projekt globalt bloghoved

Grøn vækst og bæredygtig energi i ny Danida strategi

Den danske støtte skal øges til indsatsen for grøn vækst og bæredygtig energi. Dette kommer til at fremgå i en ny strategi for Danida's brug af 15,5 mia. kr. til udviklingssamarbejde, som regeringen i maj/juni 2012 vil fremlægge i folketinget.

Udviklingsminister Christian Friis Bach sagde på et møde torsdag i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejdet:

- I dag bærer de mest marginaliserede mennesker hovedparten af byrden forbundet med nedslidning af miljøet og klimaændringer, selvom de ikke har bidraget til problemet. Cirka 1,4 mia. fattige mennesker lever i dag uden adgang til elektricitet, og omkring 2,3 mia. mennesker er afhængige af brænde og anden biomasse til den daglige madlavning. Kvinder, der bruger timer på at samle brænde og derefter står og laver mad i et røgfyldt lokale, som gør dem syge. Børn, der har svært ved at læse deres lektier, fordi de ikke har elektrisk lys. Skaffer vi dem bæredygtig og ren energi, frigør vi en enorm kraft.

Et udsagn der er blevet endnu mere centralt efter resultatet på klimamødet i Durban, som betyder at der først - i bedste fald - bliver en bindende aftale i år 2020 ... så meget desto mere brug for handlinger inden!

Det grundlæggende udgangspunkt er, at adgang til bæredygtige energiformer og energiforsyning er en kritisk forudsætning for bæredygtig økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse. Danmark skal derfor hjælpe udviklingslandene med at få adgang til klimavenlig teknologi. På energiområdet er der allerede udviklet omkostningseffektive alternativer til energiformer baseret på fossile brændsler.

Udfordringen er at gøre dem relevante for fattige lande og sikre deres udbredelse. Her har den private sektor en vigtig rolle at spille. Det Globale Grønne Vækst Forum er et eksempel på et initiativ, som allerede har ført til etablering af en række offentlig-private partnerskaber. Det første Forum fandt sted i oktober i København med deltagelse af bl.a. FN's generalsekretær, ca. 50 globale virksomhedsledere en række ministre.

Fra 1. januar sidder Christian Friis Bach for bordenden for de 27 udviklingsministre i EU. Han vil bruge denne position til at arbejde for et ambitiøst resultat ved konferencen om bæredygtig udvikling, som foregår i Rio de Janeiro i juni næste år.

- Jeg håber, at vi i Rio vil være i stand til at vedtage ambitiøse bæredygtighedsmål, som bygger på og styrker FN's 2015 mål, men som også udvider og øger ambitionen med stærkere mål for biodiversitet, vand og ikke mindst med nye mål for adgang til bæredygtig energi. * *

20% går til alt muligt andet

Denne nye Danida strategi kommer i lyset af, at den tidligere udviklingsminister, Søren Pind (V), kun med et snævert flertal med Dansk Folkeparti fik vedtaget sin strategi i folketinget i maj 2010. Christian Friis Bach ønsker at komme tilbage til lang parlamentarisk tradition for bred politisk enighed om dansk udviklingspolitik. Hensigten er at øge fokus på fattigdomsbekæmpelse som omdrejningspunkt og med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling.

For første gang har vi fået udleveret tal, hvoraf det fremgår at 2,8 mia. kr. svarende til 18% af udlandsbistanden på 15,5 mia. kr. går alt muligt andet end at bekæmpe fattigdom. Bl.a. til klimafinansiering, erhvervskreditter, dele af forsvarets og politiets internationale indsats i skrøbelige stater samt stærkt stigende udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark.

Det må hilses velkommen, at den nye udviklingsminister giver større åbenhed om og indsigt i anvendelsen af danske bistandsmidlerne. Det sker ved at der bliver etableret to separate budgetter: En ramme til fattigdomsorienteret udviklingssamarbejde, og en anden såkaldt "global ramme", som vil omfatte stabiliseringsindsatser, klima, flygtninge, slette Sudan's gæld mm.

At hele 975 mio. kr. går til flygtningeudgifter møder kritik fra Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke, som finder at regeringens stigende i ulandsbistand i 2012 på 234 mio. kr. dermed er spist op. Dette erkender udviklingsminister Christian Friis Bach:

- Udgifterne til flygtninge i Danmark fortsætter desværre med at stige næste år - både på grund af et stigende antal flygtninge og på grund af den, synes jeg, vigtige beslutning om, at asylansøgere nu kan få lov til at bosætte sig og arbejde uden for asylcentrene. Men i et forsøg på at friholde den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden har vi valgt at finansiere den stigning ved at udskyde det næste bidrag til den Afrikanske Garantifond.

Udviklingsministeren slog fast, at regeringen vil øge Danmarks udviklingsbistand til 1 procent af Danmarks BNI (brutto national indkomst). Men ministeren vil ikke grundet statens finanser sætte en fast dato på, hvilket årstal dette vil blive nået.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • I dag bærer de mest marginaliserede mennesker hovedparten af byrden forbundet med nedslidning af miljøet og klimaændringer, selvom de ikke har bidraget til problemet. Cirka 1,4 mia. fattige mennesker lever i dag uden adgang til elektricitet, og omkring 2,3 mia. mennesker er afhængige af brænde og anden biomasse til den daglige madlavning. Kvinder, der bruger timer på at samle brænde og derefter står og laver mad i et røgfyldt lokale, som gør dem syge. Børn, der har svært ved at læse deres lektier, fordi de ikke har elektrisk lys. Skaffer vi dem bæredygtig og ren energi, frigør vi en enorm kraft.

Vi skal skaffe bæredygtig energi til u-landene samtidig med, at vi "stjæler" deres biomasse, så det kan brændes af i vore egne kraftværker. Det er godt nok en besyndelig "dobbeltmoral".

  • 0
  • 0

Grøn ideologi! - skimter jeg en ny boble i horisonten i lighed med IT-, finans- og boligboblen?

;-)

  • 0
  • 0

Vi skal skaffe bæredygtig energi til u-landene samtidig med, at vi "stjæler" deres biomasse, så det kan brændes af i vore egne kraftværker. Det er godt nok en besyndelig "dobbeltmoral".

Det er da noget af en grov generalisering ! Men samme argumentation kan vel så anvendes mht. olie, gas m.m.

  • 0
  • 0

Nu er Danida jo kun en organisation af mange, der har hjulpet i u-landene, bl.a. Care. Men hvorfor vil Danida nu blande ideologi ind i arbejdet? Argumenterne dertil står lidt svagt, men det er måske et modefænomen.

  • 0
  • 0

Det er jo et paradoks, at ingeniører ofte tilsyneladende er mere styret af moral end (sociologisk) rationalitet i politiske spørgsmål.

Forholdet er dog nok det, at vesteuropæiske - og især skandinaviske -moralske værdier er så klare og entydige, at også ingeniører bruger dem som aksiom i deres ingeniørmæssige rationelle udregning af, hvilken politik det skal føre til. - Her er der ikke plads til at inddrage sociologiens og statistikkens konstatering af, at mennesket - og især kulturer - ikke er rationelle i deres sociale adfærd.

Kineserne har på 10 år gjort mere for Afrikas udvikling, end alle vestlige lande har opnået i de 60 år efter 2. verdenskrig. - Dette til trods for, at Kina er drevet at kyniske profithensyn - godt nok langsigtede - mens Vestens begrundelse fortrinsvis er et retfærdighedsidealer. - Kina har derfor ikke satset på de fattige, idet de ikke har resurser til at udnytte "hjælpen" optimalt - og af samme grund har de brutalt udelukket den lille økonomiske overklasse, da de i Afrika kun tænker på at bjerge deres formue ved at få den overført til Vesten. - Herved har Kina været stærkt medvirkende til, at 7 ud af verdens 10 mest fremgangsrige lande snart er afrikanske. - De 3 andre er selvfølgeligt Kina, Indien og - Vietnam.

  • Det kan jo sådan set ikke undre, at en ny rød dansk regering fortsætter at have fokus på "de fattige" - selv om al statistik viser, at de fattige "æder de fede, men vedbliver at være lige magre".

For øvrigt hører vi igen den dybt uretfærdige - og også rationelt forkerte - påstand om, at "de fattige" - i modsætning til os rige i Vesten - er uden skyld i klimagasudslippene.

I forhold til de industrialiserede lande har ulande ca. haft en 5-dobling af folketallet de sidste 60 år. - Da nytter det ikke., at hver af "de fattige" kun slipper ud 1/5 så meget CO2 som hver af "de rige". Helt skævt bliver det, når man ved, at de 5 gange så mange "fattige" - plus det dobbelte antal, de er blevet til, før de bliver rige - også skal op på de riges levestandart, før de også - som os - bliver færre.

Selvfølgeligt kan heller ikke "de fattige" gøre for, at de er født. På samme måde kan vi heller ikke moralsk fordømmes, fordi vi har brændt noget kul og olie af. - Vi troede, det kom folk til gode - hvilket vore lave fødselsrater og sociale stabilitet også viser - og klimaproblematikken var lige så ukendte for os, som det var for dem. - Så lad os nu blive fri for denne moralske "spanking".

Vi i Vesten har været heldige. - Vi har gjort det rigtige - og derfor er det også rigtigt at "trække" "de fattige" med os. - Da skal vi være stolte af det, vi har gjort, og vi skal være så stolte af det, at vi kan gøre som kineserne: Styrke de personligt resursstærke - så trækker de "de fattige" med sig. - Især i u-landene, hvor staternes sociale love endnu ikke har fået ødelagt pligten til at hjælpe sin storfamilie og sin nabo.

Mvh Peder Wirstad

PS: Måske skulle jeg hellere skrive "de elendige" i stedet for "de fattige"?

  • 0
  • 0

Skaffer vi dem bæredygtig og ren energi, frigør vi en enorm kraft.

Måske det ville være nok blot at skaffe dem energi. Nu har vi jo selv brugt løs af den fossile energi og fældet vores skove, så derfor skal de have bæredygtig energi ligesom vi også synes de ikke skal fælde skoven. Ligner hykleri.

  • 0
  • 0

[quote]

Vi skal skaffe bæredygtig energi til u-landene samtidig med, at vi "stjæler" deres biomasse, så det kan brændes af i vore egne kraftværker. Det er godt nok en besyndelig "dobbeltmoral".

Det er da noget af en grov generalisering !

Men samme argumentation kan vel så anvendes mht. olie, gas m.m.

[/quote]

Jacob

Ja - vi fortsætter blot udnyttelsen af u-landenes ressourcer. Har Verdo ikke lige købt for 3/4 milliard kr. biomasse i et u-land? Det er altså mere bæredygtig at brænde biomassen af i DK, end at den bliver brugt til madlavning i et u-land.

  • 0
  • 0

Boe Carslund-Sørensen:

Ja - vi fortsætter blot udnyttelsen af u-landenes ressourcer. Har Verdo ikke lige købt for 3/4 milliard kr. biomasse i et u-land?

Ja - nu får jeg rigtigt medlidenhed med jer stakkels danskere, der er blevet fattige, fordi de rige kapitalister i England, Japan osv. har tvunget jer til at sælge mindst 75 % af al den mad, I har fremstillet igennem 150 år. - Ja selv vi i Norge har forulempet jeres stakkels bønder ved at nyde jeres oste og småkager, mens i selv har måttet nøjes med vand og tørt brød. - Et svimlende offer!!

  • Ja - og så undskyld! - Nu bliver udsagnene her så "politisk korrekte", at jeg ikke har anden reaktion end ironien tilbage.
  • 0
  • 0

Synes at Boe Carslund-Sørensen kan have en pointe i det med biomasse, som desværrre kommer til at konkurrere med behovet for fødevarer til befolkningen i en række ulande. Jeg er lige kommet hjem fra Honduras, hvor produktionen af olie palmer er stærk medvirkende til en stor konflikt i dalen kaldet Bajo (Lower) Aguan River of northeastern Honduras.Denne konflikthar de sidste par år kostet 30 dræbte og situationen er meget anspændt. En anden kommentar er omkring Kina, som ganske rigtigt har skabt økonomiske muligheder for nogle afrikanske lande. Men samtidigt er det problematisk, at Kina i den grad går efter olie og mineraler - og samtidigt er så ligeglade med menneskerettigheder. Omkring Dafur konflikten var det Kina der i FNs Sikkerhedsråd gjorde, at FN blev forsinket i flere år med at gøre noget i en situation med ca. 300.000 dræbte mennesker.

  • 0
  • 0

Hans Peter Dejgaard:

En anden kommentar er omkring Kina, som ganske rigtigt har skabt økonomiske muligheder for nogle afrikanske lande. Men samtidigt er det problematisk, at Kina i den grad går efter olie og mineraler - og samtidigt er så ligeglade med menneskerettigheder. Omkring Dafur konflikten var det Kina der i FNs Sikkerhedsråd gjorde, at FN blev forsinket i flere år med at gøre noget i en situation med ca. 300.000 dræbte mennesker.

Artiklen handler vel om metoder og indsatser i udviklingshjælp, og ikke om stormagtspolitik og menneskerettigheder? - Eller mener du, at jeg har antydet, at Kinesisk støtte til krigsforbryderne i Nordsudan er OK, fordi jeg indser, at kinesernes metoder i den direkte "hjælp" er mere effektiv end Vestens?

Fordi jeg i 1994 giftede mig med en Rwandisk flygtning, vi ikke ville hjælpe, da hun kom fra et "sikkert land", Indien, kender jeg bedst til forholdene der.

Når Marius Pedersen AS rejste til Kenya og byggede en vej for Danida, da kom de med deres avancerede maskiner, byggede vejen med meget lidt lokal arbejdskraft (de var for uuddannede til at være effektive uden lang oplæring), hvorefter de rejste hjem igen. - Og her lå den så fin og uden særlig trafik, og blev efterhånden fyldt med huller, fordi ingen lokale havde ansvar for eller kundskaber om vedligehold.

Kineserne har nu bygget mange veje i dette område - bl.a. i Rwanda - hvor man efter forhandlinger med den lokale regering sætter arbejdet på licitation til egne kinesiske firmaer og låner dem penge til en OPS-aftale (offentligt privat samarbejde), som finansierer bygger og vedligeholder vejen i 20-30 år til den er tilbagebetalt.

De kommer med forholdsvist simpelt maskineri og dygtige kinesiske almindelige vejarbejdere, der ved kinesiske projekter har vist sine evner. De bliver arbejdsledere for en masse lokale arbejdsløse mænd (næsten alle mænd er reelt arbejdsløse på bygda), og når vejen er færdig, har de lært både vejbygning og "vestlig" arbejdsmoral. - Hvis der bliver et hul pga. at en uventet periodisk bæk bryder frem, reparerer kineserne det med lokal arbejdskraft. - (det har selvfølgeligt medført tilfælde af sabotage for at få arbejde, men det stopper hurtigt).

Mht. jagten på råstoffer, så er der nu ikke meget af det i Rwanda. - Mener du for øvrigt, der er flere kinesiske olie- og mineselskaber i Afrika, end der er vestlige?

Mht. FN's indsats i Sudan. Tror du en FN-resolution om at "opføre sig ordentligt" havde hjulpet? Kineserne har nok i det stille lagt et hårdt pres mod regeringen i Nord, så de accepterede en deling. - Det var deres betydning for landet stor nok til.

For øvrigt var konflikten en, man "skulle igennem". Det var den gamle kendte mellem fastboende og nomader, som er kendt siden Kain og Abel. Det var det samme i Rwanda og Burundi, som var lige fattige før 1994, men hvor det meget alvorlige folkemord i Rwanda medførte en "opvågning", som i dag har gjort, at Rwanda er blandt de 10 mest fremgangsrige lande i verden, mens Burundi stadigt bruger sin energi på en fastlåst konflikt. - En barsk lærdom, som vi helst lukker øjnene for - selvom vi selv gennem 30-årskrigen, napoleonskrigene, verdenskrigene osv. har været gennem samme udvikling, før vi lærte det.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Og u-landet er Boe?

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

Verdo i millionaftale om biomasse

Energiselskabet Verdo i Randers har netop underskrevet en femårig aftale om levering af 750.000 tons biomasse fra Ghana. Aftalen er den første af sin art i Danmark og har store perspektiver for Verdo, der driver sit eget biomassefyrede kraftvarmeværk.

Om import af biomasse (træflis) fra Ghana til afbrænding på et dansk kraftvarmeværk er bedre for klimaet og miljøet end at anvende den samme biomasse til madlavning i Ghana, er nok det spørgsmål, hvis svar jeg venter på.

  • 0
  • 0

Om import af biomasse (træflis) fra Ghana til afbrænding på et dansk kraftvarmeværk er bedre for klimaet og miljøet end at anvende den samme biomasse til madlavning i Ghana, er nok det spørgsmål, hvis svar jeg venter på.

For at give det argument nogen som helst vægt, mangler du at gøre rede for, at Verdo og andre importerer så meget biomasse fra Ghana, at Ghaneserne selv kommer til at mangle biomasse til madlavning.

  • 0
  • 0

[quote]Om import af biomasse (træflis) fra Ghana til afbrænding på et dansk kraftvarmeværk er bedre for klimaet og miljøet end at anvende den samme biomasse til madlavning i Ghana, er nok det spørgsmål, hvis svar jeg venter på.

For at give det argument nogen som helst vægt, mangler du at gøre rede for, at Verdo og andre importerer så meget biomasse fra Ghana, at Ghaneserne selv kommer til at mangle biomasse til madlavning.

[/quote]

Søren

Du kommer til at forklare ovenstående nærmere!

Om CO2'en bliver udledt i Ghana eller i Danmark kommer vel ud på ét?

Men at 750.000 tons biomasse transporteres pr. skib til Danmark med 5.000 tons pr. gang, vil ikke reducere CO2-udslippet men øge det - for det er vel stadig IPCC's overbevisning, at menneskeskabt CO2-udslip er den vigtigste årsag til de klimaforandringer, vi pt. oplever.

  • 0
  • 0

Søren

Du kommer til at forklare ovenstående nærmere!

Om CO2'en bliver udledt i Ghana eller i Danmark kommer vel ud på ét?

Jeps - og præcis derfor mangler du at dokumentere at Ghaneserne skulle øge deres forbrug af fossil brændsel, bare fordi de eksporterer 750.000 tons biomasse til os.

Pointen er, at Ghana's energiforbrug stadig er så lille, at de ikke tilnærmelsesvis kan bruge deres biomasse selv. I stedet for at lade det rådne, uden at udnytte energien af CO2-udslippet, kan vi vel ligeså godt brænde det af i vores kulovne?

Hvis du mener at det er fordi det transporteres med skib, med svovl og CO2-udledning tilfølge, skal du bare huske at modregne forbruget af brændstof, for det kul vi i stedet skulle importere fra Australien.

  • 0
  • 0

Hans Peter Dejgaard:

Synes at Boe Carslund-Sørensen kan have en pointe i det med biomasse, som desværrre kommer til at konkurrere med behovet for fødevarer til befolkningen i en række ulande. Jeg er lige kommet hjem fra Honduras, hvor produktionen af olie palmer er stærk medvirkende til en stor konflikt i dalen kaldet Bajo (Lower) Aguan River of northeastern Honduras.Denne konflikthar de sidste par år kostet 30 dræbte og situationen er meget anspændt.

Det chokerer mig, at man i dag stadigt kan høre fra oplyste danskere - og især fra en med aktivt arbejde indenfor udviklingsarbejde - at det er negativt, at priserne på landbrugsprodukter går op.

At man kunne tro det tidligere var et resultat af, at vi aldrig hørte noget fra disse lande uden i situationer, hvor der var lokalt uår, og hvor de fattigste da ikke havde penge til at betale de forhøjede priser for lokalt producerede fødevarer. - Så kom vi i vores flyvemaskiner og helikoptere og kastede gratis mad ned til dem. - "Alt hvad der kommer ovenfra er velsignet!!"

I dag er Verdensbanken, WMF, WTO og alle andre uafhængige økonomiske verdensorganisationer enige om, at landbrugssubsidier i i-lande er den suverænt største hindring for at få løftet de fattigste lande ud af fattigdommen. - Subsidier, der sænker verdensmarkedsprisen på land-, plantage- og skovbrugsprodukter og som gør handelen med disse produkter så lille i forhold til produktionen, at markedet fungerer dårligt med stærkt svingende priser til følge. - Enigheden - der tilmed omfatter de fleste bønder i i-lande - er let at forstå: Med nogle få undtagelser er omkring 90 % af indbyggerne i de fattigste lande bønder eller deres arbejdere, hvorved penge til at bygge infrastruktur og hæve samfundet over selvforsyningsstadiet kun kan komme fra salg af landbrugsprodukter. - Når den manglende infrastruktur også indbefatter mangel på en matrikel, gør de svingende priser det umuligt for bønder at skaffe sikkerhed til at låne penge.

De fattigste lande har dog også verdens allermest fattige: De ejendomsløse analfabeter, der søger til byerne. Byernes fattige tiggere - ofte børn - er de første vi ser, når vi ankommer med fly til disse lande, så det er selvfølgeligt et tegn på menneskelighed og empati, når vi føler, at maden er for dyr for disse stakler. - Derfor kan vi heller ikke undlade at give dem gratis fødevarehjælp, når nøden er størst. - Også selv om det netop fratager bønderne den ekstra indkomst pga. høje priser, som skulle betale for bedre frø, kunstgødning og måske nogle enkle maskiner, der kunne danne grundlag for et begyndende andelssamarbejde omkring forædling.

Det eneste alternativ til salg af land- og skovbrugsprodukter til at betale for en udvikling af de fattigste samfund er råvarer. Her viser erfaringen dog desværre, at hvis landet ikke har nået et vist niveau af økonomisk udvikling, vil dette kun gøre kleptokraterne rige og desuden medføre krige og social ustabilitet. - Indtægterne fra landbrug bliver spredt så jævnt, at herskerne kun kan få fat i en lille del - og især i Afrika er det kun den måde, hvorpå kvinderne kan tjene penge, så de føder færre børn.

Fattigdom medfører stagnation, og stagnation fastlåser sociale strukturer, så konflikter ikke bliver løst. - Jeg nævnede ovenfor forskellen i Rwanda og Burundi, og man ser det samme i Afghanistan, Pakistan f.eks.

Sådanne steder vil selv den mest positive ændring møde modstand, fordi nogle med privilegier taber dem. - Vinderen af Nobels Fredspris, salige Wangari Mathai - der for øvrigt i går fik en hyldest af en af dette års vindere, Ellen Johnsom Sirleaf - mødte også modstand, og det samme gør landbrugsrevolutionen pga. dyrkning af GMO-soya i Argentina. - Selv om denne sidste hændelse har gjort Argentina til det eneste land, der - sammen med Danmark efter 1864 - har rejst sig fra bankerot til velstand ved hjælp af landbrugseksport.

  • Jo dyrere verdensmarkedspriser på landbrugsprodukter, jo bedre. Så kan vi i de rige lande bruge vores landbrugssubsidier til i en overgangsfase at hjælpe de fattigste, der ikke har råd til mad.
  • Råvarepriserne betyder alligevel næsten ingenting for vores madbudgetter.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[quote]Søren

Du kommer til at forklare ovenstående nærmere!

Om CO2'en bliver udledt i Ghana eller i Danmark kommer vel ud på ét?

Jeps - og præcis derfor mangler du at dokumentere at Ghaneserne skulle øge deres forbrug af fossil brændsel, bare fordi de eksporterer 750.000 tons biomasse til os.

Pointen er, at Ghana's energiforbrug stadig er så lille, at de ikke tilnærmelsesvis kan bruge deres biomasse selv. I stedet for at lade det rådne, uden at udnytte energien af CO2-udslippet, kan vi vel ligeså godt brænde det af i vores kulovne?

[/quote]

Søren Lund

Det er netop der kæden hopper af. Hvis vi brænder fossile brændsler af i kraftværkerne, så kræver det CO2-kvoter, men hvis vi brænder biomasse af, så kræver det ikke CO2-kvoter. Så reelt flytter vi biomasse fra Ghana til DK og flytter via CO2-kvoterne fra kraftværkerne i DK enten til anden CO2-udledning i DK eller et andet sted i EU.

Søren - du mangler at dokumentere, at biomassen i Ghana selv og den går i forrådnelse vil udlede CO2 i samme tempo, som biomassen gør i DK, når den brændes af

  • 0
  • 0

mødte også modstand, og det samme gør landbrugsrevolutionen pga. dyrkning af GMO-soya i Argentina. - Selv om denne sidste hændelse har gjort Argentina til det eneste land, der - sammen med Danmark efter 1864 - har rejst sig fra bankerot til velstand ved hjælp af landbrugseksport.

Jo Jo! Men nu er vi ved at være i mål! Ingen plantebeskyttelse (sprøjtemidler) og ingen GMO men derimod omlægning til den perspektivrige økologiske drift.. Hvorfor landbrugsproduktionen med sikkerhed falder i Danmark.. Herunder kunne Danmark netop sætte en standart for god og ordenlig udnyttelse af de nye muligheder GMO (herunder udvikle en betydelig biotekindustri) sammen med plantebeskyttelse muliggør.. Og herved dels løfte der danske landbrug, men også verdens underudviklede landes landbrug kunne drage nytte af denne udvikling og millioner kunne løftes ud af fattigdom...

Men nej nej! Der er glyphosat i det danske grundvand (godt nok så forsvindende lidt), så må verdens fattige lide hvis det stod til den politiske agenda i Danmark. VI sender nogle milliarder til et par betonfabrikker eller et vejbyggeri her og der eller andet, som kan stå som ubrugelige monumenter til evig tid... Fy for fanden.

  • 0
  • 0

Søren Lund

Det er netop der kæden hopper af. Hvis vi brænder fossile brændsler af i kraftværkerne, så kræver det CO2-kvoter, men hvis vi brænder biomasse af, så kræver det ikke CO2-kvoter. Så reelt flytter vi biomasse fra Ghana til DK og flytter via CO2-kvoterne fra kraftværkerne i DK enten til anden CO2-udledning i DK eller et andet sted i EU.

Det er ikke et spørgsmål om hvilke brændsler vi fyrer med, det er et spørgsmål om hvad vi gør med vores CO2-kvoter, som igen er en helt anden diskussion.

Søren - du mangler at dokumentere, at biomassen i Ghana selv og den går i forrådnelse vil udlede CO2 i samme tempo, som biomassen gør i DK, når den brændes af

Øh - har du hørt om kulstofkredsløbet, Boe?

Måske det ikke gælder i Ghana. - I så fald ville deres jord være så kulholdig, at den kan bruges som brænde! ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Søren Lund

Det er netop der kæden hopper af. Hvis vi brænder fossile brændsler af i kraftværkerne, så kræver det CO2-kvoter, men hvis vi brænder biomasse af, så kræver det ikke CO2-kvoter. Så reelt flytter vi biomasse fra Ghana til DK og flytter via CO2-kvoterne fra kraftværkerne i DK enten til anden CO2-udledning i DK eller et andet sted i EU.

Det er ikke et spørgsmål om hvilke brændsler vi fyrer med, det er et spørgsmål om hvad vi gør med vores CO2-kvoter, som igen er en helt anden diskussion.

Søren - du mangler at dokumentere, at biomassen i Ghana selv og den går i forrådnelse vil udlede CO2 i samme tempo, som biomassen gør i DK, når den brændes af

Øh - har du hørt om kulstofkredsløbet, Boe?

Måske det ikke gælder i Ghana. - I så fald ville deres jord være så kulholdig, at den kan bruges som brænde! ;-)

[/quote]

Søren

Jo - jeg har hørt og læst om kulstofkredsløbet, og jeg har også hørt og læst om, at megen af det CO2, der optages fra atmosfæren via fotosyntesen reelt havner i jordbunden, det samme gør sig gælden fra den biomasse, der ligger og forrådner på jorden.

Det jeg ikke forstår, er, at der er personer, der mener, at vi blot kan erstatte fossile brændsler med biomasse uden, at det har nogen som helst betydning for kulstofkredsløbet, når vi reelt blot skifter fra minedrift i kulminerne til minedrift i de øvre jordlag.

Jeg forstår heller ikke, nogle personer mener, at det ingen betydning har, om den samme mængde CO2 slippes ud på 10 minutter eller over en periode på flere år.

Jeg mener ikke, at vi på nuværende tidspunkt kan undlade at få set EUs CO2-kvotesystem efter, så vi ikke løber ind i, at kvotesystemet reelt ikke regulerer det, det er oprettet for at regulere. Jeg mener, at kvotesystemet med de rigtige opbygning vil kunne medvirke til at nedbringe CO2-udledningen, men det kræver, at alle former for afbrænding af kulstofholdigt materiale bliver medregnet. Desværre er der pt. ikke politisk vilje og/eller mod til at ændre kvotesystemet, derfor vil vi opleve, at EUs reelle CO2-udledning stiger jo mere biomasse, der indgår i el- og varmeproduktionen.

  • 0
  • 0

Det jeg ikke forstår, er, at der er personer, der mener, at vi blot kan erstatte fossile brændsler med biomasse uden, at det har nogen som helst betydning for kulstofkredsløbet, når vi reelt blot skifter fra minedrift i kulminerne til minedrift i de øvre jordlag.

Jeg forstår heller ikke, nogle personer mener, at det ingen betydning har, om den samme mængde CO2 slippes ud på 10 minutter eller over en periode på flere år.

I princippet har du jo ret. Det er en kendsgerning at de fossile gas-, olie- og kulaflejringer i undergrunden, oprindeligt er omsat fra CO2-indholdet i atmosfæren, via fotosyntese og organismers fortæring af plantemasse, fuldstændigt ligesom kulstoffet i biomassen også kommer fra CO2-indholdet i atmosfæren, via fotosyntese.

Dermed ved vi jo, at en MEGET lille del af planternes CO2-optag aldrig kommer tilbage i atmosfæren, men ophobes i fossile aflejringer, efter at have "passeret" de øverste jordlag.

Det er således også en simpel kendsgerning, at ved at brænde de fossile kulstofaflejringer af, så slipper vi den CO2 tilbage i atmosfæren, som det tog planter og organismer adskillige milliarder år at hente ud af atmosfæren, og dermed opnå den CO2-balance og klima vi har haft i al den tid der har levet noget der minder om nutidens livsformer på jorden - og resultatet bliver således at vi gendanner en atmosfære og et klima, som ikke har eksisteret siden længe før der levede pattedyr på jorden.

Hvert år i vækstsæsonen, indtager jordens vegetation en anseelig del af atmosfærens CO2-indhold. Dette kulstof indgår i jordens samlede plantemasse, og i og med at plantemassens volumen og evne til at optage CO2, holdes på et stabilt niveau, slippes ligeså meget CO2 tilbage til atmosfæren ved naturlig nedbrydning af plantemasse, som vegetationen optager i vækstsæsonen.

Da kulstoffet kun indtages i vækstsæsonen, mens nedbrydningen foregår mere jævnt året rundt, kan det ses ved at CO2-indholdet i atmosfæren svinger naturligt med ca 7ppm mellem maj og oktober.

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Mauna_Lo...

Oveni kommer så den mængde vi mennesker slipper ud fra afbrænding af fossiler, som trods alt kun udgør ca 1/4 af den naturlige cyklus, men som jo betyder at CO2-indholdet usvigeligt sikkert stiger med 1,5-2,0 ppm, år efter år.

Hvis vi omlagde hele verdens fossile energiforbrug til CO2-neutral bioenergi, på kun ét år, så ville det med andre ord betyde at vi hævede CO2-koncentrationen med 1,5 -2,0 ppm det ene år, men så ville det jo også forblive stabilt på dette niveau efterfølgende, i og med at vi bibeholder samme volumen og evne til CO2-optag i plantemassen.

Om det så tager ét år at lukke kulstoffet fra dette første års bioenergi ud i atmosfæren, eller om vi lader det sive naturligt ud over 3-10 år, er ret så ligegyldigt, så længe det bare erstatter udledning fra fossilt oplagret kulstof.

Det er dog først og fremmest noget af en udfordring at fremskaffe så meget biomasse til forbrænding, fra det ene år til det andet, uden at gøre indhug i den eksisterende volumen af plantemasse. Det kræver jo at man ikke fælder træerne i samme tempo som nye vokser til, kun bruger affaldet fra fødevareproduktonen, kun avler de bioafgrøder der kan avles uden at medføre mangel på fødevarer o.s.v.

Men alene i plantevækstens andel af kulstofkredsløbet, er der jo tydeligvis 4-5 gange så meget energi at hente, som verdens aktuelle fossile energiforbrug.

Opgaven er i princippet at bygge et ekstra led ind i kredsløbet, parallelt med leddet "plantenedbrydning", og dermed erstatte en del af den naturlige men "nytteløse" CO2-udledning, med et menneskeskabt led, der henter nyttig energi ud af CO2-udledningen. Dermed er energiforbruget jo CO2-neutralt.

Det gøres som bekendt oftest ved at brænde plantemassen, efter den er fuldt udvokset, men inden den afgiver sit kulstof naturligt - og målet er på denne måde at dække den ca 1/3 af vores energiforbrug, der ikke kan dækkes med sol- og vindenergi.

Derefter kan man begynde at se på metoder til at nedbringe CO2-indholdet, ved at lagre en del af den kulholdige plantemasse i undergrunden, som vi ikke behøver at brænde af.

Men som situationen ser ud nu - især efter vi endnu engang har fået demonstreret hvor vanskeligt det er at samle verden om at løse vores allerstørste problem - må målet først og fremmest være at stabilisere CO2-niveauet, uden at komme til at mangle den nødvendige energi og føde til verdens nuværende og kommende befolkning.

  • 0
  • 0

Et godt langt indlæg Søren , men jeg mangler en faktor i kulomsætningsregnskabet som jeg kan huske fra james Lovelocks Gaia Hypthesis og det er de kalkdannende organismer hvis efterladenskaber bliver til kridt og og kalk ...CaCO3 og som gennem årmillionersammen med planter har suget CO2 ud af vandet. Planterne er blevet til kullag og de andre til kalklag.

James Lovelocks tese er denne: Life on earth itself creates vast feedback that ensure its own survival. Her peger han på at når der kommer for meget af en ting så øges forbrugerne af denne ting....han ser bort fra at mennesket er lidt anderledes, da de kvalificeret kan modarbejde naturens regulering over en længere periode når der er føde og energi nok.

Men når der tales om at få CO2 væk fra atmosfæren med plantevækst alene, så kan det jo kun ske, hvis vi ikke brænder den af igen. Plantevæksten skal jo deponeres så den ikke rådner og frigiver sin opsamlede CO2.

Jeg kom , ved at læse dit indlæg, i tanke om de kalkdannende væsener slet ikke omtales af nogen idag ,som en mulig årsag til vort voksende CO2 indhold i atmosfæren, som Mauna Loa kurverne viser.

Hvis vi nu har udledt stoffer, der påvirker kalkdannerne ,udledt på det tidspunkt hvor denne stigning er bleven registreret, så er der stoffer som DDT der fjernede myriader af insekter.

DDT og mange andre stoffer kom frem efter krigen. De kan kan have påvirket havmiljøet og kan have forårsaget en reduktion af de små kalkkravls optagelse, af den CO2 havet plejede at kunne opsluge.

Jeg har ikke lige kunnet finde materiale der antyder dette sammenfald, men skulle nogen falde over dette så kunne det da være værd at vide.

  • 0
  • 0

jeg mangler en faktor i kulomsætningsregnskabet

Det er blot en af temmelig mange detaljer i de biologiske og geofysiske facetter vedrørende jordens og atmosfærens kulstof, som man kunne skrive digre rapporter om. Det var nok bare ikke mig der skulle skrive dem, og de ville heller ikke passe ind i en kommentarstreng som denne.

I forhold til det jeg beskriver, er det desuden helt uvæsentligt.

Du behøver blot forholde dig til om vi brænder kulstof fra de fossile aflejringer, og sender det tilbage hvor det var for mange millioner af år siden, eller om vi leder en del af det kulstof, der alligevel cirkulerer i atmosfæren gennem vores energisystem, og dermed udnytter energien deraf, uden at flytte på energibalancen i atmosfæren.

Hvilke, og hvor mange, kemiske, biologiske og geologiske mekanismer der har været i spil, i den tid hvor kulstoffet blev transporteret ud af atmosfæren og ned i undergrunden, kan vi for enkelthedens skøjte let hen over, og nøjes med at forholde os til hvor lang tid processen har taget, og hvordan atmosfæren, klimaet og naturen mon så ud, dengang det i dag fossilt aflejrede kulstof befandt sig i atmosfæren.

  • 0
  • 0

Kina har nyligen gått samman med Ryssland för att öka produktionen av flytande kärnkraftverk.

Tänk om Norge, Danmark, Sverige och Finland samordnade en del av sitt bistånd?

Vi kunde bygga flytande betongkraftverk i norska fjordar, ankra upp dem utanför fattiga länder som har en någorlunda stabil politik och inte belägger biståndet med tull, skatt andra avgifter.

Vi kunde sälja elektriciteten för 25öre/kWh, ge bort avsaltat vatten, sjukvård och utbildning.

Vi skulle kunna bidra i stället för att som nu mest öka korruption, förlänga och fördjupa konflikter och permanenta beroendet.

Men vi kanske inte vill att biståndsländer ska utvecklas, då får ju våra biståndsarbetare med alla NGO's inget att göra?

  • 0
  • 0

[quote Du behøver blot forholde dig til om vi brænder kulstof fra de fossile aflejringer, og sender det tilbage hvor det var for mange millioner af år siden, eller om vi leder en del af det kulstof, der alligevel cirkulerer i atmosfæren gennem vores energisystem, og dermed udnytter energien deraf, uden at flytte på energibalancen i atmosfæren. [/quote]

Søren

Skal det forstås på den måde, at du mener, at virkningen er CO2-udslip kan gradbøjes alt efter hvor lang tid, denne CO2 har været lagret?

Den holdning mener jeg faktisk ikke er særlig befordrende for det overordnede ønske om en reduktion af CO2-udslippet, og jeg mener heller ikke, at den holder i virkeligheden. Den kan faktisk være skadelig for den omstillingsproces, der er nødvendig pga. begrænsning af energiressourserne.

  • 0
  • 0

Skal det forstås på den måde, at du mener, at virkningen er CO2-udslip kan gradbøjes alt efter hvor lang tid, denne CO2 har været lagret?

Nej, det er flintrende ligegyldigt hvor længe det har været lagret. Det afgørende er om man udleder en mængde kulstof, der ville være udledt, uanset om vi udnytter energien af det eller ej - fordi det er en del af det eksisterende kulstofkredsløb - som det fossilt aflejrede kulstof jo ikke længere indgår i.

Endvidere er det afgørende at vi ikke reducerer vegetationens omfang eller evne til at optage CO2, og selvfølgelig at omsætningen af bioenergi ikke bare overfører det fossile energiforbrug det erstatter, til håndteringen af biobrændslet.

Skal det forstås på den måde, at du mener, at virkningen er CO2-udslip kan gradbøjes alt efter hvor lang tid, denne CO2 har været lagret?

Jeg kunne også svare JA, så længe det har været lagret længere end der har eksisteret pattedyr på Jorden.

  • men det ville måske lyde lidt kryptisk.

Se det meget mere enkelt:

Brug det kulstof, der alligevel cirkulerer i atmosfæren, og lad det i undergrunden blive hvor det er!

Som sagt; vi kan senere se på mulighederne for at nedbringe CO2-koncentrationen, som nærmest kun er praktisk muligt v.h.a. planternes fotosyntese.

Eksempelvis ved at lagre alger med højt C-indhold i tomme oliebrønde og kulminer.

Med befolkningsvæksten, bliver det engang i fremtiden nødvendigt at finde energi til afsaltet vand, til dyrkning af mindre frugtbare arealer. Energi i det omfang, kan kun findes i form af solenergi, men den øgede vegetation vil optage en betydelig del af atmosfærens CO2-indhold.

Men her og nu er det vigtigt at verden fokuserer på at stoppe den accelererende forøgelse af CO2-koncentrationen, som alene skyldes afbrændingen af fossil kulstof!

  • 0
  • 0

Den holdning mener jeg faktisk ikke er særlig befordrende for det overordnede ønske om en reduktion af CO2-udslippet, og jeg mener heller ikke, at den holder i virkeligheden. Den kan faktisk være skadelig for den omstillingsproces, der er nødvendig pga. begrænsning af energiressourserne.

Det er jeg selvfølgelig stik uenig i!

Dels reducerer vi ikke bare udslippet - vi neutraliserer det!

Dels er det aldeles vigtigt for omstillingsprocessen, at vi lærer at udnytte bioenergi, da denne, sammen med vandkraft, bliver den vigtigste kilde til integrering af sol- og vindenergi, idet biobrændsler kan lagres på ubestemt tid, meget lettere end vi kan lagre vand i tilstrækkelige mængder.

Både ad hensyn til kulstofkredsløbet - og dermed også den energiresource der ligger deri - er det selvfølgelig vigtigt at vedligeholde omfanget af vegetation, og gerne forøge den.

Men vi udnytter altså globalt kun en meget lille del af energien i det kulstof vegetationen vedvarende omsætter.

  • 0
  • 0

[quote]Den holdning mener jeg faktisk ikke er særlig befordrende for det overordnede ønske om en reduktion af CO2-udslippet, og jeg mener heller ikke, at den holder i virkeligheden. Den kan faktisk være skadelig for den omstillingsproces, der er nødvendig pga. begrænsning af energiressourserne.

Det er jeg selvfølgelig stik uenig i!

Dels reducerer vi ikke bare udslippet - vi neutraliserer det!

Dels er det aldeles vigtigt for omstillingsprocessen, at vi lærer at udnytte bioenergi, da denne, sammen med vandkraft, bliver den vigtigste kilde til integrering af sol- og vindenergi, idet biobrændsler kan lagres på ubestemt tid, meget lettere end vi kan lagre vand i tilstrækkelige mængder.

Både ad hensyn til kulstofkredsløbet - og dermed også den energiresource der ligger deri - er det selvfølgelig vigtigt at vedligeholde omfanget af vegetation, og gerne forøge den.

Men vi udnytter altså globalt kun en meget lille del af energien i det kulstof vegetationen vedvarende omsætter.

[/quote]

Søren

Hvordan kan vi reducere CO2-uslippet, når afbrænding af biomasse udleder mere CO2 pr. produceret kWh el? Din argumentation hænger simpelthen ikke sammen, hvilket også har været fremme i de rapporter omkring biomasseafbrænding og især for træ, men selv halm har vel minimum en genindfangstid af CO2 på ca. 1 år.

  • 0
  • 0

Søren

Hvordan kan vi reducere CO2-uslippet, når afbrænding af biomasse udleder mere CO2 pr. produceret kWh el?

Meget enkelt: Biomasse KAN IKKE udlede mere kulstof, end det selv har optaget fra atmosfæren, og det vil udlede det uanset om vi brænder det eller ej!

Hvad er problemet i, at halmen udleder kulstof ved afbrænding i år, når det optager samme mængde igen til næste år?

  • og når de fossile brændsler det fortrænger udleder ligeså meget CO2, bare uden at kunne optage det igen?

  • og når halmen jo skal afgive sin CO2 alligevel, uanset om vi brænder den eller ej?

Som sagt, hvis al fossil afbrænding i verden fra og med 1. januar, erstattes af biobrændsler, med 5 års kulstofomsætning i snit, så vil CO2-indholdet i atmosfæren stige med ca 8-9 ppm - nix weiter! - for hvor skulle kulstoffet komme fra?

Hvis vi fortsætter uændret, så vil vi forøge koncentrationen med samme 8-9 ppm over de næste 5 år, hvorefter stigningen bare fortsætter! - for her har vi jo hentet en ny portion kulstof fra undergrunden op i atmosfæren.

Når vi afbrænder træ, så skal det selvfølgelig være træ der fældes, fordi det er fuldt udvokset, og derfor ikke kan optage mere CO2, og for at give lys til at de unge træer kan vokse hurtigere, ved at optage mere kul via fotosyntese.

Det er den måde skovbrug har været drevet i århundreder, for at maksimere træproduktionen - hvilket jo samtidig giver maksimalt CO2-optag.

Så er det jo korrekt, at hvis du brænder træet allerede samme år, så udledes mere CO2 dette år, end hvis det får lov at ligge og rådne i skovbunden de næste 5-10 år. Men så er det jo igen, at så skal der bare brændes noget andet kulstof af i stedet, som IKKE kan indvindes igen, med mindre vi dyrker ca dobbelt så mange tons nye træer hvert år, som vi pumper op af olie, kul og gas.

På den måde får vi jo ret hurtigt overplantet hele jorden med skov, så vi ikke har plads til at avle fødevarer!

Når der ind imellem stilles spørgsmål i diverse rapporter, til biomasses energineutralitet, så er det i de tilfælde, hvor der eksempelvis fældes træer, for at plante sukkerrør eller andet, til brug som energiafgrøder, trods sukkerrørerenes CO2-optag er langt mindre end træernes.

I sådanne tilfælde kan CO2-regnskabet ligefrem blive værre end for kul - i hvert fald for en stund - og det er jo netop derfor jeg påpeger betingelsen at vi VEDLIGEHOLDER omfanget af vegetationen og dets CO2-optag.

Hvis vi fastholder det som betingelse, og vi blot bruger mindre fossil energi på at håndtere og transportere brændslet, end brændslet selv kan levere af energi, så kan det ikke andet end at reducere CO2-udslippet.

Målet er selvfølgelig ikke at bruge fossiler til dette heller, selvom det i nogen udstrækning er eneste mulighed vi har p.t. Det er selvfølgelig meningen at både håndtering, forædling og transport af biobrændsler skal ske så energieffektivt som muligt, og ved brug af CO2-neutral og/eller CO2-fri energi.

Det vigtige er bare (og jeg gentager) at hurtigst muligt indretter os på at udnytte mest muligt bioenergi - og dermed fortrænge mest mulig fossil energi (især til land-, sø-, og lufttransport samt regulerkraft) - uden at gøre indhug i mængden af biomasse.

Boe, dette var mit sidste forsøg!

Nu er det på tide at du selv tænker over hvad forskellen er mellem at brænde kulstof fra fossile aflejringer, og at brænde kulstof fra det kulstofkredsløb der under alle omstændigheder cykler i atmosfæren!

  • 0
  • 0

Boe, dette var mit sidste forsøg!

Nu er det på tide at du selv tænker over hvad forskellen er mellem at brænde kulstof fra fossile aflejringer, og at brænde kulstof fra det kulstofkredsløb der under alle omstændigheder cykler i atmosfæren!

Søren

Hvis det er for at reducere CO2-udslippet, så kan jeg ikke få øje på nogen forskel nærmere tværtimod.

Hvis det for at blive fri for at købe fossile brændsler fra lande, vi ikke dele værdigrundlag med, kan jeg ikke se forskellen, da vi i stor udstrækning kommer til at importere bio-brændsler fra samme type af lande.

Hvis det er for at gøre os mere uafhængige fra import af brændsler, skal der godt nok ske noget af en omlægning af anvendelsen af landbrugsjorden i Danmark. Det er tvivlsomt, om vi vedbliver med at have landbrugsvarer til eksport.

  • 0
  • 0

[quote] Boe, dette var mit sidste forsøg!

Nu er det på tide at du selv tænker over hvad forskellen er mellem at brænde kulstof fra fossile aflejringer, og at brænde kulstof fra det kulstofkredsløb der under alle omstændigheder cykler i atmosfæren!

Søren

Hvis det er for at reducere CO2-udslippet, så kan jeg ikke få øje på nogen forskel nærmere tværtimod.[/quote]

Andre der vil forsøge?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten