Grøn teknologi løser ikke krisen

Endelig kommer der mere optimistiske nyheder fra EU. Det sidste topmøde har faktisk handlet om andet end Grækenland, hvilket bestemt må tydes som et positivt tegn for at de sådan nogenlunde har fået sat en prop i hullet.

Det betyder også at lederne er begyndt at snakke om at der skal skabes økonomisk vækst, da det er langt den hurtigste vej ud af krisen.

Regeringen herhjemme er forelsket i grønne teknologier, og de tror at statsstøtte til teknologier som ikke kan klare sig på markedsvilkår er vejen til vækst. Og at hvis bare staten kaster nok penge i disse teknologier, så redder vi både miljø og jobs.

Desværre er regeringen, med den radikale økonomiminister i spidsen, ved at lave en Fogh Rasmussen, der jo som bekendt mente at de økonomiske lærebøger skulle skrives om:

De økonomiske vismænd mener noget andet end den radikale minister.

"De seneste år har der været en tendens til øremærkning af forskningsmidlerne, som særligt tilgodeser energiforskning og markedsmodning af energiteknologier. Denne tendens fortsætter i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 og i regeringens energiudspil "Vores Energi". Analyser peger imidlertid på, at energiforskning ikke har et højere samfundsøkonomisk afkast end anden forskning, snarere tværtimod. Der er ingen miljøpolitisk grund til, at miljøteknologiske løsninger skal være udviklet i Danmark, ligesom det ikke er givet, at Danmark på sigt vil have komparative fordele i at producere grønne teknologier. Selvom det skulle være tilfældet, begrunder det ikke særskilt forsknings- og erhvervsstøtte på området, da private aktører selv må formodes at kunne se fordelene, hvis de er der."

Der står det. Sort på hvidt. Grønne teknologier er i følge de økonomiske vismænd feel-good teknologier i samfundsøkonomisk perspektiv og indebærer ikke i sig selv økonomiske fordele sammenlignet med andre teknologier - heller ikke i Dansk perspektiv.

Skal vi ud af krisen og skabe en bæredygtig og langtidsholdbar økonomi, så bør vi altså ikke satse pengene ud fra feel-good og ideologi, men ud fra hvor de giver det største afkast i form af økonomisk vækst.

I min optik skal vi slet ikke tale om at skabe vækst gennem at støtte bestemte teknologier, men om at skabe vækst ved at skabe højere produktivitet, både nationalt og i EU. Det koster ikke noget, så vi skal ikke ud og gældsætte samfundet, men betyder i stedet reformer.

Det vil øge konkurrenceevnen i forhold til udlandet og dermed øge eksporten, ikke bare inden for et område, men inden for alle områder. Kun sådan kan vi begynde at løse en af de væsentlige årsager til krisen: Manglende produktivitet og konkurrenceevne i forhold til BRIC og Sydøstasien. I stedet for at symptombehandle med offentlige støttekroner, skal vi gribe fat om nældens rod og begynde at løse nogle af de virkelige problemer.

Men det er hårdt arbejde og ikke nær så sexet som brint og solceller.

Til gengæld kan det være med til at skabe blivende økonomisk vækst, så vi også har råd til at have et velfærdssamfund i fremtiden.

Vh Troels

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For mig at se laver de økonomiske vismænd, økonomiske beregninger på den korteste tidshorisont muligt.

Hvis vi hurtigt laver en mellemlang til lang sigts vurdering af den økonomiske situation står 2 facts helt klare.

1) Energi priser, med benzin osv. inkluderet, er stigende, sikkert enda eksponentielt stigende, da dem der bruger energi, mennesker, er en mængde der stiger eksponentielt og deres energibehov er eksponentielt stigende. Derudover vil de flydende energikilder være udtømt eller nært tomme.

2) Miljøet er blevet dårligere. Nu hader jeg personligt udtrykket miljø, da det er en så generel og ikke-specificeret størrelse at den altid kan afgrænses så den går dårligere. Støj, støv, sprøjtegift, diverse tilfældigt udvalgte gasser pt. CO2 til den tid måske rent O2, krumningen af diverse å'er, kloakering, osv. . alle faktorer af denne type kan med rimelighed regnes for miljø.

Det kan godt være at, citat: "Der er ingen miljøpolitisk grund til, at miljøteknologiske løsninger skal være udviklet i Danmark, li..."

Men med disse 2 facts som det eneste umiddelbart sikre omkring vores usikre fremtid, hvordan bør man så investere som samfund, hvis man da endelige skal lave en specifik prioritering?

  • 0
  • 0

Man kan åbenbart ikke redigere sine indlæg, hvilket måske er rimeligt nok...

"Hvis vi hurtigt laver en mellemlang til lang sigts vurdering af den økonomiske situation står 2 facts helt klare." Jeg vil gerne sløjfe "økonomiske", og rette det til ".. den fremtidige situation.." da en vurdering at det fremtidige miljø nok ikke er specielt økonomisk.. ;)

  • 0
  • 0

Et løst indlæg.

Sammenligner du ikke to ting der ikke har noget med hinanden at gøre?

Du kritiserer en meget konkret politik - tilskud til grønne teknologier - og sætter det overfor et diffust, ukonkret alternativ, nemlig "at skabe vækst ved at skabe højere produktivitet".

Jeg vil vædde på at når det noble mål "højere produktivitet" skal udmøntes, så vil der være mindst lige så mange ting at kritisere som der er ved den nuværende regerings tilskudspolitik.

Og i øvrigt, økonomerne i dit citat udtaler sig ikke om "feel - good - teknologier", men kun om de økonomiske konsekvenser af investering i forskellige sektorer. Tal, med andre ord. Det er hvad økonomer har forstand på, og nogle gange knap nok det.

  • 0
  • 0

Og jeg kan heller ikke rette... :)

Det kunne ellers være nødvendigt. Med "det løse" mente jeg Troels' oprindelige post. Jeg tror Hroar og jeg mener cirka det samme.

  • 0
  • 0

Rent faktisk behøver man ikke lave en prioriteret støtte. Ligningen siger generelt at en ekspansiv finanspolitik, dvs at staten bruger flere penge, skaber mere gang i hjulene i samfundet. Men nogle ting skaber mere gang i hjulene end andre for den samme krone. Det som vismændene siger her er at miljøteknologi ikke er noget særligt i den henseende.

Man kan gøre flere ting, støtte teknologi som ikke er udvalgt fordi den er grøn, støtte teknologi mere generelt, støtte eksportvirksomheder, investere i infrastruktur som en bro osv osv. Mulighederne er altså mange. Man kan også lave reformer, så samfundet bliver mere effektivt til at producere. F.eks. har vi kunne læse i ingeniøren på det seneste hvordan strømmen er for dyr, fordi de liberaliserede elmarkeder ikke fungerer. Det leder til for dyr strøm. Strøm bruger vi alle, inkl virksomhederne. Så kan vi gør elmarkedet mere liberalt, så øge vi faktisk produktiviteten. Og det er bare et enkelt eksempel.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg tror at det er godt hvis Danmark bevist går efter at udvikle teknologisk advancerede produkter og servicer. Men det sker ikke ved at staten tror de kan "pick the winners".

De penge som staten vil smide efter grønteknologi, bør istedet målrettes til at støtte grundforskning og uddannelse inden for naturvidenskab og sundshedvidenskab.

Målet bør være om 10 år at have et antal tunge forskningsområder, hvor Danmark er top 3 i verden. Disse vil tiltrække de bedste professorer, der vil tiltrække de bedste phd'er. Disse vil skabe de bedste forsknings- og uddannelsesmiljøer. Derved uddannes de bedste kandidater til industrien.

I disse grundforskningsmiljøer, vil der være iværksættere som vil grundlægge morgendagens danske industrieventyr.

Vi ved ikke hvor disse vindere skal findes og staten kan ikke spå hvilke teknologier. Bedste bud for staten er at styrke grundforskning inden for natur- og sundhedsvidenskab generelt.

  • 0
  • 0

Et liberalt elmarked - ligesom i Californien?

Super!

:))

Hør nu: Den "grønne" profil er jo et politisk valg - nærmest ligesom når man vælger økologiske gulerødder. Det er noget der vælges fordi man mener det er det rigtige at gøre, intet andet. Tror du at regeringen anser ordet "grøn" som en mirakelkur der løser alle verdens problemer?

  • 0
  • 0

Afgifter og skatter bør i stedet omlægges til at det netop kan betale sig at foretage de nødvendige ændringer.

Afgifter, som rammer der hvor det sviner, giver øget import (af f.eks. kul/olie/gas) og i øvrigt skader samfundet.

F.eks. kunne hele elnettet lægges om, så afgifter (bortset fra moms) pålægges producenten - og differentieres alt efter hvor meget den enkelte producent forurener.

Solceller og vindmøller kunne retteligt levere uden afgift (bortset fra afgifte til transmission, net mm). Kul, olie og gas skulle fastsættes efter CO2 udslip, partikler, forurening, import-belastning mm. Den strøm der tappes af elnettet mangler bare at svare moms (for private), ellers er alle afgifter betalt - ved kilden. Nu giver ordet "grøn strøm" pludselig mening.

Når så elnettet køres med priser regnet EFTER afgifter, kan man nu oprette en reel elbørs - hvor prisen virkligt svinger noget der batter - f.eks. mellem 30 øre og ~ 5 kr pr kWh. Dermed kan teknologier til midlertidig opbevaring af overskudsstrøm lige pludseligt betale sig - uden statsstøtte.

Der bør være et elmarket, hvor alle kan være med, helt ned til den enkelte forbruger. På samme måde som privatpersoner kan handle værdipapirer, skulle det også være muligt at handle el - ikke bare købe den. Alle skal kunne være med, ingen snydes - og det sande elmarket vil automatisk, og effektivt, regulere forbrugernes adfærd og hele udbud/efterspørgsels-problematikken ved brug af øgede mængder VE.

Uanset hvem der køber eller sælger, skal der afregnes netafgift (som svarer til kurtagen i værdipapir analogien).

Det kræver en omlægning af hele systemet for afgifter på el - men til gengæld skal der hverken statsstøtte eller andre ordninger til, så længe der afgiftes efter hvordan der svines.

Dermed skal en regering ikke ud og finde milliarder af kr til offentlige investeringer - private og virksomheder skal nok klare det - men guleroden skal vise hvilken vej vi skal gå, og pisken hvilken vej vi IKKE skal gå.

Dette er en så simpel men uhyre effektiv og fremsynet måde at rette hele energisektoren ind på (først og fremmest el, men fjernvarme kan til dels også være med) - hvilke politikere har mod og styrke til at gøre hvad der skal gøres?

Skal jeg danse det for jer?

  • 0
  • 0

Liberalisering og privatisering af tidligere offentlige sektorer i DK, har været en fiasko på alle punkter. Teorien om at konkurrence skaber prisfald hænger ikke sammen, her i landet i det mindste. El blev dyrere efter privatiseringen. Rengøring på sygehuse og andre institutioner blev ringere efter privatisering. Vores dagligvarer stiger støt og roligt, selv om vi ikke får dyrtidsportioner mere, og selv om supermarkedskæderne "konkurerer" på livet løs. I DK har vi tilsyneladende europas højeste prisniveau på trods af konkurence. De kapitalistiske økonomimodeller er lige så elendige som de kommunistiske, når det drejer sig om at lave et velfærdssamfund. Et velfærdssamfund kan kun fungere ved en fordeling af indtægterne via skattesystemet. Så kan man altid skændes om fordelingsnøglerne mellem indtægtsgrupperne. Mht. støtte af erhvervssektorer er dette også underlagt politiske prioriteringer. Vi så det med den borgerlige regerings kamouflerede støtte til de private sygehuse i sin tid. En typisk Farum-model. Det gøres ud fra, hvad der gavner, det samfundssyn man har. Erhvervsstøtte vil altid være et spørgsmål om politisk horisont og tro.

Mvh. Jan

  • 0
  • 0

Den "grønne" profil er jo et politisk valg - nærmest ligesom når man vælger økologiske gulerødder. Det er noget der vælges fordi man mener det er det rigtige at gøre, intet andet. Tror du at regeringen anser ordet "grøn" som en mirakelkur der løser alle verdens problemer?

  • man kunne forledes til at tro det, men risikoen er en 'grøn boble':

http://www.hansogoline.dk/netv/Wimmer1.jpg

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten