Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Guddommelig inspiration? Kind of Blue - 50 års fødselsdag

Det er ca 50 år siden Miles Davis' skelsættende album Kind of Blue blev indspillet.

Illustration: Privatfoto

Det er blevet fejret med en jubilæumsudgivelse, der foruden det formentligt bedste mix af den oprindelige plade rummer alternative takes og godt med læsestof. Kræs for kendere og liebhavere.

http://www.milesdavis.com/latest_release.asp

Hvis man på nogen måde har et hjørne i sin musiksmag, der står jazz på, så er lige netop Kind of Blue fra 1959 blandt mange regnet som et all times high inden for den del af musikhistorien.

Jeg må tilstå, at det er et album jeg selv vender tilbage til- igen og igen. Det er musik jeg har kendt mere end 45 år - jeg oplever det stadig som lige friskt, komplekst, forførende og magisk.

Og tænk så lige: optaget "live" stort set i et hug over bare to dage. Genialt, ubeskriveligt. Også lydteknisk bærer albummet sin alder med ynde - en frisk reminder om at simpel teknik kan føre til nok så gode resultater. "Keep it simple, stupid..."

Nu abonnerer jeg ikke på religiøse forestillinger under nogen form, men mødet med genialitet har da i glimt givet mig en slags forståelse for, hvorfor nogen har fundet behov for at ty til religøse forklaringsmodeller for at rumme, forklare og forstå forekomsten af helt ekstraordinære kunstværker, hvis kilder end ikke deres egne skabere kan forklare.

Ud over alt det hårde arbejde, som man ikke må glemme enhver kunstner må yde for at blive god, så er det de bedste forundt at have gyldne øjeblikke, hvor det opleves som om det bare kommer til dem, som var de som et medium for en kilde der opleves som værende helt uden for egen kontrol.

Jeg tænker: hjernen er en forunderlig og ringe udforsket størrelse...

Jeg citerer uhæmmet fra Wikipedia: Kind of Blue is a studio album by Americanjazz musician Miles Davis, released August 17, 1959 on Columbia Records, in both mono and stereo.[2] Recording sessions for the album took place at Columbia's 30th Street Studio in New York City on March 2 and April 22 of 1959.[3] Following the inclusion of pianist Bill Evans into his sextet, Davis followed up on the modal experimentations of his Milestones album and the '58 Sessions. The album is based entirely on modality in contrast to his earlier work with the hard bop style of jazz and its complex chord progression and improvisation.[4]

Though precise figures have been disputed, Kind of Blue has been cited by many music writers as Davis' best-selling album, as well as the best-selling jazz record of all time. On October 7, 2008, the album was certified quadruple platinum in sales by the Recording Industry Association of America.[5] It has also been regarded by many critics as the greatest jazz album of all time and ranks at or near the top of several "best album" lists in disparate genres.[6][7][8][9] The album's influence on music, ranging from jazz to rock and classical music, has led critics to acknowledge it as one of the most influential albums of all time.[10][11] In 2002, Kind of Blue was one of 50 recordings chosen that year by the Library of Congress to be added to the National Recording Registry.[12] In 2003, the album was ranked number 12 on Rolling Stone magazine's list of the 500 greatest albums of all time.[13] On September 30, 2008, a box set edition of Kind of Blue was issued by Legacy Records in honor of the album's fiftieth anniversary.[14]

PS Så så jeg i går, at min timing er "suspekt" - reklamer for jubilæumsudgivelsen på tv. Så skulle jeg alligevel have fyret ovenstående af for et par måneder siden...

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uagtet suspekte sammenfald så kan en god ting ikke siges for tit. Miles Davis er jo sådan set en slags dansker, så måske vi kunne slå et slag for at denne udgivelse indlemmes i en af vore kulturkanoner?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten