Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gør dog noget: Danmark bliver dummere og dummere

Den eneste katastrofe for Danmark, det for tiden er værd at tale om, er vore uddannelsers sørgelige tilstand. Vi sløser åbenbart nu i en sådan grad med den åndelige udvikling og uddannelse af den opvoksende slægt, at landets økonomiske fremtid må være alvorligt truet. 

Selv om det på alle måder er et glimrende projekt, som Mediehuset Ingeniørens redaktion har gennemfør ved at producere 37 videoer med 9. klasses pensum i matematik, så er det på en måde også sørgeligt, at man har fundet det nødvendigt. Når Ingeniøren på vegne af en bekymret ingeniørstand blander sig i 9. klasses matematikundervisning, siger det noget om både den misrygtede folkeskoles svigt og om forældrenes.

Dette understreges af en deprimerende undersøgelse af sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse, som Forskningscenter for Velfærd netop har gennemført. Det forudses, at hele 25 pct. af årgang 1994, som altså i dag har en alder på omkring 17 år, slet ikke vil have fået nogen uddannelse eller vil være i færd med at uddanne sig som 20-årige.

Det er ca. 17.700 af en årgang på ca. 70.000, som ingen uddannelse får overhovedet. Hvis vi ikke formår at gøre noget, vil det på sigt altså være 25 pct. af hele befolkningen, som ingen uddannelse har fået.

Men i fremtidens samfund har vi simpelthen ikke beskæftigelse til op imod 1 million taxa- og buschauffører, murearbejdsmænd, gadefejere og garderobedamer eller hvad nuluddannelse ellers kvalificerer til.

Lærerne på ungdomsuddannelserne har nærmest givet op, fremgik det af en artikel i Politiken lørdag. Andelen af dårligt motiverede elever er voksende. En lærer siger til bladet: "Jeg vurderer, at der i dag er maksimum 8 elever ud af 30 tilmeldte, som er motiverede. Af de 8 er der 2, der har evnerne og bagagen i orden..."                       Siden højskolerne fra midten af 1800-tallet påbegyndte den kulturelle og naturvidenskabelige oplæring af landboungdommen, har det stået klart, at opbygning af et lands grad af civilisation og velstand som sit udgangspunkt altid - faktisk udelukkende - har gode uddannelser med lige adgang for alle, der har lyst og evne til at uddanne sig. Alt andet er detaljer. En oplyst og uddannet befolkning er bl.a. grundlaget for vort demokrati og den sociale mobilitet, der de seneste 100 år har gjort det råstoffattige Danmark rigt.

De tider er åbenbart snart forbi. Kan vort lands højt besungne sammenhængskraft tåle en sådan opsplitning af befolkningen?

VKO-regeringens eneste svar på denne langsomt men sikkert fremadskridende katastrofe er formentlig mere mistillid til lærerne og skolelederne, mere kontrol, flere test og mere bureaukrati. Det samme, den har kørt frem med de seneste 10 år i et kontraproduktivt forsøg på at gøre Danmark til verdensmester i hvad som helst. Man kan dog sagtens forestille sig, at partiet Venstre vil foreslå, at alle folkeskoler skal ud i privat udbud ved starten af hvert skoleår...      Hvad pokker har I gjort ved mit land? Rrrrr! Petersen, overingeniør

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Privat udbud er ikke nødvendigvis længere en dårlig idé fra et samfundsmæssigt perspektiv. Jeg tror skæringspunktet for hvor det kan betale sig at cutte losses er ved at være nået.
Hvis niveauet er så lavt som det her påstås, er det muligt, at hvis man privatiserede ville man i det mindste give de elever fra en priviligeret baggrund en bedre uddannelse end man gør nu.

  • 0
  • 0

Privat udbud er ikke nødvendigvis længere en dårlig idé [...]

Helt klart, det er alt det træ der er i bunden af båden der forhindrer vandet i at løbe ud, i stedet for alt besværet med at pumpe kan vi bare hugge et hul, så løber det ud selv.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Men vi er da enige så langt at det langt hen af vejen er en elendig politik, der har ført os hertil. Det er lidt som en selvopfyldende profeti.
Hvis man undlader at vedligeholde båden længe nok er eneste alternativ at købe en ny (eller hugge bunden ud).
Der er to mulige forklaringer - enten er det idioti der har ført os her til, eller også er det en langsigtet strategi, der går ud på at gøre skolen så dårlig at eneste alternativ er privatisering. Den den eneste langsigtede plan VKO nogensinde er kommet (igennem) med.

  • 0
  • 0

......klare lys bliver meget tydligere, så kan hukommelsen også af og til spille en nogle puds.

I min årgang, model 1944, en af de store krigsårgange, med 33 elever i klasserne og 7 års skolepligt. Der blev 9% studenter. 35% fik en uddannelse og resten tog fanden.

Set i det lys har vi da klaret os meget godt indtil nu!

Idag bliver flere end 45% studenter, der beviseligt ikke behersker deres modersmål, selv om vi har gjort dem den " Bjørnetjeneste" at have ladet dem gå 12 år i skole.

Det kan undre, hvad de har brugt tiden til. men nok noget andet end indlæring, da "Bjørnetjeneste" åbenbart har skiftet fortegn.

25% får en faglig uddannelse som resevedelsudskiftere og eller printeroperatører.Helt fint

Så jeg synes, at det er ret flot, at blandt den resterende procentdel er der 2 ud af 8 der kan bibringes brugbar viden, hvad det så er, andet end en tittel, de heller ikke kan leve af, fordi deres mulige job er eksporteret.

  • 0
  • 0

eller også er det en langsigtet strategi, [...]

Man skal aldrig postulere ond vilje hvor simpel inkompetance kan forklare fakta.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg er tilfældigvis velorienteret om tilstandene i gymnasiet og jeg kan bekræfte at den helt gal.
I nogle klasser kan undervisningen simpelhen ikke gennemføres pga. elevernes adfærd. De er utilpassede, uambitiøse og optaget af alt muligt ligegyldigt blip.

Så kan vi komme med alle mulige gode ideer til at formidle stoffet. Det hjælper ikke.

Jeg tror i virkeligheden også problemet stikker langt dybere. Det handler om at børnenes samlede opvækst ikke bibringer dem karakter.
Tænk over det. Tænk over hvor beskyttede de er. Kørt til skole, så i SFO, kørt hjem. Altid under opsyn, altid med faldunderlag under gyngen, altid underholdt.

Jeg gik selv hjem fra skole før jeg cyklede med vennerne ned til åen og fangede haletusser, skød med filtsbue og fægtede med hjemmelavede sværd indtil min mor kom hjem ved syvtiden. Var der ikke vejr til andet kunne jeg finde på at sidde og læse(!). Det var i 80'erne. I dag kunne jeg vel nærmest blive tvangsfjernet. Ikke destomindre var det helt sikkert med til at udvikle den nysgerrighed og selvtillid som blev drivkraften i min karriere senere.

Børn i dag får ikke en chance for at gøre sig de erfaringer og de behøver ikke at tænke for at blive underholdt.

Hvad skal vi gøre? En kold eletronisk tyrker og en tur i bootcamp måske? Jeg ved det ikke, men jeg ved at vi opfostrer en generation af tabere hvor de få kommer til at forsørge de mange. Hvis de altså gider bliver her.

  • 0
  • 0

Lige som dig Claus kunne jeg administrere mig selv.

Som 8 årig kunne jeg finde ud af alene at køre med tog fra Husum til Brørup uden at falde i vandet på færgen. Mine egne børn turde jeg ikke vise den tillid......forskellen .......min årgang fik gevaldige øretæver hvis vi overskred grænser...af forældre...af politiet..af dem hvorfra vi huggede æbler..jeg er sågar blevet skudt ned fra et kirsbærtræ med en salt patron og da jeg kom hjem og ikke kunne sidde ned, blev forsynet med et par på kassen...for det var jo synd at slå mig i min ømme bagdel :o)

I skolen hvor lærer Granerud (kraniebrud) praktiserede den californiske model. 3.gangs forseelser blev belønnet med en øretæve og viceinspektør Stevnshøj sørgede for, at man ikke glemte at komme til tiden. Det skal siges om dem, at de gjorde ikke forskel på kønnene :o)

Men siden er samfundet blevet feminiseret så meget, at grænser ikke kendes og det medfører for mange, at skolegang bare er en anden legeplads, end de andre, der stilles til de unges disposition.

De fatter det bare ikke.

  • 0
  • 0

@Michael Eriksen

Genindfør realskolen og sæt halvdelen af en årgang ud på rangersporet. Det vil sætte pres på børn og forældre for at sørge for at ungerne ikke havner i dummeskolen og give lidt prestige til de lærere, der arbejder i realskolen.

Principielt en god nok idé, men problemet er at så ville politikerne jo bare sætte krav om at "70% af en ungdomsårgang skal i realskolen", og så er man jo lige vidt. Da eleverne ikke fik gode nok karakterer ændrede man jo også bare skalaen.

  • 0
  • 0

Jeg synes, overingeniørens (OI) indlæg blander noget sammen – men ikke det hele, der er jo mange ting i debatten her, der selv for en årgang 74 lyder fornuftige.

Vi har et undervisningssystem, der prioriterer, at der skal så mange elever igennem som muligt. Det har vi fordi, som OI også skriver, vi ikke har mange jobs til folk uden en uddannelse. Når vi presser mange gennem systemet, så vil det alt andet lige sænke niveauet. Og det var så egentlig mit argument. Og det er her OIs argument efter min mening falder: han synes det er skidt, at x % ikke får en uddannelse, når nu vi kun kan bruge dem med en uddannelse. Ja det synes jeg da også. Men det ligger implicit i OIs indlæg, at så må skolen gøre det bedre. Ja det synes jeg vel også. Men efter min mening KAN vi ikke få alle gennem en akademisk uddannelse; hvis de skal uddannes, så skal vi finde på noget andet end den traditionelle gymnasium –> videregående uddannelsesvej.

Jeg kender ikke tallene, men der har da altid været en procentdel af en skoleårgang, som ’falder’ fra – før i tiden blev de jo sorteret ud, både ved at de ikke rykkede op, men blev sendt ud af skolen, men også ved at ’praktisk begavede’ blev flyttet til bagerst i klassen, hvor de så ikke gjorde nogen skade. I dag har vi bare fået fokus på disse, fordi deres fremtidsudsigter er så dårlige. Og jeg siger ikke, at vi ikke skal gøre noget for dem, men vi kan vel alle blive enige om, at der er en grænseværdi for, hvor stor en relativ del af befolkningen, som kan honorere de krav en videre (akademisk) uddannelse kræver.

Og mht. disciplinen i skolen: lad nu ikke det punkt fylde for meget. Jf. starten af mit indlæg, så er den politiske prioritet, at så mange som muligt skal uddannes, og skolerne og universiteterne belønnes økonomisk for, hvor mange, der kommer igennem. I sådan en skole prikker man ikke eleverne på maven, nej der aer man dem blidt på kinden. Der er da ikke noget, der ville være nemmere for os, der nu står i undervisningslokalerne, end hvis vi bare kunne vippe generende elementer ud. Så vi må bare håbe, at tanken bag den prioritering fra politikerne - at mange uddannede er bedre end få men bedre uddannede – holder. Det vil det jo altid gøre i visse regimer, som når man går fra, at 2 % af en årgang bliver uddannet som kandidater til at 4 % bliver det. Men om den holder, når vi skal gå fra, at 20 % af en årgang skal være studenter el. lign. til at 50 % skal være det, det ved vi vel ikke?

PS: mht videoerne til mat i 9. klasse. Glimrende. Jeg ville da også gerne have nogle til gymnasiet:) Men lad nu være med kære ing.dk, at få det til at lyde som om, vi har løst alle problemerne. Det er en brik, der kan bruges. Men for en stor del af de elevers vedkommende, som giver os hovedbrud, så vil de ikke i deres fritid (læs: når det ikke står i deres skema, at de er i skole) bruge dem - det ville jo svare til at læse lektier!

  • 0
  • 0

Peter Rasmussen:

Når vi presser mange gennem systemet, så vil det alt andet lige sænke niveauet.

Ikke nødvendigvis - kun hvis du antager at alle andre parametre er uændrede.

Det siger sig selv at hvis du har samme resurser at anvende på uddannelse, efter du har udvidet dit elev-spektrum, vil en større andel være umotiverede, mangle evner, eller mangle en social eller familiemæssig base der understøtter uddannelse.

Og netop her er privatisering ikke en komplet løsning - i en privatiseringsmodel vil kvalitet og pris følges ad, men vi når ikke målet om høj andel af uddannede unge, ved at lade tegnebogen bestemme. For det er ikke alle der har tegnebogen til at kompensere for manglende evner, eller manglende social/familiemæssig base.

Den nuværende linie med at sænke niveauet i folkeskolen, får nok private skoler til at virke mere attraktive, men når baggrunden er at folkeskolen er blevet skåret ind til benet og derfor må sænke ambitionsniveauet, bør alle alarmklokker ringe, i stedet for blindt at konkludere at "så er privatisering nok det rigtige".

Mange børn møder forhindringer der sætter dem ud af stand til at uddanne sig - de færreste private skoler kan tilbyde at fjerne disse forhindringer, eller at bruge uforholdsmæssigt mange resurser på at kompensere for dem.

Her må det offentlige træde til, da det er i samfundets interesse at få flest muligt bedst muligt igennem uddannelser.

Intet imod private undervisningstilbud, de kan bare ikke være hele løsningen, men derimod et supplement til en folkeskole der garanterer et vist minimum, uanset forudsætninger.

Hvis der er noget der i samfundsmæssig sammenhæng kan kaldes en vigtig investering, så er det da at anvende penge på at uddanne børn og unge.

Tak til Overingeniør Petersen for at bringe emnet op - det er nok det vigtigste (valg-)tema pt overhovedet, selvom ikke mange kan se det.

  • 0
  • 0

[quote]25% får en faglig uddannelse som resevedelsudskiftere og eller printeroperatører.Helt fint

Ja, i et fattigt efterkrigstid 1950 (udskift "printeroperatør" med "typograf"), men ikke i et rigt 2011. Det er fundamentalt uacceptabelt af 16% af en skoleårgang forlader 9. klasse som funktionelle analfabeter.

Efter min mening ligger problemet primært hos forældrene, der meget ofte er inkompetente. De vælger børn efter supermarkedsprincippet - en af dem og en af dem og hvad koster det? De sender børn i skole uden elementære sociale færdigheder, men forventer en en lærer skal banke det ind i knolden på 20-25 børn samtidig. De læser ikke lektier med afkommet fordi de har for travlt med at "realisere" sig selv. Og når de så endelig selv synes at det står lidt sløjt til med lille Idas færdigheder, så kaster de sig over læreren - for det må da helt klart være hendes skyld (ja, "hendes", ikke "hans" for mandlige lærere er stille sivet væk).

Derfor er der nul disciplin i klasseværelset og nul respekt for læreren.

Se, nu er det jo ikke alle forældre er har jord i hovedet, og nogle unger er faktisk velopdragne og forældrene læser faktisk lektier med børnene, men det hele falder til jorden hvis bare 30% ikke gør. Så er der larm og uro i timen for 100% af eleverne og enhver form for indlæring er umulig.

Genindfør realskolen og sæt halvdelen af en årgang ud på rangersporet. Det vil sætte pres på børn og forældre for at sørge for at ungerne ikke havner i dummeskolen og give lidt prestige til de lærere, der arbejder i realskolen.

Det er en løsning jeg principielt ikke bryder mig om, men det nuværende system er uholdbart. Damage control.[/quote]

Jeg må desværre give dig ret. Jeg har selv en dreng i en første klasse hvoraf ca 40% af drengene er "dysfunktionelle", af mangel på bedre ord.
Desværre er det også sådan at det er forældrene til selvsamme unger der er håbløst u-informeret om tingenes sande tilstand.
Jeg er 100% sikker på at beskeden; "ikke bogligt egent", ville få nogle forældre op af stolen.
Det er så samtidigt vigtigt at det ikke har den gamle realskoles permanente karakter, man kunne sagtens lave en ordning hvor børnene evalueres årligt og "pendler" mellem to klasser, alt afhængigt af deres præstationer i det forløbne år.

R

  • 0
  • 0

@ Martin

På papiret kan det se dejligt ud med en beståelses og gennemførelsesprocent på hundrede.......men turde du gå på en bro der var beregnet af en elev fra en sådan type af undervisning?

Eller omvendt hvilken glæde ville du have af en uddannelse der ikke var brug for.

Det er målet med undervisningen, at skaffe borgere, der kan indgå i samfundet og leve med de krav der stilles der.....her har akademikeren skyklapper på.....da uddannelse skal ske via boglig tilegnelse i hans optik.
.....og skal samtidigt helst have et globalt sigte.

Da mennesket ikke har ændret sig væsentligt, de sidste par tusinde år, burde alle der mener at udannelse er vigtig, prøve at sortere lidt i, hvilke uddannelser der er vigtige for samfundet og hvilke der er mindre vigtige og sortere fylduddannelserne fra. Hvis det altså er samfundet der skal betale for det

For selv om man ingen uddannelse har i et område, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan nå stillinger, som man ikke har en dyt forstand på...mit eksempel herpå .......er skolelæreren Willy Søvndal...der hvis gud er os unådig, bliver udenrigsminister.
Spørg ham, hvis du skulle møde ham, om hvor under indlandsisen fort Bragg ligger :o)

  • 0
  • 0

For selv om man ingen uddannelse har i et område, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan nå stillinger, som man ikke har en dyt forstand på...mit eksempel herpå .......er skolelæreren Willy Søvndal...der hvis gud er os unådig, bliver udenrigsminister.

Mit eksempel er en journalist der blev videnskabsminister og dermed øverste ansvarlige for universiteterne.

  • 0
  • 0

Som nævnt i et tidligere indlæg ligger hoveproblemet i hjemmet. For mange forældre kan ikke, eller vil ikke, indse at deres små rødder er for uopdragne. Børnene er ikke klædt ordentligt på hjemmefra, til at gå i skole for at blive undervist. Når der bliver adviseret om at barnet skaber problemer, eller ikke kan følge med, ignorerer mange forældre advarselen. Adskillige dukker end ikke op til samtalerne med lærerne. Lærerne kan godt undervise 30 elever i en klasse. MEN ikke hvis 3-4 styk saboterer undervisningen. Så er det håbløst. Problemet er at man kan ikke pålægge forældrene en pligt til at opdrage urostifterne til at opføre sig fornuftigt.
Jan

  • 0
  • 0

....blev man smidt ud af skolen, hvis man ikke kunne opføre sig anstændigt.
Var man under 14 så måtte man flytte skole, var man over, så var det ud!

  • 0
  • 0

”.....her har akademikeren skyklapper på ..... da uddannelse skal ske via boglig tilegnelse i hans optik”.

Du har mere ret end du nok er klar over Bjarke. En uddannelse viser kun at man kan tilegne sig viden, og den viden vil altid afspejle fortiden. Det er for ens videre karriere af afgørende betydning at søge viden ud over det rent faglige. Sprog, arkitektur og historie har for mig været af større betydning end min grunduddannelse. Enhver idiot kan fotografere - og det gør de - det kræver lidt mere at distancere sig fra lærebøgerne.

Ikke alle fag klarer den disciplin lige elegant. Ekspertvældet i Danmark med akademikerens begrænsede udsyn er samtidig Danmarks akilleshæl. Der er simpelthen ikke forståelse i Danmark for at afvigelser kan være betydningsfulde. Det ses tydelig i de skyttegravskrige som også her på ing.dk udspiller sig.

  • 0
  • 0

Bjarke Mønnike:

På papiret kan det se dejligt ud med en beståelses og gennemførelsesprocent på hundrede.......men turde du gå på en bro der var beregnet af en elev fra en sådan type af undervisning?

Eller omvendt hvilken glæde ville du have af en uddannelse der ikke var brug for.

Det er målet med undervisningen, at skaffe borgere, der kan indgå i samfundet og leve med de krav der stilles der.....her har akademikeren skyklapper på.....da uddannelse skal ske via boglig tilegnelse i hans optik.
.....og skal samtidigt helst have et globalt sigte.

Som sådan ikke uenig, Der er dog en del adre aspekter ved specielt folkeskolen, som du lader til at kaste bort.

  • Alle som rent kognitivt evner det, skal gennemføre en folkeskoleuddannelse. Ikke blot for at samfundet kan få produktive skatteydere, men også fordi viden giver øget livskvalitet, og uvidenhed og manglende evne til kritisk analyse er et problem for demokratiet.

Når man så går videre på en ungdoms- og videregående uddannelse, er problemet med at tage en uddannelse der ikke er brug for, ikke så stort. Hvis for mange "uddanner sig til arbejdsløshed" er det naturligvis suboptimalt, men mange uddannelser indeholder netop et element af at "lære at lære", og derfor er en uddannelse at foretrække fremfor ingen uddannelse. Passer man ikke ind i nogen jobbeskrivlse kan man i mange tilfælde nemt komme til det. Studievalg udfra samtidens arbejdsløshedstal er altid blevet frarådet - hvis du uddanner dig til noget du brænder for, er der gode chancer for du bliver god til det. Og er du god til noget, er der gode chancer for du kan bruge det til at skabe værdi.

At uddanne sig til arbejdsløshed er alle dage at foretrække fremfor et medlemskab af bander, en pusher-karriere, eller fast arbejde på "flisen" for at skaffe penge til junk.

Jeg mener desuden ikke jeg har skyklapper på, selvom jeg er akademiker. Hvis man har uddannet sig til cirkusakrobat gennem learning-by-doing, har jeg lige så meget respekt for det, som for en doktorgrad i faststoffysik. Så længe det er ærligt arbejde, har det min dybeste respekt.

Min personlige førsteprioritet er at forhindre at folk bidrager negativt til samfundsregnskabet. Hvor stort et positivt bidrag man så yder er op til den personlige motivation og evner - der skabes nok værdi i verden til at alle kan få et godt liv, så det er faktisk kun et fordelingsspørgsmål der kan skille mennesker ad.

  • 0
  • 0

Men jeg har været underviser af voksne(teknikum) gennem mange år og har dannet mig min opfattelse af hvad der kan lade sig gøre og hvad der er spild af tid og penge i undervisning.

Når jeg ser et system, der ikke sorterer elever og udanner et overskud af akademikere, der ikke har udsigt til at komme i arbejde, inden for deres felt efter endt uddannelse, er jeg forarget.

Så kan man mene, at deres viden kan man ikke tage fra dem og de er bedre stillet som arbejdsløse, end personer uden uddannelse.......ville en akademiker umiddelbart sige....men har man siddet som leder og skulle vælge mellem en akademiker, der erklærer, at han vil lave hvad som helst, eller en ufaglært til at feje gården. Så vælges den ufaglærte, da han ikke er overkvalificeret !!!!

Så dem, der har en lav eksamen, vil fremover skulle vælge et liv som overkvalificeret arbejdsløs, hvis der ikke er andre steder i verden ,der har brug for den aktuelle uddannelse.

  • 0
  • 0

Det ved jeg godt Bjarke. Så gammel er jeg såmænd selv.
Det må man ikke i dag. Derfor er lærerne magtesløse overfor sabotørerne. Især når der ikke reageres fra forældresiden. Selv børn der er voldelige overfor en lærer flyttes ikke til en anden skole. Ca. to uger i tænkeboksen og tilbage til den samme lærer. Det nytter ikke en sk**! Der mangler virkningsfulde sanktionsmuligheder. Børn og unge har ikke forståelse for deres egen virkelighed, og forældrene tør eller kan ikke stikke rammerne ud for dem. Se blot X-factor. Mage til selvovervurderende unger der ovenikøbet bakkes op af deres forældre. De mangler enhver form for selvkritik og erkendelse af deres egne grænser.
Jan

  • 0
  • 0

Men siden er samfundet blevet feminiseret så meget, at grænser ikke kendes og det medfører for mange, at skolegang bare er en anden legeplads, end de andre, der stilles til de unges disposition.

Jeg er for så vidt enig i at der mangler grænser for mange børn og unge i dag, men du får det til at lyde som om at vold er løsningen. Det er helt igennem muligt at sætte grænser for børn, også uden at give dem et par på siden af hovedet.

Der er nu også en anden ting jeg mener er medskyldig i at unge i dag mangler klare må og interesse i undervisningen. De har simplethen urealistisk ideer om hvordan verden fungere, og medierne er lang hen af vejen medskyldige i min verden. Samfundets forbilleder er ikke længere ingeniører og astronauter, men i stedet mænd der er kendt for at være en solbrun tumpe og kvinder der smider trusserne på et hotel i Mexico. Vi har mere eller mindre en hel generation der vitterligt tror på at deres fremtid ligger i et TV program. Givet alle de forbud og den censur politikere allerede har gang i, kan vi så ikke lavet et forbud med reality programmer og talentshow?

Svaret er nok ikke helt så simplet, men jeg ville nok også være forvirret hvis jeg ikke havde fået afstukket klare grænser, aldrig fik ansvaret for noget som helt og fik at vide at det hele alligevel ville være spild af tid, da selv den mest talentløse dansker kan tjene gode penge på bare at optræde i et TV show.

  • 0
  • 0

Vi har fået et system der prioriterer udenadslære, dogmatisme (der er inført litteraturkanon mv.) og diverse prøver. Derimod kvæles inspiration og kreativitet. De to sidste er ret brugbare i ønsket om at fremme fleksibilitet og innovation. Problemet er at de er ikke målbare, og i den politiske spændetrøje uddannelsessystemet har, skal alt kunne måles, vejes og skemalægges. Der flygtes til privatskolerne. Hvad gør man så når alle ungerne går der?? Så er man lige vidt. Folkeskolen er udmærket og velegnet, MEN den kræver opbakning fra forældrene, og at markeringslystne politikere holder fingrene væk. Visionen om skole i verdensklasse er druknet i regnearkenes kontroltyrani. Politisk målsætning er kvalt af politisk kortsyn.
Jan

  • 0
  • 0

Jeg er fra 1943 og havde i sin tid problemer i skolen som følge af ordblindhed, i 2 år fra jeg var ca. 12 år blev jeg 2 gange om ugen fra kl. 16 -17 sendt til ekstra undervisning på ordblindeinstituttet i Hellerup. Det blev vist sparet væk af den borgerlige regering, hvilket var synd for de havde nogle gode lærer derinde som hjalp mig og mange andre. Det var udmærket da det ikke forstyrede den alm. skolegang. Med computerne og trykt tekst er det lettere at se fejlene. Stavekontrol kan da hjælpe børnene i dag. I 3 klasse husker jeg havde fået fortalt, der på tavlen stod et b og et d med med et andet bogstav imellem, jeg stirrede intenst på de to bogstaver i ca.5 minutter før jeg endelig kunne se der var forskel på dem, så jeg fostod jeg havde et problem, Med tiden er det heldigvis blevet meget lettere, det kan man i givet fald trøste børn med, hvis de ikke er stærkt ordblinde.

  • 0
  • 0

jeg stirrede intenst på de to bogstaver i ca.5 minutter før jeg endelig kunne se der var forskel på dem, så jeg fostod jeg havde et problem

Der kan meget let være en skrifttype, som nogle mennesker har let ved at aflæse, mens andre ikke har. Det handler jo om at kunne udregne ("se") nogle geometrier og genkende dem som mønstre som man førhen har set, og hvis man ikke har en træning i et særligt design, fx en skrifttype, da behøver man at træne sig. Det må handle meget om tilfældigheder, hvad et barn især oplever at se, under sin tidlige opvækst.

For mig er noder til musik meget vanskelige for mig at afkode, det hjælper mig meget, hvis noderne bliver farvet med forskellige farver, og endnu mere, hvis der også bliver skrevet et bogstav. Dette kan moderne musikinstrumenter gøre automatisk på en skærm, en helt anderledes let måde at aflæse musik, for mig, end gammeldags sorte noder på papir. Hvad fejler man? Forhåbentlig er vi alle sammen forskellige i vore evner.

Det vil normalt hjælpe på et barns selvtillid, hvis man forklarer for barnet, at sort tekst på papir er opfundet for at gøre trykning af bøger billigst muligt i gamle dage, og ikke opfundet for at gøre det let at læse. Et barn bør også få at vide, at i gamle dage kunne en bogtrykker finde på at gøre skriften meget snæver, komprimeret, for at spare på antallet af sider i en bog, måske uden at tage hensyn til at bogen bliver svær at læse. I gamle dage var ordbøger fx fyldt med forkortelser, omtrent ulæselige, for at spare på papir. De gamle nøjsomme vaner lever stadig mange steder, som er tåbeligt. Der er trykt mange bøger, der er ulæselige. En bog som er let at læse, forudsætter et særligt heldigt sammentræf imellem skrifttype og skriftfarve og den farve og tekstur der er omkring bogstaverne, det som vi i gamle dage kaldte for papir.

Det ideelle må være, at man har sig en funktion i computer, der oversætter en tekst til et særligt format som man tilfældigvis foretrækker at se. Hvis man tilfældigvis har svært ved at adskille to bogstaver, da skal computeren sørge for at skrive de to bogstaver på en særlig markant forskellige måde som man selv skal kunne vælge sig, og da er problemet måske udraderet.

  • 0
  • 0

Hvis i vil have flere til at tage en uddannelse, så få uddannelserne gjort mere interessante og undervisningsmetoderne mere moderne.

Jeg foreslår at man vender problemet på hovedet, og i stedet for at sige til de unge at de er demotiverede og dumme, siger til dem at nu laver vi en undervisning der er interessant også for jer, og så den vej rundt forbedre motivationen.

Hvis lærerne stadig står ved den sorte tavle og skriver med kridt, så kan det godt tænkes at iPhone-generationen ikke finder det tilstrækkeligt teknisk interessant at deltage i undervisningen.

Og hvorfor deltage i en undervisning, når man med 1 minut på google via sin iPhone kan modbevise nogle af lærerens påstande?

Der er dem der kæmper for det gamle system, fordi det lykkes dem selv at gå igennem sådan et forløb. Men der skal også være dem, der vil udvikle det nye, så undervisningen kan trække interessen hos de unge.

Min kone er folkeskolelærer, og jeg ved da at hun inddrager gerne computer og internet for at motivere hendes klasse. Desværre er generationsskellet på IT fra en erfaren til en ung lærer så enorm, at de lærere med mange års erfaring rent faktisk vil få rigtig svært ved at motivere sig til at lære det nye, for elevernes skyld.

Og så er problemet velsagtens i bund og grund at lærerne er for gammeldags og eleverne er for meget zapper-generation.

Alternativet er de unge udsættes for kolde tyrkere ang. teknik og information, så de skal følge med på tavlen igen. Det kan være det har en vis værdi at gå den vej, så de får nemmere ved at styre deres brug af IT - men jeg tror ikke at det skader at opdatere undervisningsformen.

Find selv på flere forslag :-)

  • 0
  • 0

Der er rigtigt mange gode lærere og velmotiverede elever. Det er sansynligvis det store flertal. Problemet ligger ved de få elever, der ikke kan eller vil modtage undervisningen. Ofte bruger de tiden til at forstyrre arbejdet for de øvrige. Der findes 10-årige med et ordforråd, der kan få en garvet havnearbejder til at rødme. Der er børn, der er så overbeviste om deres egne fortræffeligheder, at de ikke er til at nå ind til. Disse børn skal der også være plads til i klasserne. Problemet er blot, at når der er gået en årrække med at kæmpe med disse børn, er mange af klassernes øvrige børn også hægtet af, fordi der ikke har været overskud til dem også. Her mangler lærerne redskaber og sanktionsmuligheder, der gør at disse børn ikke får lov til fortsat at sabotere undervisningen. Børn er som alle andre. Hvis nogle skiller sig markant ud, også negativt, får de medløbere, hvis der ikke gribes ind i tide. Dem der skiller sig markant ud positivt, skal man også kunne håndtere. Ellers sidder de og keder sig, og vil også begynde at forstyrre på et tidspunkt.
Jan

  • 0
  • 0

Michael Eriksen

Jamen, helt enig, men det er begrænset hvor mange cirkusartister der er brug for.

:-)
Nu svarede jeg jo på et udsagn om akademikeres påståede manglende respekt for ikke-boglige uddannelser, ikke på en spørgsmål om, hvad man skal uddanne sig til for at være sikker på at få job.

Og har man det fint i trapezen, kan man sikkert lægge et nyt tag, eller vaske vinduer på et højhus, uden at blive svimmel.

Uddannelse skal give kvalifikationer, og kvalifikationer skal give job. Hvis man bare siger at uddannelse skal give job, mangler der en vigtig mellemregning.

Der kommer ca. 10.000 ud af folkeskolen hvert år, der er funktionelle analfabeter og hvor skal de finde arbejde?

At finde job til en alt for stor gruppe funktionelle analfabeter ser jeg mere som symptombehandling.

Det grundlæggende problem der skal løses, ligger i folkeskoleuddannelsen. Nedskæringer, dannelse kæmpeklasser, og inklusion[1] brugt som spareværktøj - altså de ting der i stor stil rammer folkeskolen for tiden - er næppe en løsningsmodel der vil reducere antallet af funktionelle analfabeter.

Læg dertil en stor overset gruppe af højt begavede elever, som ikke får de udfordringer de har brug for. Det er rystende at tænke på hvor mange højt begavede børn der fastholdes i en rolle som under-ydere, fordi alle lærerresurser går til at bringe elever med indlæringsvanskeligheder et niveau op. Hvis resurserne da ikke bare bliver brændt af på at skabe ro i en kæmpeklasse.

Der køres en omvendt del-og-hersk politik med indførelsen af kæmpeklasserne. "Saml-og-mist-initiativet"?

Der kastes ufattelige mængder guld på gulvet på den måde.

Jo mere vi lærer ungerne - [b]alle[/b] ungerne - des større er chancen for at de kan skabe den værdi der skal være brændstof for vores samfund i fremtiden.

Ja, man kan selvfølgelig plaske med styren hos LM, men det er vist heller ikke samfundsøkonomisk profitabelt.

Det fortvivlende er at en stor del af de der forlader skolen faktisk godt kunne have lært at læse, men at strukturelle forhold i skolen forhindrer det: umulige forældre og elevernes umodenhed. Man er ikke per definition skolemoden som 6-7 årig og kommer man først skævt ind i systemet er man solgt til stanglakrids.

Vi er vist meget enige om at folkeskolen er et indsatsområde, hvor der med de rette resurser og undervisningsmæssige tilgange, kan gøres en betydelig forskel.

Mht forældrenes andel, så er det hverken børnene eller skolen der vælger forældrene. Ikke desto mindre er det børnene, og afledt heraf også skolen, der rammes af konsekvenserne, når forældre er... skal vi sige underkvalificerede... til forældrerollen, så de prioriterer andre aktiviteter[2] højere end lektielæsning.

Igen, tvangsfjernelse koster penge, og pædagogiske og juridiske resurser hos kommunen. At sige det er forældrenes ansvar og skyld løser ikke problemet - det er bare en sovepude og en undskyldning for at lade stå til, og ikke tage det offentlige/kommunale ansvar, som forældrene af den ene eller anden årsag ikke løfter.

[1] http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?...
[2] http://politiken.dk/indland/ECE1200028/sta...

  • 0
  • 0

Hvis lærerne stadig står ved den sorte tavle og skriver med kridt, så kan det godt tænkes at iPhone-generationen ikke finder det tilstrækkeligt teknisk interessant at deltage i undervisningen.
Og hvorfor deltage i en undervisning, når man med 1 minut på google via sin iPhone kan modbevise nogle af lærerens påstande?

Der er vist forsøgt meget med indførsel af smartboards, projektorer osv. Jeg tror det er overvurderet mht. effekten på motivationen og undervurderet mht. løbende udgifter og øget forberedelse fra lærerens side. Men jeg ser da gerne det modsatte påvist.
De elever jeg hører om ville benytte iphone opgaven til at gå facebook.

Forstå mig ret, informationsteknologi skal selvfølgelig indgå i undervisningen, men den er også en del af problemet. Jeg så gerne at ungerne skulle aflægge deres applikationer i et skab i undervisningstiden.

  • 0
  • 0

Mht forældrenes andel, så er det hverken børnene eller skolen der vælger forældrene. Ikke desto mindre er det børnene, og afledt heraf også skolen, der rammes af konsekvenserne, når forældre er... skal vi sige underkvalificerede... til forældrerollen, så de prioriterer andre aktiviteter[2] højere end lektielæsning. Igen, tvangsfjernelse koster penge, og pædagogiske og juridiske resurser hos kommunen. At sige det er forældrenes ansvar og skyld løser ikke problemet - det er bare en sovepude og en undskyldning for at lade stå til, og ikke tage det offentlige/kommunale ansvar, som forældrene af den ene eller anden årsag ikke løfter.

Det er mærkeligt at forældrene altid bliver sådan en lidt abstrakt størrelse i de her diskussioner. Jeg går da udfra at mange selv er forældre...

Kunne man tænke sig en forældre bevægelse som tog fat om disse ting?
Kunne det blive "in" at lade sine unger cykle til skole, at lave en ordentlig madpakke til dem, at motivere dem, at lave lektier med dem osv?

Kunne man tænke sig at forældrene på en skole blev enige om at lade ungerne cykle, så trafikken forsvandt og det blev sikkert for alle?
(har boet overfor en skole, i guder som nogle forældre kører).

  • 0
  • 0

Det ville være en fornuftig tilgang. Så lærer ungerne at tage vare på sig selv og lærer (måske) lidt præcision. En anden tilgang kunne også være Blachmanns. SLUK DET FJERNSYN!!! et par gange om ugen og tal sammen for dælen.
Jan
PS. nu er vi vist ved at køre tråden af sporet.

  • 0
  • 0

I slutningen af 70 erne var jeg blevet træt af det private erhvervsliv og tog en læreruddannelse. Den gang arbejdede man med et restgruppeproblem der sagde at 25% af den danske befolkning ikke havde en uddannelsesmæssig baggrund. Det skyldes at evner ikke er jævnt fordelt ig kan ikkeSom Bjarne skriver klares med pædagogiske fif.
Der er ikke tale om at undervisningen skal være bedre eller anderledes. Også den gammeldags måde vi blev undervist på gav gode og dårlige resultater men problemet med de 25% "arme og ben" er at der i dag ikke er brug for dem.
Ritt Bjeregård udtalte den gang (og fik en over næsen af Anker)
Hvis vi undlader de mange pædagogiske hjælpeforanstaltninger. sætter de der er beskæftiget dermed til at lave produktivt arbejde i stedet.
Så vil der være råd til en god pension til alle de der ikke kan passes ind i den nuværende arbejdsmarkedsstruktur og samfundskagen vil blive større end hvis vi bruger mange ressurcer på at få alle med.

  • 0
  • 0

Hej Carsten

Det er morsomt at du nævner indsnævring af typografien og problemer med noder som jeg også kender, men når du kender det problem, hvorfor skriver du så alle dine forholdsvis lange indlæg som en massiv blok uden afsnit og mellemrum?

Det her er forøvrigt en opfordring til alle.

Det er ulige meget lettere at tilegne sig indholdet når der er passende mellemrum.

  • 0
  • 0

Claus Madsen:

Det er mærkeligt at forældrene altid bliver sådan en lidt abstrakt størrelse i de her diskussioner. Jeg går da udfra at mange selv er forældre...

Kunne man tænke sig en forældre bevægelse som tog fat om disse ting?
Kunne det blive "in" at lade sine unger cykle til skole, at lave en ordentlig madpakke til dem, at motivere dem, at lave lektier med dem osv?

Kunne man tænke sig at forældrene på en skole blev enige om at lade ungerne cykle, så trafikken forsvandt og det blev sikkert for alle?
(har boet overfor en skole, i guder som nogle forældre kører).

Det kunne man sagtens forestille sig

Men nu foretager du selv den abstraktion du undrede dig over - "Forældrene kan bare dit-og-dat" tager ikke hensyn til at forældre er noget af det mest forskelligartede "råstof" man kan få fat på (eller ikke få fat på).

Det man kan gøre fra skole og forvaltnings side er at give forældrene [b]mulighed[/b] for at gøre ting.

Og disse muligheder er i vid omfang til stede. Forældrene har initiativretten jvf. deres flertal i skolebestyrelser, klasseforældreråd, og den almindelige forsamlingsret.

Det er bare om at komme i gang!

"Om mandagen spiller jeg fagot, tirsdag og torsdag fodbold, onsdag er jeg til Zumba, og fredag er der X-faktor! Men jeg betaler skat, så det må være det offentliges ansvar!"

Og så kan skolevæsen og forældre sidde og smide opgaver og ansvar efter hinanden, og spille blame-game når en ny Pisa-undersøgelse siger at der er noget galt.

Min er faring er at der sker lige præcis ingenting, når man peger på at andre skal gøre dit-og-dat for at højne niveauet i folkeskolen. Første skridt skal altid være at man selv [i]gør[/i] noget, uanset om man er forælder eller offentlig myndighed/forvaltning.

  • 0
  • 0

Min er faring er at der sker lige præcis ingenting, når man peger på at andre skal gøre dit-og-dat for at højne niveauet i folkeskolen. Første skridt skal altid være at man selv [i]gør[/i] noget, uanset om man er forælder eller offentlig myndighed/forvaltning.

Som altid: Skal det være ordentlig (som man selv mener det skal være) må man gøre det selv :-)

Men så vidt jeg har kunnet følge med så er den kommende generation opvokset med: Skal det være ordentligt, så få mor eller far til det.

De søde, velmenende forældre er bange for at svigte deres børn, men udsætter dem i stedet for noget jeg har hørt omtalt som "misforstået omsorg". Andre kalder det opvartning. Lige fra de som spæd skal rulle fra ryg til mave, til de som teenager skal 1000 m ad offentlig vej for at komme i skole. Far og mor er der til at sørge for at det sker.

Vendinger som "eget initiativ" og "hvor der er vilje er der vej" er ikke det man mødes mest af.

  • 0
  • 0

Og skimmet resten, for jeg blev egentlig rigtig gal af at læse #1- at "de priviligeredes børn" skulle have chancen.
Men de er måske dummere end resten?

10-15 % af de begavede børn, klarer sig- uanset undervisningen.
Resten kræver en fornuftig undervisning.
De tungeste kræver speciel undervisning.

Hvem er priviligeret? "Bedre folks børn"- de er ikke altid de klogeste.

Min dreng er ikke priviligeret- jo det er han, han har forældre, der kan og vil hjælpe ham videre. Vi har fået offentlig hjælp- men jeg har regnet ud, at vi selv har måttet spytte 1-200 000 kr i bøssen- mindst.
Det har ikke været gratis!
Jeg har ikke gået til tandlæge- i den tid. Vores hus har lidt under det.

Men det kommer min dreng til gode!
Han har hjernen og kan og vil. Han er et behageligt menneske, der hjælper andre.

Mvh
Tine-

  • 0
  • 0

Og skimmet resten, for jeg blev egentlig rigtig gal af at læse #1- at "de priviligeredes børn" skulle have chancen.
Men de er måske dummere end resten?

Næh. Men der er åbenbart nogen der mener at vi (samfundet / os alle sammen) snart ikke har råd til at give alle børnene samme muligheder. Så dem der har råd til det må betale ved kasse 1 for at deres børn kan komme på en "ordentlig" skole. :o(

Hvem er priviligeret? "Bedre folks børn"- de er ikke altid de klogeste.

Min dreng er ikke priviligeret- jo det er han, han har forældre, der kan og vil hjælpe ham videre.

Det er da også et af de vigtigste privilegier: At have nogen til at hjælpe sig videre.

At kunne vise at man kan, er den bedste motivations-faktor jeg kender. Den store forhindring er at turde, når man tvivler. Og så er det godt at have nogen til at hjælpe med et venligt puf til at komme afsted.

Når jeg kigger rundt, så er det dem der har overvundet modgang, der klare sig bedst: De har lært at kæmpe!

  • 0
  • 0

Der er noget du har fået galt i halsen, for du har ikke læst teksterne grundigt nok og opfatter privilligerede som overklassen. Ligesom Strangelove kan du ikke slippe dine fortidige billeder :o)

Det menes der ikke her......her menes der de som har evner og muligheder.
Ved muligheder forstås blandt andet højere begavelse end gennemsnittet og forældre der hjælper. Du gør det så godt som du kan....og dit barn....kan jeg forstå klarer sig godt.

Ville det ikke have været opportunt at have fået en hjælp til din privilligerede søn,fordi man havde ment at han var værd at investere i, så du havde haft råd til at gå til tandlægen???

  • 0
  • 0

Hvis en smedemester i Åbenrå i 1930-31, ikke havde sagt til en af hans lærlinges fader, at hans dreng Per var for begavet til, kun at ende som smedesvend og at han gerne ville hjælpe med til at knægten kom på polyteknisk læreanstalt, nu DTU, så havde der ikke været et firma der hed Brüel & Kjær idag

Per Brüel fik det nødvendige og uventede puf ,der gør, at den nu 95årige dr. tec. cand polyt, der forøvrigt er stjerneklar og i fuld vigør, kan se tilbage på et langt succesfuldt liv, der som jeg ser det, nok varer den næste snes år, nu hvor han har fået ny hofte sidste år.

Det er det der menes med at støtte de privilligerede

  • 0
  • 0

Fordi, vi var meget glade for folkeskolen, hvor han gik i den lille skole- ude på bøh-landet.
Men det blev noget skidt, da han kom i den store skole, at han kedede sig, og lærerne elskede ham! Det var ikke helt ok, men gik.

I dag har jeg det egentlig fint med, at han måtte skifte til efterskole ret pludseligt, pga en "møgunge", der overfaldt ham på gaden. Vi gik så til politiet, og da jeg naivt troede, at hvis politimesteren talte med mobbern, (han var under 15 og kunne ikke meldes dengang, og jeg vil ikke ødelægge en drengs liv) så ville det nok gå i orden.

Da min knægt mødte om mandagen- hed han stikker!
Så var det nok!

Der tabte jeg sku sutten! MIN dreng, skal man ikke genere, så vi fandt efterskolen mm. I dag er jeg taknemmelig, han fik nok pga af mobberen en meget bedre uddannelse. Selvom han nok ville have fulgt sporet
Ja han læser datalogi, har en sød kæreste, bor i lejlighed- og har styr på økonomien. (Hvad jeg aldrig har- eller har haft).

Men HVEM er priviligeret?
De intelligente børn klarer sig- uanset hvad.

Jeg er selv hurtig i pæren, men desværre talblind, jeg fik meget høje- og få lave karakterer.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Læs resten af mine indlæg. #1 var en (sørgelig synes jeg) konstatering. Er vi så langt nede i kaninens hul, at der ikke er nogen vej tilbage?
Og jeg mente ikke priviligeret = rig.

At der er problemer i skolesystemet er ingen hemmelighed. Men hvad er løsningen?

Den gammeldags undervisning med trusler og vold fik ikke flere gennem undervisningssystemet.
Er det ikke naivt at tro vi løser problemet ved at sige børn skal cykle i skole?

Er der nogen her, der kan komme med 3 konkrete initiativer til at forbedre (folke)skolen?

fx

Højere adgangskrav til lærerudddannelsen og dermed skabe mere prestige for lærergerningen?
Droppe idéen om den rummelige skole og satse benhårdt på dem der kan/vil/har evnerne?
Bedre madpakker?
Indføre forældreundervisningspligt - lige som værnepligt. Udsæt forældrene for lærergerningen. Forældre skal undervise en anden klasse end den afkommet går i?
Flere tests?
etc

  • 0
  • 0

@Jens Chr. Andersen:
Nu skrev du

Hvis niveauet er så lavt som det her påstås, er det muligt, at hvis man privatiserede ville man i det mindste give de elever fra en priviligeret baggrund en bedre uddannelse end man gør nu.

Og det kan jeg godt forstå at Tine fik galt i halsen. Det gjorde jeg også.

Når du skriver "privilegeret baggrund", så forstår jeg forældre og deres evner, både økonomisk, sprogligt, matematisk, socialt og så videre. Hvis vi derimod snakke om børnene og deres evner så er det noget helt andet.

Børnene bør udfordres på det niveau de er på. Uanset evner og alder. Det er den store opgave for forældre, skole og samfund. Det er denne udfordring af børnene jeg synes at der mangler. Når de først har vundet de første par sejre er de næsten ikke til at stoppe igen :-)

  • 0
  • 0

Herunder en tekst jeg en gang fik tilsendt. Læs den med humor slået til :-)

Hvis du levede som barn i 60erne eller 70erne (eller endnu tidligere), er det svært at forstå at vi overlevede den tid.

Som børn sad vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Vore senge var malede med farver fyldt med bly og cadmium.

Flaskerne fra apoteket kunne vi uden problemer åbne, ligesom flasken med blegevand.

Døre og skabe var en konstant trussel for vore fingre og vi kørte på cykel uden hjelm.

Vi drak vand fra vandhanen i stedet for af flasker. Vi byggede sæbekassebiler og opdagede først på turen ned af Djævlebakken at vi havde glemt at indbygge en bremse.

Vi forlod hjemmet om morgenen for at lege med kammeraterne. Vi var væk hele dagen og skulle først være hjemme når gadelygterne tændtes. Ingen vidste hvor vi var og vi havde ikke en gang mobiltelefoner!

Vi havde snitsår, brækkede knogler og tænder, men ingen blev af den grund trukket i retten. Det var nu engang uheld og vi havde kun os selv at takke.

Vi sloges, tit med blå mærker til følge. Det måtte vi leve med, det interesserede ikke rigtig de voksne.

Vi åd kiks, brød med tandsmør, drak meget og blev alligevel ikke for tykke. Kammerater drak af den samme flaske uden at nogen døde af det.

Vi havde ikke: Playstation, Nintendo, X-Box, videospil, 100 TV-kanaler, film på video, surround sound, eget fjernsyn, PC.

Vi havde kammerater! Vi gik ganske enkelt ud og mødte dem på gaden. Eller vi gik over og ringede på. Tit behøvede vi ikke en gang at ringe på, vi gik bare ind. Uden aftale og uden vore forældres vidende, ingen kørte os hen og ingen hentede os.

Hvordan var det muligt?

Vi udtænkte spil med træstokke og tennisbolde. Og desuden åd vi orme. Profetierne gik ikke i opfyldelse: ormene levede ikke videre i maven og der blev ikke stukket ret mange øjne ud med stokkene. Når der blev spillet fodbold på vejen måtte kun de gode spille med. De dårlige måtte lære at leve med skuffelser.

Mange elever var ikke så kvikke som andre. De dumpede til eksamen og måtte gå om. Det medførte ikke følelsesladede forældreaftener eller klager over karaktergivningen.

Vore handlinger havde ofte konsekvenser. Det var klart for alle og ingen kunne trykke sig. Hvis en af os brød loven, var det klart at far eller mor ikke automatisk ville prøve at få os ud af suppedasen. Tværtimod, de havde ofte samme opfattelse som politiet.

Vores generation frembragte en mængde problemløsere og opfindere med mod til at tage en risiko. Vi havde frihed, fiasko, succes og ansvarlighed, og vi kunne omgås det alt sammen.

Født efter 1980: tøsedrenge og piverikker.

Født før 1980: Vi Var Helte!

  • 0
  • 0

Jeg er så heldig at have min klasselærer Granerud(kraniebrud) i live stadig væk.
Den nu snart 85 årige undervisningsinspektør i dansk i Frederiksborg amt sender mine breve tilbage, rettet for kommafejl. Og når man besøger ham kan man opleve forskellen på en lærer fra dengang og de som virker nu.

Han har stadigvæk alle hans notatet om mine præstationer gode som dårlige og er ikke bange for at lade os der kommer på se hvad han mente om os personligt hver især den gang. For samtlige 9 år.

Din betragtning om at der ikke kom flere igennem skolesystemet dengang er en fejlslutning......alle kom igennem de lovpligtige 7 års skolegang ligesom 9 år idag er obligatorisk. idag kan man ikke sortere efter 9 klasse så alle der insisterer på at komme i gymnasiet kommer der!

  • 0
  • 0

Og det kan jeg godt forstå at Tine fik galt i halsen. Det gjorde jeg også.

Jeg mente de elever der havde evnerne. Pointen med mit indlæg var, at måske står det SÅ skidt til at vi må erkende vi taber en generation og komme videre. Jeg håber det ikke.

@Bjarke: Jeg mente at flere ikke nødvendigvis fik en videregående uddannelse dengang (jf. OI's indlæg). Og det er jo det problem der bliver taget op her.
Beklager hvis jeg havde uld i mund :)

  • 0
  • 0

Ja sådan var det da jeg var dreng, Bent. Temmelig præcist . Vore efterkommere bliver 400 år mindst, med alle de sjoveting de ikke har oplevet.

Husk at leve mens du gør det.

  • 0
  • 0

Ja de nye teknologier kan måske gøre, at man kan variere undervisningen mere. Og selvfølgelig er det en god ide at se indad, hvis undervisningen ikke giver det ønskede udbytte.

Men zapperkulturen er netop en zapperkultur, og den er efter min mening ikke og kan aldrig blive noget man kan bruge, hvis man vil tilegne sig viden - eller skulle jeg måske hellere have sagt færdigheder? Nogle gange bliver man nødt til at tænke lidt, og man har godt af noget 'pres'.

Og det med at finde svar på Google som modsiger læreren, ja ja den er god - selvfølgelig kan en lærer ikke vide alt. Men hvad er det lige for en slags læring, vi snakker om? Er det avanceret avislæsning, de skal trænes i? Så mange spindoktorer har vi heller ikke brug for. Der er altså gerne lige et par stykker, som skal kunne løse differentialligninger.

  • 0
  • 0

Bent Andersen:

Vi udtænkte spil med træstokke og tennisbolde. Og desuden åd vi orme. Profetierne gik ikke i opfyldelse: ormene levede ikke videre i maven og der blev ikke stukket ret mange øjne ud med stokkene.

:-D

Jeg legede engang en leg med viceværtens knægt. Vi kastede dolke efter hinanden - det gjaldt om at ramme.

Sikkerheden var der også tjek på: Vi sigtede lavt...

  • 0
  • 0

Vi kunne lege med hans luftgevær, bare med kartoffel i stedet for hagl. Han demonstrerede det ikke gjorde ondt, ved at skyde mig i foden. Tine: VRÆÆÆL... Så det legede vi ikke mere! Jeg holdt meget af min bror, som havde elektrisk tog- og luftgeværet, begge dele måtte jeg nogen gange prøve. Han lavede sæbekassebiler, og tog mig bag på sin knallert (og en vinter- min bobslæde). Jeg måtte også prøve knallerten, da jeg var lidt større, det var en Puch med 3 gear.

Vi havde, da også en fri opdragelse på den måde, at vi rendte i mosen og skoven, klatrede himmelhøjt i træer (derfor ved jeg at birketræer har brun bark i toppen, hvor det er tyndt!). nJeg har skudt med bue og pil- og man må ALDRIG sigte på nogen.

Jeg gik tur i skoven med min hund meget meget tidligt om morgenen, så solen stå op, plukkede blomster og gik hjem. (Min mor sagde senere, hun var ved at gå ud af sit gode skind- og tænk, hvis jeg mødte en børnelokker! Jeg mødte nu aldrig nogen som helst.

Min egen dreng har også fået fri opdragelse på den led, men i dag må børn jo ikke noget uden, de er overvåget.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Det er stadig "ansvar for egen læring" der gennemsyrer undervisningssystemet:

I JP 9.apr. siger historielærerformand Tanja Andersen f.eks.:
"I stedet for at spørge ældre historikere om hvilke datoer de synes, der er vigtige, burde man spørge de unge om det samme."
Altså: De unge skal uden at kende datoerne vide, hvilke datoer, der er vigtige!
"Det er de unges interesse og motivation, der skal drive den gode undervisning", tilføjer Tanja.
Hvordan og af hvad, de skal motiveres, mener Tanja øjensynligt ikke kommer lærerne ved.

Den indstilling findes helt fra ungerne kommer i 1. klasse og til de forlader undervisningssystemet - med eller uden uddannelse.

En ældre vittighed om problemet:
Eleven spørger læreren: Hvad er klokken?
Læreren: Ja, hvad synes du selv, min ven?

Et barns opvækst-forløb kan f.eks. se sådan ud:

Når barnet kommer i skole har det ofte et sprogligt efterslæb fra børnehaven, hvor det kneb med systematisk sprogindlæring, og det har ingen begreber om at sidde stille eller modtage undervisning.
Folkeskolen skal derfor bruge tid på at løfte sproget og motivere barnet for overhovedet at modtage undervisning.
Folkeskolens undervisningstid bør derfor sættes op med ca. ½ gang mere undervisningstid, end der er i dag.

Når barnet forlader folkeskolen har det ofte et sprogligt (både skriftligt, mundtligt og grammatikalsk) efterslæb, ofte et matematisk efterslæb, et kemi- og fysik-efterslæb, og helt sikkert minimal viden om historie (både fortids- og nutidshistorie), ingen geografi og kun sporadisk viden om biologi, som regel kun ét fremmedsprog og måske lige snuset til et til.
Gymnasiet skal derfor bruge tid på at løfte diverse fag, samtidig med at man skal undervise i nye.
Gymnasiet bør derfor deles op i et treårigt forløb beregnet på bachelor-uddannelser o.l. og et fireårigt for dem, der skal studere ved et universitet.

Nu begynder børnene/de unge at blive ret ældre (når de først kommer i skole i 7-årsalderen), inden de kan begynde på en videregående uddannelse (dem af dem, der altså når så langt).
Så vi bør kunne konkludere, at skolegangen skal begynde, når børnene er 5 år. Så har de også et år mindre i børnehaven til at tro, at livet er lutter leg.

Endelig bør læreruddannelsen konverteres til en universitetsuddannelse på 5 år.
Og journalist-uddannelsen skal også være en 5-6-årig universitetsuddannelse, og for at komme ind på den, skal de unge bestå en udvidet dansk-prøve.
Så kan det da være (måske), at vi slipper for bare nogle af de idiotiske forståelses- og stavefejl i medierne (såvel de skrevne som de luftbårne).

  • 0
  • 0

Jeg vil give dig ret et stykke af vejen Lilly.
Dog er der et problem med små børn og så det at sidde stille. Det har de som regel for meget krudt i rø... til at kunne i længere tid. Derfor skal der også laves ændrede indlæringsmodeller, der tager højde for dette. Det vil kunne give en meget bedre start på skolelivet for mange elever. Især hvis de skal igang allerede fra 5-års alderen.
Mvh.
Jan

  • 0
  • 0

Det er jo ikke en naturlov at børn har krudt i r...Jan
man kunne også ændre børnene i en erkendelse af at det at følge med er godt.
Men det er hos forældrene det halter for de tror selv at de er perfekte og at alle andre er skyld i deres problemer.
Med hensyn til et ekstra år i gymnasiet så er det på EU tegnebrædt (og indført i Spanien) at der skal være en bakkelaurentklasse (BA 1 år) før universitet. Unødvendigt for de fleste, så lav det sådant at de unge bliver vurderet om der er behov i stedet for de nuværende adgangskrav der tit er tåbelige og rigide.
Hvad hjælper det egentligt at en lærer kommer ind med et 12 tal i matematik hvis den pågældende er ubrugelig som pædagog. Det er ikke fagligheden det halter med, men formidlingen (demonstreret ved Ingenørens mange mat-pæd tiltag)
Der er altså ikke brug for at gribe til højere karakterer men at man eventuelt tester områdefaglighed. Hvad hjælper det at én lægestuderende bliver foretrukket foran en anden på grund af højere karakterer i Tysk grammatik
Angående lærerprestige så er det et forældreproblem.
Høje bøder og offentlig udhængning til forældre der skader folkeskolen på grund af usaglige klager

  • 0
  • 0

Tak for mange interessante kommentarer. Flere skriver om problemet med den forhåndsinstilling, de unge møder op med på skolerne. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at et ret deprimerende debatindlæg i gårsdagens Politiken netop handler herom.

Under overskriften "Teknisk problemskole" fortæller Svend Heide fra Svendborg, at hans familiesammenførte, koreanske svigerdatter begyndte på den lokale levnedsmiddelskole i april 2010 sammen med 21 andre, fortrinsvis danske unge.

Det undrede hende meget, "at de fleste at hendes klassekammerater var ret ligeglade med at møde til tiden, sad med benene oppe på bordet under lektioner og tilsyneladende var bedøvende ligeglade med uddannelsen og deres fremtid... Lærerne forsøgte at gribe ind, men mest forgæves. Nu, et år efter, er der syv tilbage i klassen. Hvilket spild".

Kun syv af 21 tilbage efter et år - ja, hvilket spild!
Rrrrr!

  • 0
  • 0

Kun syv af 21 tilbage efter et år - ja, hvilket spild!

Hvorfor dog det? Hvor kan man bruge f.ex. en kok som sidder på sin røv det meste af tiden og egenligt ikke gider at være der? Det er da mere spild at de optager plads og trykker lønnen for de andre som både vil og kan

Alle er vel interesserede i at uddannelserne "producerer" kandidater som er kvalificerede og motiverede. Dengang jeg tog min ingeniøruddannelse var det kun 1/3 der gennemførte, det tog man ikke så tungt. Pensum var naturligvis også tilrettelagt således at de svageste overvejende dumpede allerede på det første semester og man havde ingen taxa-meterordning ordning heller.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten