Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Gratis statsbredbånd i Indien

Indiens regering har foreslået at alle borgere i Indien skal have gratis bredbånd fra 2009 og fremefter.

Det er en interessant ide og vil give Indien et solidt skub fremad på mange områder, muligvis også på miljøområdet, særligt transportbesparelsen fra hjemmearbejdspladser vil blive en faktor.

Hvad man mener et samfund skal gøre for borgerne, er altid en åben diskussion og Indiens indspark skal nok sætte fut i fejemøget og skaffe WTO noget at tale om, for de store transnationale teleselskaber hyler allerede op.

Men hvis vi kan lave hele sundhedsområdet til en samfundstjeneste, så kan Indien vel også gøre det med kommunikation ?

Det er svært ikke at komme til at tænke på, hvad vi i Danmark kunne have nået, hvis det istedet for kræmmerbogholdere havde været visionære politikere, der havde taget en beslutning om TDCs fremtid.

  • phk*
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men hvem skal betale for det?Det er vel slut brugerne der skal betale regningen.En ide kunne være at der var inet til alle, men man så skulle betale for forbrug.Det er et mindre tal af brugerne som står for største delen af data trafikken. /Soeren 

  • 0
  • 0

Men hvem skal betale for det?Det er vel slut brugerne der skal betale regningen.En ide kunne være at der var inet til alle, men man så skulle betale for forbrug.Det er et mindre tal af brugerne som står for største delen af data trafikken. /Soeren 

  • 0
  • 0

Man skal altid overveje grundigt hvad det koster at lave forbrugsbetaling, det er et stort papirnusseri.ITU brugte en masse penge på et komplext og dårligt fungerende system så de kunne bon'e de studerende for udskrifter, det havde været billigere bare at lade dem printe. 

  • 0
  • 0

Man skal altid overveje grundigt hvad det koster at lave forbrugsbetaling, det er et stort papirnusseri.ITU brugte en masse penge på et komplext og dårligt fungerende system så de kunne bon'e de studerende for udskrifter, det havde været billigere bare at lade dem printe. 

  • 0
  • 0

Når jeg husker tilbage giver det meget menning.Som eksempel er/var der en skole bus et eller andet sted i Jylland som kørte uden bruger betalling, for de tilskud de fik og den spared papirnusser som ellers skulle have sørget for skole bus kort osv, var nok til at dække busrutens udgifter. /Soeren 

  • 0
  • 0

Når jeg husker tilbage giver det meget menning.Som eksempel er/var der en skole bus et eller andet sted i Jylland som kørte uden bruger betalling, for de tilskud de fik og den spared papirnusser som ellers skulle have sørget for skole bus kort osv, var nok til at dække busrutens udgifter. /Soeren 

  • 0
  • 0

Det er helt sikkert en glimrende ide og en god investering at give gratis forbindelser til alle.Helt ærligt, så er der jo ikke specielt store driftudgifter ved et offentligt net. Det beløber sig højst til lidt strøm og noget vedligeholdelse. Grunden til netopkoblinger er så dyre i DK er jo fortrinsvist fordi TDC mener de skal tjene formuer på det.

  • 0
  • 0

Det er helt sikkert en glimrende ide og en god investering at give gratis forbindelser til alle.Helt ærligt, så er der jo ikke specielt store driftudgifter ved et offentligt net. Det beløber sig højst til lidt strøm og noget vedligeholdelse. Grunden til netopkoblinger er så dyre i DK er jo fortrinsvist fordi TDC mener de skal tjene formuer på det.

  • 0
  • 0

Det er klart at man kan stille sig frem og sige alt muligt, spörgsmålet står vel mest om det er realistisk at gennem före. Vi snakker om et land med en milliard inbyggere som städigt bliver flere og flere.  Jo vist kan vi antage at internet i nogen mening före till större oplysning, bedre uddannelse, og det skulle muligvis kunne have en stabiliserende effekt på befolkningstilväksten. Nu ligger landet bare sådan at det ikke er de höjtuddannede indere som får mange börn. Dernäst er kun en minimal brökdel af befolkningen som kan engelsk, og hvis de kande er det deres tredje sprog efter lokalspåget og Hindi.  Såväl som internet kräver at man kan läse og et fälles spog for at väre til nytte kräver det også en del andre ting. En computer til hvert hjem... Selvom det skulle väre realistisk, så skulle det stadigväk kräve elektricitet i hver by, hvilket ikke findes idag, det skulle igen kräve et antal kraftvärker og bränsel dertil. Meningen er sikkert god, men det lyder altså ikke särligt gennemtänkt. Bredbånd til alle, og så skidevärd med om der findes ström, computere, analfabetisme og hul i om det meste af landet ikke engang har sanitets systemer eller drikkevand uden arsenik i.

  • 0
  • 0

Det er klart at man kan stille sig frem og sige alt muligt, spörgsmålet står vel mest om det er realistisk at gennem före. Vi snakker om et land med en milliard inbyggere som städigt bliver flere og flere.  Jo vist kan vi antage at internet i nogen mening före till större oplysning, bedre uddannelse, og det skulle muligvis kunne have en stabiliserende effekt på befolkningstilväksten. Nu ligger landet bare sådan at det ikke er de höjtuddannede indere som får mange börn. Dernäst er kun en minimal brökdel af befolkningen som kan engelsk, og hvis de kande er det deres tredje sprog efter lokalspåget og Hindi.  Såväl som internet kräver at man kan läse og et fälles spog for at väre til nytte kräver det også en del andre ting. En computer til hvert hjem... Selvom det skulle väre realistisk, så skulle det stadigväk kräve elektricitet i hver by, hvilket ikke findes idag, det skulle igen kräve et antal kraftvärker og bränsel dertil. Meningen er sikkert god, men det lyder altså ikke särligt gennemtänkt. Bredbånd til alle, og så skidevärd med om der findes ström, computere, analfabetisme og hul i om det meste af landet ikke engang har sanitets systemer eller drikkevand uden arsenik i.

  • 0
  • 0

Mikkel: Du har jo ret i at der er en masse fattige mennesker i Indien, som ikke får gavn af gratis opkobling, fordi de f.eks. ikke har råd til en PC eller for den sags skyld noget strøm til den.Indien er faktisk et fantastisk højtudviklet land og det er det først og fremmest i kraft af visionære ledere, som har modet og viljen til at drive og styre udviklingen. Hatten af får det. Vi kan godt sidde har i vesten og pege fingre af kummerligheden, som også findes i Indien. Men at se løsningen er ikke så nemt.

  • 0
  • 0

Mikkel: Du har jo ret i at der er en masse fattige mennesker i Indien, som ikke får gavn af gratis opkobling, fordi de f.eks. ikke har råd til en PC eller for den sags skyld noget strøm til den.Indien er faktisk et fantastisk højtudviklet land og det er det først og fremmest i kraft af visionære ledere, som har modet og viljen til at drive og styre udviklingen. Hatten af får det. Vi kan godt sidde har i vesten og pege fingre af kummerligheden, som også findes i Indien. Men at se løsningen er ikke så nemt.

  • 0
  • 0

Hvis "One Laptop Per Child" bliver til noget, så er det stort set nok at sætte en ADSL linie op med et accesspoint i hver landsby og så er målet nået, det er bestemt ikke udenfor Indiens tekniske formåen. Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Hvis "One Laptop Per Child" bliver til noget, så er det stort set nok at sætte en ADSL linie op med et accesspoint i hver landsby og så er målet nået, det er bestemt ikke udenfor Indiens tekniske formåen. Poul-Henning 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten