close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ATV bloggen

Gymnasiereform styrker naturvidenskaben og stopper karakter-doping

Christiansborg-politikerne må ofte lægge ører til lidt af hvert – og det er da også sket i denne blog fra tid til anden. Derfor er det dejligt for en gang skyld at sende en buket roser af sted. Det handler om forslaget til gymnasiereform, som undervisningsministeren fremlagde for få dage siden, og som der nu forhandles om.

Forslaget udtrykker et helt nyt syn på, hvad uddannelsessystemet skal kunne, og der synes at være et oprigtigt ønske om at styrke de tekniske og naturvidenskabelige fag. Nu kan der som bekendt være torne på en rose, og det vil jeg komme ind på lige om lidt. Men de gode nyheder først: Naturvidenskaben får en større opgradering, og samtidig begrænses antallet af studieretninger. Reformen lægger op til et opgør med det nuværende vanvid, hvor hverken gymnasieelever, forældre eller studievejledere kan overskue omkring 300 studieretningskombinationer – i stedet skal der være 18 studieretninger i det almene gymnasium, 13 i handelsgymnasiet og 18 på htx.

Gymnasieudspillet vil også gøre op med den spekulation i karaktergennemsnit, som har martret det nuværende system. Jeg har tidligere skrevet om dette problem, der kort fortalt går ud på, at man i dag kan spekulere i at vælge ”nemme” fag og dermed score høje karakterer, men uden at have de nødvendige adgangsgivende fag til en række universitetsuddannelser.

Efterfølgende kan man så tage fagene på det rigtige niveau som gymnasiale suppleringskurser (GSK) uden at eventuelle lave karakterer influerer på ens snit. I det nye forslag kan man ikke længere lave ”karakter-doping” på den måde. Karaktererne fra GSK vil komme til at tælle med i gennemsnittet, men kan ikke hæve det, kun bibeholde eller sænke. Og med færre og tydeligere valgmuligheder vil det forhåbentlig også være mindre oplagt at lave ”taktiske” valg af fagkombinationer.

Det er også godt, at der på tværs af fag og studieretninger foreslås et stærkere fokus på innovative kompetencer (en anbefaling fra ATV’s Innovationsudvalg) og på elevernes digitale kompetencer. Og så åbnes der op for at styrke indsatsen over for særligt talentfulde elever, så de eksempelvis kan komme hurtigere gennem gymnasiet (hvilket opfylder en anbefaling fra ATV’s Helios-udvalg).

Indtil videre er det kun flotte ord, men jeg vil da stærkt opfordre til at sætte handling bag.

Så vidt roserne – hvor er så tornene? Først og fremmest kan der være langt mellem det oprindelige udspil og det endelige forlig, som kan samle flertal på Christiansborg. Indtil videre har den politiske diskussion mest gået på adgangskravene til gymnasiet, og jeg håber, at det er udtryk for en bred enighed om indholdet i et på mange måder glimrende udspil fra regeringen. Jeg kan love, at jeg selv og ATV vil følge nøje med i, om reformen bliver udvandet i de politiske forhandlinger.

Og så er der er et par punkter, der er svære at gennemskue konsekvenserne af. For eksempel om en af de naturvidenskabelige linjer ender som en discountuddannelse. Af de 18 retninger i det almene gymnasium bliver de fire naturvidenskabelige. En af dem er målrettet elever, der gerne vil uddanne sig inden for professions- og akademiuddannelser, for eksempel til laborant eller produktionsteknolog.

Fysiklærerforeningen skriver i et brev til ministeren og Folketingets Undervisningsudvalg, at denne studieretning ikke kvalificerer til et ingeniørstudium.

Det har foreningen ret i, men spørgsmålet er, om det er et problem? Jeg vil umiddelbart mene, at denne retning, som hverken har matematik på A-niveau eller fysik på B-niveau, er et godt tilbud til mange unge, der har naturvidenskabelig interesse, men som ikke besidder evnerne eller lysten til de fagligt mere krævende tekniske og naturfaglige universitetsuddannelser.

Jeg vil foreslå, at man holder fast i at indføre denne naturvidenskabelige linje, men samtidig holder skarpt øje med den. Virker den efter hensigten, eller ender man med, at nogle elever vælger den af den taktiske årsager, og så efterfølgende må tage GSK for at komme videre? Hvis det går godt med studieretningen, vil det være fantastisk for rekrutteringen af unge til de naturvidenskabelige akademi- og professionsuddannelser. Går det skidt, bør den selvfølgelig justeres eller nedlægges igen. Denne evaluering bør indgå i den endelige politiske aftale om gymnasiereformen.

Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.
Kommentarer (8)

Selv om innovation er en god ting, så kan man ikke innovere uden at have det faglige på plads. Ellers bliver det bare løse ideer, der enten ikke er praktisk realiserbare, eller hvor markedet mangler.

Så tilbyd evt. innovationskurser som valgfrit supplement til (men ikke erstatning for) andre fag. Og "innovationskurserne" skal primært omhandle de praktiske aspekter om processen fra ide til produkt: Finansiering, beskyttelse af ophavsret, produktudvikling, markedsundersøgelse, m.m.

Jeg er ikke specielt bekymret over, at der ikke er ret mange forskellige naturvidenskabelige linjer. Indenfor naturfag er der fælles grundkompetencer, der er mestendels uafhængige af valg af fag indenfor naturvidenskab og ingeniørfag. Dog kunne man efterlyse en IT-rettet linje, der mindsker fokus på fysik og kemi, men tilføjer systematisk problemløsning, programmering, algoritmer og diskret matematik. Selv om en sådan retning ikke ville give optage til ingeniørfag eller f.eks. fysik, kemi eller biologi, så er der så mange IT-fag på universiteterne, at det ikke er et problem.

  • 3
  • 0

Det lyder lovende med den nye reform, og jeg støtter Torbens synspunkt, at der ikke er det store behov for linier.

Når vi nu er i gang med storvasken, så ville det måske være opportunt at gøre op med det Maple misbrug der i mine øjne er en del af problemet snarere end en del af løsningen.

At vælge den rigtige solver til et problem betyder ikke man kan løse, endsige forstå problemet.

Så sent som i sidste uge hjalp jeg en PhD studerende fra DTU med at isolere den ubekendte i en ligning med en (jeps - du læste rigtigt... EN) ubekendt.
Manden er velbegavet, men han mangler helt grundlæggende matematiske færdigheder. Det kan vi bare ikke være bekendt.

  • 5
  • 0

Det har du have ret i, men det er uheldigt, at den frarøver studenterne mulighed for at starte på et ingeniørstudie, hvis de har smag for det.

En naturvidenskabelig studieretning, der ikke giver adgang til de fleste ingeniør- og naturvidenskabelige studier, tvinger eleverne ind på suppleringskurser (der koster mere end 250 mio. om året).

På små gymnasier oprettes som regel kun en naturvidenskabelig studieretning. Det er trist, hvis det bliver en retning, der ikke giver adgang til ingeniørstudier. Især når en prognose viser, at der om kun fire år vil mangle knap 10 000 med ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse.

Det er de færreste elever, der har lagt sig fast på et videregående studievalg, når de vælger retning i gymnasiet. Eleverne er helt klar på, om de vil det sproglige, samfundsfaglige eller naturvidenskabelige, men de har endnu ikke besluttet, hvad de vil efter gymnasiet. Derfor er det yderst uhensigtsmæssigt, at den ene naturvidenskabelige studieretning ikke giver adgang til en lang række naturvidenskabelige studier. Man sælger eleverne en retning, de ikke kan bruge uden supplering.

  • 0
  • 0