kronikken blog

Grønne tage lever længere

Illustration: Picasa

Barbara Klein­lercher er Accredited Green Roof Professional og arbejder som consulting water engineer i Grontmij

København har netop været vært for World Green Roof Congress 2012, hvor det blev vist, hvorledes flere og flere byer anvender grøn infrastruktur i form af grønne tage og vægge til f.eks. forvaltning af regnvand. Men hvad er grøn infrastruktur, og hvorfor er det politisk og lovgivningsmæssigt relevant verden over?

Grønne tage har eksisteret siden 1960'erne. Man kan forestille sig et grønt tag som et lille opland med lag af vandopbevaringsrum, jord og vegetation samt en vandtæt membran og et lag som beskytter den underliggende tagkonstruktion mod penetrerende rødder (se figuren).

Formålet med grønne tage er de samme som for et grønt område på jorden, f.eks. regnvandsforvaltning, lokal reduktion af urban varme-ø-effekt, forbedret luftkvalitet og øget biodiversitet. Desuden tilbyder grønne tage nye rekreative rum, energibesparelser, støjreduktion og øget levetid til taget.

Er grønne tage så løsningen på byernes miljømæssige problemer? Nej, men de kan hjælpe os med at klare vores nuværende og fremtidige udfordringer, såsom tab af grønne områder og biodiversitet, støj- og luftforurening og øgede nedbørsmængder.

Teknologien står dog over for nogle udfordringer:

1. Anlægsomkostninger: Et grønt tag betyder en ekstra investering på ca. 300 kr/m2, men tagets levetid fordobles, hvilket betyder færre omkostninger på lang sigt.

2. Vedligehold: Et ekstensivt grønt tag har brug for at blive set kontrolleret op til to gange pr. år. Dette er ensbetydende med nogle omkostninger, men truer ikke afkast af investeringen.

3. Brandfare: Grønne tage er BROOF(t2) brandsikre.

4. Strukturelle spørgsmål: Afhængigt af hvilken type grønt tag der benyttes, er der brug for konstruktionsmæssig forstærkning, dog kan letvægtssystemer anvendes til eftermontering uden yderligere strukturelle behov.

5. Mangel på fælles standard i Danmark: Danske selskaber og næsten alle lande følger den tyske vejledning FLL. En fælles dansk standard ønskes tilpasset danske byggeristandarder.

Den danske politiske vilje kan ses gennem politikker og retningslinjer om grønne tage, f.eks. Københavns klimatilpasningsplan, Strategi for biodiversitet, LAR kataloget (Lokal Afledning af Regnvand) samt krav i nogle lokalplaner.

I dag findes der ca. 40 grønne tage i København. Sammenlignet med Tyskland, er dette dog ikke ret mange, da der i Tyskland hvert år bygges 11 mio. m2 nye grønne tage.

Så hvad gør andre lande, og hvad er deres drivkraft? I Tyskland er der to statslige love, som dikterer erstatning for hver ødelagte/inddragede kvadratmeter grønt område med et tilsvarende areal af grønne områder - og grønne tage godkendes som erstatning for et grønt område. Desuden, nedsættes afgiften i forbindelse med afledning af regnvand generelt med 30-70 pct. pr. m2 grønt tag pr. år. For en industribygning i Berlin på 3.000 m2 betyder dette en årlig besparelse på ca. 2.850 euro.

Byen Basel indførte i 2002 en ændring til byen bygnings- og anlægslov, der gør grønne tage obligatoriske på nye og renoverede flade tage. Den væsentligste driver for dette tiltag var at spare energi, samt bevarelse af biodiversitet. I dag har Basel det største areal pr. indbygger af grønne tage.

I Linz i Østrig er der krav om forgrønnelse af tagarealer, og byen yder derfor økonomisk støtte til etableringen af grønne tage.

Kan og vil Danmark blive en innovativ 'grønne tage'-nation? Ja, men kun hvis Danmark udnytter og bruge den viden, der allerede findes på området. Som innovativ nation kan vi tage grønne tage viden og løsninger et skridt videre ved at udarbejde multifunktionelle grønne tage med specifikke design fokus(er), som f.eks. forbedring af luftkvaliteten.

Vil vi? Ja, fordi miljømæssige udfordringer i byen ikke bliver mindre. Desuden kan grønne tage blive et stort økonomisk vækstområde, der skaber job og et nyt eksportmarked. Men for at grønne tage bliver et vellykket tiltag i klimavenlig byplanlægning, er det nødvendigt med politiske tiltag, som kræver etablering af grønne tage ved nybyggeri.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desuden, nedsættes afgiften i forbindelse med afledning af regnvand generelt med 30-70 pct. pr. m2 grønt tag pr. år.

Den studsede jeg over forleden:

Her i Slagelse ser det ud til at man får et nedslag på tilslutningsafgiften, men ikke på m³ afgiften hvis man selv tager sig af sit regnvand.

Det giver ikke ret meget mening i mine øjne...

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at vide, hvad 'tagdæk' (jf. illustrationen) typisk består af!?

Det må vel være noget, man håber sjældent at få behov for at blotlægge(?)

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at vide, hvad 'tagdæk' (jf. illustrationen) typisk består af!?

I Ballerup har set en Børnehave hvor det var træfiberplader på gitterspær.

Personligt ville jeg vælge beton (jvf. Christians advarsel om for lette bygningselementer)

  • 0
  • 0

I Ballerup har set en Børnehave hvor det var træfiberplader på gitterspær

  • hvilket må fordre stor (og berettiget?) tillid til den vandtætte membran!(?)

Personligt ville jeg vælge beton

  • enig; men er beton ikke netop ofte udsat for [b]revnedannelse[/b]??
  • 0
  • 0

[quote]Desuden, nedsættes afgiften i forbindelse med afledning af regnvand generelt med 30-70 pct. pr. m2 grønt tag pr. år.

Den studsede jeg over forleden:

Her i Slagelse ser det ud til at man får et nedslag på tilslutningsafgiften, men ikke på m³ afgiften hvis man selv tager sig af sit regnvand.

Det giver ikke ret meget mening i mine øjne... [/quote]

I et ideelt separeret system, knytter m3 afgiften sig til spildevandet og ikke til regnvandet.

Den tyske reduktion tror jeg skal ses, som de muligvis også betaler en bortledningsafgift pr m2 areal vandtæt overflade areal, der afledes.

Sådan en afgift har vi ikke i Danmark, mig bekendt.

Det burde vi måske indføre, for at have penge til imødegåelse af fremtidens oversvømmelser.

Til gengæld var der måske nogle andre afgifter der skulle sænkes

  • 0
  • 0

@ Hans Henrik Hansen

hvilket må fordre stor (og berettiget?) tillid til den vandtætte membran!(?)

Eller lav membranen dobbelt og evt. overvåget med vakum

  • 0
  • 0

Eller lav membranen dobbelt og evt. overvåget med vakum

  • men det [b]koster[/b] vel?

Og hvis der går hul, får man næppe at vide [b]hvor[/b] utætheden befinder sig!? Hvis NEJ, må dette jo så indebære, at [b]hele[/b] taghaven skal fjernes for at lokalisere/afhjælpe utætheden(??)

  • 0
  • 0

[quote]Personligt ville jeg vælge beton

  • enig; men er beton ikke netop ofte udsat for [b]revnedannelse[/b]??[/quote]

Jo, da. Faktisk SKAL armeret beton revne, før armeringen kan løse sin opgave med at optage træk. Hvis betonen alene kan klare trækket, er armeringen jo totalt overflødig...

Men det er ikke det samme, som at betonkonstruktionen er utæt.

  • 0
  • 0

Personligt ville jeg vælge beton...

Dårlig idé da beton er fugttransporterende.

Jeg ville vælge en træpladekonstruktion hvorpå der var lagt enten to-lags tagpap eller de her kraftige sorte "RIAS-plader" (knasteplader) som man benytter som ydre fugtskærm i forbindelse med kælder/omfangsdræn -renovering.

  • 0
  • 0

Men det er ikke det samme, som at betonkonstruktionen er utæt

  • næh, men den [b]kan[/b] blive utæt, ikk'? :)
  • 0
  • 0

[quote]Eller lav membranen dobbelt og evt. overvåget med vakum

  • men det [b]koster[/b] vel?

Og hvis der går hul, får man næppe at vide [b]hvor[/b] utætheden befinder sig!? Hvis NEJ, må dette jo så indebære, at [b]hele[/b] taghaven skal fjernes for at lokalisere/afhjælpe utætheden(??) [/quote]

Sandsynligvis vil membranen af anden grund allerede være sektioneret, så lækagesøgningen kan begrænses til enkelt sektion.

Uden at have set det udført i praksis, vil jeg tro at man kan lokalisere hullet med Isotop

  • 0
  • 0

[quote]Men det er ikke det samme, som at betonkonstruktionen er utæt

  • næh, men den [b]kan[/b] blive utæt, ikk'? :)[/quote]

Jo, bare i meget mindre grad end alle andre konstruktioner - hvorfor er det lige, man foretrækker beton til vådrum?

  • 0
  • 0

[quote] Personligt ville jeg vælge beton...

Dårlig idé da beton er fugttransporterende. .[/quote]

Øh, det må jeg nok sige. Langt de fleste grønne etage etableres faktisk på et betondæk. Og betonhuse beskyldes jævnligt for IKKE at kunne ånde og transportere fugt bort...

  • 0
  • 0

@ HHH

Enig , beton er bedst......vel og mærket hvis det er sammensat af materialer som de tyske vestehavsbunkere( med armering) eller de romerske beton konstruktioner ( uden armering).

Panteon med sin over 40 meter diameter hvælving har nu 2130 år på bagen uden stål elle jernarmering o er fuldt funktionsdygtig :o)

  • 0
  • 0

[quote][quote]

Personligt ville jeg vælge beton...

Dårlig idé da beton er fugttransporterende.

.[/quote]

Øh, det må jeg nok sige. Langt de fleste grønne etage etableres faktisk på et betondæk. Og betonhuse beskyldes jævnligt for IKKE at kunne ånde og transportere fugt bort...[/quote]

Jeg tænkte først på betonen som stående alene (som i fugtig kælderfundament med jordkontakt). Kastes der den samme membran på som for så vidt angår en trækonstruktion så er det jo same-same som man siger :-)

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote]

Personligt ville jeg vælge beton...

Dårlig idé da beton er fugttransporterende.

.[/quote]

Øh, det må jeg nok sige. Langt de fleste grønne etage etableres faktisk på et betondæk. Og betonhuse beskyldes jævnligt for IKKE at kunne ånde og transportere fugt bort...[/quote]

Jeg tænkte først på betonen som stående alene (som i fugtig kælderfundament med jordkontakt). Kastes der den samme membran på som for så vidt angår en trækonstruktion så er det jo same-same som man siger :-)[/quote]

Nej, det er ikke. Betonkonstruktionen har fordelen af hverken at rådne eller miste styrke, hvis membranen - som membraner altid gør før eller siden - bliver utæt.

  • 0
  • 0

@ HHH

Panteon med sin over 40 meter diameter hvælving har nu 2130 år på bagen uden stål elle jernarmering o er fuldt funktionsdygtig :o)

Hvem i alverden ville da også bruge jernarmering?

Og Pantheon er voldsomt overdimensioneret, hvad angår materialetykkelse, i forhold til, hvad en moderne højstyrkebeton ville kunne præstere i dag.

  • 0
  • 0

@ HHH

Enig , beton er bedst......vel og mærket hvis det er sammensat af materialer som de tyske vestehavsbunkere( med armering) eller de romerske beton konstruktioner ( uden armering).

Panteon med sin over 40 meter diameter hvælving har nu 2130 år på bagen uden stål elle jernarmering o er fuldt funktionsdygtig :o)

Ville du virkelig gå ind for at opføre Storebæltsbroen af vulkansk aske blandet med vand uden armering?

  • 0
  • 0

Enig , beton er bedst......vel og mærket hvis det er sammensat af materialer som de tyske vestehavsbunkere( med armering)

Hvorfor er alle så vilde med den tyske beton? Indtil videre har den jo kun holdt i cirka 70 år. I dag projekteres broer mv til 120 års levetid, før det er nødvendigt at lave større betonreparationer. Undersøgelser har vist, at storebælts pyloner mindst holder 500 år, før der skal gøre noget væsentligt ved dem.

Bunkerbetonen er fin, men levetiden skyldes nok nærmere en gigantisk overdimensionereing af konstruktionerne - og går man tæt på, er der jo masser af betonskader.

  • 0
  • 0

Panteon med sin over 40 meter diameter hvælving har nu 2130 år på bagen uden stål elle jernarmering o er fuldt funktionsdygtig :o)

Måske fordi armering bruges til at optage trækspændinger, som der ikke er mange af i en trykbue som Pantheon.

  • 0
  • 0

Hvorfor er alle så vilde med den tyske beton? Indtil videre har den jo kun holdt i cirka 70 år. I dag projekteres broer mv til 120 års levetid,

God pointe - Anders!

p.s. jeg har i øvrigt lige fået nyt tag; brædde-undertag -> tagpap -> vingetegl, det er (også) dimensioneret til at holde i 120 år :-)

  • 0
  • 0

Enig , beton er bedst......vel og mærket hvis det er sammensat af materialer som de tyske vestehavsbunkere( med armering)

  • og du er sikker på, de ikke danner revner?

I begyndelsen af 1970erne gennemgik de danske flyvestationer s.k. 'hardening', hvilket bla. omfattede opførelse af et antal 'betonhangarer' ('shelters') med ret tykke vægge (for nu at sige det mildt!). Støbningen blev naturligvis udført under nøje kvalitetsovervågning, såvel hvad angår 'massens' sammensætning som selve støbeprocessen.

Ikke des mindre kunne der relativt hurtigt konstateres revnedannelse, og en (yderligere) komplikation var, at den væske, som dryppede ned på gulvet (+ flyet, når der var et sådant i hangaren), havde 'reduceret pH-værdi', hvilket ikke er så sundt for et kostbart kampfly at blive vandet med! :(

Problemet blev løst (imødegået) ved at tætne revnerne med asfalt - så vidt jeg husker både på yder- og indersiderne(?)

Men hvis noget tilsvarende hændte underlaget for bevoksningen på nutidens grønne tage, ville det jo blive noget bøvleri! :)

  • 0
  • 0

Enig , beton er bedst......vel og mærket hvis det er sammensat af materialer som de tyske vestehavsbunkere( med armering)

  • og du er sikker på, de ikke danner revner?

I begyndelsen af 1970erne gennemgik de danske flyvestationer s.k. 'hardening', hvilket bla. omfattede opførelse af et antal 'betonhangarer' ('shelters') med ret tykke vægge (for nu at sige det mildt!). Støbningen blev naturligvis udført under nøje kvalitetsovervågning, såvel hvad angår 'massens' sammensætning som selve støbeprocessen.

Ikke des mindre kunne der relativt hurtigt konstateres revnedannelse, og en (yderligere) komplikation var, at den væske, som dryppede ned på gulvet (+ flyet, når der var et sådant i hangaren), havde 'reduceret pH-værdi', hvilket ikke er specielt sundt for et kostbart kampfly at blive vandet med! :(

Problemet blev løst (imødegået) ved at tætne revnerne med asfalt - så vidt jeg husker både på yder- og indersiderne(?)

Men hvis noget tilsvarende hændte underlaget for bevoksningen på nutidens grønne tage, ville det jo blive noget bøvleri! :)

  • 0
  • 0

Hvordan får man lettest havetraktoren op på det grønne tag når det skal slås? Der bliver også svært at navigere rundt om solcellerne uden at køre ind i dem og ødelægge dem.

  • 0
  • 0

Kan nogen forklare hvad fordelen er ift biodiversitet? Bevares, de grønne tage ser smukke ud, og der vokser da blomster og laver og mange græsarter. Der kommer selvfølgelig i bymiljøet mere grønt og vel nogle insekter - men ligefrem at tale om biodiversitet, er det berettiget?

  • 0
  • 0

Personligt ville jeg vælge beton (jvf. Christians advarsel om for lette bygningselementer)

Nu skal du jo huske at vækstlaget i sig selv er tungt.

Det klassiske grønne tag blev faktisk etableret for at holde bygningen sammen Se link for illustration http://fordsmand.dk/PICS/006.JPG

Så måske er grønne tage ikke for nye?

  • 0
  • 0

Hvordan får man lettest havetraktoren op på det grønne tag når det skal slås?

Det skal selvfølgelig slås med le ved fuldmåne, gerne mens man er iført en sort kutte.

  • 0
  • 0

Citat Karsten Henneberg: -------"Den tyske reduktion tror jeg skal ses, som de muligvis også betaler en bortledningsafgift pr m2 areal vandtæt overflade areal, der afledes."--------

Selv her på Lüneborg Hede accepterer kommunerne ikke længere bortledning af regnvand fra et grundstykke. Grundstykket er belagt med et tilladeligt "grundfladeareal" (Grundflächenzahl GRZ) som ikke må overskrides. GRZ er forholdet mellem det samlede husareal inklusive flisebelagt terasse og veje og den ubelagte restgrund.

Jeg sidder lige her med et doppelthus, hvor de to carportes tage skal have grønne tage og tilkørslen får i stedet for betonsten et plastikgitter. (Rasengitter "Basic" fra WHK), som ikke hindrer regnvand i at sive ned i jorden. Uden disse hundekunster overskrides GRZ = 0,25 og der fås ingen byggetilladelse.

De offentlige veje i det nye parcelhusareal hælder til en side, som er forsynet med en bred grøft, hvor regnvandet kan stå indtil det er sivet i jorden. For ikke at få det til at se alt for ensformet ud, varieres pælene ved vejbegrænsningen i de enkelte amter mellem rund og firkantet udførsel. Det hele ligner ikke mere heden men Lille Holland på en bakke.

  • 1
  • 0

[quote]Enig , beton er bedst......vel og mærket hvis det er sammensat af materialer som de tyske vestehavsbunkere( med armering)

  • og du er sikker på, de ikke danner revner?

I begyndelsen af 1970erne gennemgik de danske flyvestationer s.k. 'hardening', hvilket bla. omfattede opførelse af et antal 'betonhangarer' ('shelters') med ret tykke vægge (for nu at sige det mildt!). Støbningen blev naturligvis udført under nøje kvalitetsovervågning, såvel hvad angår 'massens' sammensætning som selve støbeprocessen.

Ikke des mindre kunne der relativt hurtigt konstateres revnedannelse, og en (yderligere) komplikation var, at den væske, som dryppede ned på gulvet (+ flyet, når der var et sådant i hangaren), havde 'reduceret pH-værdi', hvilket ikke er specielt sundt for et kostbart kampfly at blive vandet med! :(

Problemet blev løst (imødegået) ved at tætne revnerne med asfalt - så vidt jeg husker både på yder- og indersiderne(?)

Men hvis noget tilsvarende hændte underlaget for bevoksningen på nutidens grønne tage, ville det jo blive noget bøvleri! :)[/quote]

  • 0
  • 0

[ [quote]Enig , beton er bedst......vel og mærket hvis det er sammensat af materialer som de tyske vestehavsbunkere( med armering)

  • og du er sikker på, de ikke danner revner?

I begyndelsen af 1970erne gennemgik de danske flyvestationer s.k. 'hardening', hvilket bla. omfattede opførelse af et antal 'betonhangarer' ('shelters') med ret tykke vægge (for nu at sige det mildt!). Støbningen blev naturligvis udført under nøje kvalitetsovervågning, såvel hvad angår 'massens' sammensætning som selve støbeprocessen.

Ikke des mindre kunne der relativt hurtigt konstateres revnedannelse, og en (yderligere) komplikation var, at den væske, som dryppede ned på gulvet (+ flyet, når der var et sådant i hangaren), havde 'reduceret pH-værdi', hvilket ikke er specielt sundt for et kostbart kampfly at blive vandet med! :(

Problemet blev løst (imødegået) ved at tætne revnerne med asfalt - så vidt jeg husker både på yder- og indersiderne(?)

Men hvis noget tilsvarende hændte underlaget for bevoksningen på nutidens grønne tage, ville det jo blive noget bøvleri! :)[/quote]

Du vil benytte én over 40 år gammel designfejl som argument for ikke at bruge beton i dag til grønne tage??? Det er dæleme langt ude. Der er godt nok støbt mange etagedæk siden....

Og ja, beton er et basisk miljø - så hvordan der kan dyppe surt vand ud er da noget af et mysterium...

  • 0
  • 0

Ja, ja. Det er alt sammen meget godt - altså "overgartnerens" argumentation.

Men er vand ikke en kostbar, knap ressource som ikke bare skal bruges som beskrevet ?

Var det ikke bedre at bruge vandet til toilet- og vaskeformål så det god, rene drikkevand fra hanen kan bruges til mad og mennesker ?

Både af økonomiske, men også økologiske grunde, burde det gratis regnvand bruges hvor muligt - og ikke bortøsles på grønne, usynlige tage.

  • 0
  • 0

Og hvordan skal brandfolk så lige hamre igennem et grønt tag?

Er det ikke lidt in-different, hvis der ligger 20 cm beton under det grønne tag?

Samme løsning som med Solcelleanlæg og Decra ståltage - den store benzindrevne diamantskærer

  • 0
  • 0

Du vil benytte én over 40 år gammel designfejl som argument for ikke at bruge beton i dag til grønne tage??? Det er dæleme langt ude. Der er godt nok støbt mange etagedæk siden....

  • og dog!: Såfremt 70 år gamle (tyske) betonkonstruktioner kan fremhæves som det store forbillede for holdbarhed, kan det vel næppe være helt skævt at sammenligne med tilsvarende projekter, der er godt og vel halvt så gamle (og som blev opført efter strenge kvalitetskrav)?

Og ja, beton er et basisk miljø - så hvordan der kan dyppe surt vand ud er da noget af et mysterium...

  • beklager, jeg har ikke personligt haft lakmuspapiret fremme: Det er da muligvis blevet [b]blåt[/b] - men det ville flyvemaskinerne nu næppe ha' (haft) det meget bedre med! :)
  • 0
  • 0

Og hvordan skal brandfolk så lige hamre igennem et grønt tag?

Har de brug for det ?

Jeg finder det meget usandsynligt at brandfolk befinder sig på taget til at begynde med, hvis branden kan få 10-20cm muldjord til at brænde...

  • 0
  • 0

Da jeg er den heldige ejer af et grønt tag vil jeg gerne dele min viden.

Vi bor i et nyopført hus hvor der på andet år er grønt tag. Vores tag er sokulenter (planter der er meget tørkeresistente) med 7-9 forskellige arter. De gror i et tyndt vækstlag (2-3 cm), som lægger i en art vækstmåtte der sørger for at det hele ikke havner i tagrenden. Taget er opbygget med krydsfiner plader med 2 lag tagpap. Nøjagtig som hvis man bare ville lave et alm. paptag. Der findes også forskellige andre membraner der kan lægges ud og sømmes fast. De bruges ofte på flade tage. Da vi har 27 graders hældning på taget ville det bare være livsfarligt at anvende disse sømmede membraner da de er glatte bare de ser den mindste smule vand. Det grønne tag vi har valgt kommer i måtter der så lægges ud oven på et lag filt (bruges som buffer til vand). Da vækstlaget er sammensat så det lige er godt nok til de planter der skal gro i det men for ringe til græs, birk mm behøves der ingen rodhæmmende pap og vi skal heller ikke luge. Planterne kan tåle ca. 3 ugers tørke inden der skal vandes. For at gøre det nemt har vi lagt siveslanger i rygningen til den 1-2 gange om året hvor det er nødvendigt at vande. Planbelastningen er max. 50 kg/m2 fuldt opvædet. Taget er selvfølgelig dimensioneret til dette men da det jo stort set er det samme som et beton/tegl tag er det ikke noget der har givet udfordringer.

Vi er enormt glade for vores tag og kan kun komme i tanke om en ulempe - prisen. Da vi bor ude i skoven passer det rigtig godt ind i omgivelserne.

Hver dag når vi kommer hjem kigger vi lige op på tager for at se hvordan det ser ud idag. Der er ikke 2 dage hvor det er ens. I hele sommerhalvåret blomstre det i forskellige farver. Om vinteren ser det noget mere kedeligt ud - nøjagtig som græsplænen.

I skal ikke betænke jer med at lave et grønt tag da det er nemt og lige til. Få dog lige en snak med bankrådgiveren først !!!!

  • 0
  • 0

Kan nogen forklare hvad fordelen er ift biodiversitet? Bevares, de grønne tage ser smukke ud, og der vokser da blomster og laver og mange græsarter. Der kommer selvfølgelig i bymiljøet mere grønt og vel nogle insekter - men ligefrem at tale om biodiversitet, er det berettiget?

(Bio)diversitet betyder forholdet mellem antal arter og antal af individer (frit oversat efter Hendersons dictionary of biological terms). Dvs. "forskellighed" eller "mangfoldighed". Forholdet mellem antallet af arter pr. antal af individer er LANGT højere på et grønt tag i forhold til et konventionelt tag. På et konventionelt (passet) tag er der typisk en (måske to) arter af mos og forskellige (få) arter af lav som alle kan tåle langvarig tørke, og i sparsomt antal. Desuden FÅ arter af dyr der ligeledes kan tåle langvarig udtørring. Øvrig dyr er primært tilfældigt forbipasserende. Biodiversiteten (planter og dyr) på grønne tage er VOLDSOMT større end på konventionelle tage.

Hvad er fordelen af høj biodiversitet som følge af flere grønne tage? Jeg er biolog hvilket formentlig præger mit svar! Fordelen er netop diversitet - eller med andre ord mere natur (også selv om det er kulturnatur).

Husk dog at den øgede diversitet er et spinoff af, at der ønskes klimarigtige løsninger - ikke målet, men i mine øjne en forbandet god sideeffekt.

Hans

  • 0
  • 0

Nej, det gør grønne tage ikke. Man har faktisk målet at effektiviteten for krystallinsk silicium solceller stiger med ca. 3% årligt, fordi solceller bliver nedkølet af fordampning på varme dage. Monteringen bliver nem, da der eksisterer egene konciperede systemer.

  • 0
  • 0

Man kan vælge den tagdæk, som man plejer. Tagpap er fint nok! Grønne tage beskytter tagdæk fra meteorologiske påvirkninger og ”waterproof membrane” og ”root barrier” beskytter tagdæk fra vand eller rødder skader. Det bliver ikke utæt, når det er installeret korrekt!!! I Berlin findes 50 års gamle grønne tage, som var aldrig skiftet.

  • 0
  • 0

...og ”waterproof membrane” og ”root barrier” beskytter tagdæk fra vand eller rødder skader. Det bliver ikke utæt, når det er installeret korrekt!!!

  • så kan man måske endda [b]levetidsforlænge[/b] sit aldrende garagetag ved eftermontering af en sådan membran?? :)
  • 0
  • 0

[quote]Og ja, beton er et basisk miljø - så hvordan der kan dyppe surt vand ud er da noget af et mysterium...

  • beklager, jeg har ikke personligt haft lakmuspapiret fremme: Det er da muligvis blevet [b]blåt[/b] - men det ville flyvemaskinerne nu næppe ha' (haft) det meget bedre med! :)[/quote]

Nåh, det er bare noget, du har hørt...

  • 0
  • 0

[quote]Og hvordan skal brandfolk så lige hamre igennem et grønt tag?

Har de brug for det ?

Jeg finder det meget usandsynligt at brandfolk befinder sig på taget til at begynde med, hvis branden kan få 10-20cm muldjord til at brænde...[/quote]

Nu et et af de vigtigste elementer i almindelig brandslukning at hamre huller i taget for at få temperaturen ned og antændelige røggasser ud.

Moderne brandsikring er ofte baseret på røgventilation, der kan åbne i taget og ved jorden - for at skabe luftflow op og ud af bygningen.

Så jo, brandfolk vil meget gerne begynde med at lave en åbning i taget til det fri.

  • 0
  • 0

Nåh, det er bare noget, du har hørt...

  • asfaltfugerne er skam noget, jeg har [b]set[/b]! :)

(Til gengæld har jeg ikke set spor af korrosionsskader på flyenes oversider - sandsynligvis takket være 'retttidig omhu'!).

  • 0
  • 0

I Berlin findes 50 års gamle grønne tage, som var aldrig skiftet.

Er det ikke en mere relevant oplysning hvor mange grønne tage i Berlin der ikke blev 50 år gamle før de skulle skiftes ?

  • 0
  • 0

Var det ikke bedre at bruge vandet til toilet- og vaskeformål så det god, rene drikkevand fra hanen kan bruges til mad og mennesker ?

Det ville også spare en masse knofedt og sikket miljøskadeligt WC-rens/afkalker at anvende regnvand til toiletskyl og vask/rengøring. Så slipper man for at bekymre sig om geenstridige kalkpletter.

  • 0
  • 0

[quote]I Berlin findes 50 års gamle grønne tage, som var aldrig skiftet.

Er det ikke en mere relevant oplysning hvor mange grønne tage i Berlin der ikke blev 50 år gamle før de skulle skiftes ?[/quote] Procentdelen af skiftede tage vil nok være mere relevant end blot antallet.

  • 0
  • 0

Ja, du kan faktisk forlænge levetid af dit garagetag, og også normalt tag, ved eftermontering af grønt tag! Men ikke bare med membran, der skal helt system på.

  • 0
  • 0

Hvis vedligehold bliver gjort som den skal, 1-2 gang om år, må man ikke skifte før 40, 50 års! Det betyder at levetid dobles op, som er fordelen med grønne tage, foruden meget mere. Grønt tag er et ”engineered” enhed, materialer er testet og det meste er certificeret så du kan tror på det, når det er monteret korrekt.

  • 0
  • 0

Ja, jeg er enig med dig. Men det er ikke nemt at har styr på det, eftersom grønne tage er, for det meste, privat anliggende. Der eksisterer ikke noget matrikelkort endnu, men Berlin fx er på vej med det.

  • 0
  • 0

[quote][quote]I Berlin findes 50 års gamle grønne tage, som var aldrig skiftet.

Er det ikke en mere relevant oplysning hvor mange grønne tage i Berlin der ikke blev 50 år gamle før de skulle skiftes ?[/quote] Procentdelen af skiftede tage vil nok være mere relevant end blot antallet.[/quote]

Ja, jeg er enig med dig. Men det er ikke nemt at har styr på det, eftersom grønne tage er, for det meste, privat anliggende. Der eksisterer ikke noget matrikelkort endnu, men Berlin fx er på vej med det.

  • 0
  • 0

Var det ikke bedre at bruge vandet til toilet- og vaskeformål så det god, rene drikkevand fra hanen kan bruges til mad og mennesker ?

Både af økonomiske, men også økologiske grunde, burde det gratis regnvand bruges hvor muligt - og ikke bortøsles på grønne, usynlige tage.

Har du hørt om "urban agriculture"? - Man kan bruge faktisk grønne tage for at dyrke mad. De gøre det i mange steder- se: http://www.nytimes.com/2012/07/12/nyregion...

  • 0
  • 0

Biodiversiteten (planter og dyr) på grønne tage er VOLDSOMT større end på konventionelle tage

Er det ikke lidt voldsomt at snakke om biodiversitet bare fordi der er nogen mosser på et tag? Vi har store problemer med biodiversitet i Danmark, fordi mange biotoper ødelægges og arter som orkideer, plettet køllesvinger, vandrefalke og kirkeugler bliver sjældne.

Al respekt for grønne tage, de er utroligt smukke; jeg sidder lige nu og kigger ned på eet og det er fyldt med farver. Men jeg synes det er lidt synd at anvende et så vigtigt begreb som biodiversitet i den sammenhæng. Det ender som et ligegyldigt modebegreb som 'grønne projekter', 'bæredygtig udvikling'.

  • 0
  • 0

[quote]Biodiversiteten (planter og dyr) på grønne tage er VOLDSOMT større end på konventionelle tage

Er det ikke lidt voldsomt at snakke om biodiversitet bare fordi der er nogen mosser på et tag? Vi har store problemer med biodiversitet i Danmark, fordi mange biotoper ødelægges og arter som orkideer, plettet køllesvinger, vandrefalke og kirkeugler bliver sjældne. [/quote]

I mange år har forskere i Schweiz studeret grønne tage i forhold til biodiversitet og dokumentet, at grønne tage kan fungere som habitat for rødlistede arter af fx orkideer. I Frankfurt i Tyskland har man observeret kysten fugle, da bruger grønne tage som ynglested fordi kysten regionerne er alt for modificeret. Så jeg synes at begreb kan godt anvendes og at det er faktisk meget vigtigt i denne sammenhæng. Se artiklen: http://www.sfg-gruen.ch/images/content/pub.... (Det er på tysk dog…)

  • 0
  • 0

[quote]Biodiversiteten (planter og dyr) på grønne tage er VOLDSOMT større end på konventionelle tage

Er det ikke lidt voldsomt at snakke om biodiversitet bare fordi der er nogen mosser på et tag? Vi har store problemer med biodiversitet i Danmark, fordi mange biotoper ødelægges og arter som orkideer, plettet køllesvinger, vandrefalke og kirkeugler bliver sjældne.

Al respekt for grønne tage, de er utroligt smukke; jeg sidder lige nu og kigger ned på eet og det er fyldt med farver. Men jeg synes det er lidt synd at anvende et så vigtigt begreb som biodiversitet i den sammenhæng. Det ender som et ligegyldigt modebegreb som 'grønne projekter', 'bæredygtig udvikling'.[/quote]

I mange år har forskere i Schweiz studeret grønne tage i forhold til biodiversitet og dokumentet, at grønne tage kan fungere som habitat for rødlistede arter af fx orkideer. I Frankfurt i Tyskland har man observeret kysten fugle, da bruger grønne tage som ynglested fordi kysten regionerne er alt for modificeret. Så jeg synes at begreb kan godt anvendes og at det er faktisk meget vigtigt i denne sammenhæng. Se artiklen: http://www.sfg-gruen.ch/images/content/pub... (Det er på tysk dog…)

  • 0
  • 0

Så jeg synes at begreb kan godt anvendes og at det er faktisk meget vigtigt i denne sammenhæng

  • herligt, når kronikører læser med og selv bidrager aktivt til debatten: Hatten af for dét, Barbara K.! :)
  • 0
  • 0

Det er på tysk dog

så er det godt, vi er på et ingeniør-forum :) Artiklen viser i hvert fald, at der arbejdes på at udvikle tagene så de kan huse sjældne arter, men samtidig skinner det igennem at man ikke er ved vejs ende med den udvikling. Artiklen bruger meget plads, men nævner få arter konkret, bl.a. ederkopper. Hmmm...

På linket får man ikke hele artiklen, den sidste del mangler.

Der er ingen tvivl om at tagene er utroligt smukke. Sommerhuse i Danmark er ofte megetforstyrrende landskabsmæssigt; grønne tage burde være påbudt vednybyggeri og man burde støtte dem økonomisk.

  • 0
  • 0

Flere beskriver en forlænget levetid for et tagpaptag med sedum:

Phonix tag nævner en forlængelse på 50%: http://www.phonixtag.dk/gr%C3%B8nt-tag

https://nykilde.dk/category/raadgivning-45/: Persistens: Hvad holder længere - et tagpaptag eller et grønt tag? Selv med professionel udførelse holder tagstenstage eller tagpaptage tage i gennemsnit kun 15-25 år. Årsagen til dette er ekstreme miljømæssige påvirkninger af taget. Grønne tage giver en varig beskyttelse af det underliggende tag. Det berømte Fraunhofer Institute anslår levetiden af et grønt tag derfor til 40 år.

Spørgsmålet er, om der findes brugbar dokumentation som kan anvendes mht. DGNB (LCC og LCA beregninger). Iht. SfB er der ingen beskrivelse af et sedumtag - andet end som tagpap med en levetid på 20 år.

  • 0
  • 0

Flere beskriver en forlænget levetid for et tagpaptag med sedum:

Phonix tag nævner en forlængelse på 50%: http://www.phonixtag.dk/gr%C3%B8nt-tag

https://nykilde.dk/category/raadgivning-45/: Persistens: Hvad holder længere - et tagpaptag eller et grønt tag? Selv med professionel udførelse holder tagstenstage eller tagpaptage tage i gennemsnit kun 15-25 år. Årsagen til dette er ekstreme miljømæssige påvirkninger af taget. Grønne tage giver en varig beskyttelse af det underliggende tag. Det berømte Fraunhofer Institute anslår levetiden af et grønt tag derfor til 40 år.

Spørgsmålet er, om der findes brugbar dokumentation som kan anvendes mht. DGNB (LCC og LCA beregninger). Iht. SfB er der ingen beskrivelse af et sedumtag - andet end som tagpap med en levetid på 20 år.

  • 0
  • 0

Flere beskriver en forlænget levetid for et tagpaptag med sedum:

Phonix tag nævner en forlængelse på 50%: http://www.phonixtag.dk/gr%C3%B8nt-tag

https://nykilde.dk/category/raadgivning-45/: Persistens: Hvad holder længere - et tagpaptag eller et grønt tag? Selv med professionel udførelse holder tagstenstage eller tagpaptage tage i gennemsnit kun 15-25 år. Årsagen til dette er ekstreme miljømæssige påvirkninger af taget. Grønne tage giver en varig beskyttelse af det underliggende tag. Det berømte Fraunhofer Institute anslår levetiden af et grønt tag derfor til 40 år.

Spørgsmålet er, om der findes brugbar dokumentation som kan anvendes mht. DGNB (LCC og LCA beregninger). Iht. SfB er der ingen beskrivelse af et sedumtag - andet end som tagpap med en levetid på 20 år.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten