Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Grus i maskineriet

Kære Læsere,

Forrige lørdag havde vi SAT (Sea Acceptance Test) af NEXØ raketten. Formålet med denne type test er at simulere launch ned til mindste detalje for at få gennemgået alle systemer, alle checklister og procedurer så vi er sikre på at alt virker så der ikke kommer overraskelser. Eller nærmere, så der kommer så få overraskelser som muligt, for hvis der er noget jeg har lært i mine år i CS så er det ar Murphy altid er backseat driver – og at det der går galt sjældent handler om raketter eller primære systemer men et eller andet tåbeligt problem som ingen havde forudset.

Lørdagens test var ingen undtagelse! Planen var at montere alle systemer på Sputnik og Vostok for derefter at sejle begge skibe ud i Øresund og gennemføre en komplet affyringssimulering. Helt op til det punkt hvor autosequence bliver startet og fortsætter til T -0. Den eneste forskel fra en rigtig launch er at raketten ikke er tanket med hverken brændstof eller flydende ilt, men i stedet blev tryksat med nitrogen for at teste al rørføring og vores automatiske tryksætningssystemer på Sputnik.

For et par weekenden sider udførte vi en tilsvarende, men noget mindre omfattende test i havnen – der som bekendt afslørede en del mindre utætheder på raketten som efterfølgende blev udbedret.

Som altid er det godt at opdage problemer i god tid – men hvor er det dog frustrerende når den mest avancerede raket med tilhørende ground control system, tusindvis af linjer kode, 3 bånds telemetri, video downlink og alt det andet bare virker. OG SÅ VIL VOSTOK IKKE STARTE!!

Illustration: Thomas Pedersen

Planen var at udføre SAT i Øresund med både Vostok og Sputnik sejlende - men pga. motorproblemer blev Vostok liggende ved kaj og Sputnik måtte cirkle rund i Kbh havn.

Vostok er bygget i 1969 på Abeking & Rasmussen værftet i Tyskland – og kommissioneret under navnet ” Günther Kuchenbecker” som en Search and Rescue (SAR) båd. Hun er er et stykke imponerede maskineri med sin 900HK hovedmotor, hydrauliske hjælpemotor, lysmaskine, sindrige tanksystem der er designet til at bunkre godt 5 kubikmeter diesel. Hun er et ekstremt sødygtigt fartøj der er bygget til at kunne forcere de værst tænkelige forhold og til at kunne genoprette selv om broen tilter så meget over at det er parallelt med vandoverfladen.

Illustration: ukendt

Vostok aka “Günther Kuchenbecker” i hendes velmagtsdage ud for Maasholm i Juli 1982.

Og det er netop også hendes store svaghed. For hun er godt nok en kompliceret og desværre misligholdt dame at arbejde med. Siden hun blev en del af CS flåde tilbage i 2012 har en håndfuld CS’ere trofast forsøgt at få hende operationel, men over årene bliver der ved med at dukke problemer op. Jesper Rosendahl, Niels Johansen og Jacob Larsen har renoveret hovedmotorens turboer, Peter Scott har med en tættekam gennemgået hendes ledningsnet der skiftevis var markeret på Tysk, Norsk og Islandsk – der hvor det VAR markeret. Der er blevet inspiceret tanke, luger, føringer, slanger herfra og til Nordtyskland!

Vores største problem med hende er dog lige pt. tanksystemet. Vostok er en super optimeret maskine – hvilket betyder at al plads er udnyttet og al tankkapacitet er fordelt på en sådan måde at hendes vægt kan trimmes under sejlads ved at flyttet brændstof mellem de forskellige tanke.

Nogle af tankene ligger i bunden af skibet og andre er placeret som en del af skrogets konstruktion mellem spanterne hvilket gør det umuligt at skære dem om for grunddig inspektion – endsige at lave reparationer. Vostok har i alt 7 tanke der er forbundet af et sindrigt netværk af rør, slanger, pumper og ventiler – udokumenteret naturligvis. Til vores brug – dvs. sejlads til og fra Bornholm og fra Bornholm og videre ud i ESD139 har vi ikke brug for Vostoks imponerende tankkapacitet så en delløsning på problemet har været at lukke for en del af de tanke som havde tydelige problemer som f.eks. tæringer. I stedet anvender vi de 2 store hovedtanke der løbende har være checket for både dieselpest og møg. Men tilsyneladende ikke godt nok. Det viste sig nemlig at problemet var at der i bunden af disse tanke var en ikke uanseelig mængde snask – formodentligt opsparet over de sidste 50 år.

Status:

Lige nu er der som altid når vi nærme os launch hektisk aktivitet på alle fronter. Raketten og dens delsystemer har bestået og er klar til affyring så lige nu kæmper vi med ”alt det andet”.

Illustration: Thomas Pedersen

SAT test teamet efter en LANG dag med diverse udfordringer - men raketten bestod!

Det er lidt pudsigt at det svære ved ”Rocket Science” gang på gang viser sig at være hele logistikken og alle de støttesystemer rundt om der bare skal fungere. Jesper Rosendahl et. al kæmper i disse dage med at rense i hvert fald den ene hovedtank på Vostok så hun kan blive operationel. Det er ikke bare lige da motorrummet er tæt pakket og ALT er umådelig svært at komme til. Lige nu er Vostok den største usikkerhed i forhold til launch den 16 juli – og så vejret naturligvis.

Som det er blevet meldt ud på www.copsub.com satser vi på affyring den Lørdag den 16 Juli, med Søndag den 17 Juli som backup. Inden da skal Vostok være operationel og have gennemført en længere testsejlads, og vi skal have et vejrvindue hvor vi kan forlægge Sputnik til Nexø.

Hvis vejret (eller ældre tyske damer) ikke arter sig er næste mulighed lørdag den 23 Juli med den 24 Juli som backup – og så fremdeles.

Vi har brug for flere folk!

En ting der har været på bordet flere gang over det sidste år i CS er at vi meget gerne vil have flere hænder. Projekterne bliver større og mængden af støttefunktioner til raketterne vokser MINDST lineært med rakettens størrelse. Efter Nexø 1 vil vi begynder at rekruttere flere folk til holdet.

Vi har brug for mandskab til:

  • Streaming og IT
  • Logistik
  • Metalarbejde
  • Glas/Kulfiber arbejde
  • Vedligeholdelse af Skibe
  • CAD modellering
  • Korrekturlæsning / Oversættelse

Og sikkert en hel masse andet jeg slet ikke har tænkt på endnu. Vi har brug for folk der kan lægge 1-3 aftener om ugen på værkstedet i Kbh. (Gerne mere). Hvis du mener at kunne byde ind med noget så skriv på apply@copsub.com.

Mads Wilson er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har ikke store muligheder for at deltage i ellers spændende hobbies, men netop korrekturlæsning og oversættelse lyder som noget der kan gøres hvor og når som helst. Ergo: Jeg melder mig gerne, hvis I kan bruge mig.

Jeg bilder mig ind at jeg er ret ferm til korrekturlæsning. Men hvilke sprog skal der oversættes til og fra?

  • 5
  • 0

Sikkert et banalt spørgsmål, men hvorfor trykteste med (antageligvis ikke gratis) nitrogen i stedet for simpel atmosfærisk luft?


Jeg har ikke noget at gøre med CS og kender ikke noget til den nævnte trykprøvning, men jeg har stået for andre tryk- og tæthedsprøvninger, som skulle foretages med en gasart ved højt tryk. I disse tilfælde var det meget billigere/nemmere at fremskaffe nitrogen end at fremskaffe en kompressor, som kunne yde det nødvendige tryk ved et flow, der var højt nok til at fylde det testede system på nogenlunde kort tid. Man kan få rigtig meget nitrogen for ret få penge.

  • 4
  • 0

Hvis det var en simpel tryktest, kunne atmosfærisk luft (eller vand) have været fint, men det var en test med tryksat cryogen væske, vi var interesseret i - for at være så tæt på en rigtig affyring som muligt.

mvh Flemming

  • 7
  • 0

Jeg bilder mig ind at jeg er ret ferm til korrekturlæsning. Men hvilke sprog skal der oversættes til og fra?

Mange tak for at du vil tage en tørn som oversætter.

Det vi typisk behøver er fra Dansk til Engelsk. Nogle gange den anden vej.

Vi har en drøm om også at kunne udgive blogs på Tysk og få oversat de statiske indhold på websiden til Tysk. Vi kan se at Tyskland er meget stærkt repræsenteret blandt seerne til vores youtube videoer. Vi får også en del henvendelser fra Tyskland og har holdt nogle enkelte foredrag mv. I Tyskland.

  • 4
  • 0

Hej,

Hvor meget fuel bruger Vostok i timen?

Og hvad med en plan b med en palletank med Diesel surret på dækket, som fødetank til motor?

Som plan b? (Eller ghijkl...æøå?)

Mvh

Den bruger så meget i timen at det er helt pinligt. Noget i retning af 60-120 liter.

Vi ved det faktisk ikke med sikkerhed før vi har sejlet til Nexø denne gang. For da vi fik den var injektorerne på hovedmotoren samlet forkert. Det gjorde at den kørte med meget forhøjet dieselforbrug, hvoraf en stor del røg lige op ad skorstenen.

Vi fandt fejlen og fik serviceret injektorerne og måtte udskifte dele i dem der var blevet ødelagt af at være monteret forkert. Det kostede en pæn pose penge.

Turen fra København til Nexø i år bliver første langtur efter den reparation og dermed bliver det turen hvor vi finder ud af hvad dens reelle diesel forbrug er med korrekt fungerende injektorer.

Vi har overvejet forskellige alternativer til de indbyggede tanke. Men det er ikke så ligetil. Det skal laves så det ikke giver stabilitetsproblemer, så det ikke giver forhøjet brandrisiko og så skal der føres slanger fra tank til motor uden at man behøver at have luger fra dæk til maskinrum stående åbne under sejlads. Endeligt må der ikke komme vand i.

Så vi valgte at det bedste er at rense nogle af de indbyggede tanke og bruge dem.

  • 13
  • 0

Hvor langt er Nexø II fra at være klar? - Er det realistisk at den kan komme til vejrs i år, hvis opsendelsen af Nexø I bliver skubbet 1-2 uger?

  • 0
  • 0

Hej Jan, Det lyder interessant at du evt. kan tilbyde oversættelse:-) Kravet er at du er endog meget god til teknisk engelsk og dansk - i sagens natur. Kan vi få dig til at skrive til apply(at)copsub(punktum)com, så kan vi fortsætte snakken?

VH
Jonas Linell
Kommunikationgruppen
Copenhagen Suborbitals

  • 2
  • 0

Vi har brug for mandskab til:
...
Vedligeholdelse af Skibe

Nu tænker jeg bare højt:

Kunne man forestille sig at der blandt de gode medborgerer i københavn og omegen kunne findes en gruppe mennesker som gerne ville bruge noget fritid på at pleje og vedligeholde, en måske nok ilter, men i hvert fald chamerende dame som Vostok, mod til gengæld at kunne få lov til at sejle hende de uger hvor CS ikke skal bruge hende ?

Kunne man forestille sig at de nødvendige medlemmer til "Vostoks venner" allerede var derude, men blot manglede en forening og et skib... Jeg ser for mig, at der måske nok kunne være kræfter som gerne vil bekæmpe Dieselpest, få markeret elinstalationer, malet og "nusset" om damen, imens man planlægger forårets togt til Bergen...

Min pointe: Jeg er helt med på at Vostok er nødvendig for CS, men jeg forstår også at hun "kun" er nødvendig et par weekender før launch-season til tests, og så ca. 8-12 uger under launch-season. Resten af året er hun (meget firkantet sagt) et dyrt bekendskab for CS. (Både i tid og penge)

Skal hun ikke bare opleve en masse varme hænder i den kolde vinter og skal hun ikke have lov til at lufte sine 800 heste på vej til Bergen, Svalbard eller "what ever" i April/Maj hvor alternativet er, at hun skulle ligge bundet til en eller anden kajplads...

Jeg er klar over at mit foreslag nok hurtigt bliver skudt ned, men tænk tanken til ende: "Vostoks venner" mangler Vostok, og CS mangler venner til Vostok...

  • 5
  • 0

Ideén er slet ikke så dum. Det vigtige er at de mennesker der plejer og sejler hende også skal være dem der sejler til launch. Selve det at affyre raketter til havs kræver en del øvelse og koordinering, men så sandelig også materiel man stoler på.

Så kort sagt - Er der nogen der netop synes at det at pleje og bruge en ældre 900 hk dame, ja så sig til. Så kan jeg love masser af sjov, frustration og sejlads :-)

  • 3
  • 0

Jeg er klar over at mit foreslag nok hurtigt bliver skudt ned, men tænk tanken til ende: "Vostoks venner" mangler Vostok, og CS mangler venner til Vostok..

Det er en fantastisk ide hvis der er nogle der gerne vil ofre noget tid mod at få brugsret sådan ca 300 dage om året. Jeg har hele tiden syntes Vostok har svaret lidt til at have en bil til at stå som man kun bruger i sommerferien (måske praktisk, men ret dyrt). Håber der er nogle der vil bruge Vostok til andet end raketter!

  • 2
  • 0

Det kunne være værd at lufte ideen via Maskinmestrenes Forenings fagblad 'Maskinmesteren'. Der må være nogle pensionerede mestre, eller evt. nogle der er skiftet fra sø- til land-job, der savner de dårlige arbejdsstillinger, støjen og varmen i et maskinrum af og til (sådan er vi nogle der er så sære....).
Noget lignende gør sig måske gældende for et par vindueskiggere (navigatører)?

  • 2
  • 0