close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
energi og indeklima bloghoved

Et grønt Danmark – men hvor blev energibesparelserne af?

I Danmark bruges ca. 40% af det samlede energiforbrug på at opvarme og drifte bygninger, men alligevel er regeringens udspil "Energi- til et grønt Danmark" fuldstændigt uden ambitioner for at bringe det ned. Der afsættes godt nok en energispare pulje på 400 mio. årligt, men den målrettes proces energi i erhvervene og det reducerer ikke energiforbruget i den sektor der bruger mest, nemlig husholdningerne.

Illustration: kurt emil eriksen

Ingeniørforeningen har i ”Energivision 2050” dokumenteret, at der skal spares omkring 40% af energien i husholdningerne, for at vi omkostningseffektivt kan omstille samfundet til et CO2 neutralt samfund.

Regeringens udspil burde derfor have indeholdt nogle ambitiøse mål for energibesparelser i husholdningerne. Der peges godt nok på, at der skal udvikles en renoveringsstrategi og det er i sig selv et godt oplæg, men der bør afsættes midler til at effektuere den.

Vi har jo allerede en renoveringsstrategi

Det interessante er at det tidligere Klima, Energi og Bygningsministerium sammen med den danske byggebranche, bygningsejere m.f. allerede har udarbejdet en Strategi for energirenovering af bygninger - Vejen til energieffektive bygninger i fremtidens Danmark

Den blev udgivet i maj 2014 og er altså mindre end 4 år gammel! Strategien blev udarbejdet af et bredt netværk af interessenter bestående af godt 40 organisationer og op mod 200 personer. Med stort engagement og idérigdom bidrog netværket til udviklingen af et omfattende initiativkatalog med forslag til, hvad der skal til for at forbedre og fremme energirenovering. Strategien indeholder 21 konkrete initiativer rettet mod forskellige dele af bygningsmassen og forskellige aktører – lige fra profesionelle aktører til almindelige boligejere.

Strategien er godt nok udviklet af en tidligere regering, men hele den samlede byggebranche, brancheforeninger, bygningsejere, m.f. stod bag den og derfor undrer det, at regeringsudspillet eneste indsats på bygningsområdet er at udvikle en strategi, de allerede har.

Det interessante er, at renoveringsstrategien anbefaler 35% energibesparelse i bygningsmassen, altså meget tæt på det IDA anbefaler. Der er ikke brug for flere analyser, det er handling der mangler og det er desværre ikke med i udspillet.

Illustration: kurt emil eriksen

Det er handling der mangler

Der er altså enighed om, at energibesparelser i bygningsmassen indeholder store potentialer, men også mange barrierer. Regeringen burde allerede i udspillet have fokuseret på at fjerne nogle af de barrierer der eksisterer. Det mindste de kunne have gjort var at afsætte midler til energieffektivisering i husholdningerne og så aktiverer dem via den eksisterende renoveringsstrategi, som branchen allerede står bag. Det er handling.

Renoveringsstrategien – som allerede eksisterer - indeholder 4 hovedelementer, der kan handles på.

Det første er en indsats mod alle bygningssegmenter. Det indbefatter bl.a., at sikre overholdelse af bygningsreglementets krav ved renovering, opdatering af energimærket så det indbefatter indeklima vurdering, bedre værktøjer for beslutningstagerne, herunder finansieringsform for energirenovering.

Det andet er initiativer mod enfamiliehuse. Lang det største energibesparelsespotentiale ligger gemt i denne bygningstype og det er klart den sværeste at aktiverer. Her skal man huske, at det er boligejerne, der skal betale renoveringen. Så der må skabes incitamenter, der fremmer boligejernes interesse for at renoverer. Derfor skal der sættes midler af til en bedre rådgivning af bygningsejere, der skal udvikles finansieringsformer, der gør at det bliver attraktivt at renoverer.

Det tredje er en indsats mod flerfamiliebygninger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Her skal der ske en indsats, der fremmer energirenovering af almene boliger, private udlejningsboliger, samt andels- og ejerforeninger. Det er en bygningsmasse, der ofte er nemmere at energirenoverer, fordi der er mulighed for at gennemføre flere initiativer samtidig. Ejer/lejer forhold og finansiering er dog en udfordring der bør optimeres. Ligeledes skal der ses på erhvervsbygninger og offentlige bygninger, hvor der bl.a. er muligheder for at udnytte ESCO modeller, ligesom det offentlige selv kunne have en målsætning om at spare 30-40% i egne bygninger inden 2050.

Slutteligt så skal der ske en styrkelse af kompetencer og innovation til fremme af energirenovering. Det indbefatter bl.a. uddannelses- og kompetenceudvikling inden for energirenovering, både i forhold til de udførende, men også på arkitekt og ingeniøruddannelser. Vi skal blive bedre til at forstå og gennemføre energi renoveringer så omkostningseffektivt som muligt. Det vil indbefatte initiativer inden for forskning, innovation og demonstration af energirenovering.

En opfordring

Jeg håber, at vores Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt beder sine embedsmænd om at finde den oprindelige renoveringsstrategi frem og at han bruger den til at igangsætte de forslag branchen allerede har anbefalet.

Der er ingen grund til at starte forfra. Det er politisk handling der mangler.

Kurt Emil Eriksen
​er uddannet bygningsingeniør og medlem af bestyrelsen i IDA-BYG, hvor han bl.a. har deltaget i udviklingen af Ingeniørforeningens energi og klimaplaner. Han er ansat i Velux A/S og har derigennem en international erfaring med byggelovgivning bl.a. inden for energi og indeklima.

Varmepumper bliver mere attraktive med nedsat elafgift.
Solceller burde i bedre omfang kunne etableres på kommunale bygninger uden at der skal oprettes et energiselskab med bestyrelse osv.

Energimærket ved alle jo kun er det papir værd det printet på. Det er en database beregning baseret på BBR og tjener intet formål andet end at indkassere 5-7000kr fra den sagesløse boligejer. Energimærket burde sættes frit så de virksomheder der udbyder energisparekøsninger kan udarbejde det og som kilde til finansiering kan være en andel af den dokumenterede energibesparelse. Så er der incitatement på begge sider.

Samtidig kan man jo overveje om energibesparelse mister sin relevans i takt med at energien bliver grønnere

  • 6
  • 0

Ja, varmepumper bliver attraktive og det skal vi have mere af, både i og uden for fjernvarmen.

Men energibesparelserne mister ikke relevans ved grøn strøm. Optimum for samfundet er ca. 40% energibesparelser og så kan grøn energi leverer resten til en god samfundsøkonomi.

  • 1
  • 0