Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Gulpladefupfidusen

Jeg har aldrig haft en gulpladebil og jeg kommer sandsynligvis heller aldrig til at eje en.

Og det er der god grund til, for gulpladebiler er for erhvervsdrivende, som i arbejds medføre har brug for at transportere sig selv, samt diverse varer og gods rundt.

Men hvorfor står der så gulpladebiler rundt om i garagerne på min villavej? Og hvorfor finder man dem på stadions og badestrande om søndagen? Ved en razzia i efteråret havde en tredjedel af alle gulpladebiler rod i skatte- og afgiftspapirerne.

I Nordjylland har man da i det mindste forsøgt at gøre noget ved det. Hvis man kigger på Erhvervsbladets netavis, kan man læse, at der vanker bøder på op til 331.000 kroner for at køre privat i en gulpladebil.

Nu kan man jo godt få indregistreret sin gulpladebil til forskellige grader af privat kørsel. Men er der nogen, som kan forklare mig, hvilken gav samfundet har af det. Andet end man kan få en fed slæde til en billig penge, hvis man altså kan undvære bagsædet.

Det er ikke for at spille naiv, men hvad med, at man (politikerne) forenklede reglerne en smule, så de blev gennemskuelige for os alle: Er du ude og køre i embeds medføre, så er en bil på gule plader 100 procent i orden.

Hvis det er privat kørsel, så køb en på hvide plader som os andre.

/Bjørn

Bjørn Godske er redaktør på IndustryTech og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg har længe undret mig over at man (staten)
'giver med den en hånd og tager med den andet'

For mig at se er det meget simpelt ingen MOMS registering = Ingen Guleplader.
Jeg er så sikket at det kan lade sig gøre at lave smut veje alligvel men der er ingen grunde til ligefrem at lokke med 'billig biler'

Å&F
Warholm

  • 0
  • 0

Hvis man lige ser bort fra dem som benytter de gule plader til at få et meningsløst stort lokum af en traktor, så giver det da meget god mening, at købe en bil med lavere registreringsafgift, hvis man ikke skal bruge bagsæderne til noget. Hvorfor betale mere end nødvendigt for en vare.

Gule nummerplader er jo en konsekvens af det sygelige danske afgiftssystem, samt handlingslammede politikere er rædselsslagne ved tanken om forandringer.

  • 0
  • 0

Kune vi begynde at arbejde os hen mod et road pricing system med nul registreringsafgift og kun afgifter på brug af infrastrukturen - vil dette gulplade cirkus være en saga blot. Men der sidder nok mange gode Fogh vælgere i gulpladebilerne.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle en håndværker ikke have lov til at hente børnene fra børnehaven på vej hjem fra arbejde, eller stoppe ved købmanden.
Det må han også godt hvis han har betalt moms af bilen. Det vil jo være langt mere miljø belastende hvis han først skal køre hjem og bytte bilen ud.
Det er altså ikke alle gulpladede kører det er forbrydere.

  • 0
  • 0

.... så giver det da meget god mening, at købe en bil med lavere registreringsafgift, hvis man ikke skal bruge bagsæderne til noget. Hvorfor betale mere end nødvendigt for en vare.

Det giver ingen mening* at have gulpladesystemet overhovedet: En virksomhed er vel principielt (lidt) ligeglad med om den afskriver 103 kKR eller 319 kKR på en bil - det er jo "før skat" det hele?

  • Udover "del & hersk" princippet. Hvis man konsekvent deler borgerne ind i interessegrupper med modsatte interesser kan Staten undgå at pøbelen rotter sig sammen mod den og i stedet for slås indbyrdes om de få godter der kastes i grams. Det har fungeret "udemærket" på indkomstbeskatningen men knapt så godt inden for hastighedsbegrænsningerne.
  • 0
  • 0

Det giver ingen mening* at have gulpladesystemet overhovedet: En virksomhed er vel principielt (lidt) ligeglad med om den afskriver 103 kKR eller 319 kKR på en bil - det er jo "før skat" det hele?

Så kan vi jo sige farvel til alle håndværkerne i sønderjylland. Tyske håndværkere og vognmænd vil jo udkonkurere de danske der skal betale 3 gange så meget for deres bil park.

  • 0
  • 0

Gule nummerplader er blot en kommunistisk lappeløsning på ikke at totalt smadre Danmarks konkurrenceevne. Drop gule nummerplader. Fjern det danske forbehold med en kommunistisk registreringsafgift. Eksteme skatter og afgifter er nød til at væltes over på dansk erhvervsliv. Enten i form af høje lønninger og/eller mangel på arbejdskraft. Verdens hårdeste skatter og afgifter vil på den ene eller anden måde ødelægge dansk konkurrenceevne og dermed også velstand og velfærd. Spørgsmålet er enkelt; vil man holde fast i sine kommunistiske principper eller vil man fjerne registreringsafgiften og dermed få mere velstand og velfærd ?

  • 0
  • 0

Det er absolut ikke ligegyldigt, om man afskriver skattemæssigt/regnskabsmæssigt på DKK 200.000 eller DKK 600.000. Det kan godt være, at afskrivninger ikke har noget Cash Flow impact, men det betyder noget for bundlinien og dermed danske virksomheders konkurrence evne. Der er "no free lunch". Skatter er stadig "imperfektioner", og giver velfærdstab.

  • 0
  • 0

For en der ikke har så meget forstand på økonomi, kan det godt lyde lidt mærkeligt med danske virksomheder manglende konkurrenceevne.

Hvis virksomhederne havde haft større konkurrenceevne, havde manglen på arbejdskraft vel bare været endnu større og økonomien for alvor overophedet?

I øvrigt er en påstand som "Skatter er stadig "imperfektioner", og giver velfærdstab." svær at tage særiøst når man bor i landet med verdens største skatter og noget der er ret tæt på verdens bedste veldfær (hvilket naturligvis er et spørgsmål om definition).

At jeg så gerne så en grundlæggende omlægning af afgifter på biler er en anden sag.

Asbjørn

  • 0
  • 0

Jeg kører selv på hvide plader og har aldrig haft en bil på gule plader. Alligevel har jeg aldrig forstået modstanden mod gulpladebiler. Det står alle frit for at købe en bil på gule plader, så hvis I syntes det er så lukrativt kan I jo bare anskaffe en selv.

I øvrigt er besparelsen ved at køre på gule plader forsvindende lille pga. den ”misundelsesafgift” der er pålagt gulpladebiler til privat brug.

  • 0
  • 0

Principielt er skatter og afgifter blot en omfordeling (som tyveri, ingen sammenligning i øvrigt!) i samfundet - og derfor ikke umiddelbart knyttet til velfærdstab.

Men såfremt skattetryk på fx håndværksydelser betyder at arbejde ikke udføres, er der tale om velfærdstab. Det skal dog ses i sammenhæng med den ydelse, skatten giver.

Sat på spidsen ville Klaus Larsen ville muligvis ændre opfattelse, såfremt statens provenu blev af et så ringe omfang, at hverken domstole eller politi længere ville beskytte hans nu lidt billigere indkøbte køretøj.

  • 0
  • 0

Det er tydeligt, at man tilsyneladende ikke lærer meget om økonomi på ingeniørskolerne i Danmark. Det er anerkendt økonomisk teori (vismænd,OECD, Nobelpristagere), at man ved stigende skatteprocent får et samlet set mindre skatteprovenue. Og da den danske skatteprocent er verdens højeste har man således et velfærdstab, da man forlængst har passeret optimum - dette ses tydeligt ved at betragte en Laffer-kurve. Dette er ligeså indlysende som de Newtonske love i den mekaniske fysiks verden.

  • 0
  • 0

For at komme tilbage til udgangspunktet, så er det økonomisk logisk at betale for de ydelser man modtager, i dette tilfælde brug af infrastrukturen. Denne ydelse er ikke afhængig af hvor mange sæder der er i bilen, men kun af antal kilometer man kører, hvor man kører, hvornår man kører, hvor meget man forurener, støjer, laver ulykker, forsinker de andre osv.

Ejerafgift på biler i stedet for afgift på brug af infrastrukturen er en elendig måde at afregne bilens omkostninger på. Kilometerafgiften falder med stigende kørsel og besparelsen ved ikke at bruge bilen i stedet for bus, tog eller cykel er minimal. Teknisk bedre biler (f.eks. hybrid) bliver brandskattet ud af markedet.

Oveni har man så skat på ekstra sæder. Det er i realiteten skat på børn. Var der ikke noget med at regeringen gerne vil have flere passagerer i bilerne. Kan man overhovede forestille sig et mere tåbeligt skattesystem end lige dette.

Under den nuværende regering er gulpladefidusen eksploderet. Hvornår ser vi lederskab og får idiotiet stoppet.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Så kan vi jo sige farvel til alle håndværkerne i sønderjylland. Tyske håndværkere og vognmænd vil jo udkonkurere de danske der skal betale 3 gange så meget for deres bil park.

Ironisk: Er det ikke præcis målet med skattepolitiken går ud på her i landet - at gøre Dansk arbejdskraft så dyr at alle skal være på een eller anden form for overførselsindkomst - og så outsource hele samfundet til laveste udbyder?

  • 0
  • 0

Det er tydeligt, at man tilsyneladende ikke lærer meget om økonomi på ingeniørskolerne i Danmark. Det er anerkendt økonomisk teori (vismænd,OECD, Nobelpristagere), at man ved stigende skatteprocent får et samlet set mindre skatteprovenue. Og da den danske skatteprocent er verdens højeste har man således et velfærdstab, da man forlængst har passeret optimum - dette ses tydeligt ved at betragte en Laffer-kurve. Dette er ligeså indlysende som de Newtonske love i den mekaniske fysiks verden.

Nu er jeg ret sikker på at du ikke selv er økonom, så jeg vil da gerne spørge lidt ind til hvilke kilder du støtter dig til når du siger at der blandt økonomer er så bred konsensus omkring laffer kurvers anvendelighed som du lader forstå.
Det er jeg nemlig ikke.. og jeg skal da heller ikke skjule at jeg finder brugen af dem tendentiøs, og ideologisk drevet.

  • 0
  • 0

Det er anerkendt økonomisk teori (vismænd,OECD, Nobelpristagere), at man ved stigende skatteprocent får et samlet set mindre skatteprovenue. Og da den danske skatteprocent er verdens højeste har man således et velfærdstab, da man forlængst har passeret optimum - dette ses tydeligt ved at betragte en Laffer-kurve. Dette er ligeså indlysende som de Newtonske love i den mekaniske fysiks verden.

Det er helt indlysende at kurven over skatteprovenueet (det er vel den, man kalder en laffer-kurve?) har et optimum, der ikke ligger på 100%. Hvad der derimod ikke er indlysende er "at man forlængst har passeret dette optimum". Det kunne jeg godt tænke mig at se noget dokumentation for.

Derimod mener jeg Søren Fosberg klart beskriver problemet, og med som udgangspunkt burde være nemt at indrette systemet meget mere hensigstmæssigt.

Asbjørn

  • 0
  • 0

Det første der springer en i øjnene, når man følger linket er nogle politiske slogans, der ikke giver indtryk af videnskablig objektivitet, eller et forsøg herpå. Måske var det en del af grunden til, at jeg ikke gad læse hele artiklen igennem. I det hele taget minder tonen i artiklen ikke meget om videnskab men om et partiprogram.

Men lad os nu antage, at artiklen har ret og at Danmark og Irland er lige rige i dag. Så kan vi jo med de opgivne vækstrater regne tilbage. Der står at Danmark og Irland har haft væskt på henholdsvis 35% og 167% over 22 år. Det giver årlige væksrater på 1,4% og 4,6%. Gælder det over en 50 års periode giver det en relativ forskel på 470%.

Nu er historie ikke min stærkeste side, men jeg tror ikke Danmark var 5 gange så rigt som Irland for 50 år siden. Konklusionen må derfor være at vi ikke har taget alle de vigtige faktorer ind i beregningen.

Man kan også bruge et mere simpelt argument: Det er ikke noget nyt at Danmark har verdens højeste skat, derfor må vores velstand være skabt i en periode med høj skat.

  • 0
  • 0

[quote]
.... så giver det da meget god mening, at købe en bil med lavere registreringsafgift, hvis man ikke skal bruge bagsæderne til noget. Hvorfor betale mere end nødvendigt for en vare.

Det giver ingen mening* at have gulpladesystemet overhovedet: En virksomhed er vel principielt (lidt) ligeglad med om den afskriver 103 kKR eller 319 kKR på en bil - det er jo "før skat" det hele?
[/quote]

Nu mente jeg, selvom det måske ikke fremgik, sådan rent privatøkonomisk, da det vel var det der blev bitch'et over.

Afgifterne skal jo afregnes udfra forbruget/forureningsgraden, og ikke i forhold hvor dyr bilen var i indkøb.

  • 0
  • 0

En bil bør kun enten være til privat brug eller til erhvervsbrug. Så er det meget nemmere at regulere.

Erhvervsbilerne har en afgift og privatbilerne en anden. Uanset antal sæder, størrelse mv.

Jeg kan ikke se at det er så svært og at gule plader uden bagsæder er andet end et levn fra en fjern fortid.

/TH

  • 0
  • 0

En bil bør kun enten være til privat brug eller til erhvervsbrug. Så er det meget nemmere at regulere.

Erhvervsbilerne har en afgift og privatbilerne en anden. Uanset antal sæder, størrelse mv.

Jeg kan ikke se at det er så svært og at gule plader uden bagsæder er andet end et levn fra en fjern fortid.

/TH

  • 0
  • 0

En bil bør kun enten være til privat brug eller til erhvervsbrug. Så er det meget nemmere at regulere.

Nix - der skal være eens regler for alle (selv for ministre der p.t. kniber udenom ved at have 'privatchauffør').

Samme med indkomstbeskatningen naturligvis: For hvorfor** skal skatten afhænge af om man har tjent sine penge på aktiehandel, udbytter eller løn??

** En kyniker vil naturligvis mene at det skal den fordi hvis man har en "hypercube" af komplexitet kan man for det første fortolke loven og derved lovgive uden at besvære folketinget, dernæst er der den fordel at kompleksitet kræver en hær af undersåtter til vedligeholdelse så karrieremulighederne i staten forbedres og sidst men ikke mindst; Hvis reglerne er indviklede nok er alle skyldige i eet eller andet så er der ikke så megen diskussion om hvem der bestemmer ... gruble, mukke ....

  • 0
  • 0

Asbjørn Nielsen skriver:

Det første der springer en i øjnene, når man følger linket er nogle politiske slogans, der ikke giver indtryk af videnskablig objektivitet, eller et forsøg herpå. Måske var det en del af grunden til, at jeg ikke gad læse hele artiklen igennem. I det hele taget minder tonen i artiklen ikke meget om videnskab men om et partiprogram.

Så læs denne rapport: http://www.workforall.net/WFA_study_Englis...

Asbjørn Nielsen skriver:

Men lad os nu antage, at artiklen har ret og at Danmark og Irland er lige rige i dag. Så kan vi jo med de opgivne vækstrater regne tilbage. Der står at Danmark og Irland har haft væskt på henholdsvis 35% og 167% over 22 år. Det giver årlige væksrater på 1,4% og 4,6%. Gælder det over en 50 års periode giver det en relativ forskel på 470%.

Nu er historie ikke min stærkeste side, men jeg tror ikke Danmark var 5 gange så rigt som Irland for 50 år siden. Konklusionen må derfor være at vi ikke har taget alle de vigtige faktorer ind i beregningen.

Din antagelse om konstant vækst er håbløst forkert.

WorkForAll skriver:
"In 1985 Ireland however changed policies dramatically. They drastically lowered the tax burden. All superfluous government spending was dropped, and in three years time the public spending was lowered with no less then 20%. In this way Ireland gave the start to a period of explosive wealth growth averaging 5.6% in the period 1985 until 2002. This is roughly the triple of the Belgian growth rate."

Asbjørn Nielsen skriver:

Man kan også bruge et mere simpelt argument: Det er ikke noget nyt at Danmark har verdens højeste skat, derfor må vores velstand være skabt i en periode med høj skat.

Positionen som et af verdens rigeste lande blev skabt før den høje skat, og med lavere skat ville vi nu have en velstand som Luxemburg.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke interesseret nok i økonomisk teori til at gide læse et 93 siders dokument på engelsk. Men ud fra det jeg har skimmet mig frem til så, virker det ikke som om formålet har været at finden nogle forklaringer på forskelle i vækst. Det virker deriomod som om formålet har været at finde de tal og teorier, der underbygger ideen om: "skat = veldfærdstab".

Positionen som et af verdens rigeste lande blev skabt før den høje skat, og med lavere skat ville vi nu have en velstand som Luxemburg.

Der kan man bare se. Jeg troede Danmark siden krigen havde været verdensførende på området skat. Er der nogen der kan levere tal eller kurver og danmarks skattetryk og økonomiske vækst over en længere periode.

  • 0
  • 0

Jeg er ikke interesseret nok i økonomisk teori til at gide læse et 93 siders dokument på engelsk. Men ud fra det jeg har skimmet mig frem til så, virker det ikke som om formålet har været at finden nogle forklaringer på forskelle i vækst. Det virker deriomod som om formålet har været at finde de tal og teorier, der underbygger ideen om: "skat = veldfærdstab".

Altså: Dokumentation for Laffer kurven - Var det ikke det du bad om?

  • 0
  • 0

Det der er i denne artikel er kun en argumentation for kuvrvens facon, hvilket jeg aldrig har betvivlet. Det er placering af kurvens top, jeg ikke er sikker på. Og så vidt jeg kan se har de lavet hele sammenligningen, ved udelukkende at se på 1 parameter og ignoreret samtlige andre forskelle, der måtte være mellem landende. Det var derfor jeg efterlyste en sammenhæng mellem vækst og skattetryk for Danmark år for år over en længere periode.

Asbjørn

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten