en omfattende reform. Så kære politikere: Der hviler et tungt ansvar på jeres skuldre. En god aftale kan omsider skabe den sammenhængskraft mellem grundskole, gymnasium og de videregående uddannelser, vi savner i dag, og samtidig få flere unge til at vælge en teknisk eller naturvidenskabelig karriere. En dårlig aftale vil føre til mere af det samme: Et gymnasium, hvor de unge vælger taktisk efter at skaffe sig et højt karaktergennemsnit, men uden at få den nødvendige viden, forståelse og kvalifikationer til en videregående uddannelse inden for teknik- og naturfagene.

Lia Lefflands billede
Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.

Kommentarer (3)

Hvis en del af problemet er, at nogle fag er nemmere at få høje karakterer i end andre, så må det laves om. Ikke ved at gøre det nemmere at få høje karakterer i de "svære" fag, men ved at gøre det sværere at få høje karakterer i de "nemme" fag.

Det er der sådan set ikke noget odiøst i: Karakterbekendtgørelsen anbefaler, at beståede karakterer fordeles som en tilnærmet normalfordeling omkring 7 (over en passende stor population), så der burde ret beset ikke være forskel på karakterfordelingen i forskellige fag. Udover at hindre forskel mellem fag er formålet med anbefalingen også at hindre karakterinflation, men begge dele har vist sig vanskeligt i praksis at gennemføre. Men en klar anbefaling til censorer og undervisere på de fag, der afviger særligt meget fra anbefalingen, om at stramme op på kravene, kunne hjælpe.

Dernæst er det nok på tide med et opgør med ideen om, at adgang til videregående uddannelser prioriteres ud fra et (stort set) uvægtet karaktersnit, som kan ganges med en ikke uvæsentlig faktor ved at tage ekstra A-niveaufag eller starte inden to år efter afsluttet gymnasial eksamen. Så mit forslag er:

  1. Drop multiplikatorerne for tidlig start og vilkårlige ekstra A-niveaufag.

  2. Lad optagelsesprioriteringen tage hensyn til de fag, der er særlig relevante for uddannelsen. Universitetsuddannelser har som regel krav på to fag på A-niveau og et eller flere på (minimum) B-niveau, så man kunne passende vægte disse fag højere, og måske give bonus, hvis nogle af B-niveaufagene er taget på A-niveau.

  3. Hvis et fag ikke er adgangsgivende til nogen uddannelser overhovedet, vægtes det lavere i gennemsnittet.

Dernæst bør matematikundervisningen laves om, så der i mindre gad bruges programmer og i højere grad papir, blyant, tavle og kridt. Man kunne også ændre sammensætningen af emner. Differentialligninger skal de nok få lært på en videregående uddannelse, hvis de er bare det mindste relevante, men der er behov for grundlæggende forståelse af logik og sandsynligheder (inklusive betingede sandsynligheder) stort set uanset, hvor man havner -- også indenfor samfundsfag.

  • 1
  • 0

@ Lia: Du indleder med

Man optager en for stor andel af ungdomsårgangene i det almene gymnasium.

Dén påstand vil jeg meget gerne høre dig begrunde.

  • 0
  • 0